Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Lagoon Paradise Beach Hotel Top
IMG 1089
Hotel Srilanka Pool Ii Scaled
Hotel Srilanka Pool Big Scaled
Lagoon Paradise Beach Hotel Front
Lagoon Paradise Pool 1 Scaled
Beach View
IMG 1084
IMG 1080
IMG 1070
IMG 1074
IMG 1077
IMG 1098
Lagoon Paradise Beach Hotel Top
IMG 1089
Hotel Srilanka Pool Ii Scaled
Hotel Srilanka Pool Big Scaled
Lagoon Paradise Beach Hotel Front
Lagoon Paradise Pool 1 Scaled
Beach View
IMG 1084
IMG 1080
IMG 1070
IMG 1074
IMG 1077
IMG 1098

Lagoon Paradise Beach Resort

Tangalle, Sri Lanka

  • Afstand strand
    0 meter

  • Afstand by
    Ca. 15 minutters kørsel

  • Fitness
    -

  • Pool/Børnepool
    Ja / Ja

  • Restauranter
    1

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    3½ time

Fredeligt paradis mellem naturlig lagune og Det Indiske Ocean

Allerede ved ankomsten til denne lille oase uden for Tangalle mærker I, hvordan roen sænker sig. De hvide bygninger står i skærende kontrast til de frodige, grønne planter, farverige blomster og svajende palmer. I mærker den lune brise, og lytter I godt efter, kan I høre lyden af havets brusen i det fjerne. I er ankommet til Lagoon Paradise Beach Resort – som navnet antyder, et fredeligt lille paradis gemt mellem den naturlige lagune og det åbne Indiske Ocean.

Værelser med udsigt og atmosfære

I bliver vist til jeres værelse af det dedikerede personale – rummeligt, lyst og med store vinduer, der lukker naturen ind. Indretningen er enkel og afslappet, og man får straks følelsen af, at her kan man trække vejret helt ned i maven. Fra terrassen eller balkonen er der kig til haven – og i nogle værelser endda til havet eller lagunen.

Pool og afslapning

En smal sti fører jer fra værelserne og ned gennem den grønne have, hvor eksotiske blomster og fuglekvidder sætter stemningen. Her finder I poolområdet – stille, solbeskinnet og indrammet af grøn beplantning. Det er nemt at forestille sig en eftermiddag i skyggen med en god bog og en forfriskning i hånden.

En næsten øde strand

En lille bro fører jer fra haven over lagunen og videre til det bløde, varme sand. Stranden her er bred og vild – næsten øde – med palmer, der hælder ud over kysten og et hav, der glitrer i solen. Det er tid til at smide skoene og mærke sandet under fødderne, mens I går en tur langs vandkanten.
Stranden ved Lagoon Paradise er efter vores mening en af de smukkeste på Sri Lanka.

Solnedgange og smagsoplevelser

Senere slår I jer måske ned i strandrestauranten – Big Crocodile – der ligger helt nede i sandet, kun få meter fra vandet. Her serveres friskfanget fisk og velsmagende lokale specialiteter med udsigt til solnedgangen, der farver himlen gylden og orange.
I lytter til bølgerne, smager på krydderierne, nyder en forfriskning og glemmer for en stund, at verden udenfor stadig eksisterer – her er en helt særlig stemning.

Aktiviteter og udflugter

Dagene glider ubesværet og roligt afsted med forfriskende badeture og gåture langs stranden, men det er også oplagt med små udflugter til de omkringliggende landsbyer, en tur i kajak på lagunen eller en velfortjent massage i hotellets spa-afsnit.
Hotellet kan desuden være behjælpeligt med safariture i Yala og Udawalawe nationalparkerne, hvalsafari i vinterhalvåret og gode anbefalinger til lokale restauranter og seværdigheder.

Lagoon Paradise Beach Resort er ikke luksus i traditionel forstand – men det er ægte, afslappet og uforstyrret. Et sted, hvor naturen og freden får lov at fylde, og hvor du hurtigt føler dig hjemme.

Garden View Triple Room
Deluxe Room Garden View1 1000X667
Lagoon Beach Hotel Srilanka Delux 1
Luxury Beach Hotel Garden View Room Iii

Deluxe room Inkluderet

Som udgangspunkt vil I blive indlogeret i et af hotellets Deluxe-værelser. De cirka 25 kvadratmeter er enkelt indrettet med få møbler, et dejligt, rummeligt badeværelse samt en møbleret balkon eller terrasse med udsigt til haven og de mange palmer.
På værelset har I naturligvis aircondition, loftvifte, et mindre køleskab, kaffe- og tefaciliteter, tv og Wi-Fi.