10 seværdigheder i Rom
En efterårsferie i Italien er oplagt for jer, der gerne vil have kultur, god mad, smukke byer og mildere temperaturer end i sommermånederne. I efteråret er Italien stadig fuld af liv, men tempoet er roligere, og det gør perioden ideel til både storbyferie, kystferie og kombinationsrejser.
Hos Check Point Travel har vi udvalgt vores efterårsrejser til Italien med fokus på det, der fungerer særligt godt uden for højsæsonen: hoteller med god beliggenhed, hyggelige byområder, nem adgang til oplevelser og rejser, hvor I får en god balance mellem oplevelser og tid til at nyde dagene.
5
dageHOTEL MED TAGTERRASSE
Fra kr. 5.250
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
København
December
8
dageLÆKRE HOTELLER
Fra kr. 8.500
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
København
April
8
dageNYHED!
Fra kr. 8.600
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Hamborg
April
8
dageFra kr. 8.250
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
København
April
8
dageFra kr. 13.000
Pris pr. person ved 2 voksne
København
August
5
dageNYHED!
Fra kr. 4.775
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
København
Januar
Vores mål er, at I får præcis den Italien rejse, I drømmer om. Ovenfor ser du vores forslag til rejser til Italien i efterårsferien, og de kan alle bookes online - lige når det passer jer. I kan også få jeres rejse skræddersyet nøjagtig efter jeres ønsker. Det sker i dialog med en af vores dygtige rejsekonsulenter. En skræddersyet rejse har præcis den varighed og det indhold, I ønsker.
Vil I have et tilbud på en skræddersyet rejse? Så bestil et telefonmøde. Et møde tager typisk 15 minutter.
Italien kan sagtens være en skøn destination i efterårsferien, men det handler om at vælge det rigtige sted. I oktober er vejret ofte mildt og behageligt, især i Rom, Syditalien og på øerne, men det er ikke sommerferie. Derfor anbefaler vi især efterårsferie i Italien til jer, der vil opleve kultur, mad, natur, kystbyer og lokale stemninger – og se strand og pool som en mulighed, ikke en garanti.
| Sted | Ca. temperatur i oktober | Bedste periode |
|---|---|---|
| Rom |
ca. 12–23°C | Et af de bedste valg i efterårsferien. Rom er mindre varm end om sommeren og perfekt til storbyferie med både børn og voksne. |
| Amalfikysten |
ca. 14–23°C | Efteråret er perfekt til at opleve kysten i et roligere tempo med færre turister. |
| Ischia | ca. 14–22°C | Et stærkt efterårsvalg, fordi øen ikke kun afhænger af strandvejr. De varme kilder og den lokale stemning gør Ischia særlig god uden for højsæsonen. |
| Sicilien | ca. 16–24°C | Et af de luneste valg i Italien i efterårsferien. God til jer, der vil kombinere kultur, natur, strandstemning og siciliansk mad. |
| Sardinien |
ca. 16–23°C | Godt valg til ro, natur og strandstemning. Godt hvis du ønsker afslapning og smukke omgivelser. |
| Firenze |
ca. 9–24°C først på måneden | Et stærkt valg til kulturferie. Efteråret passer godt til Firenze, fordi temperaturen er bedre til sightseeing og der er færre turister. |
| Toscana | ca. 10–22°C afhængigt af område | God til aktive rejsende og par, der vil opleve det landlige Italien. Mindre oplagt som badeferie, men stærk til mad, kultur og natur. |
| Capri | ca. 16–23°C | Bedst som en del af en rejse med Amalfi eller Ischia. Smuk i efteråret, men mere vejrafhængig pga. bådtransport. |
Vejret kan variere fra år til år. Tabellen er vejledende.
Rom er et af de bedste steder i Italien i efterårsferien. Temperaturen er mere behagelig end om sommeren, og der er bedre plads ved mange af byens store seværdigheder. Det gør det lettere at opleve byen til fods.
I kan besøge Colosseum, Forum Romanum, Pantheon, Trevi-fontænen, Vatikanet og de hyggelige piazzaer. Men Rom er også perfekt til bare at gå på opdagelse, spise godt og holde små pauser med kaffe, is og pasta.
Vores anbefaling:
Vælg Rom, hvis I vil have en nem og oplevelsesrig efterårsferie med kultur, historie, shopping og god mad.
> Se vores rejser til Rom
Amalfikysten er mere rolig i efteråret end i sommermånederne. De største turistmængder er væk, og det gør det nemmere at nyde byerne, udsigterne og de små restauranter langs kysten.
Efteråret er især oplagt til vandreture, Ravello, Pompeji, Minori, Amalfi, Cetara og Positano. Badning kan være muligt på lune dage, men vi anbefaler Amalfikysten i efteråret til dig der gerne vil vandre og have en kystferie med oplevelser – ikke som klassisk badeferie.
Vores anbefaling:
Vælg Amalfikysten, hvis I vil have udsigter, vandreture, god mad og italiensk kyststemning i et roligere tempo.
> Se vores rejser til Amalfikysten
Ischia fungerer rigtig godt i efteråret, fordi øen har mere at byde på end strand. De termiske bade, den frodige natur og de små kystbyer gør øen oplagt, selv når vejret ikke er klassisk sommervejr.
I kan besøge Forio, Sant’Angelo, Castello Aragonese og øens varme kilder. Samtidig er turismen lavere end i højsæsonen, så stemningen bliver mere lokal og afslappet.
Vores anbefaling:
Vi anbefaler klart en efterårsrejse til Ischia, hvis I ønsker ro, varme kilder, lokal stemning og en mere autentisk italiensk ø-ferie.
> Se vores rejser til Ischia
Sicilien er et af de luneste valg i Italien i efterårsferien. Øen er stor og varieret, så I kan kombinere kystbyer, kultur, natur, vulkanlandskaber og madoplevelser.
Cefalù, Taormina, Etna og Palermo er oplagte steder at opleve i oktober. Der er stadig liv, men færre turister end om sommeren, og det gør det lettere at komme tættere på den sicilianske hverdag.
Vores anbefaling:
Vælg Sicilien, hvis I vil have en lun efterårsferie med mad, kultur, natur og mulighed for strandstemning på gode dage.
> Se vores rejser til Sicilien
Sardinien er mest kendt for sommer, strand og turkisblåt vand, men øen kan også være dejlig i efterårsferien. Her er tempoet lavere, strandene roligere og naturen stadig smuk.
Det er ikke destinationen til jer, der vil have sikker badeferie i uge 42. Men det er et godt valg, hvis I ønsker ro, kystlandskaber, gode hoteller og en afslappet ferie med mulighed for strandture på lune dage.
Vores anbefaling:
Vælg Sardinien, hvis I vil have afslapning, smukke omgivelser og ro
> Se vores rejser til Sardinien
Firenze er oplagt til efterårsferie, fordi byen er nemmere at opleve, når temperaturen er lavere end om sommeren. Samtidig er der ofte færre turister end i højsæsonen, hvilket giver en bedre oplevelse af museer, pladser og seværdigheder.
I kan besøge domkirken Santa Maria del Fiore, Uffizi-galleriet, Ponte Vecchio, Galleria dell’Accademia og Piazzale Michelangelo. Firenze passer især godt til par, kulturinteresserede og familier med større børn.
Vores anbefaling:
Vælg Firenze, hvis ferien skal handle om kunst, kultur, historie, god mad og italiensk bystemning.
> Se vores rejser til Firenze
Toscana er et stærkt valg i efterårsferien. Landskaberne, vinmarkerne og middelalderbyerne passer perfekt til mildere temperaturer og et roligere rejsetempo.
I kan opleve San Gimignano, Siena, Firenze, små landsbyer, madoplevelser og ture gennem det bakkede landskab på e-bike, Vespa eller i bil. Efteråret er også en god periode til at opleve Toscana uden sommerens varme og travlhed. Vi har her ved Check Point Travel været på en fælles Vespa og Fiat 500 tur til Toscana i efteråret, og det kan varmt anbefales.
