Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Shutterstock 404297263
Nationalparker og badeferie i Florida
Se galleri

Nationalparker og badeferie i Florida

  • Oplev en række af USA's flotteste nationalparker
  • Sightseeing og shows i livlige Las Vegas
  • Korte køreafstande og god tid til oplevelser
  • Badeferie på en af Floridas bedste strande
  • Håndplukkede hoteller med god beliggenhed
  • Inkl. fly, hoteller og billeje

15 dage fra kr. 13.050,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: København d. 03. sep. 2025

airport

Rejseplan

Den perfekte rejse til USA for familier og par, der ønsker en rejse med storbydage og tid til at opleve nogle af de smukkeste nationalparker i det sydvestlige USA, inden der rundes af med badeferie på en skøn sandstrand i Florida.

OBS - Bemærk venligst, at adgang til nationalparkerne kan være hæmmet af sne/kuld i vintermånederne. Vi anbefaler derfor, at denne rejse afvikles i sommerhalvåret.

På vantretur i Zion National Parkshutterstock_1173262894.jpg

Rejsen kort:

Denne rejse til USA er tilrettelagt for par og familier, der drømmer om at opleve de store naturscenerier i det sydvestlige USA og gerne runder af med en afslappende badeferie på de hvide strande i Florida.

Ruten udgår fra Las Vegas og kæder en række af USA’s flotteste nationalparker sammen. Køreafstandene er korte, og det giver jer mere tid til at opleve den fantastiske natur i denne del af USA.

Efter et par dage med glimmer, gøgl og shows i Las Vegas går turen til Bryce og Zion. To meget forskellige nationalparker med vandreture gennem vilde og smukke landskaber med røde bjerge, klippespir, grønne floddale og betagende udsigter.

Kort derfra venter den næste store naturoplevelse ved Lake Powell med sejlture på søen, vandreture ind i Antelope Slot Canyons og den magiske udsigt til Colorado River's hesteskosving ved Horseshoe Bend.

Rundrejsens store finale er det imponerende Grand Canyon, som I har mulighed for at opleve ved både solnedgang og solnedgang. 

Nu venter en velfortjent badeferie på de hvide sandstrande i Madeira Beach på Floridas vestkyst. Det perfekte sted at slappe af og lade de mange indtryk fra rundrejsen bundfælde sig.

Luxor Hotel i Las Vegas - shutterstock_757671124.jpg
Velkommen til Las Vegas, hvor jeres eventyr begynder.

Afrejse og ankomst til Las Vegas

I rejser fra Danmark med et morgen- eller formiddagsfly og ankommer om eftermiddagen samme dag til Las Vegas. Lejebilen venter på jer i lufthavnen, og herfra kører I til jeres hotel, der ligger i hjertet af byen.

I indlogeres på hotel for 2 nætter i Las Vegas. Det giver jer tid til at opleve byen og atmosfæren, se de største seværdigheder og måske et show eller en koncert.

Las Vegas by Night med Belaggio springvandet i forgrunden - shutterstock_1091396189.jpg
Der er liv i Las Vegas hele døgnet rundt.

Underholdning på alle tider af døgnet

Las Vegas er fascinerende. Byen er i fuld gang på alle tider af døgnet, men det er især efter solnedgang, at Las Vegas virkelig vågner op til dåd. Når mørket sænker sig over ørkenen, tændes byens lys og forvandler byen til et gigantisk, funklende lysshow. Og som om det ikke er nok, så ruller de store hoteller og casinoer showet ud på gaden med drabelige sørøverslag, ildspyende vulkanudbrud, romerske legionærer og dansere, der skal lokke folk indenfor til aftenens forestillinger. Underholdningen på The Strip kender ingen grænser.

Læs mere om byens seværdigheder og shows i Check Point Travels guide til Las Vegas.

På vantretur i Zion NP - shutterstock_1175464345.jpg
Zion byder på mere end 100 vandrestier.

Kurs mod vidunderlige Zion

Dagens etape: Las Vegas - Zion National Park / 260 km / Køretid ca. 2 timer og 45 min

Tag tidligt afsted fra Las Vegas og sæt kursen mod Zion National Park. Det er en relativt kort køretur på godt 3 timer. Målet er den lille hyggelige by Springdale, der ligger bare 5 minutters kørsel fra Zion National Park. Her indlogeres I på hotel for 2 nætter.

Provianter i Springdale og hop så på bussen

Parker bilen ved jeres hotel i Springdale og provianter lidt mad og drikke hos købmanden, inden I hopper på den gratis shuttlebus og triller ind i nationalparken. Shuttlebusserne kører fra midten af marts til slut oktober i fast pendulfart hver 10-15 minutter, og stopper flere steder ad Zion Canyon Scenic Drive, hvorfra der er udgår et væld af fine vandreture.

