★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Ha Giang Loop & Badeferie i Hoi An
Skriv til os og få et uforpligtende tilbud på jeres drømmerejse.
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 30 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Det er ikke nødvendigt med turistvisum på denne rejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Vietnam.
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Vietnam eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs merePå denne rejse varierer hotellerne en del. I Ha Giang, er hotellerne små og enkle. I Hanoi og Hoi An er hotelstandarden vældig god.
3 overnatninger
...
Afstand by
0
Restauranter
1
Wifi
Ja
Lufthavn
45 min
Afstand by
0
Restauranter
1
Wifi
Ja
Lufthavn
45 min
4 overnatninger
...
Afstand strand
- meter
Afstand by
Varierer
Restauranter
-
Lufthavn
Varierer
Afstand strand
- meter
Afstand by
Varierer
Restauranter
-
Lufthavn
Varierer
5 overnatninger
...
Afstand strand
250 m meter
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Wifi
Ja
Afstand strand
250 m meter
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Wifi
Ja
Oplev det nordlige Vietnam fra sin mest autentiske side – med grønne bjerglandskaber, farverige landsbyer og et rejsetempo, hvor der er tid til at sanse. Rejsen starter i Hanois stemningsfulde gader og slutter i smukke Hoi An – med en storslået rundtur i Ha Giangs bjerge og landsbyer undervejs. Hos Check Point Travel er Ha Giang Loop med privatchauffør og engelsktalende lokalguide.
Denne rejse fører jer langt væk fra de slagne stier og ind i hjertet af Vietnams nordlige højland – et område, hvor landskabet stadig er vildt, og hvor minoritetsfolk lever i pagt med naturen. I starter med et par dage i Hanoi, hvor gadeliv og kolonitid mødes mellem templer og gadekøkkener, før I begiver jer mod Ha Giang-provinsen.
Her venter rismarker, kalkstensbjerge og farverige markeder, hvor kvinder i broderede dragter sælger grøntsager og smågrise fra flettede kurve. I rejser med privatchauffør og lokalguide gennem bjergpas og dale, overnatter i små landsbyer og får et sjældent indblik i dagliglivet blandt Vietnams etniske minoriteter.
Rejsen rundes af i Hoi An – den gamle handelsby ved kysten, hvor gule huse, lanterner og små caféer danner rammen om nogle afslappende dage med strand, cykelture og madoplevelser i verdensklasse.
Nu begynder rejsen mod det nordlige Vietnam – en del af landet, hvor naturen stadig får lov at dominere, og hvor livets rytme følger solens gang og markernes årstider. Forude venter stemningsfulde Hanoi og det betagende Ha Giang, hvor rismarker og landsbyer klamrer sig til bjergsiderne, og minoritetsfolk samles på farverige markeder. Det er en rejse, hvor I kommer helt tæt på landets sjæl – og hvor I afslutningsvis får tid til at lade oplevelserne bundfælde sig ved stranden i charmerende Hoi An. Nu er det blot at læne sig tilbage og glæde sig.
Ved ankomsten til Hanoi bliver I mødt af vores lokale samarbejdspartner, som sørger for transport til jeres hotel i hjertet af den gamle bydel. Her bor I midt i det hele – blandt gyldne templer, små gadekøkkener og travle håndværkere.
Resten af dagen er fri til at tage de første skridt ind i det vietnamesiske hverdagsliv. Måske vælger I at spadsere gennem de smalle gader, der kantes af gulkalkede huse med franske skodder, tegltage og altaner, der bugner med grønne planter. Duftene fra de mange gadekøkkener blander sig med lyden af scootere og råb fra gadehandlere, der sælger alt fra friskbagte baguettes til guldfisk i poser.
Find et gadekøkken og nyd en kold øl – og måske en skål dampende varm suppe, den berømte vietnamesiske nudelsuppe. Eller vælg en café med udsigt til Hoan Kiem-søen, hvor unge par går hånd i hånd, og pensionister samles til tai chi ved solnedgang. Bare det at følge med i livet på gaden er en oplevelse.