Vores anbefaling:
Vælg Toscana, hvis I vil have natur, mad, vin, kultur og aktiv ferie.
> Se vores rejser til Toscana
Capri er smuk i efteråret, men fungerer bedst som en del af en kombinationsrejse. Øen er roligere end om sommeren, men oplevelsen afhænger mere af vejret, især hvis I drømmer om bådture og badestop.
I kan opleve Anacapri, Monte Solaro, Augustus-haverne, de små gader og udsigten over havet. Capri er især oplagt sammen med Amalfikysten eller Ischia.
Vores anbefaling:
Vælg Capri som et ekstra højdepunkt på en rejse i Syditalien – ikke nødvendigvis som eneste base i efterårsferien.
> Se rejser til Capri
En af de store fordele ved at rejse til Italien i efterårsferien er, at turismen er mere afdæmpet end i juli og august. De mest populære steder har stadig liv, men tempoet er lavere, og mange områder føles mere lokale.
I Rom og Firenze kan der stadig være mange besøgende ved de største seværdigheder, men varmen er mindre intens, og byen er mere behagelig at gå rundt i. På Amalfikysten, Ischia, Capri, Sicilien og Sardinien er stemningen ofte mere afslappet end i højsæsonen.
Det gør efterårsferien oplagt til jer, der gerne vil opleve Italien med lidt mere ro, bedre plads og en mere autentisk stemning.
Det kan være muligt at bade i Italien i oktober, især i Syditalien, på Sicilien, Sardinien, Ischia og langs Amalfikysten. Men vejret er mere omskifteligt end om sommeren, så badning bør ses som en bonus – ikke som hele formålet med rejsen.
Efterårsferien i Italien er bedst til jer, der vil opleve landet gennem kultur, mad, natur, byer og kyststemning.
Ønsker i badeferie, anbefaler vi klart Sicilien og Sardinien. Derudover er Ischia et oplagt valg, grundet sine termiske bade.
Efteråret i Italien byder på milde og behagelige temperaturer, som ofte ligger mellem 18 og 25 grader. Vejret er stadig stabilt mange steder, især i de sydlige regioner og ved kysten, hvor der fortsat er gode muligheder for både afslapning og udflugter. Havet kan stadig være lunt i starten af efteråret, og klimaet gør det oplagt at kombinere oplevelser med roligere dage.
Der er flere fordele ved at rejse til Italien i efterårsferien:
færre turister end i sommermånederne
mere rolige omgivelser og bedre plads
behagelige temperaturer til både by og natur
gode muligheder for at kombinere kultur, natur og kyst
stemningsfulde byer og lokale oplevelser
Efteråret er en ideel periode, hvis I ønsker en ferie med mere ro, men stadig gode vejrforhold og masser af oplevelser.
Vejret i Italien i efterårsferien er mildt og behageligt med temperaturer typisk mellem 18 og 25 grader. I de sydlige områder og ved kysten er der ofte mange soltimer.
Ja, Italien er et godt rejsemål i uge 42. Temperaturen er behagelig, der er færre turister, og mange områder egner sig stadig til både oplevelser og afslapning.
De bedste steder i Italien i efterårsferien er Rom, Toscana, Amalfikysten, Sicilien og Sardinien, hvor I finder gode forhold til både kultur, natur og kyst.
Ja, man kan bade i Italien i oktober, især i de sydlige regioner og på øer som Sicilien og Sardinien, hvor vandet ofte stadig er lunt. Derudover kan ma nyde godt af Ischias termiske bade.
Ja, efterårsferien i Italien er ofte billigere end sommermånederne. Der er færre turister, og priserne på hoteller og rejser er typisk lavere.
Ja, efterårsferie i Italien er familievenligt. Rejsetiden er kort, klimaet er behageligt, og mange destinationer har gode faciliteter for børn og familier.
Ja, Rom er et af de bedste valg. Temperaturen er mere behagelig end om sommeren, og byen er perfekt til sightseeing, restauranter, shopping og historiske seværdigheder.