★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Her har I den perfekte kombination af det klassiske Bali i Ubud og afslapning ved stranden i trendy Canggu. I starter med fem nætter i Ubuds grønne højland blandt risterrasser, templer og vandfald. Derefter venter en uges strandliv i Canggu med surfing, shopping, hyggelige caféer og nyskabende restauranter. Rejsen er velegnet til voksne og unge, der søger det klassiske Bali i kombination med det nye, moderne, Bali.
I begynder med fem nætter i Ubud – midt i det Bali, mange drømmer om: grønne risterrasser, smukke vandfald, stemningsfulde templer, hyggelige caféer og masser af udflugtsmuligheder lige uden for hotellet. Undervejs kan vi anbefale vandreture i højlandet, en rolig cykeltur gennem rismarkerne og tid til spa, yoga og afslapning – I sætter selv tempoet.
Herefter venter syv nætter i populære Canggu med lange dage på stranden, yoga og uforglemmelige solnedgange. I kan kombinere surf og strandliv med nyskabende restauranter, caféer og loungestemning langs kysten, så ferien hele vejen igennem giver plads til både indtryk og ro – med mulighed for at skrue op eller ned for aktivitetsniveauet efter humør.
Afrejse fra Danmark med god tid til den sidste forberedelse og måske et par film undervejs.
Jeres chauffør venter i ankomsthallen, klar til at køre nordpå mod sagnomspundne Ubud. Vejen snor sig gennem små landsbyer med familietempler, frangipani i haverne og farverige offerkurve ved hushjørnerne. Fremme i Ubud er det efter check-in tid til at smide skoene, nyde en kop frisk balinesisk kaffe på terrassen – eller skifte til badetøjet og søge mod en af solsengene ved swimmingpoolen. Et stille dyp i poolen gør underværker efter flyveturen.
Eftermiddagen er perfekt til en kort orienteringstur i nærområdet for at finde en hyggelig café eller en af Ubuds mange stemningsfulde restauranter. Her får I jeres første møde med det balinesiske køkken, som gennem årene er blevet mere kreativt og åbent for input udefra.
Ubud er det perfekte udgangspunkt for en lang række oplevelser – hvad enten I vil have pulsen op eller dykke ned i Balis særlige kultursammensmeltning. Heldigvis har I fire hele dage til at gå på opdagelse. Start gerne stille og roligt med en let cykeltur ad små veje mellem rismarker, bananlunde og frugthaver, hvor I passerer gårdspladser med høns og krydderier, der tørrer i solen. Undervejs kan I smage frisk frugt fra en vejbod eller få en kort introduktion til kaffe på en lille plantage, hvor bønnerne ristes i en jernpande over gløder. Terrænet er overkommeligt, tempoet er jeres eget, og der er tid til fotostop og nysgerrige kig ind i smukke familietempler. Tilbage i Ubud er eftermiddagen fri til poolen, massage eller en rolig stund på café. Har I lyst til at bruge hænderne, er et uformelt madlavningskursus oplagt – fra indkøb af urter og chili til simple, duftende retter, I kan genskabe derhjemme.
I kan finde inspiration til oplevelser i Ubud her!
Det er nemt at arrangere en chauffør lokalt, så læg ud med en tidlig afgang til Aling Aling i Sambangan – et af Nordbalis mest stemningsfulde vandfald. Her kan I bade i turkise pools, prøve naturlige “waterslides” ved det nærliggende Kroya-fald og – for de modige – klippehop fra afmærkede platforme i flere højder. Lokale guider (påkrævet til hop) sørger for sikkerhed, viser jer de bedste steder og hjælper med fotos. Medbring sandaler/vandsko med god sål, et lille håndklæde og evt. en drybag til telefon og kamera.
Herfra går turen videre til Tegalalang nord for Ubud, hvor vandet fra de sirligt anlagte subak-kanaler sagte risler gennem de smaragdgrønne terrasser. I går ad jordstier langs markerne, hilser på risbønderne og lærer forskellen på de unge, lyse strå og de modne aks. Frokosten er måske enkel og god, men udsigten er spektakulær – måske føles det, som om tiden står stille et øjeblik.
Har i lyst til at opleve flere risterasser kan I læse mere om risterasser på Bali her!
Sidst på eftermiddagen er I tilbage på hotellet og nyder måske en kreativ cocktail i baren, inden det er blevet tid til at udforske Ubuds hyggelige restauranter – og måske bagefter en af de stemningsfulde barer.
Læs mere om oplevelser omkring Ubud her!
I står op, før varmen for alvor tager fat, og går Campuhan Ridge Walk, der på spektakulær vis følger højderyggen mellem to floddale. Morgenlyset er blødt, kokospalmerne tegner fine silhuetter mod den blå himmel, og duggen ligger lavt over græsset.
Bagefter kan I fortsætte til nogle af Ubuds mange markeder efter sofistikeret flet, flotte tekstiler, velduftende krydderier og keramik. Det er svært at finde bedre shopping på Bali end i Ubud. Brug gerne middagstimerne på en rolig frokost i skyggen, et par timer ved poolen – eller en god omgang massage oven på gåturen.
Når mørket falder på, venter balinesisk dans ved Ubud Palace med gamelanens klare klange og dansere i overdådige kostumer. Her udspilles kampen mellem det gode og det onde hver aften med historier fra den hinduistiske mytologi. Tilskuerne lever sig helt ind i forestillingen og hepper på deres favoritfigurer, som var det en fodboldkamp – et fint sted at møde de lokale i øjenhøjde og få et indblik i de kulturelle og religiøse normer. Kom i god tid for at få gode pladser, og tag den gode stemning med videre ud i byen.
Er I fortsat interesserede i Ubuds store oplevelser, kan I starte dagen i håndværkslandsbyerne – fx Mas for træskæreri og Celuk for sølvarbejde. Her arbejder håndværkerne i åbne værksteder, og I kan følge processerne tæt på, mens I får en fornemmelse af tempoet i landsbylivet uden at det bliver for kommercielt. I kan også melde jer til jeres egen batik-workshop. Lige ved siden af jeres hotel ligger det lille, familieejede værksted Widya’s Batik Class, hvor I kan kaste jer ud i den traditionelle indonesiske batik-kunst. Med varmt voks og farve på stof skaber I jeres helt eget, unikke mønster – en kreativ og superhyggelig oplevelse. I får naturligvis mesterværket med hjem som minde.
Dernæst går turen til Tirta Empul Temple, hvor røgelse svæver let over bassinerne, og lyden af klokker og rindende vand skaber ro. Husk at dække skuldre og knæ (sarong kan som regel lejes ved indgangen), før I træder ned i renselsesbassinet. Lad jer gerne guide af de lokale gennem ritualet, hvis I ønsker en stille velsignelse.
Ønsker I at besøge flere templer kan I læses om nogle af Balis templer her
På vejen tilbage kan I runde en stemningsfuld bar til en forfriskning, inden turens sidste middag på jeres favoritrestaurant. En fin afrunding på dagene i Ubud.
Tiden er kommet til at sige farvel til vidunderlige Ubud og køre sydover til vestkysten og kystbyen Canggu. Jeres chauffør står klar efter morgenmaden, og hurtigt ser I omgivelserne skifte karakter fra det grønne, bakkede Ubud til de lange strande i syd.
Efter check-in gælder det om at finde badetøjet frem og søge mod stranden til en velfortjent, forfriskende dukkert. Alternativt kan I finde en solseng ved swimmingpoolen, bestille en drink i baren og nyde solen i nogle timer, inden mødet med de livlige gader og den festlige stemning i Canggu.
Dagene starter med morgenmad på hotellet og eventuelt en morgentur på stranden med kaffe “to go” og en løs plan for dagen. Måske en rolig surf-intro i vandkanten med tidlig session for blidere bølger, efterfulgt af recovery med smoothie bowls og en let massage til ømme skuldre og lænd.
Det kunne også være en tur uden for Canggu på cykel eller scooter gennem rismarkerne mod Pererenan og Seseh – med pauser ved små lokale caféer efter behov. Undervejs runder I måske et lokalt marked med flet, tekstiler og krydderier eller får en snak med bønderne i rismarkerne. Måske låner I en sarong og bliver inviteret indenfor i det lokale tempel med små offergaver og røgelsespinde. Har I weekenddage i Canggu, så slå vejen forbi La Brisa’s hyggelige weekendmarked: her finder I små lokale designere, vintagefund, kunsthåndværk, planter og streetfood i en boho strandsetting – perfekt til en uformel formiddag eller tidlig eftermiddag. Sidst på dagen vender I tilbage til stranden til golden hour med stemningsfuld loungemusik og en forfriskende cocktail.
En af de sene eftermiddage kan I køre til Tanah Lot for at se templet i dramatisk kystlys før solnedgang og bagefter nyde en golden hour på stranden – eventuelt fra en beachclub som La Brisa eller The Lawn – inden I udforsker Canggus nyskabende restauranter og dykker ned i, hvad de moderne kokke kan trylle frem af gastronomiske fristelser; og på de dage, hvor tempoet skal ned, er der plads til slow motion med strand, pool og siesta, en langsom frokost på en lokal warung, selvforkælelse i spaen og barfodede aftenture langs vandkanten med streetfoodstemning og måske live musik – I vælger selv balancen mellem ren afslapning og flere spændende udflugter, og Canggu er et perfekt udgangspunkt for begge dele.
Læs mere om oplevelser i Canggu her!
I bliver hentet på jeres hotel og kørt til lufthavnen i god tid til at ordne check-in og den sidste shopping. Hjemrejsen kan begynde stille og roligt.
Tilbage i Danmark med friske Bali-minder i kroppen.
1
Ubud
5 nætter:
Ubud, Balis kulturelle centrum og spektakulær natur
2
Canggu
7 nætter:
Stemningsfulde Canggu, afslapning og spændende udflugter
Ubud og Canggu
Skriv til os og få et uforpligtende tilbud på jeres drømmerejse.
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Man skal selv sørge for at ansøge om visum til Bali. Husk, at passene skal være gyldige i 6 måneder efter afgang fra Bali.
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Bali eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere