Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Smuk udsigt til marker og hav på trekkingstierne ved Piano Liguori på Ischia - I baggrunden kan man se Capri
Vandreture på Ischia

Vandreture på Ischia

Ischia har af italienerne fået kælenavnet Isola Verde, der betyder Den Grønne Ø. Det er en ø med smukke og varierede landskaber, som I får mulighed for at opleve på jeres rejse til Ischia. Her kommer fem ruteforslag, som I kan overveje, hvis I rejser til Ischia. 

På Ischia er der små hyggelige kystbyer med fiskerbåde, der ligger og vugger i havnen. Strande med glasklart vand, der aldrig rigtigt bliver koldt på grund af de varme kilder. Stier, der fører jer gennem kastanjeskove og friserede vinmarker til toppen af den gamle udslukte vulkan Monte Epomeo. 

Vandretur fra Fontana til Monte Epomeo

På denne vandretur bliver I belønnet med en fantastisk panoramaudsigt fra toppen af den gamle udslukte vulkan. I begynder vandreturen i landsbyen Fontana. Gå til hovedtorvet i Fontana, hvor der er en lille kirke. Til venstre for kirken vil du se skilte, der peger op ad bakken mod Monte Epomeo. Herfra kan I let følge den afmærkede sti til toppen af bjerget.  

Turen op bringer jer gennem frodiggrønne områder med skove og vinmarker, der mod toppen afløses af vulkanske klippeformationer. Toppen er 789 meter over havet, så skal man gøre turen op, kræver det at man er i almindelig god form. Tag den med ro. Nyd oplevelsen. Husk proviant, vand og en hat. På toppen får I belønningen i form af en helt fantastisk udsigt. 

Tjek eventuelt dagen før, om der er åbent på den lille restaurant La Grotta da Fiore. Den ligger på vandreruten og er et populært sted for vandrere, der ganske naturligt har oparbejdet appetit og tørst på vejen op. 

Monte Epomeo Trekking 6734674
Sti gennem skov på vejen til Monte Epomeo

Vandretur i skoven ved Frassitelli og Falanga

Vandreturen i skoven ved Frassitelli og Falanga er en fortryllende oplevelse, der blander smukke landskaber, natur, ro og historie. Skoven ligger 600 meter over havets overflade på den vestlige side af øen, og turen giver mulighed for at nyde den utrolige udsigt til byen Forio og San Francesco Bugten. 

Turen er en som en gåtur ind i en eventyrverden med stenhuse, der rejser sig blandt århundredgamle kastanjetræer. Disse imponerende strukturer er skabt af enorme blokke af grøn tufsten, der er rullet ned fra toppen af ​​Monte Epomeo for tusinder af år siden og nu står her midt på engen. 

I århundreder har bønderne gravet og udhugget disse klipper for at bruge dem som midlertidige huse under høsten eller som kølige kældre. Indenfor er de indrettet med stenbænke, ildsted, brønd til vand, vinduer og trædøre. I perfekt harmoni med naturen. Nogle stenhuse har stadig et lille kapel på væggen, hvor et helligt billede eller et trækors blev opsat til beskyttelse. Udover stenhusene er det muligt at se "Fosse della Neve". Snegravene er dybe gruber i jorden, hvor bønderne plejede at samle sne og hagl om vinteren for at bruge den om sommeren.

Der er dokumentation for, at skovene og stenhusene har været beboet siden 1400-tallet, måske på grund af den manglende sikkerhed i øens kystområder, som jævnligt blev angrebet af pirater. Folk begyndte derfor at bevæge sig ind i landet og ind i skovene for at dyrke jorden, der er særligt frugtbar på den side af øen. Efter nogle århundreder blev stenhusene og skoven igen forladt, og bønderne vendte tilbage til livet ved kysten.

I dag er det fra Falanga og Frassitelli-skovene muligt at tage forskellige vandrestier og nå forskellige steder på øen som Epomeo-bjerget, Piazza Maio i Casamicciola eller Via Borbonica og Via Bocca i Forio. Vi foreslår, at I tager stien, der fører mod Forio til Santa Maria al Monte og videre til Via Bocca, som for nylig er blevet skiltet med sti nummer 501 med det røde og hvide mærke fra CAI-foreningen (Club Alpino Italiano). 

