Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Shutterstock 2516878343 (Balinesiske Kvinder, Der Udfører Religiøse Tilbud Penglipuran Er En Traditionel Ældste Bali Landsby På Bangli Regency Bali, Indonesien)
Budgetvenlig: Ubud, Pemuteran og Sanur
Se galleri

Budgetvenlig: Ubud, Pemuteran og Sanur

  • 5 nætter i Ubud – omgivet af spændende markeder, restauranter og templer
  • Vandreture, cykelture, landsbybesøg, vandfald og rismarker omkring Ubud
  • 4 nætter ved de sorte strande i Pemuteran – snorkling, koralrev og nationalpark
  • 5 nætter på dejligt strandhotel i den charmerende kystby Sanur
  • Stort udbud af restauranter, markeder, butikker og spændende udflugter
  • Inkl. fly, lokal transport og hotel med morgenmad

17 dage fra kr. 11.475,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: København d. 03. mar. 2026

airport

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

  • Autotilbud - DK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse fra Danmark til Denpassar (Bali) t/r – inkl. Check-in bagage, måltider og drikkevarer ombord
  • Alle lufthavnsskatter og afgifter
  • Privat transport fra lufthavn i Denpassar til hotel i Ubud ved ankomst
  • 5 nætter i Ubud på Rama Phala Resort & Spa**** i et Deluxe Room inkl. morgenmad
  • Privat transport fra hotellet i Ubud til hotellet i Pemuteran
  • 4 nætter i Pemuteran på Taman Sari Bali Resort & Spa*** i et Deluxe Studio inkl. morgenmad
  • Privat transport fra hotellet i Pemuteran til hotellet i Sanur
  • 5 nætter i Sanur på Segara Village Hotel**** i et Deluxe Room inkl. morgenmad
  • Privat transport fra hotellet i Sanur til lufthavnen i Denpassar

Prisen inkluderer ikke

  • Online visum til Indonesien (Bali)
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider og udflugter udover de nævnte
  • Personlige udgifter og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Man skal selv sørge for at ansøge om visum til Bali. Husk, at passene skal være gyldige i 6 måneder efter afgang fra Bali.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Bali eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

  • Få et tilbud på din rejse - DK

  • Her kan du uddype dine ønsker til rejsen. Fortæl os gerne om dine ønsker til indhold, hotel-standard og angiv evt. også jeres rejsebudget. Vi bruger informasonerne til at optimere rejsen.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere

Rejseplan

I starter mellem risterrasser og livlige familietempler i Ubud, fortsætter mod nordvest til de mørke strande, levende koralrev og snorkling ved Pemuteran, og runder af med afslapning ved stranden i stemningsfulde Sanur. En rejse, der passer til både voksne og familier med børn – til jer, der gerne selv vil bestemme indholdet og tempoet på ferien.

SHUTTE~4 (1)

Rejsen kort:

Rejsen varer samlet 17 dage fra afrejse til hjemkomst. I bor først 5 nætter i stemningsfulde Ubud med gåafstand til farverige markeder, caféer, hyggelige restauranter og små lokale værksteder. Herfra kan I tage på en lang række interessante udflugter til vandfald, rismarker og templer – helt efter jeres eget tempo, interesse og ambitionsniveau.

Dernæst går turen til fiskerbyen Pemuteran ved Balis sjældent besøgte nordvestkyst, hvor I tilbringer 4 nætter. Her er tempoet lavt, strandene mørke og vandet klart. Snorkling ved Menjangan Island er et af turens højdepunkter, men I kan også opleve en vingård og templer vogtet af aber. Dagen rundes af med afslappede aftener på lokale warungs med friskgrillet fisk og en kold Bintang.

Sidste stop er Sanur, hvor I bor 5 nætter på den sydøstlige kyst af Bali. Her venter rolige strande, en hyggelig promenade, små restauranter og kaffebarer samt glimrende shopping. I kan cykle langs kysten, tage en bådtur til Nusa Penida, besøge Uluwatu-templet ved solnedgang – eller blot nyde strandlivet. De valgte hoteller er stemningsfulde og med tydelig lokal karakter.

Kurs mod Bali

Afrejse mod Bali med tid ombord til de sidst forberedelser, en god bog eller måske en premierefilm på skærmen.

19361079.jpg

Ankomst til Bali & Check-in i Ubud

I bliver mødt i lufthavnen af en repræsentant fra vores samarbejdspartner på Bali og kørt til jeres hotel i det centrale Ubud. Check-in på hotellet og efterfølgende god tid til at slappe af i hotellets skønne have, måske en dukkert i poolen eller en lille lur på terrassen.

Pasar Seni Ubud Shutterstock 1725553111

På opdagelse i Ubud – Marked og nasi goreng

Når varmen har lagt sig en anelse ud på eftermiddagen, er det oplagt med en kort gåtur i nabolaget: små familietempler med velduftende røgelsespinde, spændende butikker, gadehandlere og små markeder. Læg gerne vejen forbi en af Ubuds mange hyggelige kaffebarer og prøv den balinesiske kaffe.

Aftenen bliver jeres første rigtige møde med det balinesiske køkken. Start evt. med en portion nasi goreng på et af de hyggelige gadekøkkener – warungs – hvor I kan sidde på simple plaststole, få en snak med de lokale og mærke byens puls. Alternativt byder Ubud på et overflødighedshorn af spændende, stemningsfulde restauranter, hvor I kan dykke ned i både det traditionelle og det moderne balinesiske køkken.

Shutterstock 2535912421 (Puri Saren Agung Kender Også Til Ubud Paladset. Det Er Et Historisk Bygningskompleks Beliggende I Ubud, Gianyar Regency Of Bali, Indonesien.)

Ubuds historie og templer – i royales fodspor

Et godt udgangspunkt for at forstå Balis historie er en gåtur til nogle af Ubuds historiske og religiøse seværdigheder – kombineret med et par naturoplevelser. Begynd morgenen ved at gå i de royales fodspor til Ubud Palace, hvor der ikke er sparet på detaljerne: broer, porte og udsmykninger dækket af klassisk balinesisk træskærerkunst med livagtige hinduistiske fabelfigurer.

Lige ved siden af ligger det smukke Saraswati-tempel, også kaldet vandpaladset, indrammet af lotusdamme og detaljeret sandstenskunst. Tag en stille stund ved bassinkanten, nyd roen og find derefter en friskpresset juice på en af de små gårdcaféer i nærheden.

Monkey In Sangeh, Bali, Indonesia

Monkey Forest og aftenshow ved paladset

På vejen tilbage til jeres hotel kunne I overveje at tage et smut forbi Monkey Forest, hvor I finder en række gamle templer i skyggen af de store træer. Templerne ”overvåges” af nysgerrige abeflokke, der gerne kommer helt tæt på, så hold øje med jeres ting og undlad at medbringe mad eller snacks.

Om eftermiddagen venter en pause ved poolen, og når mørket falder på, kan I vende tilbage til Ubud Palace for at se en kort, traditionel danseopvisning (længden varierer efter ugedag), der ofte viser kampen mellem det gode og det onde.

Shutterstock 2317009667 (In Jatiluwih Paddy Rice Beautiful Happy)

Jatiluwih – UNESCO-beskyttede risterrasser

Efter et par dage i Ubud er tiden måske kommet til at se nærmere på nogle af de spektakulære naturoplevelser i området. Et godt bud er Jatiluwih, Balis UNESCO-beskyttede risterrasser. Gå ad en af de afmærkede ruter, der snor sig mellem terrasserne, og nyd de smaragdgrønne udsigter i ro og mag. Hør historien om de historiske vandingssystemer, Subak, der har eksisteret siden det 9. århundrede, og som har medvirket til balinesernes succes og overlevelse.

Ønsker I at se flere af Balis smukke risterasser kan I læse mere om risterrasser på Bali her!

Shutterstock 2402496183 (Leke Leke, Indonesia, 12 16 2024 Leke Leke Waterfall In Lush Tropical Forest, Bali, Indonesia)

Vandfald på vejen retur

På tilbagevejen kan I vælge et af områdets mange vandfald – for eksempel Nungnung eller Leke Leke (smal, grøn kløft og nemmere adgang) – til en kølig og velfortjent dukkert.

Tilbage i Ubud sidst på eftermiddagen venter byens mange muligheder inden for gåafstand.

Der er masser af spændende udflugter fra Ubud – læs mere om oplevelser omkring Ubud her!

Shutterstock 719770294

Gunung Kawi – kongelige mindesmærker i rismarkerne

I har allerede fået et godt indblik i nogle af de mange oplevelser, der ligger gemt i Ubud og omegn, men hvorfor ikke fortsætte med at kombinere historie og nutid – og benytte chancen for at møde de lokale i øjenhøjde. Spis tidlig morgenmad på hotellet, og kør derefter mod dalene ved Gunung Kawi, hvor 1.000 år gamle klippefacader skjuler kongelige mindesmærker mellem rismarker og palmer.

Shutterstock 2367896955 (Tirtha Empul Temple In Tampak, Bali, Indonesia)

Tirta Empul – renselsesritual ved hellige kilder

Få minutter fra de historiske gravmæler ligger et af Balis vigtigste hindutempler, det smukke Pura Tirta Empul, med sine hellige kilder. Her kan I låne en sarong og følge pilgrimmene på deres rute rundt i tempelområdet til kilderne, hvor I kan deltage i de klassiske renselsesbade. I er naturligvis også velkomne til blot at nyde stemningen og følge det hele lidt på afstand.

I kan læse mere om nogle af Balis templer her!

Shutterstock 2516878343 (Balinesiske Kvinder, Der Udfører Religiøse Tilbud Penglipuran Er En Traditionel Ældste Bali Landsby På Bangli Regency Bali, Indonesien)

Penglipuran Village – traditionelt hverdagsliv

Turen fortsætter til Penglipuran Village, hvor det traditionelle hverdagsliv stadig leves og mærkes i gaderne og i de små gårde. Tag stemningen ind og kombiner eventuelt med en afslappet frokost hos en af de lokale warungs i området, hvor I har de lokale i øjenhøjde og kan stille spørgsmål.

Tilbage i Ubud midt på eftermiddagen venter måske en stille stund i hotellets spa-afsnit, inden I – med ny energi – kigger nærmere på Ubuds udvalg af restauranter og caféer.

Colorful Fish And Vegetables Can Be Purchased At The Ubud, Bali Public Market In The Cultural Heart Of This Fantastic Indonesian Island. (1)

Sidste dag i Ubud – oplevelser i eget tempo

Måske en dag med nye nuancer fra Ubuds brede pallette af muligheder. I kan vælge at dykke dybere ned i det balinesiske køkken med et madlavningskursus, der begynder på et lokalt marked og slutter med et selvlavet festmåltid – måske lærer I at lave base genep, den aromatiske grundpasta i mange balinesiske retter. Det kunne også være en sølvsmed- eller keramikworkshop, hvor I selv laver en lille ring eller et par tekopper. Mulighederne er mange, og I styrer selv tiden.

En fin måde at runde opholdet i Ubud af på er en hyggelig gåtur langs Campuhan Ridge i det bløde eftermiddagslys med udsigt til grønne dale, rismarker og skov.

Shutterstock 425464777

Fra Ubud til Pemuteran

I pakker sammen og kører over bjergene mod Nord gennem små landsbyer og krydderi plantager. Ved Kintamani åbner udsigten sig mod Batur-søen og den mørke lava fra tidligere udbrud er synlig på bjergsiderne omkring søen. I har tid til et fotostop og en kop friskbrygget kaffe, før vejen falder ned mod nordkysten. Landskabet skifter karakter og de frodige rismarker erstattes af træbeklædte bjergsider, vinmarker og tørre bakkedrag - selv sandet på strandene har ændret farve og er nu grå og sorte.

Screenshot_2.jpg

Ankomst og første dukkert

Efter ankomsten til Pemuteran er det oplagt at finde badetøjet frem, lægge jer i en solseng ved poolen eller på stranden og nyde en forfriskende dukkert.

Er I til snorkling, kan I se nærmere på det spændende revprojekt lige ud for hotellet. Her arbejder man på at genskabe koralrevet, og allerede nu har farverige fisk taget området til sig og frekventerer revet – til glæde for alle.

Aftensmaden kan I nyde i hotellets restaurant med servering ved borde på stranden – under rispapirlampernes blide skær.

Shutterstock 1650930916

Rolig morgen og tempelbesøg i Pemuteran

Morgenen er stille her. Havet ligger ofte roligt, og I kan snorkle direkte fra stranden ved husrevet, hvor farverige fisk gemmer sig mellem korallerne. På land kan I gå en kort tur til templerne Pura Pulaki og Pura Melanting, der ligger dramatisk ved klipperne ud mod havet og lidt inde i landet omgivet af frodig grøn skov.

Pulaki indgår i rækken af vigtige kysttempler, der skal danne en beskyttende ring rundt om Bali. Nysgerrige abeflokke holder til ved templet, så vær opmærksomme på jeres ting. Melanting er viet til handelens og rigdommens gudinde, har en fin udsigt over havet og er et af de mere farverige balinesiske templer.

Læs mere om de mange oplevelser i og omkring Pemuteran i vores guide til 5 udflugter fra Pemuteran!

DEJLIG STRAND - Stranden ved Pemuteran er smukt indrammet af skovklædte bjerge.

Eftermiddag ved stranden

I kunne selvfølgelig også vælge blot at læne jer tilbage på en solseng og nyde en dag i skyggen under træerne eller under en parasol ved poolen. Sidst på dagen falder lyset gyldent over Pemuterans mørke sandstrande, og aftenen tilbringes bedst med friskfanget fisk, en kold Bintang og udsigt til havet fra en af de lokale restauranter.

Shutterstock 196377359 (Underwater Shot Of Lionfish Over Vivid Coral Reef)

Snorkling ved Menjangan Island

Havet ud for Pemuteran er kendt for at have noget af det bedste dykning og snorkling på Bali, og mange besøgende kommer netop for oplevelserne under havets overflade. Et af de mest spændende steder at snorkle er Menjangan Island, som nås med båd arrangeret af jeres hotel eller en lokal udbyder.

Omkring den ubeboede ø er sigtbarheden ofte imponerende, og klippevæggene falder stejlt mod bunden med bløde koraller, svajende vifter og små huler, der gemmer på fascinerende liv. I stopper normalt ved to eller tre spots – afhængig af vejr og strøm – og får god tid i vandet.

I kan være heldige at møde elegante havskildpadder, farvestrålende fisk og store stimer af småfisk, der danser i synkroniserede bevægelser under overfladen. Mellem snorklingen spiser I en enkel medbragt frokost og hviler i skyggen, inden I sejler tilbage til Pemuteran først på aftenen – med salt i håret, solvarme skuldre og god appetit.

Shutterstock 1646982859

Bali Barat National Park – Balis eneste nationalpark

En stor naturoplevelse til at følge op på gårsdagens snorkling ved Menjangan Island er et besøg i Bali Barat National Park, Balis eneste nationalpark. Arrangér en tur med en lokalguide, der kender parken, ved hvor I får de bedste dyreoplevelser og kender de skarpeste udkigspunkter. Start tidligt, da varmen hurtigt tager til i dette område, og forvent 2–4 timers vandring – afhængigt af ambitioner og evner.

I kan være heldige at se hjorte, makakaber og farverige sommerfugle, og med kikkert er der mulighed for at spotte den endemiske Bali-stær. Efter en pause med picnicfrokost i skyggen ved bugten fortsætter I til parkens mangroveområde.

Screenshot_7.jpg

Mangrover – og aften i Pemuteran

Oplev mangroverne på en kort træpromenade (boardwalk) med naturfortællinger – eller vælg en stille tur i havkajak (bliv ikke overrasket, hvis I møder badende hjorte). I returnerer til Pemuteran sidst på dagen og kan nyde en sidste aften med seafood på stranden.

Shutterstock 2433077297 (The Beauty Of Sanur Beach In Bali Seen From A Height. Sanur Beach Is One Of The Favorite Tourist Destinations On The Island Of Bali, Indonesia.)

Fra Pemuteran til Sanur

I siger farvel til Pemuteran og det nordlige Balis mørke kyster og kører mod de kølige højder ved Bedugul, før turen fortsætter ned gennem risterrasser og landsbyer mod kystbyen Sanur.

Fremme ved jeres strandhotel i Sanur er det oplagt med en dukkert og et par timer på langs i den store, hyggelige have. Når varmen letter ud på eftermiddagen, kan I gå en første tur langs strandpromenaden og finde et roligt sted til en forfriskning, inden middagen.

Shutterstock 2272828441

Jukung-både og aftentur i Sanur

Vil I strække benene lidt, kan I gå til Sindhu Beach og se de farverige jukung-både ligge klar til nattens og morgendagens ture. I området omkring hotellet finder I et stort udbud af spændende restauranter – noget for enhver smag.

5Bbd9e0b878d2224213413

Fire rolige dage i Sanur – strandliv og lette udflugter

Selve Sanur-opholdet samler vi som fire rolige dage med strand, afslapning og lette udflugter. Morgenerne kan bruges på gåture langs stranden i solopgangen, eller I kan leje cykler og trille i jeres eget tempo langs vandet med stop til kaffe, frisk juice og små badepauser. Senere på dagen er det måske tid til en lur i skyggen, massage i hotellets lækre spaafsnit eller et dyp i poolen, inden det igen er tid til at udforske Sanurs store udbud af stemningsfulde restauranter og hyggelige barer. Overvej en aften ved stranden i Jimbaran for noget af Balis bedste seafood – med fødderne i sandet og udsigt til solnedgangen.

SHUTTE~2

Udflugter fra Sanur: Uluwatu & Tanah Lot

Fra Sanur har I flere nemme udflugtsmuligheder til havtemplerne. Uluwatu egner sig til en eftermiddagstur med solnedgang over de vilde klipper på sydkysten, mens Tanah Lot er ideel til en stille morgentur med ro og tid til at nyde omgivelserne.

Roofs in Pura Besakih Temple in Bali Island, Indonesia.jpg

Dagsture ind i det grønne: Besakih & Sidemen

I kan også vælge dagsture længere ind på øen – for eksempel til det imponerende modertempel Besakih og den smukke sidedal Sidemen for landsbyliv og landskaber ved foden af Balis højeste vulkan, Gunung Agung (3.161 m).

Small Islands Off Of Nusa Penida Known As Raja Lima Or The Five Kings In Indonesia.

Hav og kystlandskaber: Nusa Penida

Hvis I drømmer om vilde kystlandskaber og en dag på havet, er en tur til naboøen Nusa Penida et sikkert højdepunkt: snorkling med manta rays (når forholdene tillader det), spektakulære strande og dramatiske udsigtspunkter.

Læs mere om oplevelser på Nusa Penida her!

Det er naturligvis også helt okay blot at læne sig tilbage: en solseng i skyggen, behandlinger i spaen, tid til at fordøje turens mange oplevelser og at nyde hotellets faciliteter uden stress. I kontrollerer tempoet.

Læs mere i vores guide 5 udflugter fra Sanur!

En Drink I Poolen På Segara Village

Sidste dukkert

Lang morgenmad, en sidste dukkert og et par timer i skyggen, inden I bliver hentet af jeres chauffør og kørt til lufthavnen, hvor det er tid at sige farvel til Bali for denne gang.

Tilbage igen med Bali frisk i hukommelsen og minderne lagret for evigt.

Shutterstock 695970166 (Tourist Girl Touring Tegallalang Rice Terrace Fields. UNESCO World Heritage Site In Ubud Town. Bali Island, Indonesia)
Shutterstock 425464777
Se alle rejser til:
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os