Dagen i dag er en invitation til at opleve både det storslåede og det skjulte Hanoi. Start dagen med et besøg ved Ho Chi Minhs mausoleum, hvor Vietnams landsfader ligger stedt til hvile – en både imponerende og tankevækkende oplevelse.
Herefter kan I fortsætte til Litteraturens Tempel (Van Mieu), Hanois mest traditionsrige tempel og Vietnams første universitet. Her bevæger I jer ind gennem røde porte til en verden af gårdhaver, damme med lotus og elegante pavilloner. Mest fascinerende er de over 80 stentavler båret af skildpadder i sten – indgraveret med navnene på de dygtigste eksamenskandidater fra landets klassiske embedsmandsuddannelser. Det er en smuk og levende hyldest til viden, respekt og kulturarv – og et sted, hvor både roen og historien sætter sig i én.
En tur i cyclo – de karakteristiske cykeltaxier – er en fascinerende og klassisk måde at opleve byens summende gader og smalle stræder på. Her ruller I gennem kvarterer med templer, franske villaer og gadesælgere, mens byen summer omkring jer. En populær rute går gennem Hoan Kiem-kvarteret, forbi St. Joseph’s Cathedral og Hang Gai-gaden med dens mange silkebutikker.
Har I lyst til endnu et perspektiv på byen, kan I besøge det lille, charmerende Trúc Bạch-kvarter tæt på West Lake – et fredeligt område med lokale caféer og udsigt til den gamle Tran Quoc-pagode, Hanois ældste. Her kan I slentre langs søen i skyggen af træerne og nyde et glas friskpresset limejuice eller en stærk vietnamesisk kaffe.
Hen under aften vågner den gamle bydel for alvor. Gå på opdagelse i natmarkedets labyrint af boder, spis jer igennem gadekøkkenerne og mærk hvordan lyset, lydene og stemningen samler sig i en særlig intensitet, når mørket falder på.
Dagen begynder for de morgenfriske med et besøg på Quang Ba blomstermarked, der folder sig ud i de tidlige timer på Au Co-gaden i Tay Ho-distriktet. Her – i morgendisen og det spæde dagslys – mødes indkøbere og gadesælgere blandt orkidéer, jasmin og bundter af friske blomster, der pakkes og forsvinder igen, før resten af byen for alvor er vågnet.
Herefter kan I tage turen ud til Long Bien-broen og fortsætte til fods over det gamle jernværk fra kolonitiden. Nede under broen – ved Bai Giua, den grønne flodø midt i Den Røde Flod – venter en lille hemmelig oase med kolonihaver, høns, hytter og en sjælden form for ro midt i storbyen.
Senere på formiddagen kan I sætte jer til rette i en cyclo og lade jer føre gennem byens gader og stræder. Det er en tæt og sanselig oplevelse, hvor I fra første parket oplever byens puls, franske villaer, templer og gadekøkkener på nært hold. Turen kan starte omkring det historiske kvarter Hoan Kiem og føre jer forbi markeder, søer og snævre stræder fulde af liv.
Dagen er jeres, og I bestemmer tempoet. Måske frister et besøg på Dong Xuan-markedet – byens største – eller et kig ind på Vietnam Women’s Museum, som fortæller om kvinders rolle i kultur, krig og hverdag. Hen under aften åbner natmarkedet på Hang Dao-gaden, gadekøkkenerne dufter lokkende, og lanternerne tændes i den gamle bydel – en stemningsfuld afslutning på jeres dage i Hanoi.
Efter morgenmad forlader I storbyen og begiver jer mod nord – ud af Hanois trafik og ind i et landskab, hvor rismarker og teplantager tager over. Det er en dag, hvor I mærker overgangen fra by til land på helt nært hold.
Efterhånden som I krydser Den Røde Flod og bevæger jer ind i Vietnams bakkede nord, bliver bebyggelsen mere spredt, luften klarere og grønnere, og små lokale markeder dukker op langs vejene. Langs ruten ser I bønder, der arbejder i markerne med traditionelle redskaber, og vandbøfler, der dovent følger stierne ned mod floden.
