Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Main Pool 2
Bangkok og Khao Lak – Boutique
Se galleri

Rejseplan

Rejsen begynder i Bangkok, hvor I oplever byens kontraster med gyldne templer, flydende markeder og duftende gadekøkkener. Efter tre dage ved Chao Phraya-floden går turen til Khao Lak og boutiquehotellet La Solaya. Her venter gyldne strande, afslappet stemning og mulighed for at kombinere ro og forkælelse med udflugter til nationalparker, tropiske øer og små landsbyer.

Adobestock 83162816

Rejsen kort fortalt

Bangkok er en by, der både forfører og overrumpler. Besøg det overdådige Grand Palace og Wat Pho med den liggende Buddha, sejl en tur gennem Thonburis kanaler, og oplev et helt andet tempo, hvor hverdagen stadig leves på vandet. Når aftenen falder på, kan I tage en tuktuk ned gennem Chinatowns neonbelyste gader, hvor guldbutikker, gadekøkkener og travle markeder skaber en intens og eventyrlig stemning.

Efter storbyen følger afslapning i Khao Lak - kendt for sine lange strande, grønklædte bakker og hyggelige centrum med markeder, restauranter og små butikker. La Solaya ligger i gåafstand til bylivet, men samtidig helt ud til stranden, så I får det bedste af begge verdener.

Hotellet byder på en intim atmosfære med kun få værelser, en indbydende swimmingpool og en spa, hvor I kan lade jer forkæle. Her er det nemt at falde ned i tempo, men der er også masser af muligheder for at opleve mere: Snorkeltur til de krystalklare Similan-øer, vandreture i Khao Sok Nationalpark eller en stille eftermiddag med kajak på floden.

Kurs mod Thailand

Fra Danmark sætter I kursen mod Bangkok. Glæd jer til at møde en af Asiens mest fascinerende metropoler, hvor gamle templer, glitrende skyskrabere, markeder og flodliv eksisterer side om side.

Hotel Exterior At Night

Hotel ved floden

I ankommer til Bangkok tidligt om morgenen og bliver kørt direkte til det elegante Shangri-La Bangkok, som ligger helt ned til Chao Phraya-floden. Hotellet er en rolig oase med smuk poolhave, samtidig med at I er tæt på byens puls. Resten af dagen er til fri disposition.

Bangkok 536683621

Oplev Bangkok fra floden

En oplagt start er at hoppe på en af de lokale flodbåde, der for en billetpris på få kroner sejler op og ned ad floden. Undervejs får I et fascinerende vue over byens kontraster – glitrende templer, travle havne, små pælehuse og moderne højhuse side om side. Bed evt. om at blive sat af ved Tha Chang, hvorfra der er kort vej til det imponerende Grand Palace. Paladset er Thailands mest berømte seværdighed med gyldne stupaer, detaljerige templer og den berømte smaragd-buddha, som mange thailændere valfarter til for at vise respekt. Husk, at respektfuld påklædning kræves.

Bangkok Wat Pho Den Liggende Buddha 2

Wat Pho og kæmpe Buddha

Efter besøget kan I fortsætte til det nærliggende Wat Pho, kendt for sin enorme liggende Buddha og fredfyldte gårdhaver. Templet er også hjemsted for den traditionelle thailandske massage – perfekt til at forkæle jer selv efter dagens oplevelser.

Bkk Sirocco Thedome

Shopping og middag med udsigt

Om aftenen kan I tage Skytrain eller en taxa til Siam Square, hvor Bangkok folder sig ud som shoppingmekka. Her finder I alt fra fashionable centre til små restauranter. Alternativt kan dagen afsluttes med middag på en af byens skyskraber-restauranter med fabelagtig udsigt over storbyens lyshav.

Shutterstock 2461072741 (Big Seated Buddha Statue (Buddha Dhammakaya Dhepmongkol) At Wat Paknam Phasi Charoen (Temple) In Bangkok, Thailand)

Udforsk Bangkoks kanaler

Dagen er jeres til at opleve Bangkok videre. Tag evt. en tur i longtailbåd gennem Thonburis kanaler – en helt anden side af byen, hvor livet leves langs vandet, og husene står på pæle. Her er tempoet langsommere, hvilket står i kontrast til storbyens larm og trafik.

