ELEPHANT HILLS - En luksuriøs junglelejr beliggende i Thailands flotteste nationalpark, Khao Sok
Bangkok, Khao Sok og Khao Lak Pakken inkluderer fly, hoteller, morgenmad, helpension ved Elephant Hills og lokal privat transport
Se galleri

Bangkok, Khao Sok og Khao Lak

INDEN AFREJSE

Pas og visum

Alle skal have et personligt, gyldigt pas ved indrejsen til Thailand. Dette gælder også for børn. Den rejsende er selv ansvarlig for at have et gyldigt pas. Passet skal være gyldigt minimum 6 måneder efter hjemkomst. Der kræves ikke visum til Thailand for danske statsborgere, medmindre opholdet i landet overstiger 1 måned. Ved ankomsten til Thailand får du et stempel i dit pas.

Vaccinationer

Som rejsebureau må vi ikke rådgive om vaccinationer, hvorfor det er vigtigt at opsøge en rejsemedicinsk klinik eller din egen læge for råd og vejledning. Hos Statens Serum Institut finder du anbefalinger om vaccinationer til alverdens rejsemål.

Rejseforsikring

Vi anbefaler altid, at rejsende tegner en rejseforsikring. Når I rejser til Thailand, er I ikke dækket af det gule sygesikringsbevis. Vi anbefaler derfor at tegne en rejseforsikring, der dækker sygdom og hjemtransport. Det kan blive en meget dyr fornøjelse, hvis I skal have sygebehandling på et hospital eller får brug for hjemtransport uden at være forsikret.

Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring

Situationen i Thailand

Vi opfordrer jer altid til at undersøge den nuværende situation i det land, I har planer om at rejse til. Dette gøres bedst på Udenrigsministeriets hjemmeside, som indeholder råd og oplysninger til danske rejsende i en række lande og områder med særlig risiko på grund af krig, fare for terrorisme, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, kriminalitet og lignende.

CHECK-IN

Online Check-in

Mange flyselskaber har i dag online checkin på deres hjemmeside, som kan foretages fra 12 timer til flere dage før afrejse.

Fremmøde

På afrejsedagen anbefaler vi fremmøde minimum 2 timer før afgang. Da det kan variere på de forskellige luftfartsselskaber og i de enkelte lufthavne, anbefaler vi, at I undersøger den anbefalede mødetid på lufthavnens hjemmeside:

Bagageregler

Generelt er det tilladt at medbringe 20 kg bagage pr. rejsedeltager og 7 kg håndbagage. Reglerne kan dog variere fra flyselskab til flyselskab, og vi anbefaler derfor, at I går ind og undersøger de aktuelle regler på luftfartselskabets hjemmeside. Vi anbefaler desuden, at I tegner en bagageforsikring, da både luftfartsselskabets og vores ansvar er begrænset ved forsinket eller bortkommen bagage.

Håndbagage

Husk at eventuelle væsker i håndbagagen skal være pakket i en 1 liters plasticpose med lynlåslukning, inden I stiller jer i kø ved sikkerhedskontrollen. Hver beholder må max indeholde 100 ml pr. stk. (max 1 liter i alt). Posen skal fremvises for sikkerhedspersonalet. Medicin fremstillet som væske, gelé eller lignende flydende former er undtaget fra reglerne for væsker i håndbagage. Det anbefales, at I allerede inden rejsen skaffer dokumentation for, hvilken medicin I medbringer i jeres bagage.

PÅ FLYREJSEN

Tax free

Vi gør opmærksom på, at toldfri varer i håndbagagen i form af væsker (parfume, kosmetik, cremer, spiritus m.m.) konfiskeres i forbindelse med flyskift i Europa. Det er som regel muligt at handle toldfrie varer i forbindelse med den sidste mellemlanding og/eller om bord på flyet, inden I når slutdestinationen.

ANKOMST

Manglende bagage

Mangler I jeres bagage ved ankomsten, skal I kontakte luftfartsselskabet, inden I forlader lufthavnen. Kontakt desuden jeres forsikringsselskab for at søge om økonomisk kompensation.

Modtagelse

En repræsentant for vores agent i Thailand står klar til at modtage jer ved ankomsten til Thailand.

I THAILAND

Tidsforskel

Thailand er 5 eller 6 timer foran i forhold til Danmark, afhængig af sommer- og vintertid.

Valuta

Møntfoden i Thailand er Thai Baht og forkortes THB. Se bahtens aktuelle kursværdi på Nationalbankens hjemmeside.

Kreditkort

Internationale kreditkort kan bruges mange steder i Thailand. Dog vil I opleve, at mange mindre butikker og kiosker ikke tager imod kreditkort. Det samme gælder markedsboder og taxaer. Derfor bør I hæve nogle kontanter til småkøb undervejs. Benyt helst de hæveautomater, der findes i forbindelse med banker. Eller vær meget opmærksom på at dække jeres pinkode, hvis I benytter maskinerne på gaden. Der er en max grænse for hvor mange kontanter, der kan hæves pr dag. Grænsen afhænger af korttype og jeres bank. I kan med fordel høre jeres bank inden afrejse.

Drikkevand

I bør ikke drikke vandet fra hanerne, men udelukkende købe vand på flaske. En kildevand koster ikke ret meget og kan købes overalt.

Elektricitet, mobiltelefoni og internet

I Thailand er strømstyrken 220 volt. Men stikkene er anderledes end i Danmark, hvorfor en adapter er nødvendig. Disse kan medbringes hjemmefra eller købes billigt i lokale supermarkeder og kiosker. Vær forberedt på, at der nogle steder er dårlig dækning på mobiltelefonen - i særdeleshed omkring regnskove og udenfor storbyerne. Et godt råd er at sende dig selv en e-mail med vigtige oplysninger, som dit pasnummer, kørekort, telefonnummer til spærring af dit kort, afgangstidspunkter på flybilletter. Således kan du hurtigt skaffe dig adgang til disse oplysninger, hvis du skulle være så uheldig at blive udsat for tyveri.

