Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Plaza De Toros De La Real Maestranza Shutterstock 2615896249
Sevilla og Málaga
Se galleri

Andalusiens charme i Sevilla og Málaga

  • Oplev to stemningsfulde andalusiske byer på én rejse
  • Først 4 nætter i Sevilla - derefter 4 nætter i Málaga
  • Seværdigheder, tapas og lune aftener i Sevilla
  • Picasso, stemning og strand i Málaga
  • I bor i hjertet af begge byer og kan gå til det hel
  • Inkl. flyrejse, bagage, tog, hoteller og morgenmad

9 dage fra kr. 7.425,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: København d. 01. dec. 2026

airport

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

  • Autotilbud - DK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse tur/retur med bagage
  • Lufthavnsskatter og flyafgifter
  • 4 nætter på ITC Sevilla by Soho Boutique*** i Double Room
  • 4 nætter på Soho Boutique Urban*** i Double Room
  • Morgenmad alle dage
  • Togrejse fra Sevilla til Málaga

Prisen inkluderer ikke

  • Taxa fra Sevilla Lufthavn til hotellet
  • Taxa fra hotellet til banegården i Sevilla
  • Taxa fra banegården i Málaga til hotellet
  • Taxa fra hotellet i Málaga til Málaga Lufthavn
  • Måltider ud over de nævnte
  • Entréer og udflugter
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. person)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Visum

Vi kontakter dig om dette

Rejsepapirer

Vi kontakter dig om dette

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Spanien eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere

Hotellerne på rejsen

På denne rejse bor i centralt i både Sevilla og Malaga - med alle de stores seværdigheder og dejlig stemning og mad indenfor rækkevidde.

Itaca Sevilla by Soho Boutique hotel
010 BK6A4995 Scaled
ITACA SEVILLA HALL (4)
ITACA SEVILLA DESAYUNADOR (1)
ITACA SEVILLA PISCINA (3)
ITACA SEVILLA DESAYUNADOR (3)
ITACA SEVILLA HALL (1)
ITACA SEVILLA PISCINA (1)
ITACA SEVILLA HALL (3)
ITACA SEVILLA DESAYUNADOR (4)
ITACA SEVILLA PISCINA (2)
PATIO 4 Scaled
Itaca Sevilla by Soho Boutique hotel
010 BK6A4995 Scaled
ITACA SEVILLA HALL (4)
ITACA SEVILLA DESAYUNADOR (1)
ITACA SEVILLA PISCINA (3)
ITACA SEVILLA DESAYUNADOR (3)
ITACA SEVILLA HALL (1)
ITACA SEVILLA PISCINA (1)
ITACA SEVILLA HALL (3)
ITACA SEVILLA DESAYUNADOR (4)
ITACA SEVILLA PISCINA (2)
PATIO 4 Scaled

Itaca Sevilla by Soho Boutique hotel

Sevilla, Spanien

4 overnatninger

Stemningsfuldt boutiquehotel i gammelt andalusisk palæ : Når I kommer inden for på Itaca Sevilla by Soho Boutique hotel (ITC Sevilla), så føles det lidt som at træde ind i en eventyrbog. Hotellet er indrettet i et gammelt andalusisk palæ med indre gård, der hele vejen rundt kantes af søjler og bue

...

Mere information om hotellet her
  • Afstand by
    0 meter

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Wifi
    Ja

  • Lufthavn
    25 min. (Sevilla)

  • Afstand by
    0 meter

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Wifi
    Ja

  • Lufthavn
    25 min. (Sevilla)

Entrada Hall Recepcion Soho Boutique Copia (3)
1732263219
Soho Boutique Urban (1)
DSCF1924 HDR
DSCF1921 HDR
1732263202
Detalle Sofa Recepcion Soho Boutique Copia
DSCF1863 HDR
Entrada Hall Recepcion Soho Boutique Copia (3)
1732263219
Soho Boutique Urban (1)
DSCF1924 HDR
DSCF1921 HDR
1732263202
Detalle Sofa Recepcion Soho Boutique Copia
DSCF1863 HDR

Soho Boutique Urban

Malaga, Spanien

4 overnatninger

Hyggeligt hotel i Soho-kvarteret nær havnefronten og den gamle bydel: Soho Boutique Urban ligger i Soho-kvarteret i Málaga, næsten midt imellem havnefronten og den gamle bydel. Det giver jer en rigtig god base, hvis I gerne vil have både byliv, seværdigheder, restauranter og strand inden for overs

...