Istock 801071938

Markeder og gadekøkkener

I kan også besøge et af Bangkoks farverige markeder. Er det weekend, er Chatuchak-markedet en oplevelse uden lige med tusindvis af boder, der sælger alt mellem himmel og jord. På hverdage kan et besøg i Chinatown anbefales. Når mørket falder på, forvandles bydelen til et neonbelyst madmekka. Tag evt. en tuktuk ned ad Yaowarat Road, hvor guldbutikker, gadekøkkener og travle wokblus skaber en intens og eventyrlig stemning.

Sæt jer på en plastikstol ved et af de mange gadekøkkener og nyd en iskold thailandsk øl til flammende nudelretter – det er Bangkok i sin mest levende form.

SHA59F~1

Tidlig start på Bangkoks blomstermarked

Start dagen tidligt med et besøg på Pak Khlong Talad, Bangkoks største blomstermarked. I de tidlige morgentimer er her allermest liv, når lastbiler læsser friske blomster af, og gaderne bugner af farverige orkideer, lotusblomster og jasmin. Duftene og farvepragten skaber en sanselig oplevelse og giver et indblik i byens daglige rytme.

Shutterstock 1292529172 (Longtail Boat, An Experience Of Travel Or Tour In Thai Canal( Klong), Bangkok Noi, Thonburi, Thailand.)

Longtailbådstur gennem Thonburi

Herefter kan I tage på en stemningsfuld tur i longtailbåd gennem Thonburis klonger, hvor livet leves i et helt andet tempo. Langs kanalerne ligger små træhuse på pæle, lokale templer og flydende haver, og I får en fornemmelse af, hvordan Bangkok så ud for årtier siden.

Senere på dagen kan I besøge Jim Thompson House, et smukt traditionelt teaktræshus fyldt med kunst og silketekstiler, eller tage på opdagelse i Bangkok Art & Culture Centre, hvor moderne kunst og design udfolder sig.

20221127 184325

Middag med udsigt til floden

Når aftenen falder på, kan dagen afsluttes med middag ved floden. Et stemningsfuldt valg er en restaurant med udsigt til det ikoniske Wat Arun, der gløder smukt i solnedgangen. Alternativt kan I vælge en uformel og hyggelig middag på Jack’s Bar, lige ned til floden tæt ved Shangri-La. Her sidder I på simple plastikstole, mens flodens pramme glider forbi, og nyder kolde øl og enkel thailandsk mad i en afslappet lokal atmosfære.

Main Pool 1

Fra Bangkok til Khao Lak

Efter morgenmaden bliver I kørt til lufthavnen og flyver til Phuket. Herfra venter en kort transfer til La Solaya, som byder jer velkommen. Hotellet ligger direkte ved stranden og i gåafstand til Khao Laks hyggelige centrum. Resten af dagen kan I bruge på at lande i de nye omgivelser, gå en tur langs stranden og nyde jeres første aften ved havet.

Afslapning og morgenbad

Dagene i Khao Lak er jeres til at gøre, hvad I har lyst til. Start dagen med en dukkert i havet eller poolen og nyd morgenmad under palmerne. La Solaya er et skønt boutiquehotel med rolig atmosfære, personlig service og værelser indrettet i stilfuld, moderne thailandsk design.

Istock 516657350

Snorkling og naturoplevelser

Når I vil opleve mere, er mulighederne mange. Tag på snorkeltur til Similan-øerne, som ligger i en beskyttet marine nationalpark og regnes blandt Thailands bedste steder for snorkling og dykning. Her venter krystalklart vand, farvestrålende fisk og smukke koralrev. Bemærk, at øerne kun er tilgængelige i sæsonen fra 15. oktober til 15. maj.

I kan også besøge Khao Sok Nationalpark, hvor I kan sejle på den smukke Cheow Lan-sø omgivet af jungleklædte kalkstensbjerge, eller tage en kort vandretur gennem junglen og opleve lydene fra cikader og fugle under det tætte løvtag.

Shutterstock 2153942941 (Khao Lak, Thailand, February 8, 2020 Tourists Float On Bamboo Rafts In The Jungle)

Lokale oplevelser og aktiviteter

Mere lokalt kan I tage på cykeltur gennem landsbyerne bag kysten, hvor grønne marker og små templer ligger side om side. I kan tage på en bamboo jungle raft tur.

Et andet spændende alternativ er et madlavningskursus, hvor I lærer at tilberede klassiske thairetter med friske krydderurter fra markedet.

Shutterstock 2595559433 (Khao Lak Phang Nga Thailand 07. Februar 2020 Thai Byg Marked Gade Mad Folk Gange Madboder Og Nat Marked I Khao Lak Amphoe Takua Pa Phang Nga Thailand.)

Vandfald og markedsstemning

For en mere afslappet dag kan I besøge Ton Chong Fa-vandfaldet, hvor I kan bade i kølige, klare pools omgivet af regnskov. Om aftenen kan I slentre gennem Bang Niang-markedet, hvor lokale sælger alt fra frisk frugt og krydderier til små souvenirs, mens markedet summer af liv.

Når sulten melder sig, kan I vælge mellem Khao Laks mange restauranter – fra små, simple steder ved vejen med friskgrillet fisk og skaldyr til stemningsfulde spisesteder med havudsigt. Alternativt kan I blive på hotellet og nyde en middag i intime omgivelser, hvor bølgerne danner baggrundsmusik.

En sidste dukkert

I nyder en sidste morgen ved stranden, inden I bliver kørt til Phuket lufthavn og flyver tilbage mod Danmark.

I lander i Danmark med en kuffert fuld af minder fra storby, strand og boutiqueoplevelser i skønne Thailand.

Program & Kort

Kort over rejsen

1

Bangkok

3 nætter:

Templer, byliv og shopping i verdensklasse

2

Khao Lak

9 nætter:

Fantastiske strande og et roligt tempo

3

Similan-øerne - En nationalpark kendt for sit krystalklare vand og imponerende koralrev, hvor du kan se farverige fisk og havskildpadder.

4

Khao Sok National Park - En af de ældste regnskove i verden, Khao Sok Nationalpark er et paradis for naturelskere. Du kan tage på jungle-safari, opleve imponerende kalkstensklipper, sejle på Cheow Lan Lake, eller tage på nattevandringer for at opleve parkens unikke flora og fauna.

5

Bang Niang Market - Et livligt marked, hvor du kan finde alt fra lokale produkter, håndværk og souvenirs til frisk mad.

Bangkok og Khao Lak – Boutique

  • 3 nætter på 5-stjernet hotel ved floden i Bangkok
  • Shopping, templer og China Towns labyrintiske gader
  • 9 nætter på 4+ boutique strandhotel i Khao Lak
  • Strandliv, forkælelse og tid til oplevelser
  • Mulighed for snorkling, øhop og udflugter i nationalparker
  • Inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad

Kontakt os for pris

Skriv til os og få et uforpligtende tilbud på jeres drømmerejse.

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

  • Autotilbud - DK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark - Thailand t/r inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Indenrigsfly Bangkok – Phuket
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Transport fra Bangkok Lufthavn til hotel i Bangkok
  • 3 nætter i Bangkok på Shangri-La Hotel Bangkok ***** i et Deluxe Room inkl. morgenmad
  • Transport fra hotel i Bangkok til Bangkok Lufthavn
  • Transport fra Phuket Lufthavn til hotel i Khao Lak
  • 9 nætter i Khao Lak på La Solaya ****+ i et Deluxe Room inkl. morgenmad
  • Transport fra hotel i Khao Lak til Phuket Lufthavn

Prisen inkluderer ikke

  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Det er ikke nødvendigt med visum på denne rejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Thailand.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Thailand eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

  • Få et tilbud på din rejse - DK

  • Her kan du uddype dine ønsker til rejsen. Fortæl os gerne om dine ønsker til indhold, hotel-standard og angiv evt. også jeres rejsebudget. Vi bruger informasonerne til at optimere rejsen.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os