Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Santiago de Cuba , Cuba.jpg
Santiago de Cuba Få inspiration til oplevelser her

Oplevelser i Santiago de Cuba

Santiago de Cuba er ikke som resten af landet. Her mærker I en helt særlig energi – en blanding af caribisk livsglæde, afrikanske rødder og en stolt historie, der stadig lever i gaderne. Byen ligger smukt mellem havet og Sierra Maestra-bjergene og regnes som Cubas kulturelle og musikalske hjerte.

Det er i Santiago de Cuba, at rytmerne opstod, revolutionen begyndte, og hvor hver eneste gade synes at have sin egen historie. Santiago er mindre poleret end Havana – men også mere autentisk.

Kort fortalt – derfor skal I opleve Santiago de Cuba

  • Cubas mest autentiske og musikalske by
  • Spændende historie fra kolonitid til revolution
  • Intense kulturelle oplevelser og levende gadeliv
  • Smuk beliggenhed mellem bjerge og hav
  • Perfekt kontrast til Havana
Santiago De Cuba Shutterstock 1647787075

Casco Histórico – kolonitid og liv i gaderne

Start jeres oplevelser i den historiske bykerne omkring Parque Céspedes. Her finder I farverige kolonibygninger, små pladser og livlige gader, hvor musik ofte opstår spontant.

Stemningen er intens og lokal – børn leger, gamle mænd spiller domino, og fra åbne døre strømmer lyden af son og salsa. Tag jer god tid, og lad jer bare drive rundt – det er her, I for alvor mærker byen.

Casa de la Trova – musik helt tæt på

Santiago de Cuba kaldes ofte “den cubanske musiks vugge”, og det forstår man hurtigt her.

På Casa de la Trova samles lokale musikere og spiller traditionelle cubanske rytmer i intime omgivelser. Det er ikke en turistforestilling – det er ægte, levende kultur.

Kom sidst på eftermiddagen eller om aftenen, bestil en rom og lad jer opsluge af stemningen.

Gademusikanter Cuba Shutterstock 2520501615
Santiago De Cuba Tivoli Kvarteret Shutterstock 2495127327

Tivolí-kvarteret – fransk charme og udsigt

Tivolí er et af byens mest stemningsfulde kvarterer med stejle gader, farverige huse og en lidt mere afslappet atmosfære.

Gå op ad den ikoniske trappe Escalinata Padre Pico, og nyd udsigten over byen. Området emmer af historie og er et godt sted at opleve det lokale liv væk fra de største seværdigheder.

Castillo del Morro – historie med udsigt

Lidt uden for byen ligger det imponerende fort Castillo de San Pedro de la Roca, der troner dramatisk over havet.

Fortet blev bygget for at beskytte byen mod pirater og er i dag på UNESCOs verdensarvsliste. Her får I både historie og en af de bedste udsigter i hele området.

Castillo De San Pedro De La Roca Shutterstock 412291081
Bacardi Museum Santiago De Cuba Shutterstock 49771444

Bacardi-museet – rommens historie

Santiago er fødestedet for Bacardi, og et besøg på det lokale museum giver et spændende indblik i både romproduktion og cubansk kulturhistorie.

Her kan I se kunst, historiske genstande og lære historien bag en af verdens mest kendte romproducenter.

Cementerio Santa Ifigenia – Cubas historie samlet ét sted

Denne kirkegård er langt mere end blot en kirkegård. Her ligger nogle af Cubas største personligheder begravet – bl.a. Fidel Castro og nationalhelten José Martí.

Stemningen er både højtidelig og fascinerende, og vagtskiftet ved Martí-mausoleet er en oplevelse i sig selv.

Cementerio Santa Ifigenia Santiago De Cuba Shutterstock 1188480943
Cuba karneval.jpg

Carnaval i Santiago – ren energi

Santiago de Cuba afholder i løbet af året adskillige festivaler, men den absolut største og mest kendte er det lokale karneval, der tilmed er det største karneval i Caribien. I løbet af den sidste uge i juli fylder karnevalet alt.

Overalt i byen møder man dansende mennesker, udklædt i farvestrålende dragter, nogle mindre end andre, folk på stylter, akrobater og smilende gademusikanter. I de større gader finder i imponerende optog med repræsentanter fra de lokale danseskoler, der prøver at overgå hinanden i udklædning og opstilling. Følg de festklædte indbyggere til festen. Nyd en kølig rum med de lokale, og tak ikke nej, hvis I bydes op til en rumba.

Oplev Santiago de Cuba

En rejse til Santiago de Cuba er - set i lyset af situationen på Cuba med dårlig brændstofforsyning - ikke altid mulig. Kontakt vores Cuba-eksperter og få information om mulighederne. Vi skræddersyr gerne din rejse.

> Se alle rejser til Cuba

 

Læs mere