Mere information om hotellet her
  • Afstand strand
    1600 meter

  • Afstand by
    0 meter

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    10 km

  • Afstand strand
    1600 meter

  • Afstand by
    0 meter

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    10 km

Rejseplan

På denne rejse kombinerer I to af Andalusiens mest stemningsfulde byer. I kan se frem til masser af oplevelser, lune aftener med folkeliv og atmosfære, god mad og vin samt tid til at slappe af ved havet. I indleder med 4 nætter i Sevilla og tager derefter toget til Málaga, hvor de sidste 4 nætter venter. Det er en rejse, hvor to meget forskellige byer tilsammen giver jer noget af det bedste ved Andalusien.

Plaza de España, Sevilla, Spanien
Plaza de España i Sevilla

Rejsen kort fortalt

Sevilla og Málaga er to byer, der på hver sin måde giver jer noget af det bedste ved Andalusien. I Sevilla bor I midt i den gamle bydels labyrint af brolagte gader med de fleste af byens store seværdigheder inden for gåafstand. Om aftenen løfter stemningen sig yderligere, når duften af mad fylder gaderne, og de lokale søger mod tapasbarer og torvepladser for at få en bid, et glas vin og en sludder.

Efter 4 nætter i Sevilla tager I toget videre til Málaga. Det er tid til et sceneskift. I Málaga bor I centralt, midt mellem havnefronten og den gamle bydel, så I har let adgang til den gamle bydels hyggelige gader, byens museer og seværdigheder, havnepromenaden og den nærmest endeløse række af restauranter. Og så ligger byen ud til Middelhavet, så på varme dage kan I lade oplevelser glide over i strandtid og afslapning. 

Det er netop forskellene mellem de to byer, der gør denne kombination til noget særligt. Sevilla giver jer historiske seværdigheder, tapas og lune aftener med masser af folkeliv. Málaga giver jer havet, lyset og en lettere rytme med strandtid og let feriestemning på den sidste del af rejsen.

Busy Restaurant Courtyard In Sevilla, Spain With Traditional Moorish Arches Shutterstock 1508657483
Restaurant i Sevilla

Ankomst til Sevilla

Så er det blevet dagen, hvor I rejser til Andalusien. Når I lander i Sevilla, er det letteste og hurtigste at tage en taxa ind til hotellet. Kort efter står I midt i Sevillas gamle bydel, hvor de smalle gader med butikker, tapasbarer og hyggelige torvepladser straks fortæller jer, at Sevilla er en by, der skal opleves til fods.

Når I har sat bagagen på hotellet, er det oplagt at gå en første tur i Centro Histórico. I behøver ikke have en plan. Det bedste er næsten bare at gå ud i gaderne og lade byen folde sig ud. Gå på opdagelse. De store seværdigheder kan sagtens vente. I har tid nok. Så nyd stemningen og tillad jer selv en pause på en fortovscafé med et glas vin, et par tapas og udsigt til byens liv.

Når mørket falder på, løfter stemningen sig yderligere. Tapasbarerne fyldes med mennesker, stemmer og klirren af tallerkener og glas. Folk samler sig om aftensmad og vin ved borde, der er stillet op i de smalle brolagte gader og på byens torvepladser. Det summer af liv overalt, og det dufter af mad og krydderier. Aftenerne i Sevilla bliver en stor del af oplevelsen og noget af det, I vil fortælle om, når nogen senere spørger til jeres rejse til Andalusien.

> Tapasbarer i Sevilla
> Rooftop bars i Sevilla

Sevilla Katedral Shutterstock 2577670781
Katedralen i Sevilla

Sevilla i eget tempo

Der er to seværdigheder i Sevilla, som I ikke må gå glip af. Den ene er byens storslåede katedral, som på mange måder fortæller historien om Andalusiens kulturelle rødder. Sevilla blev erobret af araberne i 711 og var en del af det mauriske rige helt frem til 1248, hvor byen blev generobret. Da de kristne indtog Sevilla, lå den store moské her på pladsen. I dag er Giralda, det gamle minarettårn, det tydeligste minde om den tid. Og så kan I opleve verdens største gotiske katedral.

Det er en wow-følelse at træde indenfor under de enorme hvælvinger, hvor folk går rundt i stilhed og ser nærmere på katedralens mange skatte. Den gyldne altertavle i Capilla Mayor er én. Columbus’ gravmæle et andet. I 1503 fik Sevilla kongeligt monopol på handlen med de nye besiddelser mod vest, og det gjorde byen til en af Europas rigeste og vigtigste handelsbyer.

