Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
The Peri Hua Hin Pool 02
Swimming-poolen er en sand oase omgivet af små afsnit med afslappende solsenge
Chow Mong 01
Stemningen er fantastisk på Chow Mong, hvor I også kan nyde jeres morgenbuffet.
Superior Room 04
De skønne Superior rooms er vores lead-in kategori på The Peri Hotel
Superior Room 09
Friske farver og charmerende møbler giver en afslappet atmosfære på The Peri Hotel
Superior Room 07
Den rummelige og møblerede balkon er perfekt til lidt afslapning i skyggen.
Superior Room 01
De rummelige Superior rooms er placeret på anden sal med udsyn til haven og poolen.
Superior Room 11
Enkelt og nydeligt - badeværelserne er med bruseniche og velduftende badeartikler
Superior Room 12
Den enkle indretningsstil er gennemgående for hele The Peri Hotel
Set Up BBQ Station (For Group Dinner) 02
The Peri Hotels populære seafood restaurant, Chow Mong, hvilket betyder fisker.
Chow Mong 08
Seafood på menuen hos Chow Mong, hvor I finder nye versioner af lokale specialiteter
Malo Bar 01
Malo - en tropisk tiki bar med alt hvad hjertet begærer af smagfulde cocktails og snacks
Malo Bar 02
Den stemningsfulde Malo Bar er et perfekt mødested for hotellets gæster før middagen
Malo Bar 06
På Malo Bar tryller bartenderen med kreative og forfriskende cocktails og drinks
Malo Bar 05
Et stykke af tropisk Stillehavsstemning midt i Hua Hin - Malo betyder "Halo!" på Samoa
Lobby Entrance
The Surf Lodge er både reception og lounge område i hyggelige rammer
Peri Surf Lodge 02
På The Surf Lodge kan I nyde en kop friskbrygget kaffe, lette retter i løbet af dagen
Peri Surf Lodge 03
Den stemningsfulde reception minder om et klassisk badehotel, og man får en rigtig nøgle.
The Peri Hua Hin Pool 04
De frodige omgivelser gør pool-området til et af hotellets foretrukne mødesteder
The Peri Hua Hin Pool 01
Der er en helt særlig stemning omkring pool-område på The Peri Hotel
The Peri Hua Hin Pool 03
Vi foretrækker den intime og hyggelige atmosfære frem for moderne højhushoteller.
Peri Hua Hin Door To Beach (Walk 120 Metres To Beach)
Der er kun et par hundrede meter til en dejlig sandstrand, hvor I kan bade og gå tur.
Beach (Walk 120 Metres) 05
Alle gæster har en strandtaske med strandmåtte og badehåndklæde på værelset.
The Peri Hua Hin Pool 02
Chow Mong 01
Superior Room 04
Superior Room 09
Superior Room 07
Superior Room 01
Superior Room 11
Superior Room 12
Set Up BBQ Station (For Group Dinner) 02
Chow Mong 08
Malo Bar 01
Malo Bar 02
Malo Bar 06
Malo Bar 05
Lobby Entrance
Peri Surf Lodge 02
Peri Surf Lodge 03
The Peri Hua Hin Pool 04
The Peri Hua Hin Pool 01
The Peri Hua Hin Pool 03
Peri Hua Hin Door To Beach (Walk 120 Metres To Beach)
Beach (Walk 120 Metres) 05

The Peri Hotel Hua Hin

Hua Hin

  • Afstand strand
    200 m meter

  • Afstand by
    Gåafstand

  • Fitness
    -

  • Pool/Børnepool
    Ja / Ja

  • Restauranter
    2

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Nej

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    -

3-stjernet hotel med unik indretning og masser af atmosfære

John.jpg
Hotellet er beskrevet af
John Lau Jensen
Product Manager i Check Point Travel

Fra varmen på parkeringspladsen træder man direkte ind i hjertevarmen på The Peri Hotel, hvor personalet byder dig velkommen, som var du en ven af familien. Med det samme mærker du gæstfriheden og roen i hotellets uformelle reception, der mest af alt minder om et hyggeligt sommerhus. Jo, på The Peri Hotel gør de tingene en smule anderledes, hvilket er en del af charmen ved at bo på dette dejlige hotel.

En perle af et hotel

Inspirationen fra Ernest Hemmingway's bestseller "Den gamle mand og havet" er tydelig. Den rustikke stil og farverne hvid og blå går igen og binder det hele sammen. Ud fra en enkel opskrift tilsat en god portion autentisk Thailands gæstfrihed har de på The Peri formået at skabe et unikt hotel med en ganske særlig atmosfære. Jeg har set mange skønne hoteller i Hua Hin, men dette 3-stjernede hotel er i mine øjne lidt af en perle. 

Fantastisk have og en fantastisk atmosfære

Under mit ophold på hotellet opdager jeg hurtigt, at der løber en stilsikker rød tråd gennem det lille hotel. Lige fra indretningen af værelserne, valg af møbler, tekstiler og farver over de skønne fællesområder og de håndmalede skilte i restauranten, receptionen og haven. Og lad os lige dvæle lidt ved haven, hotellets hjerterum. En vidunderlig og frodig have med farverige blomster, grønne planter og store tropiske træer, der omgiver det skønne pool-område. Det hele hænger sammen og skaber en atmosfære af noget velkendt, trygt og nærmest hjemligt. Som man kender det fra hyggelige stunder i sommerhus.

Sti til stranden og et skønt poolområde

The Peri ligger cirka 200 meter fra en dejlig sandstrand, og hotellet tilbyder alle gæster et strandsæt bestående af en strandtaske med strandmåtter samt badehåndklæder (strandtasken finder I i jeres garderobeskab). En lille uforstyrret sti fører jer direkte ned til stranden, hvor I kan nyde en dukkert, gåture langs stranden i solopgangen eller blot rulle strandmåtten ud og nyde solen og lyden af havet. Ved stien er der sågar en bruser, så I lige kan få skyllet saltvandet af, inden I måske smutter op til hotellets pool. The Peri Hotel som et skønt poolområde, hvor behagelige solsenge og parasoller fordelt i små grupper langs med bassinkanten, så der er god plads. Håndklæderne henter I ved "skranken", og bliver I småsultne eller tørstige er der kun få meter til hotellets café og bar, hvor kølige forfriskninger og snacks serveres det meste af dagen.

Prøv krabbe-kuglerne i restaurant Chow Mong

Hotellets restaurant, Chow Mong, giver mindelser om en gammeldags fiskehal. Men lad jer ikke narre af det lidt rustikke udtryk, for kokken er dygtig og kreativ i sine nye fortolkninger af thailandske klassikere. Dette kommer især til udtryk i de fantastiske retter med fisk og skaldyr, der passer godt til indretningen og stemningen generelt. Men bare rolig, der findes varianter for de af jer, der ikke er begejstrede for seafood. Men overvej lige, om ikke I skal prøve de lækre "krabbe-kugler"

Tæt på restauranter og butikker

The Peri Hotel ligger i et roligt område, en kort køretur eller cirka 20-30 minutters gang fra Hua Hin centrum. Langs med vejen ind mod centrum ligger små hyggelige restauranter og minimarkeder, hvor I kan købe lidt ind til strandturen eller hygge hjemme på altanen. Lige overfor hotellet ligger Bluport Shopping Mall med et stort udvalg af lokale restauranter og butikker samt en biograf, hvis nu det skulle regne et par timer, og den medbragte bog er færdiglæst.

The Peri Hotel Hua Hin benyttes på følgende rejser:

Superior Room 04
Superior Room 09
Superior Room 01
Superior Room 07
Superior Room 12
Superior Room 11

Superior Double - The Peri Hotel Inkluderet info-ikon

Som udgangspunkt indkvarteres i på et af The Peri Hotels dejlige Superior Double with Garden View værelser. De rummelige værelser ligger på hotellets 2. sal, møbleringen er enkel og farvevalget frisk og lyst med forskellige nuancer på væggene i de enkelte bygninger. I har naturligvis også faciliteter som Wi-Fi, Air condition, TV, safety boks samt et mindre køleskab/minibar på værelset. 

Badeværelset er indrettet med bruseniche og forskellige badeartikler, hårtørrer, badekåbe og tøfler er til rådighed.

Fra værelset er der ligeledes direkte adgang til en dejlig balkon, møbleret med en hyggelig lounge bed, hvor I kan slappe af i skyggen og nyde en god bog eller en kop frisk kaffe fra jeres kaffemaskine, imens I har udsigt ud over hotellets have og pool-området. På 7 af hotellets Superior Rooms er der mulighed for at åbne op til naboværelset via altanen, således I får endnu mere plads at hygge jer på, hvis I eksempel rejser flere vennepar sammen eller har større børn, da indretningen fungerer som en alternativ udgave af "connecting rooms"

Rejser I sammen som familie med børn vil I få en ekstra seng på værelset og ved 2 voksne + 2 børn sover et barn i ekstrasengen og 1 barn i eksisterende seng - alternativt kan I bo på to værelser og åbne op mellem værelserne via altanen.

Her er plads til maksimalt 2 voksne og 2 børn.


Deluxe Poolside 01
Deluxe Poolside 03
Deluxe Poolside 16
Deluxe Poolside 10
Deluxe Poolside 15

Deluxe Poolside - The Peri Hotel Opgradering info-ikon

Beliggende i stueetagen med direkte adgang til haven og poolen. Komfortable senge og en privat terrasse, hvor du kan læne dig tilbage, slappe af i liggestolene og nyde udsigten.

Her kan maksimalt være 2 voksne og 3 børn eller 3 voksne 


2 Bedroom Suite 712 04 Kopi
2 Bedroom Suite 712 03 Kopi
2 Bedroom Suite 712 01 Kopi
2 Bedroom Suite 712 05
2 Bedroom Suite 712 07

2-Bedroom Suite - The Peri Hotel Opgradering info-ikon

2-Bedroom Suite har to soveværelser og ekstra opholdsrum. Perfekt til familier og venner, der har brug for lidt ekstra privatliv. Dette værelse har også privat have og nem adgang til poolen.

Her kan maksimalt være 4 voksne og 2 børn eller 6 voksne.