Standard Room Inkluderet
I vil som udgangspunkt blive indkvarteret i et Standard Room. Stilen er en fin blanding af det klassiske og det moderne Mexico med lyse nuancer, mørke møbler og et udtryk, der først og fremmest er funktionelt. Farverne er afdæmpede, og indretningen er enkel og velorganiseret, så I har det, I skal bruge, uden at det virker tungt eller overfyldt. I har naturligvis eget badeværelse, enkelt indrettet med bruseniche og gode opbevaringsmuligheder samt hårtørrer og badeartikler.
Værelset har enten én king size seng eller to queen beds, hvilket gør det velegnet til både par og mindre familier. Sengene er komfortable med gode madrasser og flere puder, så I kan lande blødt efter en dag blandt byens pladser, museer og markeder. Derudover er her aircondition, gratis wi fi, skrivebord og TV, safety box samt kaffe og te faciliteter, så det er nemt at tage en rolig pause, før I skal ud igen.
Her er plads til maksimalt 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.