Dækket af Rejsegarantifonden
Lombok
Afstand strand
0 meter
Afstand by
-
Fitness
Nej
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Wifi
Ja
Spa
Ja
Balkon/terr.
Ja
Lufthavn
1,5 time
Dette forholdsvis nye hotel er vores foretrukne familiehotel på Lombok, men vil uden tvivl også tiltale mange par, der leder efter et moderne hotel, med en skøn beliggenhed i Mangsit området på det nordvestlige Lombok. Arkitekturen og indretningen trækker synlige linjer mellem det moderne og det klassiske Lombok, og de dejlige toetagers bygninger ligger fordelt i en frodig have omgivet af kokospalmer og grønne bjergsider samt en af de bedre strande i området.
Hotellets restaurant, Malaka Restaurant, serverer både internationale såvel som lokale specialiteter, og den tilhørende strandbar tilbyder kølige cocktails i solnedgangen, der er ganske spektakulær med udsyn til Gunung Agung vulkanen på Bali.
Ønsker I at forkæle jer selv, er hotellets Camplung Spa det helt rigtige valg. Skræddersyede behandlinger med udgangspunkt i Lomboks dufte, krydderier og mystik i kombination med regionale teknikker vil være den perfekte afslutning på en dag ved poolen, stranden eller på farten.
I kort køreafstand fra Living Asia Resort & Spa finder I Sengigi, der har et fint udbud af restauranter mm. Alternativt kan I gå en tur langs med stranden hvor andre hoteller og smårestauranter ligger med jævne mellemrum.
I indkvarteres i et af Living Asias rummelige 80 kvadratmeter store Garden View værelser, der ligger i en 2-etagers bygning med en skøn møbleret terrasse eller balkon med udsyn til den frodige have og omkringliggende bjergsider.
Værelset er moderne indrettet i lyse nuancer, lyse fliser og træ i en fin kombination. Det halvåbne badeværelse er med udendørs bad, så I kan nyde stjernerne, og alle moderne faciliteter. Safety box, fladskærms TV, kaffe- og tefaciliteter, minibar og naturligvis wi-fi.
Der er naturligvis flere værelseskategorier på Living Asia Resort & Spa, så opgradering er en mulighed.