Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Koh Mook, Thailand
Rejser til Koh Mook - Tropestemning, dejlig strand og skønne udflugter

Koh Mook - En tropeø i særklasse

Koh Mook er en af vores absolutte favoritter blandt øerne i det sydthailandske øhav. Bare det at ankomme til Koh Mook er en oplevelse. Øen rejser sig af Andamanhavets turkisblå vand som en frodig grøn oase med dramatiske klipper, vajende palmer og pulverhvide sandstrande. Koh Mook er øen på postkortet; indbegrebet af en thailandsk paradisø. 

Koh Mook (også skrevet Koh Muk) er en lille, stemningsfuld ø i det sydlige Thailand ud for Trang-kysten. Øen er kendt for sin afslappede atmosfære og smukke strande. Her er tempoet lavt, og Koh Mook føles mere lokal og autentisk end mange af de større ferieøer. I finder små resorts, hyggelige strandbarer og lokale restauranter, hvor friskfanget seafood ofte er på menuen.

Rejser til Koh Mook passer perfekt til jer, der søger ro, nærvær og natur frem for natteliv og store resortområder.

"Muk" er i øvrigt det thailandske ord for "perle", så Koh Mook kan oversættes til "perleøen" - et passende navn til dette smukke sted.

Rejser til Koh Mook

40187731 2250690811613019 3727050517843542016 N

15

dage
Badeferie med Krabi og Koh Mook
  • 7 nætter på 4-stjernet resort i Ao Nang, Krabi
  • Lækker strand og grønne kalkstensklipper som kulisse
  • Tæt på strand, butikker og restauranter
  • 5 nætter i bungalow på 3-stjernet resort på tropeøen Koh Mook
  • Paradisø med palmer og ro – snorkling fra kysten, bådture
  • Inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad 

kr. 12.800

Fra kr. 12.100

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

København

Juni

Green cliffs in the sea_49704520.jpg

15

dage
Øhop i Sydthailand
  • 6 nætter på strand hotel på charmerende Koh Lanta
  • 3 nætter med hvide palmestrande på Koh Ngai
  • 3 nætter på postkortsmukke Koh Mook
  • Øhop med 3-stjernede strandresorts
  • Total afslapning og smukke strande
  • Inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad

Fra kr. 12.000

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

København

Oktober

Oplevelser på Koh Mook

Skulle tiden på stranden blive for lang, kan I drage på opdagelse på øen, der har to små landsbyer, tage på sejlture og snorkelture eller besøge The Emerald Cave, Smaragdgrotten.

Koh Mook_53576374.jpg

Fantastiske strande

Strandene er en stor del af charmen på en rejse til Koh Mook. Særligt Sivalai Beach, hvor du bor på en rejse med Check Point Travel, byder på blødt sand og klart vand, mens andre dele af øen giver udsigt til kalkstensøer og smukke solnedgange. Det omkringliggende hav er desuden oplagt til snorkling og ture i kajak.

Farang Beach er den mest populære strand på Ko Mook. Her kan I gå tur eller slikke sol på den lange sandstrand, der er indrammet af frodig jungle og grønklædte klipper.

Emerald Cave

Udover strandene er Emerald Cave, (eller Tham Morakot) den største seværdighed på Koh Mook. Svøm 80 meter gennem en mørk kalkstenstunnel indtil I kommer til en skjult lagune med et lille stykke strand og høje klipper til alle sider. Et perfekt sted for sørøverskatte og et meget flot mål for en udflugt.

Stedet er meget populært blandt rejsende, der besøger Koh Mook på en dagstur fra andre øer, og derfor kan I overveje at besøge grotten først eller sidst på dagen, hvor her er færre mennesker.

Emerald Cave Koh Mook Thailand Shutterstock 2712594897
Koh Ngai Shutterstock 2429407427

En dagstur med øhop

En af de bedste oplevelser fra Koh Mook er at tage på bådtur til nogle af de nærliggende tropeøer, hvor klart vand, hvide sandstrande og farverige koralrev venter.

Populære stop er Koh Rok, som er kendt for krystalklart vand og noget af den bedste snorkling i regionen, samt Koh Kradan med sin lange, smukke strand og postkortsmukke udsigt. Koh Ngai er et andet oplagt valg, hvis I drømmer om en rolig dag med snorkling direkte fra stranden, kajaktur langs kysten eller afslapning under palmerne.

Mange ture kombinerer flere øer på én dag, så I både får snorklet, badet og oplevet forskellige sider af Trang-øhavet.

Tag på øhop-rejse i Thailand

Søger du en rejse med lutter eksotiske oplevelser med vand, palmer og skønne tropeøer, så er et øhop i Thailand sagen. Du kan også finde din rejse på vores side med alle rejser til Thailand.

Læs mere