3 vandreture på Seychellerne
Rejser har været en del af Sophies liv, så længe hun kan huske. Fra skiferier og storbyeventyr til længere rejser på tværs af kontinenter har nysgerrigheden på verden altid været en drivkraft.
I 2022 blev Sophie en del af Check Point Travel gennem et praktikforløb. Siden har hun arbejdet med flere forskellige områder af virksomheden, og i dag er hun en del af marketingafdelingen, hvor hun kombinere hendes kreativitet og rejseerfaringer til inspirerede rejseindhold på vores hjemmeside og SoMe.
Sophie har stor erfaring med selv at planlægge rejser ned til mindste detalje og elsker processen lige så meget som selve rejsen. Hun har blandt andet rejst i Japan, Costa Rica, Sri Lanka, Maldiverne og på Seychellerne.
Som mor til to drenge har Sophie en særlig passion for familieferier og oplevelser med børn. Hun ved, hvor meget værdi rejser kan give en familie, og at de bedste rejseminder ikke nødvendigvis handler om at komme længst muligt væk, men om de øjeblikke, man deler undervejs.
Derfor brænder Sophie for at inspirere andre familier til at tage ud i verden og skabe minder sammen – og for at vise, at store oplevelser sagtens kan lade sig gøre, når man rejser alene med børn.
Rejser med store højdepunkter har der været mange af. Nogle skiller sig alligevel ud.
Som 8-årig rejste jeg med min familie til Sydafrika, og det er stadig den rejse, der står allerklarest i min hukommelse. Safarioplevelserne med elefanter, næsehorn, flodheste og løver gjorde et kæmpe indtryk på mig, ligesom kontrasterne mellem storbyerne, naturen og dyrelivet. Når jeg ser tilbage, er det især fascinationen af natur, dyr og andre kulturer, jeg tager med mig – og som stadig præger den måde, jeg rejser på i dag. Sydafrika var på mange måder rejsen, der skabte en nysgerrighed på verden.
Efter mange år på ski i Alperne, rejste jeg til Japan for at opleve det legendariske puddersne, og det blev den vildeste skioplevelse, jeg nogensinde har haft. Samtidig blev jeg fascineret af kontrasterne mellem det pulserende storbyliv i Tokyo og de små bjergområder, den japanske gæstfrihed og den respektfulde kultur. Kombinationen af eventyr, natur og kultur gør Japan til en destination, jeg aldrig glemmer. Et land jeg ikke er færdig med at udforske. Det er stadig den rejse, jeg tænker tilbage på, når jeg drømmer om nye skioplevelser.
Maldiverne og Sri Lanka vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Det var min første længere rejse alene med mine to drenge og derfor meget mere end blot en ferie. Fra bountystrand, med snorkling, havskildpadder og rokker på Maldiverne til safari, teplantager og Sigiriya-klippen på Sri Lanka, oplevede vi natur, dyreliv og kultur på tæt hold.
Det var især kombinationen af de to destinationer, der gjorde rejsen så særlig. Maldiverne gav os ro, nærvær og tid sammen i paradisiske omgivelser, mens Sri Lanka bød på eventyr, oplevelser og mødet med en spændende kultur.
Rejsen gav os minder for livet og viste mig, at store eventyr stadig kan lade sig gøre – også når man rejser alene med børn.
Min seneste rejse gik til Seychellerne, alene sammen med mine to drenge. Vi rejste mellem øerne Praslin, La Digue og Mahé, som hver især bød på deres egne oplevelser og stemninger.
På øen Praslin tog vi blandt andet på udflugt til Curieuse Island, hvor de imponerende kæmpeskildpadder blev et stort hit hos børnene. Vi vandrede i det UNESCO-beskyttede Vallée de Mai blandt kæmpepalmer og de berømte Coco de Mer-kokosnødder samt snorklede i det krystalklare vand med havskildpadder. Et af højdepunkterne var Anse Lazio – den smukkeste strand, jeg nogensinde har besøgt – hvor vi nød timevis af snorkling, leg og afslapning.
Vi rejste videre til La Digue, hvor tempoet skiftede fuldstændig. Vi udforskede øen på cykel, som er den perfekte måde at opleve den afslappede atmosfære på. Der var noget helt særligt ved at cykle mellem palmer, små veje og smukke strande i vores eget tempo. Det krystalklare vand gjorde, at man hele tiden fik lyst til at stoppe op for at bade, snorkle eller bare nyde udsigten. Mine personlige favorit var Anse Patates.
