
Hanoi - Ture og udflugter
★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Midt i Hanois travle kvarter Hoan Kiem finder du en af byens mest ikoniske og særprægede attraktioner: Train Street. Bliv inspireret og find praktisk information om Train Street her.
I Train Street løber jernbaneskinnerne bogstaveligt talt kun få centimeter fra husmurene, og to gange dagligt passerer et fuldt funktionelt tog gennem den smalle gade – ofte blot få centimeter fra caféborde, planter og tørresnore.
Togene kører normalt hele dagen, men tiderne kan variere, da de følger den nationale togtidstabel. Toget, der oftest ses her, er på rute mellem Hanoi og Hai Phong eller længere sydpå mod Hue og Ho Chi Minh City.
Train Street blev oprindeligt anlagt i 1902 under den franske kolonitid og har siden været en aktiv del af den nationale jernbane. Det unikke ved stedet er dog ikke kun toget, men den måde beboerne lever side om side med skinnerne. Mange familier har boet her i generationer og tilpasset deres hverdag efter togplanen.
Området blev i 2019 midlertidigt lukket for turister af hensyn til sikkerheden, men har siden delvist åbnet op igen – dog kun med adgang via caféer med særlig tilladelse fra myndighederne. Det anbefales derfor at besøge stedet med en lokal guide eller vælge en café, der har officiel adgang.
Train Street er mere end bare en seværdighed – det er et fascinerende kig ind i Hanois hverdagsliv og byens evne til at balancere det gamle og det moderne på forbløffende vis.
Se vores egen video af toget, der bruser gennem Train Street. Videoen er optaget af vores rejsekonsulent Ellen Kuula Særmark-Thomsen, der besøgt Hanoi i 2025.
Train Street, der også er kendt under navnet Railway Street, ligger i Old Quarter i Hanoi og strækker sig hovedsageligt mellem Phùng Hưng og Trần Phú samt mellem Kham Thiên og Lê Duẩn.
Togene passerer i gennemsnit 7‑8 gange dagligt mellem kl. 07:00 og 23:00. Tag på en guidet tur eller tjek caféernes opslag – og husk at komme i god tid.
Der findes to hovedområder:
• Train Street #1 (nordlig del) ved krydset Trần Phú/Phùng Hưng. Dette er den mest berømte og fotograferede del af Train Street. Her er caféer og huse bygget meget tæt op ad skinnerne, og stemningen er livlig og ret kompakt. Tog passerer ofte her sidst på eftermiddagen og tidligt aften.
• Train Street #2 (sydlig del) tættere ved Lê Duẩn Street og Hanoi togstation. Mindre kendt og mindre turistet, men stadig med det karakteristiske jernbanespor gennem smalle gader. Caféer og boliger findes også her, men er lidt længere fra sporet, og gaden virker bredere. Normalt er her nemmere adgang end ved norddelen, fordi den er mindre overvåget. Dog også mere rolig og mindre “instagram-agtig”. Samme toglinje, men man kan ofte stå længere og se toget komme, da området er mere åbent. I den sydlige del er togene hyppigere.
Her er et lille udvalg af vores rejser til Hanoi.
15
dageNYHED!
Fra kr. 11.700
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn15
dageFra kr. 11.800
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn15
dageNYHED!
Fra kr. 15.725
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn15
dageNYHED!
Fra kr. 14.450
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn15
dageFra kr. 14.875
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn15
dageNYHED!
Fra kr. 16.500
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn