★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Drømmer I om en lækker familieferie, hvor I får lov til at opleve to skønne stranddestinationer i Sydthailand? Så er denne rejse til Krabi og Koh Lanta det oplagte valg. Rejsen byder på lækrestrandhoteller og fantastiske muligheder for snorkling og øhop til lokale markeder og landsbyliv.
Først får I 7 nætter på det 4-stjernede Aonang Villa Resort i Aonang, der er en af de hyggeligste byer i Krabiområdet. Hotellet har en fantastisk beliggenhed ned til stranden, og I har byens strandpromenade, restauranter og forretninger indenfor gåafstand. I kan hygge jer ved poolen eller tage med en longtailbåd til en af de nærliggende strande, hvis I har lyst til at prøve noget nyt. Derudover er der mange fine udflugter både til lands og til vands, så her kan I få både oplevelser og afslapning.
Fra Aonang er der kun et par timers transport til jeres hotel på øen Koh Lanta. Her skal I bo på det skønne 4-stjernede Rawi Warin Resort & Spa, der ligger på et bakkedrag med udsigt til stranden og det lyseblå hav. Hotellet er utroligt populært hos både familier og par, der giver topkarakter til værelserne, hotellets faciliteter, maden og ikke mindst personalets service og imødekommenhed. Hvis I ellers kan løsrive jer fra stedet, så er der også på Koh Lanta mange gode udflugtsmuligheder.
I rejser fra Danmark til Bangkok og har måltider, drikkevarer og bagage inkluderet. Der serveres aftensmad og morgenmad på turen til Bangkok, og der er mulighed for at se film, tv og høre musik, hvis I har lyst til lidt underholdning. I lander i Bangkok tidligt om morgenen næste dag, og efter en mellemlanding flyver I videre til Krabi i Sydthailand.
I Krabi venter jeres chauffør på jer i lufthavnen. Herfra er der kun en kort køretur til jeres hotel, der ligger ned til stranden i den hyggelige badeby, Aonang.
Aonang Villa Resort ligger helt nede ved stranden, og her bor I med byens strandpromenade, butikker og restauranter i gåafstand fra hotellet. Det 4-stjernede hotel har to swimmingpools (og børnepool) med masser af parasoller og liggestole. Der er restaurant med udsigt til stranden og havet, en spa med mulighed for at forkæle sig selv med en gang massage og et fitnesscenter til de aktive. Alt i alt en skøn ramme om en ferie med mulighed for både afslapning og oplevelser.
Fra stranden ved hotellet kan I hoppe på en lokal longtail-båd og sejle ud til andre strande i området – fx Railay Beach. Det er den slags udflugt, der er nem at få til at passe ind: Tag et håndklæde med fra hotellet, sejl afsted, og brug dagen på at bade, gå langs stranden og finde en lille restaurant i skyggen til en let frokost og noget koldt i glasset, før I vender tilbage til Ao Nang igen.
Hvis I vil bytte sand mellem tæerne ud med maske og snorkel, kan I booke en snorkeltur og opleve koralrev, tropeøer og farverige fisk. Den type tur giver en skøn kontrast til feriedage ved poolen: flere stop undervejs, tid i vandet og små pauser på øerne – og så hjem, hvor I stadig kan nå en afslappet aften i Ao Nang.
Vil I have en dag, der føles helt anderledes end strandlivet, kan I tage til Wat Tham Seua, som ligger i en dal mellem grønklædte bjerge. Området har klippehuler, hvor nogle gemmer på buddhastatuer, og I kan også være heldige at se aber omkring templet. Har I energien (og lysten), kan I tage udfordringen op med de 1.237 trappetrin til toppen – en hård tur, men belønningen er en udsigt, der gør den svedige opstigning det hele værd
I afhentes på hotellet af jeres chauffør. Fra Aonang er der kun et par timers transport med bil og båd til hotellet på Koh Lanta. Her skal I bo på det skønne 4-stjernede Rawi Warin Resort & Spa, der ligger på et bakkedrag med udsigt til stranden og det lyseblå hav. Hotellet er utroligt populært hos både familier og par, der giver topkarakter til værelserne, hotellets faciliteter, maden og ikke mindst personalets service og imødekommenhed. Hvis I ellers kan løsrive jer fra stedet, så er der også på Koh Lanta mange gode udflugtsmuligheder.
Her kan I tage dagene i et ekstra behageligt tempo. Resortet har tre swimmingpools, hvoraf én ligger med flot udsigt mod havet – og derudover en særlig “hav-pool” ude for enden af en flydende badebro. Når varmen føles høj, kører der små golfbiler rundt på området, så I nemt kan få et lift mellem de forskellige dele af resortet.
Overvej en aftentur til den gamle bydel i hovedbyen Saladan, der også har et livligt natmarked. Eller tag med på en snorkeltur til nogle af de omkringliggende øer for at opleve revene og de mange farverige fisk.
Hvis I har lyst til at opleve en mere autentisk og rolig side af Koh Lanta, kan I tage på udflugt til Koh Lanta Old Town på østkysten. Her ligger de klassiske træhuse på pæle ud mod vandet, og atmosfæren er helt anderledes end på vestkystens strande: stille gader, små caféer, lokale butikker og en fornemmelse af, at tiden går lidt langsommere. Det er også her, I kan få et indblik i øens historie og den lokale blanding af thailandsk, kinesisk og havsigøjnerkultur – perfekt som en halvdagstur, hvor I slentrer, spiser frokost med udsigt til bugten og tager billeder af de smukke pælehuse i eftermiddagslyset.
Vil I have en udflugt med natur og lidt eventyr, kan I vælge en tur, hvor I padler i kajak ind i en grotte og gennem smalle passager, som åbner sig til skjulte rum/laguner undervejs (afhængigt af rute og vandstand). Turene foregår typisk i roligt tempo, ofte i mangroveområder eller langs klippekyster, hvor I kommer tæt på naturen og får en helt anden oplevelse end fra en båd. Det er en skøn aktivitet, hvis I gerne vil være aktive et par timer, uden at det bliver for hårdt – og samtidig få en “wow-oplevelse”, når I glider ind i grotten og ser lyset ændre sig omkring jer.
Jeres chauffør afhenter jer på hotellet på et aftalt tidspunkt. Så går turen til lufthavnen i Krabi, og hjemrejsen kan begynde. I flyver til Bangkok og har en mellemlanding, inden I sætter kurs mod Danmark.
Tidlig morgen ankommer I til Danmark efter en fantastisk ferie i Thailand.
1
Krabi
7 nætter:
Dramatiske klipper, tropeøer og smukke strande
2
Koh Lanta
5 nætter:
Den berømte flotte stand på Koh Lanta
Badeferie med Krabi og Koh Lanta
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Afrejse: København d. 07. maj 2026
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Det er ikke nødvendigt med visum på denne rejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Thailand.
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Thailand eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere