★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Koh Chang, Thailand
Afstand strand
0 meter
Afstand by
5 min i bil
Fitness
Ja
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
2
Wifi
Ja
Spa
Ja
Balkon/terr.
Ja
Lufthavn
-
Santhiya Koh Chang er noget helt særligt. Jeg er her sammen med min voksne datter Ellen, og vi bemærker det begge med det samme, vi ankommer: Atmosfæren på Santhiya Koh Chang er helt unik.
Vi vågner hver morgen med et kæmpe smil – for vi ved, at det bliver endnu en god dag. Når vi går gennem haven ned til stranden eller dukker op til morgenmad i restauranten, bliver vi altid mødt med et stort smil, et sawadee og et wai, den traditionelle thailandske hilsen. Det er ikke en indøvet rutine, men en oprigtig, hjertevarm gæstfrihed, der får humøret til at boble og sætter tonen – og smilet – for hele opholdet.
På Santhiya Koh Chang stortrives både gæster og ansatte. Atmosfæren er hjemlig og familiær – i ordets allerbedste betydning. Det bemærker jeg over for hotellets direktør, Khun Noon, da han kigger forbi til morgenmaden.
"Det er sådan, det skal være," siger han blidt og nikker.
Der er ingen tvivl om, at han har sat sit præg på Santhiya Koh Chang. Han har et særligt blik for både detaljerne og menneskene omkring sig. Han glider stille rundt på resortet, og intet undgår hans opmærksomhed. Og han hilser på samme måde – på sine ansatte og på gæsterne.
Jeg får lyst til at give ham et kæmpe knus.
Hotellet ligger midt i en frodig have med gamle træer, slyngplanter og blomstrende buske. Fuglene fløjter, sommerfuglene danser i luften, og alt emmer af liv – uden at larme. Poolen ligger med udsigt til stranden, og det føles som ren meditation at ligge her og se ud over det blå hav og den smukke strand. Bare at være. Bare at lade tiden gå.
Eftermiddagssolen farver alting gyldent, og det føles, som om tiden sætter tempoet ned. Lige før solen går ned, bestiller vi hver en drink og sætter os på restaurantens terrasse. Solnedgangen, duftene fra køkkenet og lyden af bølgerne smelter sammen til en af de stunder, man gemmer som et mentalt snapshot.
Om morgenen sidder vi i den anden ende af hotellet – på en overdækket terrasse med kig til øens bjerge, mens solen løfter sig bag trætoppene. Maden er god: enkle, velkomponerede retter med friske råvarer og fine smagsnuancer.
Vi bor i en af villaerne, som ligger lidt tilbagetrukket i haven. Den er rummelig, bygget i traditionel stil og fuld af gennemførte detaljer: træværk, tekstiler og et bad under åben himmel. Om aftenen sidder vi på terrassen og lytter til haven, der aldrig bliver helt stille.
Hvis der skal ske noget, kan man tage hotellets lille shuttlebus de fem minutter op til byen, hvor der er masser af små forretninger og lokale spisesteder. Receptionen er desuden gerne behjælpelig med at arrangere udflugter – både til lands og til vands. Alt sammen med et smil.
Hvis jeg skal gøre oplevelsen op, vil jeg sige, at Santhiya Koh Chang nærmest er en harmonisk oplevelse. Det er boutique i ordets bedste forstand og rummer en sjælden balance mellem varme, æstetik og nærvær.
Ellen og jeg er enige: Her er det let at være. Men det bliver svært at tage herfra... Vi er nok nødt til at vende tilbage.
Smuk suite på ca. 80 m² med privat plunge pool og delvis udsigt til lagunen. Suiten ligger hævet over det grønne og har en overdækket terrasse med liggestole, hvor man kan trække sig tilbage i fred og ro. Indretningen er klassisk thailandsk med varme trætoner, snedkerlavede møbler og bløde tekstiler.
Der er en stor dobbeltseng med myggenet, aircondition, fladskærms-tv, bluetooth-højtaler, minibar, espressomaskine, elkedel, kaffe/te, værdiboks og wi-fi. Badeværelset har både en indendørs bruser og et udendørs badekar omgivet af grønne planter.
Her er der plads til 2 voksne, 3 voksne med en ekstra seng, eller 2 voksne og 2 børn, hvor det ene barn sover hos forældrene i dobbeltsengen, og det andet får en opredning.
Charmerende, fritliggende villa på ca. 48 m² med privat terrasse midt i hotellets tropiske have. Indenfor er der mørkt træværk, traditionelle tekstiler og højt til loftet. Villaen har en dobbeltseng med myggenet, aircondition, tv, minibar, elkedel, kaffe/te, wi-fi og værdiboks. Badeværelset er halvt åbent med bruser og et udendørs badekar – perfekt til et aftendyp under stjernerne. En fredelig og romantisk base omgivet af grønt.
Her er der plads til 2 voksne, 3 voksne med en ekstra seng eller 2 voksne og 2 børn, hvor det ene barn sover hos forældrene i dobbeltsengen, og det andet får en opredning.
Rummelig villa på ca. 60 m² med direkte adgang til et fælles poolområde, som kun deles med få andre villaer. Fra terrassen træder man direkte ud til poolen og kan tage en dukkert, når det passer. Indretningen er stilfuld og traditionel med mørkt træ, udskårne detaljer og afslappet elegance. Der er dobbeltseng, aircondition, fladskærms-tv, wi-fi, bluetooth-højtaler, minibar, espressomaskine og elkedel. Badeværelset har både indendørs bruser og et smukt udendørs badekar omkranset af planter.
Der er plads til 2 voksne, 3 voksne med en ekstra seng eller 2 voksne og 2 børn, hvor det ene barn sover hos forældrene i dobbeltsengen, og det andet får en opredning.
Privat og elegant villa på ca. 115 m² med egen swimmingpool, terrasse, liggestole og skyggefuld sala – helt ideel til jer, der ønsker ro og alenetid. Villaen ligger tilbagetrukket mellem palmer og blomstrende buske og er indrettet i ægte Santhiya-stil med mørkt træ, traditionelle tekstiler og kærlighed til detaljen. Soveværelset har direkte udgang til poolområdet. Derudover er der aircondition, fladskærms-tv, bluetooth-højtaler, minibar, espressomaskine, elkedel, værdiboks og wi-fi. Badeværelset har både indendørs bruser og fritstående badekar i haven.
Her er der plads til 2 voksne, 3 voksne med en ekstra seng eller 2 voksne og 2 børn, hvor det ene barn sover hos forældrene i dobbeltsengen, og det andet får en opredning.
Koh Chang, Thailand
Afstand strand
0 meter
Afstand by
2 min
Fitness
Ja
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
2
Wifi
Ja
Spa
Ja
Balkon/terr.
Ja
Lufthavn
Ca. 1 time m. færge + bil
Det 4-stjernede KC Grande Resort ligger, hvor Koh Chang er allermest levende – direkte ud til den hvide sandstrand i White Sand Beach og med restauranter, gadekøkkener, caféer og små butikker lige uden for døren. Her er I tæt på det hele, og alligevel er det lyden af havet og duften af saltvand, der fylder dagene.
Det er et hotel, hvor I kan dase i skyggen med fødderne i sandet og få en massage under palmerne – og bagefter gå direkte ud i byen og spise thailandsk seafood på en lille lokal restaurant. På KC Grande har I det hele inden for rækkevidde.
Hotellet breder sig over to områder, Sea Side og Garden Side, der er forbundet af en underjordisk passage under den lille vej. I bor i Sea Side-fløjen, som er tættest på stranden og infinity-poolen med havudsigt. Her er I kun få skridt fra stranden, og havet er hele tiden en del af opholdet.
