Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Main Pool
DSC06449 R
Lobby
Melali Restarurant1
Spa 2
The Restaurant 1
Yoga Shala 1
The Spa At Dinara (2)
Main Pool (5)
Main Pool 2
DSC06431 R
IMG 8124 R
Melali 1
Main Pool
DSC06449 R
Lobby
Melali Restarurant1
Spa 2
The Restaurant 1
Yoga Shala 1
The Spa At Dinara (2)
Main Pool (5)
Main Pool 2
DSC06431 R
IMG 8124 R
Melali 1

Dinara Ubud Hotel

Ubud, Bali

  • Afstand strand
    -

  • Afstand by
    Ca. 5-10 minutters kørsel

  • Fitness
    Nej

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Restauranter
    1

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    Ca. 2,5 timer

Intimt boutiquehotel, hvor balinesisk gæstfrihed møder ro og kultur.

Freyja
Besøgt af
Freyja Jegindø
Online rejsekonsulent
"Den bedste morgenmad jeg fik på Bali, og så har Dinara de bedste senge nogensinde!"

Dinara Ubud er et herligt boutiquehotel, der forener balinesisk gæstfrihed med moderne komfort. Beliggenheden er fredelig og frodig, men samtidig kun halvanden kilometer fra Ubuds livlige centrum, hvor I finder markeder, templer, gallerier samt et stort udvalg af restauranter, atmosfærefyldte kaffebarer og hyggelige caféer. Her får I det bedste af to verdener – roen fra landsbyen og nærheden til byens farverige kulturliv.

Stemningsfuld atmosfære og design

Hotellet føles hjemligt og hyggeligt trods sit moderne udtryk. Små stier bugter sig gennem velpassede nyttehaver fyldt med blomster og urter, og duften fra røgelsespinde minder jer hele tiden om, at I er på Bali. Interiøret er præget af balinesisk kunst og håndværk, og den afslappede atmosfære gør, at man hurtigt føler sig tilpas. Personalet er nærværende og opmærksomme – de sørger for, at I får den bedste oplevelse, næsten ligesom køkkenets kokke gør med maden.

Pool og værelser

Centrum for det sociale liv er den indbydende pool, omgivet af tropisk beplantning og bløde solsenge, hvor tiden nærmest står stille. Værelserne er rummelige, alle med balkon eller terrasse og udsigt til grønne haver. Her kan I trække jer tilbage efter en dag fuld af oplevelser i og omkring Ubud.

Spa og velvære

Spaen er et lille fristed i sig selv, hvor I kan nyde balinesiske massagebehandlinger, mærke øens helende traditioner og finde den balance, som gør Bali så unik.

Gastronomi

Restauranten byder på både balinesiske specialiteter og internationale retter, tilberedt med friske lokale råvarer. Start dagen med en tropisk morgenmad, spis frokost under åben himmel, eller afslut aftenen med middag i lanterneskær. Stemningen er uformel, men smagen og detaljerne er raffinerede, så hvert måltid bliver en oplevelse i sig selv.

Aktiviteter og transport

Selvom hotellet ligger lidt uden for centrum, er det nemt at komme ind til byen. Dinara tilbyder gratis shuttle-service, og ellers kan I gå eller tage en Grab. Hotellet arrangerer også aktiviteter, hvor I kan komme tæt på lokal kultur – fra madlavningskurser og yoga til workshops i balinesisk kunst og traditioner.

Lige ved siden af hotellet finder I det lille familieejede værksted: Widya’s Batik Class, hvor I kan prøve kræfter med den traditionelle indonesiske kunstform Batik. Her arbejder man med voks og farver på stof for at skabe sit eget unikke kunstværk. Vi prøvede selv kurset, og det var så sjovt og hyggeligt – og så får man sit eget lille mesterværk med hjem som minde. En af vores absolutte favoritaktiviteter i Ubud, som er helt oplagt at prøve når man bor på Dinara

Dinara Ubud er et intimt og stemningsfuldt hotel, perfekt til jer, der ønsker at kombinere Ubuds livlige kulturliv med fred, fordybelse og en god portion balinesisk sjæl.

Dinara Ubud Hotel benyttes på følgende rejser:

Terrace Suite 2
Terrace Suite 1
Terrace Suite (2)
Terrace Suite Bathroom
Terrace Suite
Terrace Suite Bedroom (2)
Terrace Suite Bedroom (1)
Terrace Suite (3)

Terrace Suite Inkluderet

Terrace Suite er ca. 40 m² stor, med marmorgulv og en privat terrasse, der vender ud mod hotellets frodige haver. Rummet kan indrettes med enten king size bed eller to enkeltsenge, og rummer op til 3 voksne eller 2 voksne + 2 børn. Der er aircondition, fladskærms-TV med satellitkanaler, minibar og faciliteter til te og kaffe – perfekt til at starte morgenen roligt. Badeværelset har bruseniche, hårtørrer, egne badekåber og slippers. Gratis WiFi, safety box og daglig rengøring hører med, ligesom morgenmaden er inkluderet.

Her er plads til maks. 2 voksne og 2 børn eller 3 voksne.