Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Plaza de España, Sevilla, Spanien
Rejser til Sevilla - Se vores udvalg af rejser her

Praktisk information om rejser til Sevilla

INDEN AFREJSE


Pas og visum

Som dansk statsborger skal I medbringe gyldigt pas ved indrejse i Spanien. Der kræves som udgangspunkt ikke visum ved almindelige turistophold. I kan finde opdateret information om pas og indrejse på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Som rejsebureau udsender vi desuden vigtig information om pas og indrejse i forbindelse med et tilbud på en rejse.

Vaccinationer

Som rejsebureau må vi ikke rådgive om vaccinationer. Vi anbefaler derfor, at I søger råd og vejledning hos egen læge eller en rejsemedicinsk klinik. Hos Statens Serum Institut finder I de aktuelle anbefalinger om vaccinationer til forskellige rejsemål.

Det blå EU-sygesikringskort

Vi anbefaler at du har det blåsikringskort med når du rejser til Spanien. Det blå EU-sygesikringskort giver adgang til nødvendig offentlig læge- og hospitalsbehandling i Spanien på samme vilkår som borgere i landet. Kortet erstatter ikke en privat rejseforsikring og dækker blandt andet ikke nødvendigvis behandling på private hospitaler eller hjemtransport til Danmark.

Rejseforsikring

Vi anbefaler altid, at rejsende tegner en rejseforsikring – også ved rejser inden for EU. Det blå EU-sygesikringskort erstatter ikke en rejseforsikring, som blandt andet kan give dækning ved sygdom, uheld, hjemtransport og andre uforudsete hændelser på rejsen. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring.

Situationen i landet

Vi opfordrer jer altid til at undersøge den aktuelle situation i det land, I skal rejse til. På Udenrigsministeriets hjemmeside finder I rejsevejledninger og aktuelle råd til danske rejsende.

CHECK-IN

Online check-in

Mange flyselskaber tilbyder online check-in før afrejse. Hvornår check-in åbner, varierer fra flyselskab til flyselskab, og vi anbefaler derfor, at I undersøger reglerne hos det flyselskab, I skal rejse med. Hertil anbefaler i tjekker jeres aktuelle rejseplan, I har modtaget sammen med jeres køb afrejsen via app'en www.checkmytrip.com.

Fremmøde

På afrejsedagen anbefaler vi, at I møder op i lufthavnen i god tid. Den anbefalede mødetid kan variere afhængigt af lufthavn, flyselskab og destination. Vi anbefaler derfor, at I inden afrejse undersøger den aktuelle anbefaling på lufthavnens hjemmeside.

Bagageregler

Reglerne for både indchecket bagage og håndbagage varierer afhængigt af flyselskab og billettype. Se derfor altid jeres rejsedokumenter og flyselskabets hjemmeside for de aktuelle regler om antal, vægt og størrelse.Vi anbefaler desuden, at I har en rejseforsikring, der dækker ved forsinket eller bortkommen bagage.

Håndbagage

Vær opmærksom på de gældende regler for væsker og andre genstande i håndbagagen. Reglerne kan ændre sig og kan variere mellem lufthavne, og vi anbefaler derfor, at I undersøger de aktuelle sikkerhedsregler i den lufthavn, I rejser fra. Hvis I medbringer medicin, kan der gælde særlige regler. Det kan derfor være en god idé at medbringe relevant dokumentation for medicinen.

PÅ FLYREJSEN

ANKOMST

Mangler jeres bagage ved ankomst, skal I kontakte flyselskabet eller deres handlingagent i lufthavnen og anmelde den manglende bagage, inden I forlader bagageområdet. Kontakt desuden jeres rejseforsikringsselskab og gem den dokumentation, I får udleveret.

Modtagelse og transfer

Hvis der indgår transfer i jeres rejse, vil information om mødested og transport fremgå af jeres rejsedokumenter.

Turistskat og lokale gebyrer

Vær opmærksom på, at der flere steder i Spanien opkræves lokale turistskatter eller andre overnatningsafgifter. Beløbet varierer afhængigt af destination, hoteltype og opholdets længde og betales ofte direkte på hotellet.

I SPANIEN

Tidsforskel

På det spanske fastland og De Baleariske Øer er der ingen tidsforskel i forhold til Danmark. På De Kanariske Øer er tiden én time efter Danmark.

Valuta

Valutaen i Spanien er euro (EUR).

Betaling og kreditkort

Betaling med internationale kredit- og betalingskort er meget udbredt i Spanien og accepteres på de fleste hoteller, restauranter og i butikker. Det kan dog være en god idé at have lidt kontanter med til mindre indkøb, markeder og steder, hvor kortbetaling ikke er mulig.

Drikkevand

Vandet fra hanen er som udgangspunkt drikkeligt i Spanien. Smag og kvalitet kan dog variere fra område til område, og mange vælger derfor flaskevand.

Elektricitet, mobiltelefoni og internet

Spanien har 230 volt, og danske stik kan som udgangspunkt bruges uden adapter. Mobil- og internetdækningen er generelt god, men kan variere i mere afsidesliggende områder.

Drikkepenge

Drikkepenge er ikke et krav i Spanien, men det er almindeligt at runde beløbet op eller give lidt ekstra på restauranter og caféer, hvis I har været tilfredse med servicen.

Klima

Klimaet varierer betydeligt alt efter, hvor i Spanien I rejser. Somrene er generelt varme og tørre i store dele af landet, mens temperatur og nedbør varierer mellem blandt andet det nordlige Spanien, Middelhavskysten og De Kanariske Øer. Det er derfor en god idé at undersøge vejret og klimaet på netop den destination, I skal besøge.

Sprog og lokale skikke

Spansk er det officielle sprog i hele landet, men flere regioner har også egne officielle sprog, blandt andet catalansk, baskisk og galicisk. I de større byer og turistområder taler mange engelsk, mens engelskkundskaberne kan være mere begrænsede uden for de mest besøgte områder.

Lokal transport

Spanien har generelt gode muligheder for offentlig transport. I de større byer findes busser, tog og flere steder metro, mens det omfattende jernbanenet gør det muligt at rejse mellem mange af landets større byer.

HJÆLP PÅ REJSEN

Hvis der mod forventning skulle opstå problemer på rejsen, så kontakt i første omgang vores lokale samarbejdspartner, hvis en sådan indgår i jeres rejse. De vil gøre deres bedste for at hjælpe jer.I er naturligvis også velkomne til at kontakte os i vores åbningstid.
 
E-mail: kundeservice@cpt.dk
Telefon: +45 86 13 77 44
Åbningstid: Mandag–fredag kl. 09.00–16.30

Ved akutte nødstilfælde uden for vores normale åbningstid kan Check Point Travel kontaktes på nødtelefon: +45 69 13 31 11

HJEMREJSE

Check-in

Mange flyselskaber tilbyder online check-in før hjemrejsen. Se de aktuelle muligheder og tidsfrister hos det flyselskab, I rejser med.

Fremmøde i lufthavnen

I forhold til hjemrejsen er det en god idé, at I ankommer til lufthavnen i god tid inden afrejsetidspunktet – gerne 2 timer før. Vi anbefaler, at I tjekker den aktuelle rejseplan på www.checkmytrip.com

 

Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os

Siden er sidst opdateret 22. juni 2026