Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Shutterstock 1919956412
Lombok Et frodigt og naturskønt paradis

Lombok - Praktisk info og gode råd

INDEN AFREJSE

Indrejse Lombok - Pas og visum

Du kan få information om pas og visum til Lombok på Udenrigsministeriets hjemmeside

Som rejsebureau udsender vi vigtig information om pas og visum i forbindelse med et tilbud på en rejse.

Lombok - Vacciner

Rejsebureauer må ikke rådgive om vaccinationer, hvorfor det er vigtigt at opsøge en rejsemedicinsk klinik eller egen læge for råd og vejledning.

Hos Statens Serum Institut finder du anbefalinger om vaccinationer til alverdens rejsemål - også for vacciner forud for rejsen til Lombok.

Rejseforsikring

Vi anbefaler altid, at rejsende tegner en rejseforsikring, da hverken det gule eller det blå sygesikringsbevis dækker i Indonesien. Vi anbefaler Gouda rejseforsikring. 

Situationen på Lombok

Vi opfordrer altid til, at I undersøger den nuværende situation i det land, I planlægger at rejse til. Dette gøres blandt andet på Udenrigsministeriets hjemmeside, som indeholder en fyldig Lombok rejsevejledning gældende for danske rejsende.

CHECK-IN

Online check-in

Hos mange flyselskaber har I mulighed for at foretage et online check-­in via deres hjemmeside. Der er ikke en generel regel for, hvornår der åbnes op for denne service, men generelt kan sædereservation foretages fra 72 timer før og helt op til afrejse.

Fremmøde

På afrejsedagen anbefaler vi fremmøde minimum 2 timer før afgang. Da det kan variere hos de forskellige luftfartsselskaber og i de enkelte lufthavne, anbefaler vi, at I undersøger den anbefalede mødetid på lufthavnens hjemmeside:

Bagageregler

Generelt er det tilladt at medbringe 20 kg ind­checket bagage samt 7 kg håndbagage pr. rejsedeltager. Reglerne kan dog variere fra flyselskab til flyselskab, så vi
anbefaler, at I går ind og undersøger de aktuelle regler på de respektive luftfartselskabers hjemmeside.

Vi anbefaler desuden, at I tegner en bagageforsikring, da både luftfartsselskabets og vores ansvar er begrænset ved forsinket eller bortkommen bagage.

Håndbagage

Husk at eventuelle væsker i håndbagagen skal være pakket i en 1 liters plasticpose med lynlåslukning, inden I stiller jer i kø ved sikkerhedskontrollen. Hver beholder må max indeholde 100 ml pr. stk. (max 1 liter i alt). Posen skal fremvises for sikkerhedspersonalet. Medicin fremstillet som væske, gelé eller lignende flydende former er undtaget fra reglerne for væsker i håndbagage.

Det anbefales, at I allerede inden rejsen skaffer dokumentation for, hvilken medicin I medbringer i jeres bagage. Vi anbefaler, at vigtig medicin medbringes i håndbagagen.

PÅ FLYREJSEN

Tax Free

Vi gør opmærksom på, at toldfri varer i håndbagagen i form af væsker (parfume, kosmetik, cremer, spiritus m.m.) konfiskeres i forbindelse med flyskift i Europa.
Det er som regel muligt at handle toldfrie varer i forbindelse med den sidste mellemlanding og/eller om bord på flyet, inden I når slutdestinationen.

ANKOMST TIL LOMBOK

Lombok lufthavn

Lomboks internationale lufthavn hedder Lombok International Airport og har lufthavnskoden LOP. Lufthavnen ligger tæt på byen Praya i det centrale Lombok og fungerer som øens hovedlufthavn. Lombok International Airport betjener både internationale og indenlandske flyvninger og er det naturlige ankomstpunkt for rejsende til Lombok og de nærliggende Gili-øer.

Manglende bagage

Mangler I jeres bagage ved ankomsten, skal I kontakte luftfartsselskabet, inden I forlader lufthavnen. Det er vigtigt, at I får en kopi af den udfyldte PIR rapport til efterfølgende dokumentation. Kontakt desuden jeres forsikringsselskab for at søge om økonomisk kompensation.

Modtagelse

En repræsentant for vores agent på Lombok står klar til at modtage jer ved ankomsten til Indonesien.

PÅ LOMBOK

Lombok tidszone – tidsforskel

Lombok ligger i samme tidszone som Bali. Øen følger Central Indonesian Time (WITA) og er 7 timer foran Danmark – og 6 timer foran, når vi har sommertid i Danmark.

Hvad er klokken på Lombok?

Når klokken er 15.00 på Lombok, er den 8.00 i Danmark i vintertid og 9.00 i sommertid.

Lombok valuta

På Lombok er valutaen indonesiske rupiah (IDR). Rupiah kan købes hjemmefra, men I kan også uden problemer medbringe euro eller amerikanske dollars, som kan veksles lokalt i Indonesien.

I de fleste byer på Lombok kan I hæve rupiah i ATM-hæveautomater, og der findes både banker og vekselkontorer. Flere større hoteller tilbyder også valutaveksling. Den aktuelle kurs på rupiah kan ses på Danmarks Nationalbanks hjemmeside.

Kreditkort

Internationale kreditkort kan bruges mange steder på Lombok. Dog vil I opleve, at mange mindre butikker og kiosker ikke tager imod kreditkort. Det samme gælder markedsboder og taxaer. Derfor bør I hæve nogle kontanter til småkøb undervejs. Benyt helst de hæveautomater, der findes i forbindelse med banker. Eller vær meget opmærksom på at dække jeres pinkode, hvis I benytter maskinerne på gaden. Der er en max grænse for, hvor mange kontanter der kan hæves pr. dag. Grænsen afhænger af korttype og jeres bank. I kan med fordel høre jeres bank inden afrejse.

Drikkevand

I bør ikke drikke vandet fra hanerne, men udelukkende købe vand på flaske. En kildevand koster ca. 3 kroner og kan købes overalt.

Elektricitet, mobiltelefoni og internet

Lombok kører ligesom Danmark med 220V og stik/stikkontakter er (næsten) alle steder som vores – der kan dog være enkelte undtagelser, hvorfor det kan være fornuftigt at medbringe en adapter. Vær forberedt på, at der nogle steder er dårlig dækning på mobiltelefonen – i særdeleshed uden for storbyerne. Et godt råd er at sende dig selv en e­-mail med vigtige oplysninger, som dit pasnummer, kørekort, telefonnummer til spærring af dit kort, afgangstidspunkter på flybilletter. Således kan du hurtigt skaffe dig adgang til disse oplysninger, hvis du skulle være så uheldig at blive udsat for tyveri.

Drikkepenge

På Lombok giver man næsten altid drikkepenge og især på restauranter og barer, til hotelpersonalet, til de lokale guider osv. Nogle restauranter, barer og caféer lægger dog selv 15 procent på regningen i service charge, så tjek lige regningen inden du betaler.

Klima og vejr på Lombok

Sammenlignet med Danmark er vejret på Lombok varmt og med høj luftfugtighed. Vejret varierer alt efter, hvor på øen I befinder jer. Dvs. at der kan være markante udsving afhængig af, om I befinder jer ved stranden eller i højlandet. Generelt er den tørreste tid på Lombok fra maj til oktober. Der skelnes mellem tør-­ & regntid på Lombok – året rundt vil dagstemperaturerne ligge på mellem 24 og 31 grader.

Lokal transport

De fleste hoteller har aftaler med taxiselskaber, der kører efter taxameter. Du kan også leje en bil med chauffør i en hel dag for ca. kr. 340.

Færge fra Lombok til Gili og Bali

Færgetjenesten mellem Lombok, Bali og Gili-øerne (Gili Trawangan, Gili Air, og Gili Meno) er en populær rejserute for Check Point Travels gæster.

Afgangshavne i Bali: Færger til Lombok afgår typisk fra flere havne i Bali, herunder:

Padang Bai: Den mest populære afgangshavn med flest afgange.
Serangan

Din afgangshavn fremgår af dit tilbud/ordrebekræftelse.

Rejsetid: Afhængig af havnen og vejret kan overfarten tage mellem 2 til 3 timer.

I visse tilfælde foregår transporten med speedbåd og er derfor hurtigere.

Prisen for færge fra Lombok til Gili og Bali er inkluderet i rejsens pris, når du rejser med Check Point Travel. 

Udflugter

Der er mange spændende udflugtsmuligheder på Lombok. Se venligst et udvalg af ture og udflugter på Lombok her.

Vær opmærksom på

Lombok er overvejende muslimsk, og det er vigtigt som besøgende at vise respekt for lokale skikke og religiøse normer. I bør for eksempel undgå meget afslørende påklædning i byer, landsbyer og ved lokale markeder – særligt uden for strand- og resortområder. Ved besøg i moskéer skal skuldre og knæ være dækket, og kvinder kan blive bedt om at bære tørklæde. Ofte stilles der passende beklædning til rådighed ved indgangen.

På Lombok er stemningen generelt afslappet i turistområder og på hoteller, hvor almindeligt ferietøj er helt acceptabelt. På finere restauranter og resorts er dresscoden uformel, men pæn.

I forbindelse med muslimske helligdage – særligt ramadanen – kan I opleve ændrede åbningstider for butikker og restauranter uden for resortområderne. Under ramadanen faster mange lokale fra solopgang til solnedgang, og det er god stil at vise hensyn ved ikke at spise, drikke eller ryge offentligt i dagtimerne.

Jeres hotel kan altid orientere jer om lokale forhold, helligdage og eventuelle særlige hensyn under jeres ophold, så I får den bedst mulige oplevelse på Lombok.

HJÆLP PÅ REJSEN TIL LOMBOK

Hvis der mod forventning skulle opstå problemer med rejsen, så kontakt i første omgang vores lokale rejsearrangør Asian Trails, der vil gøre sit bedste for at hjælpe jer. Ellers er I naturligvis også velkomne til at kontakte os i åbningstiden. I kan skrive til os på kundeservice@cpt.dk eller ringe til os på +45 86137744. Check Point Travel har åbent mandag til fredag fra kl. 09.00 til kl. 16:30. 

NB: I særlige nødstilfælde eller ved uoverensstemmelser mellem rejsens indhold og det I faktisk oplever, er der naturligvis mulighed for at kontakte os på vores nødtelefon, der er åben hele døgnet på­ nødtelefonnummer +45 69133111.

HJEMREJSE FRA LOMBOK

Check-in

I forhold til hjemrejsen er det en god idé, at I ankommer til lufthavnen i god tid inden afrejsetidspunktet – gerne 2,5 time før. Vi anbefaler, at I tjekker den aktuelle rejseplan på www.checkmytrip.com.

Shutterstock 1919956412
Shutterstock 1171222390
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os