Som prikken over i'et afsluttede vi rejsen i en pool villa på Anse Soleil Beachcomber på Mahés vestkyst. Et utrolig smukt og roligt sted. En perfekt base for vores sidste dage på Seychellerne. Vi lejede bil og udforskede øen i vores eget tempo med oplevelser som vandreturen til Copolia Trail Viewpoint, badeture ved vandfald og bådture langs kysten. Mest af alt nød vi rolige stunder ved poolen, kajakture og udsigten til det krystalklare hav.
Ø-hop på Seychellerne var for os den helt perfekte kombination af natur, dyreliv, eventyr og tid sammen.
Af efterhånden en del forskellige hoteloplevelser er der især tre mig og mine børn synes var noget helt særligt.
Cinnamon Wild Yala er et af de hoteller, der har efterladt et særligt indtryk. Her boede vi midt i naturen lige ved Yala Nationalpark, hvor vi oplevede at det åbenbart er normalt at møde elefanter, bøfler og varaner gående forbi ens veranda eller resorts omgivelser. Maden var exceptionel.
Jeg elskede især den autentiske safari-lodge stemning og følelsen af luksuriøs wildernes, samtidig med at stedet er utrolig familievenligt. Den skønne pool og de naturskønne omgivelser gør hotellet perfekt til både familier og naturelskere.
Reethi Faru Resort er et af de steder, hvor man falder helt ned i gear. Vi boede i en Deluxe Beach Villa med vores egen lille oase under palmerne og det turkisblå hav, der var fuld af farverige fisk, koraller lige uden for døren.
For mig var det den perfekte løsning med et barn på halvandet år. Huxi kunne lege frit i sandet, mens jeg nød udsigten fra vores private liggestole under palmerne. Jeg husker stadig, da min søn sagde: "Hvem har brug for en pool, når man har sådan et lækkert vand?" – og det opsummerer faktisk stedet meget godt. Og resortet har endda en skøn pool.
Resortet tilbyder daglige snorkel- og bådture med dygtige guider, og stemningen er afslappet og autentisk. Maden var fantastisk, og buffeten skiftede tema fra dag til dag med inspiration fra forskellige køkkener rundt om i verden. Et virkelig dejligt sted at koble helt af og nyde ø-livet som familie.
Vi har bedt Sophie udvælge to rejser, som hun særligt vil anbefale andre.
15
dageFra kr. 22.300
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
København
April
Denne rejse kombinerer alt der jeg elsker ved en familieferie – fra Maldivernes rolige paradisstemning til Sri Lankas farverige hverdagsliv, dyreliv og naturoplevelser. En rejse der indeholde tid til nærvær og afslapningen og oplevelser i børnehøjde.
Jeg valgte at starte på Maldiverne, hvilket viste sig at være den helt perfekte beslutning. Efter den lange flyrejse med børn var det skønt at lande til afslappet ø-liv, masser af snorkling og tid til bare at være sammen, inden eventyret fortsatte på Sri Lanka.
På Sri Lanka ventede frodige bjerg- og telandskaber, spændende kultur, safari og nye indtryk næsten hver dag. Samtidig oplevede jeg landet som utroligt trygt og børnevenligt at rejse i. Med privat chauffør gennem hele rundrejsen var det både nemt og komfortabelt at komme rundt, og chaufføren fungerede samtidig som en lokal guide, der gav os et unikt indblik i landet undervejs.
15
dageFra kr. 29.900
Pris pr. person ved 2 voksne
Hamborg
September
Hvis du spørger mig, er Seychellerne noget af det tætteste, man kommer på paradis. Jeg elsker kombinationen af de kridhvide strande, det krystalklare vand og de mange naturoplevelser. Øhop mellem Praslin, La Digue og Mahé byder på alt fra snorkling og cykelture til vandreture og møder med de imponerende kæmpeskildpadder.
For mig er Seychellerne den perfekte familieferie, fordi der er noget for alle aldre. Rejsen giver både tid til nærvær og afslapning, men også oplevelser, der vækker nysgerrighed, skaber minder og giver børn og voksne mulighed for at opleve verden sammen