★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Khao Sok, Thailand
Afstand strand
- meter
Afstand by
-
Fitness
Nej
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Wifi
Ja
Spa
Nej
Balkon/terr.
Ja
Lufthavn
Cirka 2 timer
Elephant Hills er en luksuriøs teltlejr, der ligger omgivet af jungle og grønklædte bjerge i nationalparken Khao Sok. Udover de 30 safaritelte består lejren desuden af en stråtækt hovedbygning, hvor måltiderne serveres, samt et lækkert pool-område med udsigt til dramatiske kalkstensbjerge, der hæver sig over junglen. Under opholdet er alle måltider og beskrevne aktiviteter inkluderet.
Elephant Hills er, som navnet antyder, blandt andet kendt for elefanter. I nationalparken er mødet med en af naturens kæmper holdt på en naturlig måde, hvor elefanterne ikke lider overlast. Turister får mulighed for at hjælpe med fodringen af de store dyr og kan også opleve, hvordan elefanterne nyder det, når man giver dem et bad og skrubber dem rigtig godt med skallen fra en kokosnød. Det er en stor oplevelse for både store og små (OBS: børn skal dog være mindst 4 år for at imødekomme Elephants Hills regler). Et besøg på Elephant Hills med børn er noget, vi klart kan anbefale! Det er en fantastisk sted, som fungerer godt i kombination med storby og strandferie - så får I bestemt en rejse til Thailand med masser af indhold og plads til afslapning. Det kunne eksempelvis være vores kombinationsrejse Bangkok, Khao Sok og Khao Lak.
Sådan bor I
I indlogeres i et af lejrens store og rummelige safaritelte, der alle er indrettet med behagelige senge, nyvasket sengetøj, læselamper samt et dejligt badeværelse med varmt vand og vestligt toilet. Myggenet sørger for at holde insekterne ude, mens teltdugen gør, at I kan høre lydene fra regnskoven omkring jer. Foran hvert telt er der en lille veranda, hvor I kan sidde og nyde udsigten til regnskoven. Med andre ord får I en naturoplevelse på 1. klasse.