Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +

Sevilla

Itaca Sevilla by Soho Boutique hotel
010 BK6A4995 Scaled
ITACA SEVILLA HALL (4)
ITACA SEVILLA DESAYUNADOR (1)
ITACA SEVILLA PISCINA (3)
ITACA SEVILLA DESAYUNADOR (3)
ITACA SEVILLA HALL (1)
ITACA SEVILLA PISCINA (1)
ITACA SEVILLA HALL (3)
ITACA SEVILLA DESAYUNADOR (4)
ITACA SEVILLA PISCINA (2)
PATIO 4 Scaled
Itaca Sevilla by Soho Boutique hotel
010 BK6A4995 Scaled
ITACA SEVILLA HALL (4)
ITACA SEVILLA DESAYUNADOR (1)
ITACA SEVILLA PISCINA (3)
ITACA SEVILLA DESAYUNADOR (3)
ITACA SEVILLA HALL (1)
ITACA SEVILLA PISCINA (1)
ITACA SEVILLA HALL (3)
ITACA SEVILLA DESAYUNADOR (4)
ITACA SEVILLA PISCINA (2)
PATIO 4 Scaled

Itaca Sevilla by Soho Boutique hotel

Sevilla, Spanien

  • Afstand strand
    - meter

  • Afstand by
    0 meter

  • Fitness
    Nej

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Restauranter
    1 (morgenmad)

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Nej

  • Balkon/terr.
    Nej

  • Lufthavn
    25 min. (Sevilla)

Stemningsfuldt boutiquehotel i gammelt andalusisk palæ

Når I kommer inden for på Itaca Sevilla by Soho Boutique hotel (ITC Sevilla), så føles det lidt som at træde ind i en eventyrbog. Hotellet er indrettet i et gammelt andalusisk palæ med indre gård, der hele vejen rundt kantes af søjler og buegange. I dag er gården hotellets stemningsfulde lobby. Lyset kommer ind gennem glastaget højt oppe, og på etagerne over jer er der smukke svalegange, der giver adgang til værelserne. Det er et utroligt charmerende hotel, som i den grad indkapsler atmosfæren og historien i Sevilla.

Og så er beliggenheden fremragende. Så snart I træder ud af døren, står I midt i Sevillas gamle bydel med de snørklede brolagte gader, der fører til eventyr og oplevelser næsten uanset hvilken vej I går. I har alle de store seværdigheder inden for gåafstand, og når I skal ud om aftenen, så er byen et sandt skatkammer af restauranter og tapasbarer.

I finder hurtigt ud af, at aftenlivet og stemningen i Sevilla er en stor del af oplevelsen. Når solen går ned og folk får fri, så kommer der for alvor liv i byens restauranter og små tætpakkede tapasbarer. Duften af mad og tonerne af flamenco og klassisk andalusisk guitar siver ud i gaderne. Der grines, skåles og fortælles historier om alt det, der er sket siden i går. Det er knashyggeligt og noget af det, I vil huske længe efter, at I er vendt hjem.

Moderne komfort forenet med historisk charme

Selve hotellet er 3-stjernet og fuld af atmosfære. Indretningen på Itaca Sevilla by Soho Boutique hotel er enkel og indbydende, og kombinationen af den historiske ramme og den mere moderne komfort fungerer virkelig godt. Her er lyst og nærmest fredfyldt, så det er et dejligt sted at vende hjem til efter en dag med masser af oplevelser og indtryk.

Itaca Sevilla by Soho Boutique hotel har i øvrigt en solterrasse på taget med liggestole og sågar en lille pool, hvor I kan få et svalt dyp på de varme dage.

ITACA SEVILLA HAB DOBLE (1)
ITACA SEVILLA HAB DOBLE (2)
ITACA SEVILLA HAB DOBLE (3)
ITACA SEVILLA HAB DOBLE (4)

Double Room Inkluderet

Double Room er et lyst og indbydende værelse med en enkel, moderne indretning, der passer godt til hotellets rolige og stemningsfulde stil. Her er gode senge, et pænt badeværelse og de vigtigste faciliteter til en storbyferie, hvor man først og fremmest bruger dagene ude i Sevilla. På værelset har I blandt andet aircondition, gratis wifi, safetyboks, minibar og eget badeværelse med toiletartikler. Et rigtig fint valg til jer, der gerne vil bo centralt, charmerende og komfortabelt.

Værelset har plads til maks. 2 personer.


ITACA SEVILLA TRIPLE FAMILIAR (3)
ITACA SEVILLA TRIPLE FAMILIAR (2)
ITACA SEVILLA TRIPLE FAMILIAR (1)
ITACA SEVILLA TRIPLE FAMILIAR (6)

Triple Room Inkluderet

Triple Room er en god løsning for jer, der rejser tre sammen og gerne vil bo på samme værelse i hyggelige og centrale rammer. Værelset er indrettet med 1 dobbeltseng samt 1 sovesofa eller enkeltseng, og det giver en praktisk og komfortabel base efter en dag med oplevelser i Sevilla. Stilen er lys og enkel, og på værelset har I blandt andet aircondition, gratis wifi, safetyboks, minibar og eget badeværelse med toiletartikler.