Der er flere pools at vælge imellem – både med og uden udsigt, for voksne og familier. Derudover er der fitnessrum, lille spa og legeplads, men det er stranden, der samler det hele og giver stedet sin puls. Den brede, lyse strand er perfekt til morgenbadning og aftenture, og om dagen er det bare at beslutte, om tiden skal tilbringes i sol eller skygge. Når solen går ned, tændes lanternerne i strandbaren, og I nyder maden med tæerne begravet i sandet og blikket mod horisonten.
KC Grande er et skønt 4-stjernet resort med en sjælden kombination af strandnær beliggenhed og byliv lige uden for døren. Servicen er smilende og afslappet, stemningen uformel – og her er alt, hvad I har brug for til en ferie med både komfort og atmosfære. Et rigtig godt valg for jer, der gerne vil bo godt, bade, slappe af og samtidig have det hele tæt på.
Værelser på 40 m² med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Indretningen er lys og enkel med mørkt træ, lyse fliser og store vinduer. Jeres balkon er møbleret og vender mod haven eller området omkring hotellet – med kort afstand til stranden, poolen og restauranten. Her er aircondition, fladskærms-tv, telefon, gratis wi-fi, værdiboks, køleskab med minibar, elkedel med kaffe/te, tøfler, hårtørrer og badeværelse med bruser.
Plads til maks. 2 voksne og 2 børn (det ene barn i eksisterende dobbeltseng, det andet med ekstraseng).
Beliggende højt oppe i Sea Side-fløjen og med delvis havudsigt fra den private møblerede balkon. Værelset er 45 m² og indrettet i moderne thaistil med mørkt træ og store vinduespartier. Her er aircondition, tv med satellitkanaler, gratis wi-fi, telefon, minibar, elkedel med kaffe/te, værdiboks og badeværelse med bruser. Komfortabelt og luftigt – med nem adgang til strand og pool.
Plads til maks. 2 voksne og 2 børn (det ene barn i eksisterende dobbeltseng, det andet med ekstraseng).
Fritliggende villa på 53 m² i rolige, grønne omgivelser på Garden-siden. Her er kingsize-seng, sofaområde og stor privat terrasse med loungemøbler. Indretningen er elegant med mørkt træ, lyse vægge og højt til loftet. Derudover får I aircondition, fladskærms-tv, wi-fi, telefon, minibar, kaffe-/tefaciliteter, værdiboks og badeværelse med bruser og badekar. I bor tæt på spa og voksenpool i en mere tilbagetrukket del af resortet.
Plads til maks. 2 voksne og 2 børn (det ene barn i eksisterende dobbeltseng, det andet med ekstraseng).
Direkte udsigt og adgang til stranden fra jeres egen møblerede terrasse. Villaen er 60 m² med kingsize-seng, sofa og store vinduespartier med udsigt til havet. Indretningen er varm og klassisk med træmøbler og bløde tekstiler. Her er aircondition, tv, wi-fi, minibar, elkedel, kaffe/te, værdiboks, badekåber og et elegant badeværelse med separat bruser og badekar. Et ideelt valg, hvis I ønsker fred, komfort og havudsigt.
Plads til maks. 2 voksne og 2 børn (det ene barn i eksisterende dobbeltseng, det andet med ekstraseng).
Hotellets mest eksklusive villa – 65 m² direkte på stranden med panoramaudsigt over havet. Stor møbleret terrasse med liggestole, elegant soveværelse med kingsize-seng og loungeområde. Badeværelset har både badekar og separat bruser. Her er aircondition, fladskærms-tv, wi-fi, bluetooth-højtaler, espressomaskine, minibar, værdiboks og badekåber. En villa med plads, lys og enestående beliggenhed.
Plads til maks. 2 voksne og 2 børn (det ene barn i eksisterende dobbeltseng, det andet med ekstraseng).