Drikkepenge

I Thailand giver man normalt ikke drikkepenge. Det sagt vil drikkepenge for en god oplevelse altid blive værdsat.

Klima

Sammenlignet med Danmark er klimaet i Thailand varmt og med høj luftluftighed. Vejret varierer alt efter hvor i landet, I befinder jer. Men generelt er den tørreste tid i Thailand fra november til marts.

Påklædning

Skal I besøge templer eller andre hellige steder i Thailand, skal I huske at dække både knæ og skuldre. Nogle steder – såsom Grand Palace i Bangkok – kan det være nødvendigt at have lange bukser og en langærmet trøje på. Derudover er det vigtigt at tage sine sko af, hvis man skal ind i en bygning, der indeholder buddhafigurer. Dette gøres for at vise respekt for religionen i landet.

Lokal transport

I Thailand er det næsten umuligt ikke at støde på en tuk tuk. De er ikke det sikreste transportmiddel, men de er til gengæld forholdsvis billige. Aftal altid en pris med chaufføren på forhånd og betal først ved slutdestinationen. I vil opleve, at tuk tuk chaufførerne kan finde på at forslå at tage jer til steder eller butikker, hvor I ikke har været før. Lad være med at acceptere disse tilbud, da chaufføren får provision for at køre jer derhen. Et alternativ til en tuk tuk taxa er de almindelige taxaer. Denne transportform er mere sikker og ofte billigere. Tag dog generelt ikke taxaer, der holder ved turistattraktioner, da disse ofte er dyrere end dem I selv prajer. Startgebyret bør være omkring 35 Baht. 

HJÆLP PÅ REJSEN

Hvis der mod forventning skulle opstå problemer med rejsen, så kontakt i første omgang vores lokale rejsearrangør, der vil gøre sit bedste for at hjælpe jer. Ellers er I naturligvis også velkomne til at kontakte os i åbningstiden. I kan skrive til os på cpt@cpt.dk eller ringe til os på +45 86 13 77 44. Check Point Travel har åbent mandag til fredag fra kl. 09.00 til kl. 17.00 I særlige nødstilfælde udenfor kontorets normale åbningstid kan vi kontaktes på nødtelefonnummer +45 69 13 31 11

HJEMREJSE

Genbekræftelse

Genbekræftelse af hjemrejsen kræves kun af få flyselskaber. Det skal ske senest 72 timer før afgang enten direkte ved flyselskabet eller din rejsekonsulent. Er det ikke nødvendigt at genbekræfte din hjemrejse, råder vi dig til at følge eventuelle ændringer på www.checkmytrip.com.

Check-in

I forhold til hjemrejsen er det en god idé, at I ankommer til lufthavnen i god tid inden afrejsetidspunktet – gerne 2½ time før. Vi anbefaler, at I tjekker den aktuelle rejseplan på www.checkmytrip.com.

Bangkok, Khao Sok og Khao Lak

  • I får storby, jungle og strand
  • 2 nætter på 4-stjernet hotel i Bangkok
  • 2 dages luksussafari i Khao Sok National Park
  • Junglevandring, kanotur og elefanter
  • 9 nætter på 4-stjernet strandresort i Khao Lak
  • Inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad

kr. 11.700,-

15 dage fra kr. 10.800,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: København d. 30. aug 2020

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Vælg afrejsedato

Sender oplysninger...
Der skete en fejl under behandlingen af din ordre.

Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular

Kontakt os her

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

Sådan!

Vi har sendt et tilbud til dig.
Du finder det i din indbakke ganske snart.

OK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark - Thailand t/r inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Indenrigsfly Bangkok – Phuket t/r
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Transport fra Bangkok Lufthavn til hotel i Bangkok 
  • 2 nætter i Bangkok på Centre Point Silom**** i Deluxe Room inkl. morgenmad (v/2 voksne og 2 børn får I et Family River View-værelse med 2 dobbeltsenge)
  • Transport fra hotel i Bangkok til Bangkok Lufthavn
  • Transport fra Phuket Lufthavn til hotel i Khao Sok
  • 2 dage/1 nat i Khao Sok på Elephant Hill Camp**** i luksustelt inkl. helpension og udflugter (v/2 voksne og 2 børn får I 1 dobbeltseng og 2 madrasser på gulvet)
  • Opholdet ved Khao Sok inkluderer følgende oplevelser/udflugter:
    Dag 1: Efter indkvartering møder I stedets elefanter, og I er med til at fodre og vaske dem. Herefter kano-safari på Sok-floden. Om aftenen er der fælles middag i den stråtækte fællesbygning, og der vil også være danseopvisning og demonstration af madlavning.
    Dag 2: Jungle-trekking til fods gennem regnskoven. Frokost inden turen går til Khao Lak.
  • Transport fra hotel i Khao Sok til hotel i Khao Lak
  • Badeferie:
  • 9 nætter i Khao Lak på Apsara Beachfront Resort & Villa**** i Superior Room inkl. morgenmad (v/2 voksne og 2 børn får I et Family Deluxe Room med 2 dobbeltsenge)
  • Transport fra hotel i Khao Lak til Phuket Lufthavn

Prisen inkluderer ikke

  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Det er ikke nødvendigt med visum på denne rejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Thailand.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Thailand eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-17)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning

Babyer er som hovedregel gratis at have med. Husk dog at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
JUNGLEVANDRING - Elephant Hills stedkendte naturguider tager jer med på junglevandring i Khao Sok Nationalpark
Bird eye view1.jpg
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os