Frokosten nydes undervejs, og hen på eftermiddagen ankommer I til Tay-folkets landsby Phuong Do. Her står de traditionelle stråtækte huse på høje pæle, omgivet af risterrasser og frodige bakker. I går en tur gennem landsbyen, hvor børn leger mellem træerne og kvinder vasker grøntsager i floden. Det er en verden, hvor livet leves i langsomt tempo og med stor nærhed til naturen.
Senere fortsætter I til Ha Giang by, hvor I tjekker ind på hotellet og kan se frem til jeres første middag i højlandet. Dagen i dag er med morgenmad, frokost og aftensmad.
I dag kører I mod nordvest og begynder for alvor jeres færd ind i det bjergrige Ha Giang. Vejen slynger sig op gennem landskabet, og første stop er Heaven’s Gate – et spektakulært udsigtspunkt, hvor bjergene åbner sig i bløde bølger under jer. Herfra kan I se ud over de karakteristiske Fairy Mountains, to næsten symmetriske grønne toppe, der rejser sig side om side midt i en bred dal.
Senere på formiddagen snører I vandreskoene og begiver jer ud på en let vandretur gennem landskabet til Nam Dam – en traditionel landsby beboet af Zao-folket. Her venter en enkel, men velsmagende frokost i et lokalt hjem, hvor duften af hjemmebagt majsbrød og urter fylder luften.
Om eftermiddagen har I god tid til at gå på opdagelse i landsbyen. Her lever gamle håndværk og skikke videre, og mange af kvinderne bærer stadig de karakteristiske lange dragter og farverige hovedbeklædninger.
Inden dagen er omme, kører I til Lung Khuy-grotten – også kendt som “Feernes hule” – hvor en kort vandretur fører jer ind i en fortryllende verden af drypsten og skulpturelle klippeformationer. Landskabet udenfor er lige så betagende, og de bløde konturer af karstbjerge gløder i det gyldne eftermiddagslys.
I overnatter på H’mong Village Resort – et fredeligt sted midt i naturen, hvor I kan falde i søvn til lyden af cikader og flodens sagte rislen. Dagen i dag er med helpension.
Dagen starter med frisk bjergluft og fuglesang, inden I fortsætter mod Dong Van gennem noget af det mest dramatiske terræn i hele Vietnam. Vejen snor sig op og ned langs stejle klippesider, og undervejs besøger I flere landsbyer, hvor både Zao- og Hmong-folk lever af det, jorden og hænderne kan give.
I stopper i en hvid Hmong-landsby, hvor kvinderne stadig væver hør efter gamle teknikker. Her får I et indblik i et liv, hvor intet går til spilde, og hvor tekstiler stadig farves med indigo og hænges til tørre på træpæle foran husene.
Efter frokost besøger I Sung La – en af de smukkeste dale i området – hvor det gamle Hmong-hus, kendt som Paos hus, ligger omgivet af blomstrende marker. Det var her scenerne fra den vietnamesiske film Historien om Pao blev optaget, og stemningen er lige så poetisk i virkeligheden som på lærredet.
Senere gør I stop ved den tidligere Hmong-konges palads. En bygning i træ og sten, gemt mellem bjergene, som rummer både historie og mystik. Sidst på eftermiddagen ankommer I til Dong Van – en lille bjergby med kolonitidsbygninger, smalle gader og en markedsplads, der for alvor vågner til live næste morgen. I overnatter i Dong Van. Dagen er med helpension.
Det er søndag – og i Dong Van betyder det markedsdag. I står tidligt op for at opleve det farverige og livlige minoritetsmarked, hvor folk fra nær og fjern valfarter til byen. Kvinder i broderede jakker og sølvsmykker bærer store kurve på ryggen fyldt med grøntsager, ris, levende høns og smågrise, der kigger nysgerrigt op over kanten. Der handles, pruttes og snakkes, og det hele foregår i en kakofoni af farver, lyde og dufte.
