Cuba kort med seværdigheder
Her finder du fakta om Cuba med alt fra valuta, vejr og forsikring.
Der er to valutasystemer i Cuba; cubanske pesos (CUP) og pesos convertibles (CUC). Cubanske pesos er den lokale valuta, som cubanerne lønnes i, mens I som turister normalt kun handler med den konvertible peso. I kan med fordel medbringe EURO, da det er den bedste omvekslingsvaluta, men I skal dog påregne et vekselgebyr.
Der er efterhånden mange banker i de større byer, der modtager Visa, så det er ikke længere noget større problem på Cuba at hæve penge. Vi anbefaler dog, at I ved ankomst til lufthavnen hæver med kortet dér. Brug evt. kreditkort på hoteller og restauranter og brug kontanterne dér, hvor det ikke er muligt at bruge kort.
Alle der rejser til Cuba skal have visum. Passet skal være gyldigt i mindst tre måneder efter hjemkomst.
Når I køber jeres rejse til Cuba hos os, så er visum inkluderet i rejsens pris.
I det omfang det er muligt for os, laver vi også visum for folk, der ikke har købt deres Cuba-rejse hos os. Her koster et visum kr. 700 pr. person.
Her kan I læse mere om visum til Cuba.
Vaccination mod leverbetændelse samt stivkrampe anbefales. Det tilrådes dog altid, at I kontakter vaccinationsklinikkerne, seruminstituttet eller egen læge i god tid før afrejse for at få information om de seneste nyheder.
Cuba er en perfekt destination til en rundrejse på egen hånd. Den mest populære måde at komme rundt på øen er i lejet bil, men man kan dog også benytte busserne. Busselskabet Viazul er det mest brugte. De har flere afgange om dagen mellem de større byer, og man kan booke plads og se køreplaner på Internettet hjemmefra.
Kører I selv, bør I ikke køre om aftenen, da der er cykler, køer og fodgængere på vejene, og hullerne ikke er til at få øje på, før uheldet er ude. Skiltningen kan være noget sparsom mange steder, men Cubanerne er meget flinke til at hjælpe en vildfaren turist.
Cubas største by er Havana, som også er landets hovedstad. I havana står oplevelserne i kø, og det gør de bestemt også i Cubas andre byer som f.eks. Trinidad, Santiago de Cuba og Cienfuegos.
> Læs mere om de spændende byer i Cuba
Cuba er et skønt land at rejse i, men også meget anderledes end det de fleste har prøvet før. Den standard vi er vant til fra Europa, Asien og andre latinamerikanske lande, har cubanerne slet ikke. I årtier har det været svært for dem at renovere og forny eksempelvis hoteller, gader og veje, og derfor kommer man tit ud for at ting ser nedslidte ud, at et lys er gået her og der. En simpel ting som en elpære ikke altid er let at skaffe.
Supermarkedernes udvalg af madvarer, især kød, kan ligeledes være temmelig sparsomt.
Når I rejser til Cuba, er I ikke dækket af det gule sygesikringsbevis. Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, som dækker sygdom og hjemtransport. Det kan blive en meget dyr fornøjelse, hvis I skal have sygebehandling på et hospital eller får brug for hjemtransport uden at være forsikret.
Når I booker en rejse gennem os, kan vi tilbyde tre forskellige forsikringer i samarbejde med Europæiske.
Kriminalitet og overfald på vejene i Cuba er der ikke mere af end herhjemme, og Cuba anses for et af de sikreste lande i Latinamerika at køre rundt i. I kan også tage tog og fly til de lange distancer. Vi kan booke indenrigsfly med flyselskabet Cubana Airlines hjemmefra, og specielt strækningen Havana-Santiago de Cuba kan anbefales i fly i modsætning til i bil.
Har du lyst til at opleve Cubas sjæl og charme på en rejse til Cuba? Så tag et kig på vores rejseforslag længere nede eller gå til siden med alle vores rejser til Cuba.
16
dageFra kr. 18.200
Pris pr. person ved 2 voksne
Hamborg
November
16
dageFra kr. 14.500
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Hamborg
November