★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Rocky Mountains og Vancouver Island
Pris pr. person ved 1 voksen
Afrejse: København d. 03. okt. 2026
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Vi kontakter dig om dette
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Canada eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mereDenne rejse er for naturelskere, der vil have alt det bedste, som Canadas natur byder på.
I lægger ud i Calgary, hvor en lækker og veludrustet autocamper gør det muligt for jer at rejse med jeres hus på ryggen og være tæt på Canadas vilde natur i Rocky Mountains døgnet rundt. Når I har set og oplevet både Banff, Jasper, Yoho og de mange andre smukke nationalparker, fortsætter turen mod Vancouver Island, hvor I både oplever hyggelige Victoria og Inside Passage med mulighed for at se både bjørne og hvaler.
Rejsen begynder i Calgary, hvor I har en nat på hotel for at hvile ud ovenpå flyrejsen. Den efterfølgende morgen bliver I hentet på jeres hotel og kørt til udlejningsstationen, hvor jeres deluxe autocamper fra Fraserway venter. Og så er det bare at sætte kurs mod Rocky Mountains og de mange nationalparker, som gemmer sig her.
Rocky Mountains ligger kun ca. en times kørsel fra Calgary og byder på tindrende toppe, vandfald og endeløs skov. Mest berømt er de mange flotte gletsjersøer som f.eks. Lake Louise, Moraine Lake og Peyto, der er berømte for deres helt specielle turkisblå farve. Læg dertil, at nationalparkerne i Rocky Mountains ligger side om side, og I kan snildt opholde jer inden for parkernes grænser i en uge uden at komme til at kede jer spor.
En af de mange fordele ved at opleve Rocky Mountains med autocamper er, at I kan gøre brug af de mange campingpladser inde i nationalparkerne. De ligger spredt fra nord til syd og fra øst til vest – men alle naturskønt og dejligt. Og dermed har I fuld frihed til at nyde Canadas smukke natur i fulde drag i hele 8 dage, hvorefter turen går retur mod Calgary, hvor I afleverer jeres autocamper. Transport til lufthavnen er der sørget for, og snart sidder I på flyet med kurs mod Vancouver Island, som er endnu en canadisk naturperle.
I har friheden til at opleve hvad i lyster med i jeres helt eget tempo. Vi dog forsøgt at hjælpe jer med et dagsprogram I kan finde inspiration i.
På Vancouver Island har I tid til at opleve både hyggelige Victoria og fiskerlejet Campbell River, som er et af de bedste steder at opleve spækhuggere og pukkelhvaler. Det er også fra Campbell River, at I kan tage på bjørnesafari og opleve den store, vilde grizzly-bjørn. Og når du rejser med Check Point Travel, får du også vores hemmelige spot med sortbjørne.
Rejsen rundes af med to overnatninger i smukke Vancouver.
I rejser med fly fra Danmark til Calgary i Canada. I ankommer samme dag og har nu god tid til at få stivheden i benene væk ovenpå rejsen. I har nemlig en overnatning på hotel i Calgary, inden turen med autocamper starter, og dermed har I også chancen for at snuse lidt stemningen i Calgary, som ligger på den store canadiske prærie.
I dag skal I hente jeres autocamper. Og fordi, I rejser med Fraserway, har I mulighed for at hente den allerede fra morgenstunden.
I bliver hentet på hotellet til aftalt tid og kørt til Fraserways station lidt nord for byen. Her får I en gennemgang af autocamperen og snart er i klar til at trille ud på vejene med kurs mod Rocky Mountains, som ligger kun ca. 1 time fra stationen. Husk et proviantere godt, inden I forlader byen. Så får I nemlig fuld frihed og fleksibilitet på turen.
Nu er turen endelig begyndt og I bestemmer selv, hvor I vil overnatte. Tjek evt. det materiale, du modtager fra Autocampers.dk ved bestilling af din autocamper, for yderligere information om camping i nationalparkerne og reservation af plads.
Calgary – Banff / ca. 130 km / Køretid ca. 1½–2 timer
I kan vælge at køre direkte til en campingplads nær Banff eller Lake Louise og bruge resten af dagen på at falde til ro, prøve camperens faciliteter, gå en lille tur og måske nyde solnedgangen over bjergene.
I har to hele dage til at opleve Banff National Park i jeres eget tempo. Banff er spækket med klassiske udsigter og lettilgængelige vandreture, som kan tilpasses både børn og voksne.
En af dagene kan I køre ad Bow Valley Parkway til Johnston Canyon. Her følger en god sti og gangbroer den smalle kløft med den brusende flod. Går I til Lower Falls og tilbage, er turen omkring 2–3 kilometer i alt og tager cirka en time i roligt tempo. Fortsætter I helt til Upper Falls, bliver turen omkring 5–6 kilometer tur/retur, og I skal regne med cirka 2 til 2½ time. Terrænet er let til moderat med enkelte stigninger, og de fleste, der er vant til almindelige gåture, kan være med.
En anden dag kan I sætte kurs mod Lake Louise. Fra Banff til Lake Louise er der knap en times kørsel, og ved ankomst er det oplagt at følge den næsten flade Lakeshore-sti langs søbredden. Turen er cirka 4 kilometer tur/retur og tager omkring en time. Her handler det ikke om højdemeter, men om udsigten til det turkisblå vand og gletsjeren for enden af søen.
Har I lyst til mere, kan dagen rundes af med en tur med gondolen til toppen af Sulphur Mountain, hvor boardwalks og udsigtspunkter giver jer panoramaer over dal og bjergtinder. En aftentur i de varme kilder ved Banff Upper Hot Springs er også en skøn måde at slutte dagen på, inden I vender tilbage til campingpladsen.
Banff – Jasper / ca. 280–290 km / Køretid ca. 3½ timer
I dag forlader I Banff og fortsætter nordpå mod Jasper ad Icefields Parkway – en vejstrækning, der med rette kaldes en af verdens smukkeste.
Dagens etape er Banff – Jasper på cirka 290 kilometer, og køretiden er omkring 3½ til 4 timer uden stop. Det giver dog sjældent mening at skynde sig her, for ruten bugner af udsigtspunkter, søer og små stier, hvor I kan strække benene.
Undervejs kan I holde ind ved udsigtspunkter som Bow Lake eller Peyto Lake, hvor korte gåture på en til to kilometer tur/retur fører jer til de bedste views. Omkring Columbia Icefield kan I komme tæt på Athabasca-gletsjeren fra besøgsområdet eller tilkøbe en guidet tur ud på isen, hvis I vil helt tæt på. Senere på dagen kan I standse ved Athabasca Falls, hvor korte, lette stier fører jer rundt til forskellige udsigtspunkter ved det dramatiske vandfald.
Sidst på eftermiddagen triller I ind i Jasper National Park, hvor I finder en campingplads i eller nær Jasper by. Her er stemningen ofte mere rolig end i Banff, og aftenen kan bruges på en kort gåtur gennem byen eller bare på at nyde udsigten fra campingpladsen.
I har en hel dag i Jasper til at udforske bjerge gletsjersøer. I kan sætte kurs mod Maligne Lake, der ligger godt 45–50 kilometers kørsel fra Jasper – omtrent en times køretur hver vej. Vejen dertil bugter sig gennem skoven og langs søer, og der er ofte mulighed for at spotte dyreliv langs vejen. Ved søen kan I tage en bådtur ud mod den ikoniske Spirit Island, leje en kano og ro i de nærmeste vige eller gå en let tur langs søbredden. Små stier på 3–4 kilometer tur/retur, med næsten ingen højdemeter, giver fine udsigter og klassificeres som lette vandreture.
En anden oplagt mulighed er at besøge Maligne Canyon. Her har floden skåret en dyb kløft i klippen, og broer og stier følger kanten af canyonen. Går I mellem de første broer – for eksempel strækningen mellem bro 1 og 4 og tilbage – får I en tur på cirka 2–4 kilometer i alt, afhængigt af hvor langt I vælger at gå, og I skal regne med 1 til 2 timer. Underlaget er godt, men der er trapper og nogle stigninger undervejs, så sværhedsgraden er let til moderat.
Har I ikke nået Athabasca Falls dagen før, kan det også passes ind nu. Her kan I opleve vandets kræfter på tæt hold på korte stier nær parkeringspladsen. Aftenerne i Jasper indbyder til ro: måske et spil kort i camperen, måske en kort aftentur langs floden, mens mørket falder på.
Jasper – Yoho (Field) / ca. 250 km / Køretid ca. 3–3½ timer
I pakker sammen og forlader Jasper for at køre mod vest og ind i Yoho National Park i British Columbia.
Dagens etape er Jasper – Yoho (området ved Field eller Emerald Lake) på omkring 250 kilometer, og køretiden ligger typisk på 3 til 3½ time uden stop. Igen følger I Icefields Parkway, men denne gang i modsat retning. Mange oplever, at ruten føles helt ny, når bjerge, dale og gletsjere ses fra den anden side, og I kan vælge enten at køre mere direkte eller gentage enkelte favoritstop fra udturen.
Ved Lake Louise drejer I vestpå og krydser Kicking Horse Pass ind i Yoho. Her rejser bjergsiderne sig stejlt omkring jer, og landskabet føles en anelse mere råt. I finder en campingplads i nærheden af den lille by Field eller tæt ved Emerald Lake og har aftenen til at falde til ro i de nye omgivelser.
Yoho er mindre kendt end Banff og Jasper, men naturen er mindst lige så imponerende. Dagen kan passende begynde ved Emerald Lake, hvor skoven, bjergene og det grønturkise vand skaber en særlig rolig stemning.
En klassisk tur er at gå hele vejen rundt om søen. Rundturen er cirka 5 kilometer, næsten uden højdemeter, og I skal regne med 1½ til 2 timer i roligt tempo. Vandreturen er let og egner sig til de fleste, også hvis I rejser med større børn. En del af stien er bred og jævn, mens andre strækninger er mere skovsti med kig til vandet.
Har I mod på en længere udfordring, er Iceline Trail en af parkens helt store klassikere. Den fulde rundtur via Little Yoho er omkring 18–21 kilometer med 700–1.000 højdemeter og tager 7–8 timer for vandvante gæster. Det er en moderat til krævende dagstur, som kræver god kondition, solidt fodtøj og fornuftig vejrudsigt – men belønningen er udsigter til gletsjere, højfjeldsterræn og dalene langt under jer. Foretrækker I en kortere version, kan I gå et stykke op ad ruten og vende om igen, når benene synes, det er passende.
Alternativt kan I nøjes med at besøge Takakkaw Falls, hvor en kort, let sti fra parkeringspladsen fører jer ind til foden af et af Canadas højeste vandfald. Her mærker I den fine tåge i ansigtet og høre bruset fra de faldende vandmasser. Om aftenen er campingpladsens ro og stjernehimmel en fin kulisse til rejsens sidste autocamper-aften.
Det er blevet tid til at tage afsked med Rocky Mountains for denne gang. I kører tilbage gennem Banff National Park mod Calgary, hvor I skal aflevere jeres autocamper og videre med fly til Vancouver Island.
Dagens etape på landevejen er Yoho (området ved Field) – Calgary på cirka 210 kilometer, og køretiden er 2½ til 3 timer uden stop. I passerer igen forbi Lake Louise og Banff, og hvis tiden tillader det, kan I tage et sidste kort stop i byen eller ved et yndlingsudsigtspunkt på vejen.
Ved ankomst til Calgary afleverer I camperen hos udlejningsfirmaet, får styr på det sidste papirarbejde og bliver kørt til lufthavnen. Herfra flyver I til Victoria på Vancouver Island – en kort flyvning, hvor landskabet skifter fra prærie og bjerge til øer, fjorde og Stillehavskyst.
I Victoria tjekker I ind på et centralt hotel og kan måske nå en lille tur langs havnen, inden dagen er omme.
Victoria er en af Canadas mest charmerende kystbyer, og I har en hel dag til at lære den at kende. Byen er overskuelig og kan opleves til fods fra jeres hotel.
Om formiddagen kan I slentre gennem Inner Harbour-området, hvor vandflyverne lander og letter, og hvor små både og sejlbåde giver konstant liv på vandet. Fisherman’s Wharf med farverige husbåde og små spisesteder ligger i gåafstand og er et hyggeligt sted at spise frokost og kigge på livet på havet.
Om eftermiddagen kan I leje cykler og følge kysten langs Dallas Road. Gør I en ud-og-hjem-tur ud af byen og tilbage, kan I nemt få 10–15 kilometers let cykling på stort set flad vej. Undervejs har I udsigt til vandet, klipperne og – på klare dage – de sneklædte bjerge ovre på den amerikanske side. Det er en let tur, som egner sig til de fleste, der er vant til at cykle.
Aftenen kan I bruge på at nyde den britisk-canadiske stemning i centrum med pubber, caféer og små restauranter.
Victoria – Campbell River/ ca. 260–270 km / Køretid ca. 3-3½ time
I henter jeres lejebil og sætter kurs nordpå langs østkysten af Vancouver Island mod Campbell River. Turen går ad hovedvej 1 og siden 19 og byder på flere hyggelige stop undervejs.
Dagens etape er Victoria – Campbell River på cirka 260–270 kilometer, og køretiden er 3 til 3½ time uden stop. Tempoet bliver dog sjældent helt direkte, for der er gode muligheder for at strække benene undervejs.
I kan for eksempel stoppe i Duncan, der er kendt for sine mange totempæle spredt ud over byen, og måske kigge forbi en lokal markedsplads, hvis I kommer forbi på en markedsdag. Lidt længere nordpå ligger den hyggelige, engelskinspirerede pub Crow & Gate, som er oplagt til en frokostpause i grønne omgivelser, før I fortsætter mod Campbell River.
Sidst på dagen ankommer I til Campbell River, hvor I tjekker ind på jeres hotel tæt på vandet og havnen.
Campbell River er jeres base de næste to dage, og her er fokus på dyreliv og kystnatur. Havnen er byens hjerte, og derfra sejler bådene ud på hval- og bjørnesafarier i farvandet mellem Vancouver Island og fastlandet.
I kan vælge en hvalsafari, hvor I i sæsonen kan opleve spækhuggere, pukkelhvaler, sæler og søløver, mens I sejler mellem småøer og fjorde. Har I tid og rejser i den rette sæson, er en heldags grizzly-safari inde i fjordene på fastlandssiden en stor oplevelse. Her sejler I med guide til områder, hvor bjørnene søger mod floderne for at jage laks.
På de dage, hvor I ikke er på vandet, kan I køre en kort tur ind i landet til Elk Falls Provincial Park. Her går en let sti gennem skoven ud til udsigtspunkter og en hængebro højt over floden. Går I bare frem og tilbage til broen og de nærmeste udsigter, er turen omkring 2 kilometer i alt og tager godt en halv time. Udvider I til en lille rundtur langs skovstierne, kan I få 3–4 kilometer og en times tid på benene. Der er trapper og enkelte stigninger, så sværhedsgraden er let til moderat.
I kan være heldige i den rette sæson, at opleve sortebjørne inde ved fjordene på fastlandssiden søge mod floderne for at jage laks.
Husk også at få informationer om det sted lidt udenfor Campbell River, hvor man kan opleve sorte bjørne i det fri. Spørg din rejsekonsulent for yderligere information.
Bemærk: Dyrenes adfærd er betinget af sæsonen. Det bedste tidspunkt at se bjørne er august og september, når laksen søger op i elvene for at gyde. Havpattedyr kan opleves i hele sommerhalvåret.
Campbell River – Nanaimo – Vancouver / Køretid ca. 150–160 km og en færgeoverfart på ca. 1 time og 40 min.
Efter tre nætter i Campbell River er det tid at vende næsen mod fastlandet og Vancouver. I forlader byen og kører sydpå til Nanaimo, hvorfra færgen sejler til Horseshoe Bay nord for Vancouver.
Dagens etape er Campbell River – Nanaimo – Vancouver med cirka 150–160 kilometers kørsel og en færgeoverfart på omkring 1 time og 40 minutter. Køreturen til Nanaimo tager cirka halvanden til to timer, alt efter pauser.
Færgeturen er en oplevelse i sig selv, hvor I glider mellem småøer og har udsigt til både kyst og fjelde. Fra Horseshoe Bay er der en kort køretur ind til downtown Vancouver, hvor I afleverer bilen og tjekker ind på jeres centralt beliggende hotel.
Vancouver er en af Canadas smukkeste storbyer, omkranset af hav, skov og bjerge. I har en hel dag til at udforske byen, og I kan let kombinere natur og storbyliv.
En klassiker er en tur rundt om Stanley Park langs Seawall’en. Den fulde runde langs vandet er omkring 9–10 kilometer og tager 2–3 timer til fods eller godt en time på cykel. Ruten er stort set flad og klassificeres som let, og undervejs har I udsigt til både skyline, hav, broer og de omkringliggende bjerge.
Har I lyst til flere højdemeter, kan I tage ud til Capilano Suspension Bridge Park, hvor en høj hængebro og gangbroer mellem trætoppene giver en helt anden vinkel på den tempererede regnskov. Alternativt kan I holde dagen mere urban med en tur gennem kvarterer som Gastown og Yaletown, et besøg på et galleri eller museum og god mad om aftenen.
Den sidste dag i Canada kan I måske nå en kort morgentur langs vandet eller en sidste kop kaffe i en af byens caféer, inden det er tid at køre mod lufthavnen.
Her checker I ind til flyet tilbage til Danmark og tager afsked med Canada for denne gang.
I lander i Danmark med bagagen fyldt med minder for livet.