★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Ubud, Gili og strandferie i Canggu
Pris pr. person ved 2 voksne
Afrejse: København d. 10. mar. 2026
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Man skal selv sørge for at ansøge om visum til Bali. Husk, at passene skal være gyldige i 6 måneder efter afgang fra Bali.
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Bali eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere
4 overnatninger
...
Afstand by
Ca. 5-10 minutters kørsel
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Spa
Ja
Afstand by
Ca. 5-10 minutters kørsel
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Spa
Ja
5 overnatninger
...
Afstand strand
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Spa
Ja
Balkon/terr.
Ja
Afstand strand
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Spa
Ja
Balkon/terr.
Ja
5 overnatninger
...
Afstand by
Gåafstand
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Spa
Ja
Afstand by
Gåafstand
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Spa
Ja
Denne nuancerede rejse kombinerer en af Balis mest populære destinationer. Stemningsfulde og naturskønne Ubud. Østemning, snorkling og afslappet voksenhotel på Gili Trawangan samt strandliv, hyggelige beach clubs, moderne restauranter og specialbutikker i populære Canggu. Denne tur henvender sig især til ungdommelige voksne, der kan lide at skabe indhold og selv styre tempoet.
Jeres rejse med 4 nætter i historiske Ubud med gåafstand til spændende kaffebarer og hyggelige restauranter. I Ubud kan I bruge tiden på vandreture mellem rismarkerne, bade i vandfald, morgen yoga og meditation samt besøg på de farverige lokale markeder og kreative værksteder med lokale kunstnere.
Efterfølgende kommer 5 dages afslappende øferie for voksne på Gili Trawangan, hvor dagene bruges bedst på stranden eller i havoverfladen med snorkel og maske blandt farverige fisk, havskildpadder og koraller, mens små stemningsfulde restauranter og levende aftenliv medvirker til den gode stemning.
Turen rundes af med 5 nætter i den populære kystby, Canggu, hvor I møder surferkulturen på stranden, kan nyde solnedgangen i de åbne beach clubs samt glimrende shopping og et spændende udvalg af fremragende restauranter i gåafstand fra hotellet.
Så kom dagen endelig, hvor der er afgang til Bali. Læn jer tilbage i sædet, nyd det tilgængelige underholdningssystem, en film eller to, måske lidt sidste planlægning og glæd jer til at vågne op til en helt anden Verden.
Når I lander på Bali, bliver I mødt af jeres private chauffør, som kører jer direkte til hotellet i stemningsfulde Ubud. Undervejs skifter landskabet fra byliv til grønne bjergsider og frodige rismarker.
Efter check-in har I resten af dagen til at lande i jeres eget tempo. Nyd et par timer ved poolkanten, smag på balinesisk kaffe, og slap af på en solseng. Tag en stille gåtur i nærområdet, og find en hyggelig café eller restaurant med udsigt til rismarkerne. Her kan I tage jeres første prøvedyk i det balinesiske køkken, som både rummer simple lokale specialiteter og gastronomi på højt niveau. Spis gerne tidligt – i morgen begynder Ubud for alvor.
Start dagen stille med kaffe og hotellets imponerende morgenmad, og gå derefter mod centrum.
Kig forbi Ubud Market og køb lidt frisk frugt, snus rundt i små butikker, og kig indenfor i et af de mange hinduistiske templer for at mærke den særlige atmosfære, når lokale og pilgrimme fylder tempelgården med klokkespil, røgelse og små, indpakkede offergaver.
Hvis varmen bliver for voldsom, kan I tage en let tur i skyggen under træerne i Monkey Forest eller finde et af de små kunstgallerier og værksteder, som Ubud er fuld af.
Sidst på eftermiddagen er det oplagt med en traditionel balinesisk massage, og om aftenen en hyggelig middag i en gårdhave med levende lys og blød gamelan-musik i baggrunden.
I kan vælge at køre ud i det frodige landskab, hvor Bali viser sig fra sin mest grønne og autentiske side – det, mange forbinder med “det ægte Bali”. En mulighed er at besøge et af områdets vandfald, hvor smalle stier og trapper fører jer ned gennem tæt grønt, og hvor I allerede på vejen mærker den kølige dug i luften.
Hvis I ikke ønsker en dag kun med vandfald, kan I kombinere turen med Jatiluwihs UNESCO-fredede risterrasser og det historiske vandingssystem (subak). Her er der fine stier til korte vandreture og udsigtspunkter over et nærmest uendeligt hav af rismarker. Husk en frokostpause på en lille warung med udsigt, inden I vender tilbage til Ubud og slutter dagen afslappet ved poolen.
Læs mere om rismarker på Bali her!
I kan starte med en rolig morgen og måske prøve en gratis yogatime eller meditation, hvis I har lyst.
Herefter kan I tage ud til vandtemplet Pura Tirta Empul og opleve de rituelle bade i de hellige kilder. Hvis I følger anvisningerne, kan I selv deltage i ceremonien, stå i bassinet sammen med de lokale og mærke stemningen – men det er også helt fint at iagttage det hele lidt på afstand.
Læs mere om Balis templer her!
På vejen tilbage kan I stoppe ved små boder langs vejen, hvor de lokale sælger frugt og snacks, eller ved en kaffeplantage for at høre om balinesisk kaffe, traditioner og historie. Naturligvis afsluttende med en kop kaffe – og måske et kilo bønner i bagagen.
Hvis I vil gøre dagen ekstra sanselig, og I er faldet for det balinesiske køkken, er et madlavningskursus en virkelig fin måde at komme tæt på smagene og traditionerne på – og samtidig er det sjovt.
Aftenen byder på Ubuds spændende udvalg af fremragende restauranter og hyggelige barer.
Læs mere om udflugtsmuligheder fra Ubud her!
Det er blevet tid til at tage afsked med livlige Ubud og køre mod kysten og færgelejet ved Padang Bai, hvorfra I sejler med hurtigfærgen til Gili Trawangan. Det er mere end blot en rejsedag – skiftet fra de frodige bjergsider omkring Ubud til de afslappende strande på Gili-øerne er en væsentlig del af oplevelsen. Er havet roligt, kan det anbefales at finde en plads på dækket, så I kan se de majestætiske vulkaner på både Bali og Lombok hæve sig op i horisonten.
Fremme på Gili Trawangan foregår alting i et roligere ø-tempo: ingen biler, kun cykler, bare fødder i sandet og en første aftentur langs stranden og den livlige “hovedgade”. Find et sted at nyde den fantastiske solnedgang med et glas vin eller en kold Bintang, og spis en uformel middag med bølgernes rolige lyd i baggrunden. Hvis feststemningen melder sig, finder I langs østkysten et bredt udvalg af hyggelige barer og livlige spillesteder, der holder længe åbent.
Lej cykler og tag Gili Trawangan i jeres eget tempo. Træk ind til små, rolige strandstykker, hop i vandet undervejs, og hold pauser med iskaffe, frisk juice eller en hurtig snack. Turen rundt giver jer de bedste kig mod Lombok – og masser af små steder, hvor I bare kan stoppe, fordi det ser lækkert ud.
Snorkling kan klares direkte fra stranden, men en bådtur gør det nemt at nå flere spots på samme dag. Tag på øhop til Gili Meno og Gili Air, hvor stemningen er endnu mere rolig, og hvor I ofte ser havskildpadder, koraller og stimer af fisk. De ikoniske Bask-statuer er også et oplagt stop, hvis I vil have en klassisk Gili-oplevelse med maske og snorkel.
Når solen går ned, samler mange sig på vestkysten, hvor himlen farves over havet med Bali som silhuet i horisonten. Spis uformelt på en lokal warung eller vælg en af de små grillsteder med frisk seafood. Senere kan I slutte aftenen af med en cocktail i sandet – eller gå en tur forbi den livlige del af øen, hvor musik og barer holder stemningen kørende.
I sejler tilbage til Bali, hvor jeres chauffør står klar ved færgelejet i Padang Bai til at køre jer tværs over øen til kystbyen Canggu – en trendy destination for både unge rejsende og kreative balinesere. Her mærker I endnu et stemningsskift: mere liv i gaderne, tilbagelænet caféliv, smarte specialbutikker, surf og beach clubs med loungestemning og elektronisk musik – stadig med havet som fast holdepunkt.
Når I er fremme, er resten af dagen perfekt til bare at lande. Tag en rolig gåtur ned mod stranden, nyd en cocktail på en stemningsfuld beach club, mærk Canggus afslappede energi og find en god middag i nærområdet. Har I stadig lyst, kan I runde aftenen af med en kort bytur og lidt liv i gaderne.
Canggu er et sted, hvor dagene former sig efter humør. I kan starte morgenerne med en kop friskbrygget balinesisk kaffe og en langsom brunch, og derfra vælge, om dagen skal være aktiv eller helt nede i gear. Surfing er oplagt – uanset om I vil prøve det for første gang eller bare ud i bølgerne igen og igen – og selv én surflektion giver følelsen af at blive en del af strandrytmen. Vil I hellere holde det helt afslappet, kan I bruge timerne ved stranden eller poolen, kun afbrudt af små pauser undervejs til cafébesøg, kaffebarer eller spændende specialbutikker.
I kan også lægge en udflugt ind til det vigtige havtempel Tanah Lot, der ligger dramatisk på en klippe ude i havet, og måske kombinere det med en tur gennem de grønne omgivelser omkring Canggu, hvor små veje snor sig mellem frodige marker og stille landsbyliv. En anden dag kan stå i forkælelsens tegn med spa, massage og en lang middag, hvor I smager jer gennem flere retter og bare nyder, at Canggu har virkelig mange gode spisesteder.
Når eftermiddagen går på hæld, er en beach bar det perfekte sted at lande. Find et bord i sandet, bestil en kold Bintang, en friskpresset juice eller en cocktail, og lad musikken og havbruset blande sig, mens himlen skifter farve. Her er stemningen afslappet og uformel – nogle bliver til solnedgangen, andre lader det glide videre til en let middag eller endnu et sted i nabolaget.
På jeres sidste dag i Canggu er det oplagt at kombinere det bedste af stedet: start med en surflektion (eller en sidste tur i bølgerne), så I får saltvand, grin og strandstemning med fra morgenstunden. Senere kan I sætte tempoet ned og give plads til den sidste shopping i Canggus små designshops, specialbutikker og lokale markeder – tøj, smykker, keramik, naturprodukter eller en gave, I faktisk glæder jer til at give. Rund dagen af med en god frokost og en sidste solnedgang ved havet.
Læs mere om oplevelser i Canggu her!
Jeres chauffør henter jer til den aftalte tid for at køre jer i lufthavnen med god tid til afrejseformaliteterne, immigration og en sidste kop kaffe, inden hjemturen kan begynde.
Hjemme igen, med en taske fuld af uforglemmelige ferieminder fra Bali og Gili.