Gåturen kan starte fra restaurant ”Il Bracconiere” i landsbyen Serrara Fontana (Via Falanga 1). Hvis I ikke har en bil, kan I nå kirkegården i Serrara Fontana med offentlig bus. Herfra er der blot 30 minutters gang op til startstedet ved restaurant ”Il Bracconiere”. 

Lige uden for restauranten er der en sti. Den følger I, til I når et kryds med et skilt der siger; ”Pietra dell'acqua & Mount Epomeo" til højre. Tag i stedet stien til venstre. Få minutter efter befinder I jer i et smukt grønt område - med byen Forio nede til venstre og bjerget på jeres højre side. Fortsæt ligeud. Følg de røde og hvide mærker på klipperne for at nå skoven i Falanga og en bred grøn eng med gamle stenhuse.  

På et tidspunkt ser I en klippe, der ser ud som om, at der er hugget enorme trin ind i den. Hold til venstre efter de røde og hvide skilte og start nedstigningen mod Santa Maria al Monte med dens smukke hvide kirke (også skåret ud i sten) indtil du befinder dig på en asfalteret vej, som er Via Bocca. 

Denne vandretur kan de fleste være med på. Forvent en gåtur på ca. 4 timer. Husk at medbringe proviant, vand og en hat. 

Vandretur fra Sant'Angelo til Maronti Stranden

Denne vandretur, der følger Ischias sydvendte skråninger byder på betagende kystlandskaber og en sublim havudsigt. Turen tager sin begyndelse i den stemningsfulde fiskerlandsby Sant’Angelo og ender på Maronti Beach, hvor I kan nyde stranden og det klare blå vand. Den helt rigtige finale på en flot vandretur. 

Nyd stemningen og en kop kaffe i Sant’Angelo før I begiver jer afsted på turen, og køb eventuelt lidt proviant og vand til turen hos en af de lokale købmænd. Fra Sant’Angelo går I mod Le Fumarole-stranden. Efter Le Furmarole skal I op ad en relativt stejl bakke. Men belønningen venter, når I kommer op på skråningen. For der er en fantastisk udsigt. Følg stien over klippetoppene, så ender I til sidst ved Maronti Beach, hvor I kan få en velfortjent dukkert. 

Turen er lidt stejl visse steder, men den vil kunne klares af de fleste, der er i almindelig god kondition. Turen tager et par timer. Husk vand, proviant, håndklæde og badetøj – og penge, så I kan få en velfortjent frokost på en af de små restauranter ved havet. Når I skal hjem, så prajer i en taxabåd tilbage til Sant’Angelo. Det koster ca. 4 Euro pr. person. 

På Maronti Beach kan I leje liggestole og parasoller for dagen
Shutterstock 1437936044

Gåtur fra Forio til Giardini La Mortella

Denne gåtur er en af de nemme, men det ville være en skam ikke at tage den med. Giardini La Mortella er en fantastisk middelhavsoase, velplejet og kærligt vedligeholdt. Gåturen dertil fra Chiaia Beach i Forio byder på en smuk udsigt over vestkysten, før den drejer ind i landet mod La Mortella. Det er værd at bruge en halv dag på at vandre rundt i de fascinerende haver. Et andet sted, som I ikke må gå glip af på turen tilbage er Belvedere Di Zaro, en terrasse med en fantastisk udsigt over det betagende landskab.  

I kan begynde turen ved Seasons Restaurant på Chiaia Beach. Herfra følger I vejen nordpå med udsigt til havet på jeres venstre side. Fortsæt forbi San Francesco-stranden, og et højresving ved T-krydset vil guide jer forbi Ristorante Zi'Carmelaa til La Mortella Gardens. Her er der i øvrigt mulighed for at få sig en kop te og et stykke kage, inden I vender retur til Forio. 

Gåtur omkring Ischia Ponte og Castello Aragonese

På den østlige del af Ischia ligger en kystlinje, som giver en charmerende vandretur med et besøg på den eventyrligt flotte middelalderborg Castello Aragonese. Fra borgen er der en fantastisk udsigt. På en klar dag vil I kunne nyde synet af byen Ischia Ponte i den ene retning og Napoli i den anden.  

Begynd ved Dei Pescatori-stranden eller Via Seminario, hvor Ischia Ponte begynder. Følg vejen mod øst til rundkørslen, der fører til Castello Aragonese. Ischia Ponte er en fin gammel by med stemningsfulde gader, gemte gårdhaver og huse med smedejernsgitre for vinduerne og tunge trædøre. 

Mod en entré kan I udforske denne middelalderborg, der ligger eventyrligt for enden af en tange på en lille klippeø. Efter at have udforsket borgen, kan I fortsætte mod Cartaromana Beach. Turen går mellem gamle huse og haver, ned ad store lavasten-trapper mod den stille strand, Cartaromana. Der er ca. 45 minutters gang fra borgen til stranden ved Cartaromana. Tag badetøj og håndklæde med, så I kan nyde en dukkert, når I kommer frem til stranden. Hvis I bliver sultne, så overvej en frokost på Ristorante i Pirati på Cartaromana Beach. Her er der god mad og mulighed for at få et glas køligt hvidvin som belønning for gåturen. 

Shutterstock 2034177095

Oplev Ischia med Check Point Travel

Check Point Travel arrangerer pakkerejser til Ischia. Lad dig inspirere af vores forslag nedenfor eller kontakt os og få skræddersyet din rejse til Ischia.

> Se rejser til Ischia
> Se alle rejser til Italien

Hotel Villa Maria er på alle måder en perle

8

dage
Øferie på autentiske Ischia
  • 7 nætter på unikt familiedrevet hotel i Sant’Angelo
  • Bo i en af de mest stemningsfulde byer på Ischia
  • Tag på vandreture i smuk natur og skønne strande
  • Bad i varme kilder og oplev de charmerende kystbyer
  • Mulighed for øhop til naboøerne Capri og Procida
  • Prisen inkluderer fly, transport, færge og hotel m. morgenmad

Fra kr. 7.025

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

København

Maj

Hotel Tritone WEB 058 1920X1280

7

dage

NYHED!

4-stjernet strandhotel på Ischia
  • 7 nætter på 4-stjernede Tritone Hotel Terme & Spa
  • Skønt strandhotel med beliggenhed direkte ved havet
  • Swimmingpools, termiske bade, terrasser og grønne haver
  • Kort afstand til den stemningsfulde by Forio
  • Skønne oplevelser på Ischia og mulighed for øhop til Capri
  • Inkl. fly, bagage, transfer, hotel og morgenmad

Fra kr. 8.725

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Billund

April

4 swimmingpools, smukke haver og udsigt til havet på Semiramis

8

dage
Italien: Badeferie på Ischia - Boutique
  • 7 nætter på boutiquehotel i Forio
  • 4 swimmingpools og en fantastisk udsigt
  • Tæt på stranden og kystbyen Forio
  • Oplagt til vandreture, charmerende byer og gamle borge
  • Tag på øhop til naboøerne Capri og Procida
  • Prisen inkluderer fly, hotel m. morgenmad, færge og transport

Fra kr. 8.250

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

København

April

IMG 2358

10

dage

NYHED!

Det bedste af Ischia
  • Bo i to af Ischias mest charmerende byer, Sant’Angelo og Forio
  • 4 nætter på Villa Maria i maleriske Sant’Angelo med god mad og havudsigt
  • 5 nætter på Hotel Semiramis med pool og strand i charmerende Forio
  • Oplev Ischias strande, autentiske folkeliv og smukke landskaber
  • Oplev Castello Aragonese, besøg en vingård og tag på øhop til Capri
  • Prisen inkluderer fly, transport, færge og hotel m. morgenmad

Fra kr. 9.050

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

København

Maj

Læs mere