Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
USA - Californien - Roadtrip - Visit California (18).jpg
Tryg billeje i USA - Uden ubehagelige overraskelser

Billeje USA - Overlad det trygt til os

Når I planlægger en rejse til USA, er lejebil ofte en helt central del af oplevelsen. Afstandene er store, naturen er storslået, og mange af de bedste oplevelser ligger uden for byerne. Netop derfor vælger mange at leje bil – men det er også her, forskellen mellem en nem og en frustrerende start på ferien kan mærkes.

Den trygge løsning: Billeje gennem et rejsebureau

Ved at lade Check Point Travel stå for billejen får I:

  • Gennemskuelige priser og betingelser
  • De rigtige forsikringer fra start
  • Rådgivning baseret på erfaring
  • En løsning, der passer til jeres rejse

Det betyder færre bekymringer og mere tid til det, det hele handler om: at nyde turen gennem nogle af verdens mest ikoniske landskaber

Når I booker billeje gennem et rejsebureau, får I først og fremmest overblik og tryghed. I slipper for at navigere i uoverskuelige vilkår og småt skrevet tekst, og I får en løsning, hvor forsikringer og betingelser er på plads hjemmefra.

Hos et rejsebureau er billejen typisk en del af en samlet pakkerejse. Det betyder, at I er dækket af pakkerejseloven, og at der er hjælp at hente, hvis noget ikke går som planlagt. Samtidig får I rådgivning om biltype, afhentning, aflevering og rute – så bilen passer til jeres rejse, ikke omvendt.

Kort sagt: Med vores hjælp kan I fokusere på oplevelserne fremfor detaljerne.

shutterstock_121945762 Route 66 pavement sign with Mojave desert red rock mountains..jpg
DSC_0264.jpg

Almindelige udfordringer ved billeje i USA

Selvom det kan virke enkelt at leje bil online, gemmer der sig ofte en række faldgruber. Her er nogle af de vigtigste:

Forsikringer – hvad er egentlig inkluderet?

Forsikringer er uden tvivl det mest komplekse ved billeje i USA. Mange tilbud ser billige ud ved første øjekast, men inkluderer kun basisdækning.

Det kan betyde, at I ved afhentning bliver tilbudt (eller presset til at købe) ekstra forsikringer som udvidet kaskoforsikring, dækning af selvrisiko og/eller dækning af skader på dæk, ruder, tag og undervogn. Booker I gennem os er alt dette afklaret på forhånd, så I undgår ubehagelige overraskelser ved skranken.

Skjulte gebyrer

En lav dagspris kan hurtigt vokse, når gebyrer lægges oveni. Det kan være lufthavnsgebyrer, miljø- og vejafgifter, ekstra forsikringer og/eller 
gebyr for afhentning uden for åbningstid. Det er ikke altid tydeligt, hvad den endelige pris bliver. Med en pakkeløsning kender I prisen hjemmefra.

Ekstra fører

Skal I være flere om at køre, kan det koste ekstra at tilføje en ekstra fører – ofte pr. dag. Nogle udlejere tilbyder gratis ekstra fører (fx ægtefælle), mens andre ikke gør. Det varierer meget og er vigtigt at få afklaret på forhånd.

Valg af udlejer

Markedet i USA er stort, og kvaliteten varierer. Nogle udlejere har nyere biler og bedre service end andre. Som privat kunde kan det være svært at gennemskue forskellen, men vi samarbejder kun med pålidelige selskaber, hvor standarden er kendt.

Envejsleje (one-way)

Planlægger I en klassisk roadtrip fra fx Los Angeles til San Francisco eller fra Las Vegas til Denver, vil I ofte skulle betale et envejsgebyr. Dette gebyr kan variere meget – og i nogle tilfælde undgås eller reduceres betydeligt, hvis det er korrekt planlagt fra starten.

Alder – især under 25 år

Er I under 25 år, kan der komme et betydeligt tillæg oveni prisen. Nogle udlejere har også begrænsninger på biltyper for yngre førere. De særlige regler for unge mennesker er en klassisk faldgrube, som mange først opdager sent i processen.

Depositum og kreditkort

Ved afhentning reserveres der næsten altid et depositum på jeres kreditkort. Beløbet kan være højt, og det kan tage tid, før det frigives igen efter aflevering.

Det er vigtigt at være opmærksom på:

  • At kreditkortet skal være i førerens navn
  • Der skelnes mellem kredit og debet-kort. Langt de fleste biludlejere i USA accepterer kun kreditkort.
  • At der er tilstrækkelig kredit
  • At beløbet kan variere afhængigt af forsikring og biltype

Billeje i USA - Værd at overveje

Der er også en række praktiske forhold, som kan gøre en stor forskel for jeres oplevelse:

  • Biltype og størrelse: En SUV er oplagt til nationalparker, mens en mindre bil kan være bedre i storbyer. Vær dog opmærksom på, at der skal være plads til jeres bagage.
  • Afhentning og aflevering: Lufthavn vs. bykontor kan have stor betydning for pris og fleksibilitet
  • Brændstofregler: “Full-to-full” er ofte den mest gennemskuelige løsning
  • GPS og ekstraudstyr: Ofte dyrt at tilkøbe lokalt, så det er bedre at planlægge hjemmefra

Billeje i USA giver jer frihed til at opleve landet i jeres eget tempo – men det kræver også overblik.

Oplev USA med lejebil

USAs storslåede landskaber og nationalparker er som skabt til en rundrejse i bil. Vi har udarbejdet en stribe rejseforslag, så I kan se, hvad man kan nå at opleve på en rundrejse i USA med bil. Et par af dem er vist nedenfor. Gå til vores side med alle rejser til USA for at se dem alle.

Som alternativ til billeje, kan I overveje en tur rundt i USA med autocamper. Check Point Travel hjælper gerne med at arrangere rejser i autocamper i USA. Vi samarbejder med Autocampers.dk, som er eksperter i formidling af autocampere i USA, Canada, Australien, New Zealand og mange europæiske lande, herunder Tyskland.

ZION NATIONALPARKEN - vandreture i alle sværhedsgrader fører dig rundt i de fascinerende landskaber og giver udfordringer til de aktive rejsende, Check Point Travel

21

dage
Storbyer og nationalparker i vest
  • Oplev San Francisco, Los Angeles og Las Vegas
  • Gå på opdagelse i Grand Canyon, Bryce og Zion
  • Bo tæt på nationalparkerne og få mere oplevelsestid
  • Tag på vandretur i Yosemite's storslåede natur
  • Nyd Stillehavskysten og dyrelivet på Highway 1
  • Inkl. fly, hoteller og billeje

Fra kr. 14.800

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

København

September

SOUTH BEACH, MIAMI - Se de berømte livreddertårne, der er blevet et vartegn for Miami og South Beach.

13

dage
Det bedste af Florida
  • Fantastiske temaparker og shopping i Orlando
  • Bo ved de hvide strande i badebyen Madeira Beach
  • Blandt alligatorer og airboats i Everglades
  • Koralrev, delfiner og charmerende Key West
  • Aftenliv og stranddage i Miami South Beach
  • Inkl. fly, hoteller og billeje

Fra kr. 10.150

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

København

August

Læs mere