Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
52. Swimming Pool
5. Overview Indoor
34. Le Cafe Terrace
70. Private Beach
24. Over view indoor.JPG
34. Private Beautiful Beach.JPG
26. Swimming Pool.JPG
1. Facade.JPG
12. Bath Room.JPG
20. Le Spa Front.JPG
4. Superior Terrace.jpg
17. Le Cafe Terrace.JPG
22. Fitness.JPG
25. Over view - indoor.jpg
29. Garden.JPG
32. Le Cafe Restaurant
41. Pool Spa
28. Twilight Poolside.jpg
66. Boutique Hoi An Resort
52. Swimming Pool
5. Overview Indoor
34. Le Cafe Terrace
70. Private Beach
24. Over view indoor.JPG
34. Private Beautiful Beach.JPG
26. Swimming Pool.JPG
1. Facade.JPG
12. Bath Room.JPG
20. Le Spa Front.JPG
4. Superior Terrace.jpg
17. Le Cafe Terrace.JPG
22. Fitness.JPG
25. Over view - indoor.jpg
29. Garden.JPG
32. Le Cafe Restaurant
41. Pool Spa
28. Twilight Poolside.jpg
66. Boutique Hoi An Resort

Boutique Hoi An Resort

Hoi An, Vietnam

  • Afstand strand
    0 meter

  • Afstand by
    10 min (shuttle bus)

  • Fitness
    Ja

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Restauranter
    1

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    30 minutter

Lækkert strandhotel i charmerende Hoi An

John Og Jonas
Hotellet er oplevet af
John Lau Jensen og Jonas Albæk

Forestil jer at vågne op til lyden af bølger, der blidt ruller ind mod stranden, og palmer, der svajer i den lune brise. På Boutique Hoi An Resort får I det bedste af to verdener; den fredelige stemning ved stranden og den historiske charme i Hoi Ans gamle bydel kun få kilometer væk.

Direkte på stranden

Hotellet er opført i moderne kolonistil og ligger direkte ud til stranden. Det er det perfekte sted for jer, der ønsker at slappe af, nyde solen og havet – og samtidig have let adgang til de farverige markeder, aftenlivet og atmosfæren i Hoi Ans gamle bydel. Det tager blot 10 minutter med hotellets shuttleservice, så befinder I jer i hjertet af den gamle købmandsby.

Boutique Hoi An Resort er et stemningsfuldt strandresort. En fredelig oase med mulighed for at opsøge eventyret. Her kan I starte dagen med en dukkert i havet, nyde morgenmaden under åben himmel, tage på udflugt om dagen og gå på opdagelse i Hoi An om aftenen, hvor lanterner i alskens farver oplyser de stemningsfulde gader, der kantes af små butikker, buddhistiske templer og hyggelige restauranter.

Stor swimmingpool

Hvis I har brug for at slappe af, så har hotellet en stor og indbydende swimmingpool, der ligger omgivet af duvende palmer med liggestole med parasoller. Og fra poolen fører en sti ned gennem haven til den brede, gyldne sandstrand og det blå hav. Stranden er privat, og liggestole og parasoller står klar til jer.

Der er både spa og fitnesscenter på hotellet, og hvis rastløsheden melder sig, så tag en snak med personalet ved hotellets udflugtsdisk. Der er et væld af forskellige oplevelser i dette område. Det sværeste er at vælge.

Endelig har hotellet en skøn restaurant med et virkelig godt køkken, der excellerer i fransk og vietnamesisk mad. Og så er der i øvrigt både pool- og strandbar. Strandbaren La Plage er et skønt sted at nyde en kølig cocktail, når dagen er ved at gå på hæld.

I området omkring hotellet ligger der i øvrigt flere små lokale restauranter.

En klar favorit

Boutique Hoi An Resort er en favorit hos mange af medarbejderne i Check Point Travel. For det er et super godt valg, hvis man leder efter nogle afslappende dage ved stranden med let adgang til en charmerende by og et væld af udflugtsmuligheder.

Boutique Hoi An Resort benyttes på følgende rejser:

8SUPER~1
11SUPE~1
10SUPE~1
7SUPER~1

Superior Room Inkluderet

På Boutique Hoi An Resort indlogeres I som udgangspunkt i et Superior Room. Det er et lyst og rummeligt værelse på ca. 31 m² med stilfuld indretning i lyse nuancer og med store vinduer, der åbner op ud til den møblerede balkon eller terrasse. Herfra har I udsigt til enten den tropiske have eller til hotellets poolområde.

Værelset er udstyret med en stor, komfortabel dobbeltseng (eller to enkeltsenge, hvis man ønsker det), aircondition, TV, Wi-Fi, minibar, safetyboks, kaffe- og te faciliteter med mere. Indretningen er enkel, elegant og indbydende – med hvide tekstiler, mørke træmøbler og små vietnamesiske detaljer, der fuldender oplevelsen.

Badeværelset er moderne og rummeligt med bruseniche, toilet, hårtørrer, bløde håndklæder og lækre toiletartikler. En perfekt base til både strandferie og kulturelle eventyr.

Denne værelsestype egner sig godt til 2 voksne. Men hotellet har også værelser med plads til familier. Bare sig til, så finder vi den rigtige værelsestype til jer.