Senere venter en af turens absolutte højdepunkter: køreturen over Ma Pi Leng-passet. Vejen slynger sig dramatisk langs lodrette bjergsider med udsigt over Nho Que-floden, der snor sig som en smaragdgrøn tråd langt under jer. Det er et landskab, der nærmest ikke ser ud til at høre til på denne planet – og udsigten er en af Vietnams mest ikoniske.
I stopper i Meo Vac, hvor I oplever endnu et lokalt marked og måske får en kop te med en af de lokale, inden I sætter kursen tilbage mod Ha Giang. Her venter en god middag og en sidste overnatning i det nordlige højland. I overnatter i Ha Giang på endnu en dag med helpension.
Efter morgenmad tager I afsked med bjergene og begiver jer mod syd. Turen tilbage til Hanoi tager det meste af dagen, men undervejs er der rig mulighed for at fordøje indtrykkene og måske kigge billeder igennem fra en uge, der har budt på møder med et Vietnam, de færreste får lov at se.
I ankommer til Hanoi sidst på dagen, hvor I tjekker ind på hotellet og har aftenen fri. Måske frister en sidste gang gadekøkken, eller måske en middag på en tagterrasse med udsigt over den oplyste by? Dagen i dag er med morgenmad og frokost.
Hoi An byder på noget af det mest stemningsfulde, Vietnam har at tilbyde – en fredet perle med gule huse, snoede gader og lanterner, der blafrer over floden i aftenbrisen. Her får I fem dage med ro og rum til både oplevelser og afslapning – præcis som det skal være efter mødet med bjergenes barske skønhed og landsbyernes nærvær.
Start opholdet med en guidet byvandring gennem Hoi Ans UNESCO-fredede gamle bydel. I spadserer forbi velbevarede handelshuse, små templer og kinesiske forsamlingshaller og hører historien om dengang, Hoi An var en af Asiens vigtigste havnebyer. Undervejs besøger I en lokal lygtemager og prøver måske kræfter med at lave jeres egen lanterne – et af byens mest kendte symboler.
Resten af opholdet er jeres til at forme, som I vil. Brug en dag på stranden ved Cua Dai med fødderne i sandet og en god bog i hånden, eller tag med på cykeltur gennem landskabet, hvor små stier snor sig mellem vandbøfler og rismarker.
En særlig oplevelse er en cykeltur til Kim Bong-landsbyen, hvor I krydser floden med en lille færge og cykler gennem rismarker og vandpalmer til et sted, hvor bådebyggeri og træskærerkunst stadig lever. Her møder I lokale håndværkere og får en smagsprøve på et liv, hvor traditionerne endnu spiller hovedrollen.
I kan også vælge at tage med på sejltur i en kurveformet bambusbåd gennem de tætte vandkokoslunde i Cẩm Thanh – en grøn og fredfyldt verden af kanaler, siv og skjulte krabber. Her lærer I at kaste fiskenet og hører historier fra landsbylivet under krigen.
Er I nysgerrige på vietnamesisk madlavning, kan en halvdags kokkeskole varmt anbefales. Først besøger I det lokale marked, vælger friske råvarer og sejler derefter til et udendørskøkken, hvor I lærer at tilberede klassikere som friske forårsruller, banh xeo og krydrede dips.
Når mørket falder på, forvandler byen sig til et levende maleri af lys og stemning. Sæt jer ved floden, eller tag på en aftensejltur og sæt jeres egen lanterne i vandet – et stille og smukt ritual, der afslutter dagen med poesi og refleksion.
Hoi An er et sted, der inviterer til både fordybelse og frihed. Her er det nemt at finde sin egen rytme – og lige så svært at tage afsked igen.
Efter en rolig morgen og måske en sidste gåtur gennem Hoi Ans gader bliver I kørt til lufthavnen i Da Nang. Herfra begynder hjemrejsen – med kufferten fuld af oplevelser og hjertet fyldt af minder fra bjerglandskaber, markeder, møder og stille øjeblikke.
I ankommer til Danmark efter en rejse fyldt med kontraster, nærvær og uforglemmelige oplevelser. Velkommen hjem.