Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Beyond Kata (16)
Beyond Kata (20)
Beyond Kata (7)
Beyond Kata (4)
Beyond Kata (10)
Beyond Kata (19)
Beyond Kata (14)
Beyond Kata (11)
Beyond Kata (1)
Beyond Kata (18)
Beyond Kata (15)
Beyond Kata (13)
Beyond Kata (2)
Beyond Kata (17)
Beyond Kata (5)
Beyond Kata (21)
Beyond Kata (6)
Beyond Kata (8)
Beyond Kata (9)
Beyond Kata (16)
Beyond Kata (20)
Beyond Kata (7)
Beyond Kata (4)
Beyond Kata (10)
Beyond Kata (19)
Beyond Kata (14)
Beyond Kata (11)
Beyond Kata (1)
Beyond Kata (18)
Beyond Kata (15)
Beyond Kata (13)
Beyond Kata (2)
Beyond Kata (17)
Beyond Kata (5)
Beyond Kata (21)
Beyond Kata (6)
Beyond Kata (8)
Beyond Kata (9)

Beyond Kata Resort

Kata Beach, Phuket

  • Afstand strand
    0 meter meter

  • Afstand by
    5 min gang

  • Fitness
    Ja

  • Pool/Børnepool
    Ja / Ja

  • Restauranter
    2

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    1 time

4-stjernet strandresort med hyggeligt byliv

Henrik
Hotellet er besøgt af
HENRIK SÆRMARK-THOMSEN
Bureauchef i Check Point Travel

Beyond Kata Resort har uden sammenligning den bedste beliggenhed på Kata Beach. Dette 4-stjernede resort ligger direkte ned til stranden i Kata, en af de mest populære badebyer på Phuket. Hotellet passer perfekt til både par og familier, der søger et skønt strandhotel med gode faciliteter og et hyggeligt byliv inden for gåafstand.

Gode strande og stemningsfuldt aftenliv

Kata er en kystby med dejlige strande og et stemningsfuldt aftenliv. Byen byder på et væld af butikker, restauranter og små, hyggelige barer langs stranden. På Beyond Kata Resort kan I nyde afslappende timer ved poolen og stranden i dagtimerne, tage en drink i strandbaren til synet af solnedgangen og derefter gå ud og opleve aftenlivet i Kata. Det er dette miks af strand og hyggeligt aftenliv, der gør Beyond Kata til et hit hos både par og familier.

Beyond Kata Resort har en unik beliggenhed

Beyond Kata Resort var et af de første hoteller, der blev bygget på stranden i Kata, og derfor har hotellet denne enestående beliggenhed. Når I spiser morgenmad på terrassen, nyder frokost ved poolen eller en sundowner i strandbaren, har I altid udsigt over havet. Fra poolområdet er der blot få trappetrin ned til stranden – det bliver ganske enkelt ikke bedre.

Hotellet er nyrenoveret med flotte værelser

Hotellet gennemgik en omfattende renovering i 2023, så alt fremstår skarpt og nyt. Værelserne er smagfuldt indrettet i moderne thailandsk stil og fås i flere varianter med udsigt til enten byen, haven eller havet. Jeg valgte at betale lidt ekstra for et værelse med havudsigt, og det kan jeg varmt anbefale. Udsigten fra altanen var fantastisk både om morgenen og om eftermiddagen, når jeg kom tilbage fra stranden.

Poolområde med havudsigt og solnedgange

Hotellet har et stort poolområde med svajende palmer, liggestole og parasoller. Vælger man en plads tæt på stranden, har man udsigt over havet. Når sulten melder sig, eller I får lyst til en kølig forfriskning, kan I nyde frokost i restauranten eller en snack og en kold øl i strandbaren. I kan naturligvis også gå en tur langs stranden og prøve et af de hyggelige, lokale spisesteder.

Masser af aktiviteter og spændende udflugter

Beyond Kata Resort tilbyder flere aktiviteter, og jeg kan varmt anbefale et besøg i deres spa. Jeg prøvede selv en aromaterapimassage, og det er en luksus, der løfter humøret. Der er også mulighed for yoga, fitness og mange sjove aktiviteter for dem, der ønsker lidt mere tempo. Endelig er der fine udflugtsmuligheder både til lands og til vands. Besøg hotellets udflugtsskranke, hvis I vil have ekstra oplevelser med hjem fra rejsen.

Jeg har nydt opholdet på Beyond Kata Resort

Jeg har haft en skøn tid på Beyond Kata Resort og kan tilslutte mig fanskaren blandt vores rejsende, der elsker hotellets unikke beliggenhed og den hyggelige atmosfære i Kata. Hvis I leder efter et dejligt strandresort med et stemningsfuldt aftenliv og restauranter lige uden for døren, bør I bestemt overveje Beyond Kata Resort.

Sådan bor I - Beyond Kata Resort

Beyond Kata Room (4)
Beyond Kata Room (2)
2835
2838

Superior Room Inkluderet

På Beyond Kata Resort indlogeres I som udgangspunkt i et Superior Room på 30 m². Værelset byder på en komfortabel king-size seng omgivet af moderne og stilfulde detaljer, der skaber en afslappet og romantisk atmosfære. På den møblerede balkon kan I nyde morgenkaffen med udsigt til resortets frodige have, mens brisen fra havet fuldender stemningen. Indenfor har I et elegant badeværelse med bruser, store bløde håndklæder, toiletartikler og mere. Derudover har værelset faciliteter som aircondition, safetyboks, WiFi, TV og minibar.

Denne værelsestype har plads til maksimalt 3 voksne, hvor den 3. voksen får plads i en opredning. Hvis I rejser 2 voksne og 2 børn, kan det lade sig gøre med 1 barn i en opredning, men det andet barn deler forældrenes dobbeltseng.


Deluxe
2839
Beyond Kata Room (3)

Deluxe Room Opgradering

Hvis I ønsker lidt ekstra plads og komfort, er Deluxe Room et rigtig godt valg. Her får I et værelse på 35 m² med stilfulde møbler, en skøn king-size seng og en ekstra rummelig balkon. Der er desuden et hyggeligt lille sofahjørne, hvor I kan læne jer tilbage og nyde et glas vin eller læse en god bog. Værelset har alle de samme fine faciliteter som Superior Room, herunder TV, WiFi, aircondition, køleskab, safetyboks og mere. Badeværelset er lyst og rummeligt og udstyret med toilet, bruser, store håndklæder, hårtørrer, toiletartikler og alt det, man ellers kan forvente af et 4-stjernet hotel.

Denne værelsestype har plads til maksimalt 3 voksne, hvor den 3. voksen får plads i en opredning. Hvis I rejser 2 voksne og 2 børn, kan det lade sig gøre med 1 barn i en opredning, mens det andet barn deler forældrenes dobbeltseng.


2842
2843
2845
2844

Deluxe Premier Seaview Opgradering

Vil I forkæle jer selv med en uforglemmelig udsigt, så er Deluxe Premier Seaview-værelset noget for jer. Her vågner I op til betagende udsigter over det azurblå Andamanhav fra jeres private balkon. Værelset er 38 m² og tilbyder al den komfort, I kan drømme om. Det er smagfuldt indrettet og byder på masser af naturligt lys – og selvfølgelig har I de samme fine faciliteter som på de tidligere nævnte værelser. Og så er der lige havudsigten!

Denne værelsestype har plads til maksimalt 3 voksne, hvor den 3. voksen får plads i en opredning. Hvis I rejser 2 voksne og 2 børn, kan det lade sig gøre med 1 barn i en opredning, mens det andet barn deler forældrenes dobbeltseng.


Deluxe Pool Access (1)
Deluxe Pool Access (2)
Deluxe Pool Access (4)
Deluxe Pool Access (9)
Deluxe Pool Access (5)
Pool Access15
Deluxe Pool Access (13)
Deluxe Pool Access (14)
Deluxe Pool Access (6)
Deluxe Pool Access (11)
Deluxe Pool Access (7)

Deluxe Pool Access Opgradering

Hvis I vælger denne værelsestype, bor I med direkte adgang til resortets pool fra jeres private terrasse. Værelset er 40 m², elegant indrettet og skaber en harmonisk balance mellem komfort og eksklusivitet. Soveværelset har en king-size seng med lækre tekstiler, og det skønne badeværelse er stort og lyst med alle de faciliteter, som I også finder på de øvrige værelser. Med minibar, roomservice, WiFi, aircondition, TV og en møbleret terrasse har I alt inden for rækkevidde, hvis I får lyst til at nyde en hyggelig ”hjemmeaften.”

Denne værelsestype tillader kun voksne og maksimalt 2 personer.


Siden er sidst opdateret 21. juli 2026