Dækket af Rejsegarantifonden
Gili Meno
Afstand strand
0 meter
Afstand by
Kort tur med båd
Fitness
Ja
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
1
Wifi
Ja
Spa
Ja
Balkon/terr.
Ja
Lufthavn
-
Seri Resort er voksenhotel (kun adgang for gæster over 16 år) der ligger helt uforstyrret på Gili Menos rolige nordøstlige hjørne med udsigt til den imponerende Rinjani vulkan på Lombok. Placeret lige ned til stranden med gode muligheder for snorkling på det lokale rev er Seri Resort opført i traditionel kolonitidsstil, der får tankerne til at drive mod Caribien. Det såkaldte ”Long House” rummer 16 værelser, der alle indrettet i moderne stil og lyse farver. Ved siden af ”The Long House” ligger 18 bungalows med udsigt til havet og haven, ligeledes indrettet i moderne stil og lyse farver. I midten af resortet ligger restaurantbygningen opført i kolonitidsstil med søjler, terrasser og udsyn til poolen og havet. Swimmingpoolen ligger lige ud til stranden foran hovedbygningen. Her finder I solsenge med badehåndklæder og forfriskninger kan I køber i baren ganske få meter væk.
restaurantbygningen.
Hotellet har ligeledes en kombineret yoga og wellnessafdeling, der tilbyder forskellige spabehandlinger og massage med udgangspunkt i traditionelle indonesiske og asiatiske traditioner. Morgenyoga tilbydes hotellets gæster, men også private yogatimer er en mulighed.
Restauranten ligger med frit udsyn til stranden og havet og er inddelt med et uformelt afsnit i underetagen ud mod poolen, en mere formel første sal samt en hyggelig lounge på tagterrassen, hvor det er passende at nyde en cocktail efter aftensmaden. Nogle dage rykker kokken ud på stranden foran hotellet og serverer en dejlig barbecue middag med seafood, kød, grillede grøntsager, salater og herlige desserter.
Hotellet kan være behjælpelige med at arrangere udflugter til naboøerne, snorkelture og dykning.
I overnatter i de rummelige Sea View Suites indrettet i moderne stil med referencer til den klassiske kolonitidsstil, lyse farver og med et dejligt badeværelse. Værelserne har en lille terrasse eller balkon med udsyn til stranden og haven, hvor I kan nyde solopgangen og slappe af. Alle værelser har wi-fi, aircondition, kaffe- og tefaciliteter og safety box.
Der er mulighed for at opgradere til hotellets hyggelige Beach Bungalows med udsyn til haven eller havet fra den private veranda.