Her er plads til maks. 3 personer.


Vistas Terraza Del Soho Sevilla Catedral Soho Boutique Hoteles Piscina
10
Terraza Del Soho Vistas Soho Boutique Catedral Sevilla Hoteles
Terraza Del Soho Sevilla Vistas Catedral Soho Boutique Hoteles Piscina
Terraza Del Soho Soho Boutique Catedral Sevilla Hoteles
Soho Boutique Catedral Fachada
17
7
74
Vistas Terraza Del Soho Sevilla Catedral Soho Boutique Hoteles Piscina
10
Terraza Del Soho Vistas Soho Boutique Catedral Sevilla Hoteles
Terraza Del Soho Sevilla Vistas Catedral Soho Boutique Hoteles Piscina
Terraza Del Soho Soho Boutique Catedral Sevilla Hoteles
Soho Boutique Catedral Fachada
17
7
74

Soho Boutique Catedral

Sevilla, Spanien

  • Afstand strand
    - meter

  • Afstand by
    0 meter

  • Fitness
    Nej

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Restauranter
    1 (morgenmad)

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Nej

  • Balkon/terr.
    Nej

  • Lufthavn
    25 min. (Sevilla)

4-stjernet boutiquehotel med tagterrasse i Sevillas gamle bydel

Når man kun har nogle få dage til at opleve en fantastisk by som Sevilla, betyder beliggenheden alt. Og den er et regulært pletskud på det 4-stjernede Soho Boutique Catedral. Hotellet ligger i hjertet af den gamle bydel, blot et par minutters gang fra byens berømte katedral og Real Alcázar de Sevilla.

I bor midt i en af de mest karismatiske byer i Andalusien med en stemning og et folkeliv, som I kommer til at fortælle venner og familie om, når I kommer hjem. Den gamle bydel er en labyrint af brolagte gader kantet af butikker, traditionelle tapasbarer og statelige villaer med smedejernsbalkoner og porte, der leder ind til smukke haver med søjlegange og springvand. Det er en by med et væld af seværdigheder, og det kan være svært at nå det hele. For Sevilla er også en stemning, som man bare har lyst til at synke ned i. Ved et bord på en torveplads med et glas vin, en snack og udsigt til byens liv. På en tapasbar, hvor man klemmer sig ind mellem de lokale og bestiller tinto de verano og en håndfuld af husets småretter. Det er de smalle gader, den lune aftenluft, duften fra køkkenerne, lyden af glas og stemmer fra de små restauranter og den særlige måde, byen folder sig ud på, når dagen går på hæld.

I bor med Sevilla for jeres fødder

Når I bor på Soho Boutique Catedral, så har I det hele lige uden for døren. Det gør en mærkbar forskel, når man gerne vil have mest muligt ud af dagene og samtidig værdsætter muligheden for nemt at kunne vende tilbage til hotellet i løbet af dagen.

Soho Boutique Catedral er et rigtig godt 4-stjernet hotel med elegante værelser i moderne boutiquestil. Her bor I komfortabelt og centralt. Servicen er virkelig god, og der er altid hjælp at hente i receptionen, hvis I har brug for hjælp til at finde en seværdighed eller en god lokal restaurant.

En af de detaljer, der gør opholdet til noget særligt, er hotellets tagterrasse, der er indrettet med en hyggelig bar og har udsigt til byens tage og Sevillas katedral. Det er det perfekte sted at nyde en drink efter en dag med mange oplevelser.

Hotellet har også en lille pool, hvor et svalende dyp kan være guld værd på varme dage.

SB CATEDRAL DOBLE (3)
SB CATEDRAL HAB DOBLE (2)
SB CATEDRAL DOBLE 2
SB CATEDRAL HAB DOBLE (7)
SB CATEDRAL DOBLE 4

Double Room Inkluderet

Double Room er et lyst og elegant værelse indrettet i moderne boutiquestil med varme trætoner, lyse gulve og rolige farver. Her er enten en stor dobbeltseng eller to enkeltsenge, et lille skrivebord, garderobe og et pænt badeværelse med bruser eller badekar. På værelset har I desuden aircondition, fladskærms-tv, minibar, gratis wifi, safetyboks og kaffe- og tefaciliteter. Det er et rigtig fint værelse til jer, der ønsker at bo centralt og komfortabelt på en storbyferie, hvor det meste af dagen tilbringes ude i Sevilla.

Værelset har plads til 2 personer.


SB CATEDRAL HAB TRIPLE 4
SB CATEDRAL HAB TRIPLE 3
SB CATEDRAL HAB TRIPLE 1

Triple Room Inkluderet

Triple Room har samme moderne og velholdte stil som hotellets øvrige værelser, men med lidt mere plads, så I kan bo tre sammen på en behagelig måde. Indretningen er enkel og elegant med gode senge, varme materialer og et pænt badeværelse, og værelset fungerer godt som base, når I kommer tilbage efter en dag i Sevillas gader. Her har I også aircondition, fladskærms-tv, minibar, gratis wifi, safetyboks samt kaffe- og tefaciliteter. En god løsning for venner eller en lille familie, der gerne vil bo centralt og samlet.

Værelset har plads til op til 3 personer.