Skønt 4-stjernet hotel helt ned til stranden
Hotellet er beskrevet af
JOHN LAU JENSEN
Product Manager i Check Point Travel
Afslappet stemning og charmerende stil få meter fra vandkanten på en af Isla Holbox’ skønneer sandstrande – og kun en kort gåtur fra byen med sand i gaderne, små butikker og spændende spisesteder.
Stemningsfuldt hotel tæt på stranden
Villas HM Paraiso del Mar er et stemningsfuldt 4-stjernet hotel, der ligger helt ned til stranden på eksotiske Isla Holbox. En lille ø med en særlig ro, brede naturstrande og en afslappet stemning, som hurtigt får jer ned i tempo. Her er ingen store hotelkomplekser eller larmende feriebyer, men sand i gaderne, farverige huse, små restauranter og en hverdag, der stadig føles lokal og umiddelbar. Hotellet ligger i gåafstand til byen, så I nemt kan gå ind til de små butikker, caféer og lokale spisesteder, når I har lyst til lidt mere liv omkring jer.
Mexicansk bungalowstil og tilbagelænet atmosfære
Atmosfæren på hotellet afspejler på bedste vis Isla Holbox: afslappet, hyggelig og næsten hjemlig. Det er let at føle sig godt tilpas fra første øjeblik, I træder ind i receptionen. Personalet er smilende, meget imødekommende og tager sig af gæsterne på en personlig og uformel måde. Hotellet er opført i mexicansk bungalowstil med hvidkalkede huse, stråtag, rå træbjælker og skyggefulde verandaer, der ligger fordelt mellem palmer og tropiske træer. Det hele er med til at give stedet en rar og tilbagelænet stemning, hvor det næsten føles som at bo i et dejligt sommerhus ved stranden.
Tid til nærvær og ro
Der er wifi på hele hotellet, men på grund af øens lidt afsides beliggenhed kan forbindelsen indimellem være langsommere, end man kender det hjemmefra. Det passer på sin vis meget godt til Holbox, hvor dagene helst skal bruges med sand mellem tæerne, badetøj over skulderen og god tid til afslapning.
Strand, pool og rolige feriedage
Villas HM Paraiso del Mar ligger helt ud til stranden og de bløde klitter, hvor palmerne kaster skygge over
Fra hotellet har I også et godt udgangspunkt for at opleve Isla Holbox fra vandsiden. Øen er kendt for sit rolige tempo, men der er samtidig fine muligheder for jer, der gerne vil lidt ud på havet. I kan tage med på bådture til små øer og laguner, prøve snorkling i det klare vand eller tage på dykkerture i området omkring Holbox.
I sommermånederne er det også muligt at opleve hvalhajer, som trækker gennem farvandene omkring øen. Det er en stor naturoplevelse, hvor I får mulighed for at snorkle i nærheden af de enorme, fredelige fisk på en organiseret udflugt med lokale guider.
Det er muligt at få all inclusive på Villas HM Paraíso del Mar. Læs mere om all inclusive her!