★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Costa Brava viser sig fra sin mest stemningsfulde side i den nordlige del af kysten. Her er byerne mindre, tempoet roligere og landskabet præget af klipper, små bugter og gamle fiskerbyer, der stadig lever deres eget liv. Calella de Palafrugell er blandt de smukkeste med hvidkalkede huse, små strande mellem klipperne og fiskerbåde, der ligger trukket op på sandet foran det blå Middelhav.
I bor på Hotel Mediterrani, et klassisk og indbydende hotel med en helt særlig placering direkte på strandpromenaden. Her bor I midt i Calellas liv, hvor morgenbadning, caféliv og aftener ved vandet er en naturlig del af ferien. Hotellet er særligt velegnet til par, der prioriterer beliggenhed, nærvær og atmosfære frem for store faciliteter.
Med billeje inkluderet er det let at udvide oplevelsen. Tag på små ture langs kysten, find en ny bugt eller et udsigtspunkt, eller kør ind i Empordàs bagland med vinmarker, olivenlunde og små middelalderbyer, hvor tempoet er lavt og stemningen lokal. Mange dage begynder og slutter dog helt naturligt hjemme i Calella, hvor aftenerne leves langs vandet, når lysene tændes, og restauranterne fyldes med liv.
Rejsen begynder med fly til Barcelona, hvor I lander og afhenter jeres lejebil. Herefter kører I nordpå mod Costa Brava, og landskabet skifter gradvist karakter fra storby til kystlandskaber og grønne pinjeklædte bakker.
Ved ankomsten til Calella de Palafrugell tjekker I ind på Hotel Mediterrani. Efter check in er det oplagt at lande i ferietempoet. Nyd en kop kaffe eller et glas vin på strandpromenaden, mens I ser havet, lyset og livet langs vandet falde på plads.
Senere kan I tage en tur langs stranden og gennem byens små gader. Allerede den første aften mærker I stemningen, når der bliver tændt lys i gaderne, restauranterne vågner op til aftenliv, og snakken flyder fra bordene langs promenaden. Det forunderlige er, hvor hurtigt man føler sig hjemme.
De næste dage former sig naturligt omkring hotellets beliggenhed. Fra Hotel Mediterrani træder I direkte ud på strandpromenaden med sand, hav og små bugter lige foran jer. Morgenbadning, kaffe med udsigt og lange dage ved vandet ligger lige for.
Byen opleves bedst til fods med hvidkalkede huse, små pladser og et roligt tempo. I kan nemt veksle mellem strand, cafébesøg og små pauser på hotellet – alt efter hvad I har lyst til.
Hvis I har lyst til at røre jer og opleve kysten fra sin smukkeste side, er Camí de Ronda lige i nærheden. Kyststien snor sig langs klipperne og forbinder bugter, udsigtspunkter og små strande. Her er det oplagt at tage korte strækninger og lade turen slutte med en frokost, en dukkert eller et glas vin ved vandet.
Mere om Cami de Ronda.
Med billeje alle dage kan I tage på udflugter, når I får lyst. Kør ind i Empordà og oplev vinmarker, olivenlunde og små middelalderbyer med lavt tempo og lokal stemning. I kan også sætte kurs mod Cadaqués, den ikoniske kunstnerby, smukt placeret mellem bjerge og hav.
Dagene her handler ikke om at nå det hele, men om at vælge det, der føles rigtigt.
Det er tid til at tage afsked med Costa Brava. Hvis tidspunktet passer, kan I starte dagen stille med morgenmad og en sidste tur langs strandpromenaden for lige at få det sidste mentale snapshot af havet, lyset og stemningen.
Herefter kører I til Barcelona Lufthavn, afleverer lejebilen og flyver hjem med følelsen af at have boet midt i et af Costa Brava´s smukkeste kystlandskaber.
1
Hotel Mediterrani - Jeres hotel på ferien på Costa Brava med hygge, historie og eminent beliggenhed.
2
Calella de Palafrugell - En af Costa Bravas smukkeste kystbyer med små strande, hvidkalkede huse og en rolig, ægte middelhavsstemning.
3
Camí de Ronda - Den ikoniske kyststi, der forbinder bugter, klipper og små byer – ideel til vandreture med havudsigt.
4
Begur - Charmerende by med middelalderborg, små gader og udsigter over både kyst og bagland.
5
Pals - Smukt bevaret middelalderby med brostensbelagte gader, stenhuse og en helt særlig historisk atmosfære.
6
Restaurant Calau - Hyggelig restaurant med kolde og varme tapas - anbefalet af Check Point Travel.
7
Restaurant La Blava - Restaurant med dejligt middelhavskøkken med fokus på seafood. Småt, hyggeligt og velsmagende - og anbefalet af Check Point Travel.
8
Empordà - Et stemningsfuldt landskab af vinmarker, middelalderbyer og vilde kyststrækninger – autentisk, roligt og smukt året rundt.
9
Cadaqués – En hvidkalket kystperle med smalle gader, azurblåt hav og kunstnerisk sjæl – romantisk, rolig og uimodståeligt charmerende året rundt.
Badeferie på Costa Brava - Palafrugell
Skriv til os og få et uforpligtende tilbud på jeres drømmerejse.
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Vi kontakter dig om dette
Vi kontakter dig om dette
Spørg vores Spanien eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere