Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Hotel Bonadies har pool med udsigt
Rom og Ravello Prisen inkluderer fly, hoteller i Rom og Ravello med morgenmad
Se galleri

Program & kort

1

Hotel Monti Palace, Rom

3 nætter:

Udforsk den charmerende by og bo lige i hjertet af Rom.

Rejseplan

De første dage er I på eventyr i Rom. I bor på et skønt hotel i hjertet af Den Evige Stad med en perlerække af byens største seværdigheder indenfor gåafstand. Fra Rom går turen med lyntog til Syditalien. Her skal I nyde stemningen, maden og de smukke omgivelser i en af de mest maleriske byer på Amalfikysten, Ravello.

På denne rejse får i lejlighed for at opleve Rom og en af de mest berømte byer på Amalfikysten, Ravello.

De første dage tilbringes i Rom. I bor i hjertet af en af de smukkeste storbyer i Europa med Colosseum, Forum Romanum, Den Spanske Trappe, Trevifontænen og mange andre store seværdigheder indenfor gåafstand. Jeres hotel ligger i det hyggelige Monti-kvarter, der rummer alt fra små delikatesseforretninger til hyggelige restauranter. Og når I kommer hjem til hotellet efter en oplevelsesrig dag, så nyd en stund og en drink på hotellets tagterrasse med udsigt til byens tage og kirkespir.

Shutterstock 316881665

Skønne Ravello

Fra Rom går turen sydover til Napoli. Med lyntoget tager det kun 1 time og 12 minutter. På banegården venter jeres chauffør på at køre jer til Ravello på Amalfikysten.

Den lille middelalderby ligger på toppen af en klippe med helt enestående udsigt til havet og det kystlandskab, som Amalfikysten er så berømt for. Byen er malerisk med brolagte gader og pragtfulde gamle huse klædt i blomstrende lilla bougainvillea. Der er stemning og liv på byens torvepladser, gode lokale restauranter og fremfor alt en mageløs udsigt.

Den kan I blandt andet nyde på hotellets terrasse, når I spiser morgenmad på Hotel Bonadies og funderer over, om I skal nyde driverlivet i charmerende Ravello eller drage ud på opdagelse.

Ravello Tree
Udsigten fra Ravello.

Mange udflugtsmuligheder

Fra Ravello er der mange fine udflugtsmuligheder. I kan tage på heldagstur til Pompeii eller på sejltur til øen Capri. Lokalbussen kan tage jer til nabobyerne Amalfi og Minori, hvor sidstnævnte har en dejlig strand med mulighed for at leje liggestole og parasoller. Og så er der naturligvis alle vandreruterne der gør det muligt at opleve det smukke landskab.

I rejser fra Danmark (København, Billund eller Hamborg lufthavn) til Rom. Fra lufthavnen kan I tage den korte tur til byen med tog og så går der ikke længe, før I befinder jer i hjertet af Den Evige Stad.

Læs mere om turen fra lufthavnen til hotellet her.

Jeres hotel for de kommende 3 nætter er det 4-stjernede Monti Palace Hotel. Det ligger blot 10 minutters gang fra banegården i det hyggelige Monti-kvarter. Hotellets placering betyder, at I kun har 5-10 minutters gang til to af de største seværdigheder i Rom, Colosseum og Forum Romanum. Faktisk kan I gå til langt de fleste af byens berømte seværdigheder. Vil I spare lidt på kræfterne, så kan I hoppe på metroen. Der ligger en station lige i nærheden af hotellet.

Slap af på hotellets terrasse efter dagens sightseeing

Stemningsfulde Monti

Jeres hotel ligger i Monti. Et autentisk og stemningsfuldt kvarter præget af smalle gader og ældre huse i let malerisk forfald. Her finder I masser af caféer, barer og restauranter og også mange små fine butikker med antikviteter, brugskunst og tøj af god kvalitet.

Glem ikke at nyde solnedgangen fra hotellets tagterrasse med en kop kaffe eller et glas vin. Det er den perfekte afslutning på en oplevelsesrig dag i Rom. En stund, hvor I lige kan lade indtrykkene bundfælde sig, mens I funderer over, hvor I skal spise i aften. Hvis ikke I har lyst til at gå så langt, så er der som nævnt masser af restauranter i Monti-kvarteret. Bed eventuelt receptionen om en anbefaling.

Shutterstock 147643964

Oplev Rom til fods

I har nu to fulde dage foran jer til at udforske Rom. Og der er rigeligt med muligheder, for Rom hører til blandt Europas mest storslåede hovedstæder. Den er et sandt overflødighedshorn af historiske seværdigheder og stemningsfulde kvarterer.

I kan nå de fleste af byens seværdigheder til fods. Som for eksempel gladiatorernes Colosseum, Circus Maximus og Forum Romanum, hvor de romerske senatorer og kejsere holdt til. På jeres vandreture rundt i Rom er det let at kombinere de historiske seværdigheder.

Istock 491875452

Trastevere, Peterskirken og Vatikanet

Snyd ikke jer selv for en tur til den modsatte bred af Tiberen. Her finder I Vatikanet og Peterskirken – og bydelen Trastevere, hvor de brolagte gader og kirkepladser summer af liv og leben om aftenen, når romerne skal ud at spise. For Trastevere vrimler med gode restauranter – og mange har udeservering.

Om aftenen er der masser af liv i de brolagte gader i Trastevere

Vi anbefaler også en tur over på den anden side af Tiberen (på italiensk ”Tevere”), som løber tværs gennem Rom. Herovre på den anden flodbred ligger hyggelige Trastevere, som er spækket med lækre restauranter og stemningsfulde smågader.

Det er også denne side af Tiberen at Vatikanet og Peterskirken ligger.

Istock 508540910

Afrejse fra Rom

I dag lægger I Rom bag jer og sætter kurs mod syd. Den første del af rejsen sker med tog, og I har heldigvis kort vej til banegården, Roma Termini, som ligger 1 metrostop eller 10 minutters gang fra jeres hotel.

Torveplads ved det gamle klokketårn i Ravello
Torveplads ved det gamle klokketårn i Ravello.

Ankomst til skønne Ravello

Togrejsen fra Rom til Napoli tager 1 time og 12 minutter og bringer jer forbi gamle romerske akvædukter og gennem det mere landlige Italien. Vel fremme i Napoli bliver I hentet på banegården af jeres chauffør og kørt til jeres hotel i bjergbyen Ravello på Amalfikysten.

Ravello ligger på en bjergtop med en fantastisk udsigt til havet og det kystlandskab, som har gjort Amalfikysten verdensberømt. Den stemningsfulde middelalderby går for at være en af de mest maleriske byer i denne del af Italien. Byen er en labyrint af snørklede brolagte gader, der kantes af gamle huse og statelige villaer. Der er liv i de mange små butikker og forretninger, og en herlig afslappet stemning på fortovscaféerne ved Piazza Duomo, hvor folk sidder i solskin og nyder en kop kaffe eller et glas vin.

Nyd udsigten til Amalfikysten fra en bænk i Villa Rufolo
Vue over Amalkysten fra Ravello.

Hotel med dejlig udsigt

Ravello er jeres base for den sidste del af rejsen. Her indlogeres I på Hotel Bonadies, der ligger med en helt enestående udsigt til Amalfikystens berømmede landskab. En udsigt, som I kan nyde, når I spiser morgenmad på terrassen eller kommer hjem fra en dag med oplevelser og har brug for en svalende dukkert i poolen. For herfra har I den samme fine udsigt.

Hotel Bonadies er på mange måder et klassisk italiensk familiedrevet hotel. Det er enkelt, hjemligt og hyggeligt. Og så er maden virkelig god. Så prøv også aftensmaden på Hotel Bonadies. Det vil I ikke fortryde.

Og få lige hotelmutter Sueta eller et af de andre familiemedlemmer til at vise jer skitsen af PS Krøyer, der hænger i receptionen. Den er fra dengang, da den berømte danske maler var i Ravello på bryllupsrejse med sin Marie i 1890. De endte med at blive et helt år.

Tagterrassen på Hotel Bonadies
Man skal lede længe efter et hotel med på dejlig udsigt som Bonadies i Ravello.

Masser af charme og gode stier til vandring

Der er knashyggeligt i Ravello, og derfor kan det måske være svært at løsrive sig. Og der er også flere seværdigheder i byen, som I bør lægge vejen forbi. Som for eksempel Villa Rufolo, Villa Cimbrone og byens store kirke Duomo.

Hvis I beslutter jer for at drage lidt på eventyr, så er der masser af spændende udflugtsmuligheder. Der er blandt andet flere fine vandreruter af de gamle æselstier, som bønderne har brugt i århundreder til transport af citroner, oliven og andre afgrøder. Her er der stier til landsbyerne Scala, Minori, Atrani, Maiori og Amalfi. Det er en fantastisk måde at opleve naturen på, og så kan man med god samvittighed bestille dessert om aftenen. Hvis I står ved målet for dagen, og ikke lige har lyst til at gå tilbage, så se efter den lokale bus SITA SUD, der kan tage jer hjem til Ravello for et beskedent beløb.

Vandretur mellem Ravello og Scala
Gamle æselstier forbinder Amalfikystens mange småbyer. I dag bruges stierne mest af vandrere, men æslerne bruges stadig til transport af varer, post og affald på de stejle skråninger.

Oplev Gudernes Sti

En af de flotteste vandreture er Sentiero Degli Dei, ”Gudernes Sti”, der går fra Bomerano til Nocelle. En tur på ca. 8 kilometer. Provianter i Bomerano, inden I tager ud på turen, og overvej at gå de sidste par kilometer ned til postkortbyen Positano. Så kan I nyde stemningen i byen, inden I tager båden tilbage til Amalfi og derfra bussen op til Ravello.

Gudernes Sti På Amalfikysten Studietur OKT2020 (48) Kopi
Gudernes Sti er en storslået vandreoplevelse. Her oplever Check Point Travels bureauchef herlighederne på egen krop.

Besøg Amalfi og Minori

I kan også benytte bussen til et besøg i kystbyerne Amalfi og Minori. Sidstnævnte har en fin strand med mulighed for at leje liggestole og parasoller, og Amalfi er et godt udgangspunkt, hvis I har lyst til at tage på bådtur til nogle af de andre byer på Amalfikysten eller måske en heldagstur til øen Capri.

For de historieinteresserede er der mulighed for at tage på heldagstur til Pompeii og Herculanum. To blomstrende romerske byer, der for næsten 2.000 år siden blev dækket af aske og mudder, da Vesuv gik i udbrud.

Shutterstock 496913881
Amalfi og Minori ligger helt ude ved kysten og begge steder er der mulighed for at bade.

I dag er det tid til at pakke kufferten og sætte kurs mod Danmark. I bliver hentet på jeres hotel og kørt til Napolis internationale lufthavn, hvor jeres fly mod Danmark venter.

Rom og Ravello

  • 3 nætter i Rom på 4-stjernet hotel med tagterrasse
  • God tid til at opleve Roms seværdigheder
  • 4 nætter i Ravello på hotel med pool og udsigt
  • Bo i en af Amalfikystens mest charmerende byer
  • Tæt på vandreture, udflugtsmuligheder til Pompeii eller sejltur til øen Capri
  • Prisen inkluderer fly, hotel m. morgenmad, tog og transport på Amalfi

kr. 8.950,-

8 dage fra kr. 8.850,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: Hamborg d. 02. jul. 2024

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Vælg afrejsedato

Sender oplysninger...
Der skete en fejl under behandlingen af din ordre.

Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular

Kontakt os her

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

Sådan!

Vi har sendt et tilbud til dig.
Du finder det i din indbakke ganske snart.

OK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark – Rom og Napoli - Danmark inkl. nævnte måltider, drikkevarer og indchecket bagage (op til 23 kg)
  • Lufthavnsskatter og flyafgifter
  • 3 nætter på Monti Palace Hotel**** i Standard Double Room (v/2 voksne og 2 børn får I et Deluxe Room med 1 dobbeltseng og 2 enkeltsenge)
  • Togrejse fra Rom til Napoli med lyntog
  • Privat transfer med chauffør fra Napoli til hotel i Ravello
  • 4 nætter i Ravello på Hotel Bonadies***+ i Double Seaview Room (v/2 voksne og 2 børn får I 2 x Double Seaview Room)
  • Morgenmad under hele opholdet
  • Privat transfer med chauffør fra Ravello til Napolis lufthavn

Prisen inkluderer ikke

  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Transport fra Rom Lufthavn til hotellet ved ankomst
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)
  • Lokale skatter (€ 6 pr. person pr. overnatning i Rom og € 3 pr. person pr. overnatning i Ravello). Skatterne opkræves lokalt på hotellerne

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Vi kontakter dig om dette

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Italien eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-17)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os