> Bliv klog på maurerne i Spanien
> Mød regenterne, der smed maurerne ud af Spanien: Ferdinand og Isabella

Real Alcázar, Sevilla, Spanien
Real Alcázar i Sevilla

Kongepaladset Real Alcázar

Den anden store seværdighed, som efter vores mening er et must, er det gamle kongepalads Real Alcázar, der ligger blot få minutters gang fra katedralen. Bag de vældige mure finder I et palads, hvor kristen og arabisk arkitektur og kultur smelter sammen i et betagende univers af søjlegårde, springvand, farvede kakler og grønne haver.

Der er også et par praktiske ting, der er gode at have med. Både i katedralen og i Real Alcázar kan I leje en audioguide og få historier og anekdoter med undervejs, mens I går rundt i jeres eget tempo. Vil I undgå kø, er det en god idé at købe billetterne online hjemmefra. Og overvej også, om I vil tage de to store seværdigheder på hver sin dag. Det kan sagtens give god mening.

Santa Cruz

Har I lyst til bare at gå rundt i gaderne og udforske byen, er Santa Cruz-kvarteret oplagt. Her snor de smalle gader sig mellem hvidkalkede huse, små pladser og skyggefulde hjørner, hvor det er oplagt at sætte sig til frokost. Bag facaderne gemmer der sig klassiske andalusiske gårdhaver med kakler, søjler, blomster og springvand. De står ikke på listen over byens største seværdigheder, men det er en oplevelse, I ikke må snyde jer selv for. Skal vi anbefale to, så gå efter Casa de Pilatos og Palacio de las Dueñas.

Tyrefægterarenaen I Sevilla Shutterstock 79056013
Sevillas smukke tyrefægterarena

Toros de la Real Maestranza

Læg også vejen forbi Plaza de Toros de la Real Maestranza, som er en af Spaniens mest kendte tyrefægterarenaer. Selve arenaen er smuk i sig selv, men her ligger også et virkelig spændende museum, hvis I gerne vil forstå, hvilken rolle tyrefægtningen har spillet i Sevillas og Andalusiens historie. Der er desuden audioguide, så I kan gå rundt i jeres eget tempo og tage det hele ind undervejs.

Plaza De Espana Sevilla Shutterstock 2444980943
Den spanske plads

Plaza de España

Den smukke plads Plaza de España hører også naturligt hjemme blandt byens store seværdigheder. Den store halvcirkel af pavilloner, de små broer over kanalen, tårnene og de farvede kakler gør pladsen til en af Sevillas mest særprægede. Lige ved siden af ligger María Luisa Park, hvor brede alléer, springvand og høje træer giver jer en grønnere og roligere side af byen.

Endelig er det oplagt at tage en tur over Guadalquivir til Triana, det gamle arbejderkvarter på den anden side af floden. Her skifter Sevilla karakter. Gaderne føles mere lokale og ligefremme, og kvarteret er et godt sted at lede efter et originalt sted med spansk guitarmusik eller flamenco.

Mellem seværdighederne er der også plads til bare at slå jer ned et godt sted, bestille et par småretter og lade aftenen glide forbi i jeres eget tempo. I Sevilla behøver man ikke altid så meget mere. Bordene trækkes ud i de brolagte gader og på torvepladserne, tjenerne smyger sig mellem gæsterne med tallerkener og glas, og rundt omkring i byen fortsætter aftenen længe efter, at solen er gået ned.

> Få inspiration til flere oplevelser i Sevilla
> Se dagsture fra Sevilla

Togrejse til Málaga

Efter 4 overnatninger i Sevilla tager I toget videre til Málaga. Det er tid til et sceneskift. Fra Sevillas tapasbarer og virvar af smalle gader går turen mod Middelhavet, hvor en anden rytme venter. Togrejsen tager omkring 3,5 time, hvor I kan læne jer tilbage og lade det andalusiske landskab glide forbi udenfor.

Ved ankomsten til Málaga tager I en taxa fra banegården til hotellet, der ligger perfekt midt mellem havnefronten og den gamle bydel.

Herfra er det oplagt at tage en første tur ud i byen. Málaga er på mange måder mere åben, lys og let i stemningen end Sevilla. Den gamle bydel er fuld af liv med små pladser, butikker, restauranter og museer. De to gamle borge Gibralfaro og Alcazaba knejser over byen, og på havnefronten og langs strandpromenaden er folk ude at gå tur.

På varme dage er det oplagt at tilbringe nogle timer på stranden efter en dag med oplevelser. En drink på havnefronten eller en af byens tagterrasser er desuden en god måde at indlede aftenen på, inden I går ud og spiser middag. I Málaga, som i Sevilla, bliver det sværeste ofte at finde ud af, hvilken af de mange hyggelige restauranter det skal være.

Malaga, Costa del Sol, Spanien

Málaga i jeres eget tempo

I har nu tre hele dage til at opleve Málaga. Det giver jer god tid til både at nyde stemningen i byen, opleve de største seværdigheder og finde vej til stranden, når solen står højt, og I får lyst til en pause og lidt ferietid.

Det er oplagt at begynde i den gamle bydel, hvor kirker, butikker, restauranter og museer ligger tæt. Her mærker I hurtigt, at Málaga er en by, man falder let til i. Gaderne er fulde af liv, og rundt omkring åbner byen sig i små pladser, der nærmest indbyder til, at man lige sætter sig ned ved en fortovscafé og bare lader byens liv passere forbi.

Et godt sted at begynde er Alcazaba, den gamle mauriske fæstning, der ligger hævet over byen. Herfra er der udsigt over Málaga, havnen og Middelhavet, og lige nedenfor ligger det romerske teater som et andet tydeligt spor af byens lange historie. Har I lyst, kan I også fortsætte op til Gibralfaro, hvor udsigten bliver endnu større, og hvor man for alvor får fornemmelsen af, hvordan byen ligger mellem havet og bjergene.

Málaga er også Picassos by, og har I lyst til kunst og kultur, er Picasso-museet et oplagt stop. I kan også lægge vejen forbi Mercado Central de Atarazanas, hvor lokale handler fisk, frugt, skinker og grønt, og hvor stemningen er mere hverdagsnær end poleret. Det er den slags steder, der viser en mere hverdagsnær side af Málaga.

> Få inspiration til oplevelser i Malaga

Malagueta Beach Malaga Shutterstock 2424971951 (1)
Malagas dejlige strande

Malagas strande

Når solen står højt, er det oplagt at lade byen vige lidt og søge mod stranden. I Málaga ligger det hele så tæt, at en formiddag med seværdigheder nemt kan glide over i et par afslappede timer ved vandet. Netop det er noget af det, der gør byen så behagelig. I kan få kultur, byliv og strand på samme dag, uden at I behøver at forcere noget.

Har I lyst til at opleve lidt mere af byens lokale side, kan I tage ud mod Pedregalejo eller El Palo, hvor folk går tur langs strandpromenaden, og hvor restauranterne ligger side om side med udsigt til vandet. Herude er stemningen afslappet og uprætentiøs, og det er et godt sted at sætte sig med frisk fisk og et glas vin, mens aftenen falder på.

> Se vores guide til Malagas strande

Når aftenen kommer, ser I en ny side af Málaga. Folk mødes på pladserne, restauranterne fyldes, og ved havnefronten er der stadig liv længe efter, at solen er gået ned.

Most Famous View Of The Alhambra And Generalife Monumental Complex At Granada, Spain Shutterstock 1787399096
Alhambra i Granada

Oplev mere af Andalusien

I kan også vælge at bruge en af dagene på en større udflugt. Granada og Alhambra er en klassisk mulighed fra Málaga, og Ronda er en anden, hvis I gerne vil opleve den dramatiske kløft og den gamle bro. Men det fine ved Málaga er også, at I ikke behøver tage nogen steder hen. Byen kan sagtens bære, at I bare bliver i Málaga, går lidt på opdagelse, spiser godt og tager det hele lidt, som det kommer.

> Få inspiration til oplevelser i Granada

Bonusoplevelser i påsken

Er I så heldige, at kan rejse til Sevilla og Malaga i påsken, så venter her oplevelser helt ud over det sædvanlige. Påskefejringen i Spanien er stor - og allerstørst i netop Malaga og Sevilla.

Hjemrejse fra Málaga

Når tiden er inde, tager I en taxa fra hotellet til Málaga Lufthavn. Turen er kort og enkel, og snart begynder rejsen hjem.

I rejser hjem med minder fra en ferie med tapas og folkeliv i Sevilla og hav, lys og strandtid i Málaga.

Sevilla Barrio Santa Cruz Shutterstock 1322035481
Real Alcázar, Sevilla, Spanien
Se alle rejser til:
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os