Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
01. Bird Eye View Hero Shot
04. Beachfront Pool
03. Beachfront Pool
02. Taonga Pool
05. Taonga Pool
04. Bird Eye View Beachfront Pool
Beach III
06. Bird Eye View Taonga Zone
03. Bird Eye View Beachfront Pool
07. Taonga Zone
02. Resort Overview
08. Taonga Zone
03. Taonga Bar
06WAIW~1
09. Taonga Zone
06. Resort Overview
02. Cottara Spa
The Pirate Bay I
03. Lobby Sitting Area
Coco Corner II
Hive Pool I
Kids Club V
Coco Corner IV
Fitness I
Departure Lounge I
03. Lobby Sitting Area
Sunset Beach Family
Beach II
12. Bird Eye View Kids Pool The Pirate Bay
01. Bird Eye View Hero Shot
04. Beachfront Pool
03. Beachfront Pool
02. Taonga Pool
05. Taonga Pool
04. Bird Eye View Beachfront Pool
Beach III
06. Bird Eye View Taonga Zone
03. Bird Eye View Beachfront Pool
07. Taonga Zone
02. Resort Overview
08. Taonga Zone
03. Taonga Bar
06WAIW~1
09. Taonga Zone
06. Resort Overview
02. Cottara Spa
The Pirate Bay I
03. Lobby Sitting Area
Coco Corner II
Hive Pool I
Kids Club V
Coco Corner IV
Fitness I
Departure Lounge I
03. Lobby Sitting Area
Sunset Beach Family
Beach II
12. Bird Eye View Kids Pool The Pirate Bay

Khao Lak Emerald Beach Resort & Spa

Khao Lak Beach, Khao Lak South

  • Afstand strand
    0 meter

  • Afstand by
    10 min.

  • Fitness
    Ja

  • Pool/Børnepool
    Ja / Ja

  • Restauranter
    3

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    1,5 time

Dejligt 4-stjernet strandhotel for både par, familier og tre generationer

Henrik
Hotellet er beskrevet af
HENRIK SÆRMARK-THOMSEN
Bureauchef i Check Point Travel

Besøgt af Henrik Særmark-Thomsen og John Lau Jensen

Khao Lak Emerald Beach Resort & Spa ligger ved en lang, flot sandstrand i den sydlige del af Khao Lak. Her har I god plads i smukke, grønne omgivelser. Værelserne er store, velholdte og velindrettede, og hotellets atmosfære og opbygning gør, at det fungerer godt for både par, familier og tre generationer.

Mellem palmer, swimmingpools og lave bygninger opstår der helt naturligt forskellige miljøer på resortet. Familierne har deres eget område med familieværelser og et stort børneunivers, mens andre dele af hotellet har en roligere karakter og passer bedre til par.

Henrik Særmark-Thomsen og John Lau Jensen fra Check Point Travel har besøgt hotellet, og det var især helheden, der gjorde indtryk: de store værelser, de grønne omgivelser, den naturlige opdeling mellem par og familier – og så beliggenheden med stranden til den ene side og det hyggelige landsbyliv til den anden.

En lang sandstrand kantet af palmer

Nede foran hotellet venter en langstrakt sandstrand med duvende palmer som grøn baggrund og Andamanerhavets blå vand foran jer. Her er god plads til en dukkert i havet, en rolig dag under palmerne eller en længere gåtur langs stranden, mens aftensolen kaster et gyldent skær over havet og sandet. Undervejs finder I små lokale restauranter langs kysten, hvor det er oplagt at slå sig ned med udsigt over vandet.

Pools, aktiviteter og afslapning for hele familien

To af hotellets swimmingpools ligger helt nede ved stranden med udsigt over Andamanerhavet. Her finder I liggestole i skyggen af palmer og en hyggelig poolbar. Børnene kan glæde sig til deres eget poolområde med vandrutsjebane og et stort sørøverskib samt en Kids Club med sjove aktiviteter.

Resortet har desuden spa, fitnessrum og mulighed for blandt andet yoga, bordtennis, kajak og paddleboard.

4-stjernet strandhotel for alle

  • Ved en lang sandstrand med to swimmingpools tæt på havet
  • Separate områder til familier og par samt et stort udvalg af værelsestyper
  • Restauranter, butikker og lokalt landsbyliv lige uden for hotellet

Et hotel til tre generationer

“Det er et virkelig dejligt hotel med store, flotte værelser, og det passer godt til både par og familier med børn. Jeg har flere gange været på rejse, hvor vi har været tre generationer afsted, og her ville jeg uden tøven vælge Emerald. Der er noget for alle – også når det gælder værelsestyperne. Mine svigerforældre ville elske at bo i en af villaerne og sidde om aftenen på deres egen terrasse med udsigt mod havet.”

John Lau Jensen, produktionschef

Tre restauranter – fra thaimad til grill ved stranden

Når sulten melder sig, har I flere muligheder at vælge imellem. Resortets hovedrestaurant serverer både thailandske klassikere og internationale retter i afslappede omgivelser, mens den hyggelige strandrestaurant byder på friskgrillet fisk, skaldyr og saftige steaks med tæerne i sandet og udsigt til solnedgangen. Den tredje restaurant er specialiseret i lette retter og snacks – perfekt til frokost eller en hurtig bid i løbet af dagen. Derudover er der en bar, hvor I kan nyde kolde drinks og eksotiske cocktails under palmerne, enten før middagen eller som afrunding på en afslappet feriedag.

En lille landsby lige uden for hotellet

Når I træder ud af hotellet, ligger der en lille landsby med restauranter, butikker, minimarkeder og lokale udflugtsboder. Det gør det nemt at veksle mellem hotellet og det lokale liv. I kan gå ud og spise om aftenen, proviantere lidt til værelset eller kigge forbi en lokal udflugtsarrangør uden først at skulle tage en taxa ind til centrum af Khao Lak.

Store, velholdte værelser til par og familier

Også værelserne gjorde et godt indtryk på os. De er store og meget velholdte med et lyst og moderne udtryk, god plads omkring sengen og lækre badeværelser. Det er værelser, man føler sig godt tilpas i fra første øjeblik, og kvaliteten går igen på tværs af de forskellige værelsestyper.

Familier kan vælge værelser med ekstra plads tæt på børneområdet, mens andre dele af resortet har en roligere stemning, som passer godt til par. Pool access-værelserne ligger lidt for sig selv og giver mulighed for at træde direkte fra jeres private terrasse ud i poolen, der hører til dette separate afsnit af hotellet.

Derudover har Emerald villaer til par, der ønsker mere privatliv og gerne vil bo tæt på stranden.

Udflugter og oplevelser i nærområdet

Fra hotellet er der fine muligheder for udflugter. I kan tage på snorkeltur til Similan- eller Surin-øerne, sejle i longtailbåd til mangroverne i Takua Pa eller opleve Khao Sok Nationalparks regnskov og kalkstensbjerge. Der arrangeres også ture til lokale landsbyer med livlige markeder og besøg i dyrevenlige elefant-lejre, hvor man tager kærlig hånd om de gamle arbejdselefanter. Alt kan bookes via hotellets udflugtsskranke.

Plads til at holde ferie på hver sin måde

Emerald breder sig over et stort område, hvor familieliv og fredelige feriedage naturligt har hver sin plads. Familieværelserne ligger tæt på børneområdet, mens der er mere ro i afsnittene ned mod stranden. Samtidig har alle gæster hotellets fælles poolområder, restauranter og den lange sandstrand inden for rækkevidde.

Her kan man være fælles om ferien uden at skulle være sammen om alt.

Khao Lak Emerald Beach Resort & Spa benyttes på følgende rejser:

Sådan bor I - Khao Lak Emerald Beach Resort & Spa

04. Deluxe Room Sofa Bed
03. Deluxe Room King
02. Deluxe Room King
06. Deluxe Room Bathroom
01. Deluxe Room Twin

Deluxe Room Inkluderet

De rummelige Deluxe Rooms på ca. 40 m² ligger i grønne omgivelser tæt ved pool og have. Her er god plads, store vinduer og en indretning i rolige naturfarver med træmøbler og hyggelig siddeplads. Værelset har dobbeltseng eller to enkeltsenge samt mulighed for en ekstra opredning. Badeværelset er lyst og har bruser, toiletartikler og hårtørrer. I har også aircondition, tv, gratis wifi, minibar, værdiboks samt kaffe- og tefaciliteter – og ikke mindst en møbleret balkon eller terrasse, hvor I kan sidde og nyde udsigten.

Her er plads til op til 3 voksne eller 2 voksne og 1 barn.


05.Deluxe Garden View
02. Deluxe Garden View
04.Deluxe Garden View
03. Deluxe Garden View Bathroom
01. Deluxe Garden View

Deluxe Garden Opgradering

Deluxe Garden er på 56 m² og vender ud mod hotellets grønne haveområder. Her får I et lyst og velholdt værelse med en hyggelig siddeplads og et stort badeværelse.

Værelset har de samme gode faciliteter som Deluxe-værelset: aircondition, tv, gratis wi-fi, minibar, værdiboks, kaffe- og tefaciliteter samt hårtørrer. I kan vælge mellem en kingsize-seng og to enkeltsenge, og sofaen kan redes op som ekstra soveplads.

Fra balkonen eller terrassen har I udsigt over hotellets tropiske have.

Her er plads til op til 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.


03.Deluxe Pool View View
01. Deluxe Pool View King
04DELU~1
02. Deluxe Pool View Twin
01. Deluxe Pool View Twin

Deluxe Pool View Opgradering

Deluxe Pool View er ligeledes på 56 m², men her får I udsigt over et af hotellets poolområder. Værelset er lyst og rummeligt med den samme indbydende og moderne indretning som de øvrige Deluxe-værelser.

Værelset har enten en kingsize-seng eller to enkeltsenge samt en sofa, der kan redes op som ekstra soveplads. Faciliteterne omfatter desuden aircondition, tv, gratis wi-fi, minibar, værdiboks, kaffe- og tefaciliteter samt hårtørrer.

Fra balkonen eller terrassen har I udsigt over poolområdet.

Her er plads til op til 3 voksne eller 2 voksne og 1 barn.


03. Deluxe Grand Family Sofa Bed
01. Deluxe Grand Family
02. Deluxe Grand Family
04. Deluxe Grand Family Bathroom

Deluxe Grand Family Inkluderet

Deluxe Grand Family er på 62 m² og giver den større familie god plads til at være sammen, uden at værelset føles trangt. Indretningen er lys og moderne, og det store badeværelse og den ekstra gulvplads gør en mærkbar forskel, når hele familien bor sammen.

Værelset er indrettet med en kingsize-seng, en separat enkeltseng og en sofa, der kan redes op som ekstra soveplads. Faciliteterne omfatter desuden aircondition, tv, gratis wi-fi, minibar, værdiboks, kaffe- og tefaciliteter samt hårtørrer.

Familieværelserne ligger i den del af hotellet, hvor I også finder det flotte børneområde. Børnene har derfor nogle af hotellets bedste familieaktiviteter lige i nærheden.

For Check Point Travels rejsende har denne værelsestype en vigtig fordel: En familie med 2 voksne og op til 3 børn kan bo samlet på ét værelse i stedet for at skulle bestille to værelser.

Her er der plads til 2 voksne og 3 børn eller 3 voksne og 1 barn.


05. Deluxe Pool Access
01. Deluxe Pool Access
02. Deluxe Pool Access
04. Deluxe Pool Access
06. Deluxe Pool Access
03. Deluxe Pool Access

Deluxe Pool Access Opgradering

Deluxe Pool Access er et rummeligt værelse på 56 m² med kingsize-seng, sofa og et stort badeværelse. Faciliteterne omfatter desuden aircondition, tv, gratis wi-fi, minibar, værdiboks, kaffe- og tefaciliteter samt hårtørrer. Det er dog terrassen og poolen, der gør denne værelsestype til noget særligt. Fra jeres private terrasse kan I træde direkte ud i poolen.

Her bor I lidt tilbagetrukket, men stadig med stranden, restauranterne og hotellets øvrige poolområder inden for rækkevidde.

Her er plads til op til 3 voksne eller 2 voksne og 1 barn.


06. Beachfront Villa Outside
01. Beachfront Villa
02. Beachfront Villa
03. Beachfront Villa Bathtub
05. Beachfront Pool Villa Bathroom

Beach Front Villa Opgradering

Beachfront Villa er på 50 m² og ligger helt nede ved stranden.

Villaen er indrettet med en kingsize-seng, et sofaområde og et rummeligt badeværelse. Faciliteterne omfatter desuden aircondition, tv, gratis wi-fi, minibar, værdiboks, kaffe- og tefaciliteter samt hårtørrer.

Det er især beliggenheden, der gør villaen til noget særligt. Fra jeres private terrasse har I stranden og Andamanerhavet lige i nærheden samt et dejligt sted at trække jer tilbage, når dagen går på hæld.

Her er plads til op til 3 voksne eller 2 voksne og 1 barn.


07. Beachfront Pool Villa Outside
06. Beachfront Pool Villa Outside
02. Beachfront Pool Villa
01. Beachfront Pool Villa
05. Beachfront Pool Villa Bathroom
09. Beachfront Pool Villa Outside
12. Bird Eye View Beachfront Villa Zone

Beach Front Pool Villa Opgradering

Beachfront Pool Villa er på 60 m² og er hotellets mest eksklusive værelsestype med egen pool, privat terrasse og stranden kun få skridt væk.

Villaen er indrettet med en kingsize-seng, et sofaområde og et rummeligt badeværelse. Faciliteterne omfatter desuden aircondition, tv, gratis wi-fi, minibar, værdiboks, kaffe- og tefaciliteter samt hårtørrer.

Her kan dagen begynde med en dukkert i jeres egen pool og slutte på terrassen med lyden af havet i baggrunden.

Her er plads til op til 3 voksne eller 2 voksne og 1 barn.


Siden er sidst opdateret 17. september 2026