★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Bangkok og Khao Lak – Boutique
Skriv til os og få et uforpligtende tilbud på jeres drømmerejse.
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Det er ikke nødvendigt med visum på denne rejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Thailand.
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Thailand eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mereRejsen begynder i Bangkok, hvor I oplever byens kontraster med gyldne templer, flydende markeder og duftende gadekøkkener. Efter tre dage ved Chao Phraya-floden går turen til Khao Lak og boutiquehotellet La Solaya. Her venter gyldne strande, afslappet stemning og mulighed for at kombinere ro og forkælelse med udflugter til nationalparker, tropiske øer og små landsbyer.
Bangkok er en by, der både forfører og overrumpler. Besøg det overdådige Grand Palace og Wat Pho med den liggende Buddha, sejl en tur gennem Thonburis kanaler, og oplev et helt andet tempo, hvor hverdagen stadig leves på vandet. Når aftenen falder på, kan I tage en tuktuk ned gennem Chinatowns neonbelyste gader, hvor guldbutikker, gadekøkkener og travle markeder skaber en intens og eventyrlig stemning.
Efter storbyen følger afslapning i Khao Lak - kendt for sine lange strande, grønklædte bakker og hyggelige centrum med markeder, restauranter og små butikker. La Solaya ligger i gåafstand til bylivet, men samtidig helt ud til stranden, så I får det bedste af begge verdener.
Hotellet byder på en intim atmosfære med kun få værelser, en indbydende swimmingpool og en spa, hvor I kan lade jer forkæle. Her er det nemt at falde ned i tempo, men der er også masser af muligheder for at opleve mere: Snorkeltur til de krystalklare Similan-øer, vandreture i Khao Sok Nationalpark eller en stille eftermiddag med kajak på floden.
Fra Danmark sætter I kursen mod Bangkok. Glæd jer til at møde en af Asiens mest fascinerende metropoler, hvor gamle templer, glitrende skyskrabere, markeder og flodliv eksisterer side om side.
I ankommer til Bangkok tidligt om morgenen og bliver kørt direkte til det elegante Shangri-La Bangkok, som ligger helt ned til Chao Phraya-floden. Hotellet er en rolig oase med smuk poolhave, samtidig med at I er tæt på byens puls. Resten af dagen er til fri disposition.
En oplagt start er at hoppe på en af de lokale flodbåde, der for en billetpris på få kroner sejler op og ned ad floden. Undervejs får I et fascinerende vue over byens kontraster – glitrende templer, travle havne, små pælehuse og moderne højhuse side om side. Bed evt. om at blive sat af ved Tha Chang, hvorfra der er kort vej til det imponerende Grand Palace. Paladset er Thailands mest berømte seværdighed med gyldne stupaer, detaljerige templer og den berømte smaragd-buddha, som mange thailændere valfarter til for at vise respekt. Husk, at respektfuld påklædning kræves.
Efter besøget kan I fortsætte til det nærliggende Wat Pho, kendt for sin enorme liggende Buddha og fredfyldte gårdhaver. Templet er også hjemsted for den traditionelle thailandske massage – perfekt til at forkæle jer selv efter dagens oplevelser.
Om aftenen kan I tage Skytrain eller en taxa til Siam Square, hvor Bangkok folder sig ud som shoppingmekka. Her finder I alt fra fashionable centre til små restauranter. Alternativt kan dagen afsluttes med middag på en af byens skyskraber-restauranter med fabelagtig udsigt over storbyens lyshav.
Dagen er jeres til at opleve Bangkok videre. Tag evt. en tur i longtailbåd gennem Thonburis kanaler – en helt anden side af byen, hvor livet leves langs vandet, og husene står på pæle. Her er tempoet langsommere, hvilket står i kontrast til storbyens larm og trafik.
I kan også besøge et af Bangkoks farverige markeder. Er det weekend, er Chatuchak-markedet en oplevelse uden lige med tusindvis af boder, der sælger alt mellem himmel og jord. På hverdage kan et besøg i Chinatown anbefales. Når mørket falder på, forvandles bydelen til et neonbelyst madmekka. Tag evt. en tuktuk ned ad Yaowarat Road, hvor guldbutikker, gadekøkkener og travle wokblus skaber en intens og eventyrlig stemning.
Sæt jer på en plastikstol ved et af de mange gadekøkkener og nyd en iskold thailandsk øl til flammende nudelretter – det er Bangkok i sin mest levende form.
Start dagen tidligt med et besøg på Pak Khlong Talad, Bangkoks største blomstermarked. I de tidlige morgentimer er her allermest liv, når lastbiler læsser friske blomster af, og gaderne bugner af farverige orkideer, lotusblomster og jasmin. Duftene og farvepragten skaber en sanselig oplevelse og giver et indblik i byens daglige rytme.
Herefter kan I tage på en stemningsfuld tur i longtailbåd gennem Thonburis klonger, hvor livet leves i et helt andet tempo. Langs kanalerne ligger små træhuse på pæle, lokale templer og flydende haver, og I får en fornemmelse af, hvordan Bangkok så ud for årtier siden.
Senere på dagen kan I besøge Jim Thompson House, et smukt traditionelt teaktræshus fyldt med kunst og silketekstiler, eller tage på opdagelse i Bangkok Art & Culture Centre, hvor moderne kunst og design udfolder sig.
Når aftenen falder på, kan dagen afsluttes med middag ved floden. Et stemningsfuldt valg er en restaurant med udsigt til det ikoniske Wat Arun, der gløder smukt i solnedgangen. Alternativt kan I vælge en uformel og hyggelig middag på Jack’s Bar, lige ned til floden tæt ved Shangri-La. Her sidder I på simple plastikstole, mens flodens pramme glider forbi, og nyder kolde øl og enkel thailandsk mad i en afslappet lokal atmosfære.
Efter morgenmaden bliver I kørt til lufthavnen og flyver til Phuket. Herfra venter en kort transfer til La Solaya, som byder jer velkommen. Hotellet ligger direkte ved stranden og i gåafstand til Khao Laks hyggelige centrum. Resten af dagen kan I bruge på at lande i de nye omgivelser, gå en tur langs stranden og nyde jeres første aften ved havet.
Dagene i Khao Lak er jeres til at gøre, hvad I har lyst til. Start dagen med en dukkert i havet eller poolen og nyd morgenmad under palmerne. La Solaya er et skønt boutiquehotel med rolig atmosfære, personlig service og værelser indrettet i stilfuld, moderne thailandsk design.
Når I vil opleve mere, er mulighederne mange. Tag på snorkeltur til Similan-øerne, som ligger i en beskyttet marine nationalpark og regnes blandt Thailands bedste steder for snorkling og dykning. Her venter krystalklart vand, farvestrålende fisk og smukke koralrev. Bemærk, at øerne kun er tilgængelige i sæsonen fra 15. oktober til 15. maj.
I kan også besøge Khao Sok Nationalpark, hvor I kan sejle på den smukke Cheow Lan-sø omgivet af jungleklædte kalkstensbjerge, eller tage en kort vandretur gennem junglen og opleve lydene fra cikader og fugle under det tætte løvtag.
Mere lokalt kan I tage på cykeltur gennem landsbyerne bag kysten, hvor grønne marker og små templer ligger side om side. I kan tage på en bamboo jungle raft tur.
Et andet spændende alternativ er et madlavningskursus, hvor I lærer at tilberede klassiske thairetter med friske krydderurter fra markedet.
For en mere afslappet dag kan I besøge Ton Chong Fa-vandfaldet, hvor I kan bade i kølige, klare pools omgivet af regnskov. Om aftenen kan I slentre gennem Bang Niang-markedet, hvor lokale sælger alt fra frisk frugt og krydderier til små souvenirs, mens markedet summer af liv.
Når sulten melder sig, kan I vælge mellem Khao Laks mange restauranter – fra små, simple steder ved vejen med friskgrillet fisk og skaldyr til stemningsfulde spisesteder med havudsigt. Alternativt kan I blive på hotellet og nyde en middag i intime omgivelser, hvor bølgerne danner baggrundsmusik.
I nyder en sidste morgen ved stranden, inden I bliver kørt til Phuket lufthavn og flyver tilbage mod Danmark.
I lander i Danmark med en kuffert fuld af minder fra storby, strand og boutiqueoplevelser i skønne Thailand.