Ubeskriveligt smukke landskaber i Zion National Park

I Zion National Park kan I tage på vandretur gennem dybe, skovklædte dale, hvor stierne bugter sig mellem rustrøde bjerge og himmelstræbende klippespir. Den kontrast, der er mellem den grønne dalbund og de røde bjerge, er ubeskriveligt smuk. Og vandreturene sikrer, at I får det bedste med.

Det er et helt unikt naturområde, som I skal have så meget med af som muligt. Hvis I tager afsted tidlig morgen, så har i eftermiddagen og hele dagen i morgen til at nyde og udforske de vilde naturscenerier i Zion National Park.

På vantretur i Zion National Park - shutterstock_1161364771.jpg
Udsigtspunkt på en af de mange turstier.

Zions magiske klippedale

Zion National Park byder på smalle klippedale med bjerge i gule, orange og rustrøde nuancer, der tårner sig op på begge sider. Dalsænkningerne er dækket af et grønt tæppe af skov, buske og blomster, der kun eksisterer på grund af de livgivende floder, der bugter sig gennem dalene. Det er et ubeskriveligt smukt landskab, som kan opleves i fulde drag, hvis I tager på vandretur i området.

Masser af vandreruter at vælge imellem

Der er mange flotte vandreruter at vælge imellem. De har forskellig længde og sværhedsgrad, så I kan helt sikkert finde et par ruter, der passer godt til jer. 

The Narrows i Zion National Park - shutterstock_338863880.jpg
The Narrows er en fascinerende vandretur.

Flere end 100 vandreture i Zion National Park

Her kommer et par bud på vandreture, som I kan foretage i Zion National Park over de næste par dage. Vi tager jer med til Zion Narrows Riverside Walk, Lower Emerald Pools Trail, Angels Landing, Scout Lookout og yderligere et par af de flere end 100 vandreture i Zion National Park.

Læs om vandreture i Zion National Park her

 

Zion National Park
Solen er på vej ned i Zion National Park.

Aftenhygge i Springdale

Når I er klar til at vende tilbage til Springdale og jeres hotel og hvile de trætte fødder, så hopper I bare på shuttlebussen. Om aftenen er der flere hyggelige restauranter at vælge imellem i Springdale.

USA - Utah - Bryce Canyon National Park (3).jpg
Bryce Canyon National Park.

Mere tid i Zion eller oplevelser i Bryce

Med flere end 100 vandreture er det let at tilbringe endnu en dag med at udforske de smukke landskaber i Zion National Park. Skal I have lidt inspiration til nye ruter, så klik på linket på rejsens Dag 3 og læs mere vandreturene i Zion National Park.

Hvis I har lyst til at få en ekstra oplevelse med, så overvej at tage turen til Bryce Canyon National Park. Køreturen fra Springdale til Bryce Canyon National Park tager ca. 1,5 time og er fantastisk flot.

Solpopgang ved Bryce Canyon National Park - shutterstock_1034221942.jpg
Solopgangen over Bryce er et enestående syn.

Smukke landskaber i Bryce

Landskabet i Bryce Canyon National Park er fuldstændig anderledes, end det landskab I finder i Zion. Det er nærmest et eventyrlandskab, hvor tusindvis af røde, orange og lyserøde klippespir står som en mægtig forstenet skov på bunden af en klippekløft.

Hvis I beslutter jer for at tage afsted til Bryce Canyon National Park, så overvej at tage afsted om morgenen. Der er knap så varmt og der er færre mennesker. kører selv, så tag afsted om morgenen. Og hvis I virkelig er morgenfriske, så er der ikke mange oplevelser, der slår solopgangen ved Bryce Point med fri udsigt til et hav af klippespir.

Bryce Canyon NP - Hiker på stien ved Navajo Loop kaldet Wall Street - shutterstock_417963781.jpg
Også i Bryce er der anlagt fine vandrestier. Nogle er nemme og hurtigt overstået.

Flotte vandreture i Bryce Canyon

Bryce Canyon National Park er noget ganske særligt. Er I tidligt ude, så kan I være heldige at have stierne næsten for jer selv.

Uanset hvornår I kommer, så er det nogle virkelig flotte vandreture. En af vore absolutte favoritter er turen, Navajo Loop & Queens Garden Trail. Det er en relativt let tur på ca. 4,5 kilometer. Den bringer jer ned i bunden af kløften, hvor I går rundt i denne skov af røde og orange klippespir, inden I ender i Queens Garden, hvor I belønnes med udsigten til et parkens smukkeste områder.

På vantretur i Bryce Canyon National Park - shutterstock_1179404434.jpg
Viewpoint i Bryce Canyon.

Landskaber i konstant forandring

Det kan være svært helt at slippe dette fascinerende natursceneri igen, for det er som om, at det ændrer karakter i løbet af dagen, hvor solens vandring hen over himlen får klippelandskabet til at skifte farve fra gul, over orange til koralrød som dagen skrider frem.

Læs mere om naturoplevelserne i Bryce Canyon National Park her.

Bådtur på Lake Powell - med besøg i klippekløfterne Navajo Canyon og Antelope Canyon - shutterstock_16013962.jpg
Lake Powell indbyder til en tur på vandet med båd.

Kurs mod Lake Powell

Dagens etape: Springdale – Lake Powell / ca. 180 km / Køretid ca. 2 timer og 15 min. 

Når I har spist morgenmad så kør østover ad Rute 89 mod Lake Powell. Det er en kort køretur, der normalt tager et sted lidt over 2 timer. Fremme i Lake Powell indlogeres I for 2 nætter på et hotel, der ligger på et højdedrag med en fantastisk udsigt til søen og bjergene. Den perfekte base for de kommende dages eventyr. Og så er der pool, så I kan få jer en dukkert, når I kommer hjem fra dagens oplevelser.

Fantastisk udsigt til Lake Powell

Det er en WOW-oplevelse bare at se udsigten fra hotellets terrasse. Men det er endnu bedre at tage på sejltur på søen. Hotellet arrangerer et væld af guidede ture på søen af kortere og længere varighed. I kan for eksempel tage med på sejltur ind gennem de stejle klippekløfter, Antelope Canyon og Navajo Canyon.

Lake Powell landskab - shutterstock_518189602.jpg
Smuk udsigt over Lake Powell.

Tag på kajaktur 

Hvis I foretrækker at komme frem for egen kraft, så kan I leje 2-personers kajakker i den nærliggende Wahweap Marina. Det er brede kajakker, som det stort set er umuligt at vælte i, så overvej det. For det er en virkelig fin måde at opleve landskabet på. Hvis I kunne tænke jer en kajaktur med dygtige lokale guider, så overvej en tur med www.lakepowellhiddencanyonkayak.com

Men uanset om I vælger båd eller kajak, så venter der jer en stor naturoplevelse. Til tider er det som om, at man er på en helt anden planet. Måske var det lige præcis dét instruktørerne havde i tankerne, da de valgte dette landskab som kulisse for kultfilmen, Abernes Planet.

Udsigten til Horse Shoe Bend er ren meditation - shutterstock_1017802900.jpg
Horseshoe Bend er en overset perle.

Se Horseshoe Bend og Upper Antelope Slot Canyon

De store naturoplevelser kommer som perler på en snor. I morgen venter yderligere to. Horse Shoe Bend og Upper Antelope Slot Canyon.

Horseshoe Bend er forunderligt nok lidt overset. Mange kører ganske enkelt lige forbi. Så her kommer et hemmeligt tip. 20 minutters kørsel syd for Lake Powell finder I Horse Shoe Bend Parking. Fra parkeringspladsen har I bare 15 minutters gang til det sted, hvor I kan se ned på Coloradoflodens ikoniske hesteskosving.

Glen Canyon Dam - shutterstock_330119054.jpg
Glen Canyon Dam holder vandmasserne i Lake Powell tilbage.

Besøg smuk klippeslugt

Upper Antelope Slot Canyon kan kun opleves med guide. Så gå på nettet i god tid før I skal rejse og bestil turen. Det koster lidt, men det er en nærmest magisk oplevelse. Her SKAL I huske jeres kamera. For det er en vanvittig smuk klippeslugt, guiden fører jer ind i. Bugtende, bølgende klippevægge tårner sig op på begge sider af jer. Væggene er formet af tid og vand. Skåret og slebet. I røde og orange farver med hvide striber. Højt oppe kaster solen sine stråler ned mellem klippevæggene. Det er vildt!  

Der er også Lower Antelope Slot Canyon. Denne klippeslugt er lige så spektakulær, men det kræver lidt benarbejde og kravlen på stiger at komme op og ned. Også her skal der bookes billet i god tid online.

Skal I have det hele med, så læg vejen forbi den store dæmning Glen Canyon Dam og den spinkle jernbro Glenn Canyon Dam Bridge, der fører ind til byen Page.

Solopgang ved Grand Canyon South Rim - shutterstock_461337442.jpg
Grand Canyon - Alle kløfters moder

Næste stop: Grand Canyon

Dagens etape: Lake Powell - Grand Canyon / 192 km / Køretid ca. 2 timer

Hvis I kører fra Lake Powell om morgenen, så er I fremme ved Grand Canyon om formiddagen. 

Grand Cayon South Rim - shutterstock_670955560.jpg
Tågedis i Grand Canyon.

Storslåede klippelandskaber

Det er svært at forestille sig Grand Canyons gigantiske dimensioner, før I står ved Grand Canyons sydlige kant, kaldet South Rim. Selv når I står der på kanten til den 450 kilometer lange og afgrundsdybe kløft er det så stort, at det er svært at fatte.

Da I skal overnatte lige uden for nationalparken, har I god tid til at opleve det storslåede landskab. Og glæd jer til at nyde farvespillet, der ændrer sig i kløften, som dagen skrider frem. Særlig smuk er Grand Canyon omkring solnedgang og solopgang, hvor det røde landskab gløder i gyldne nuancer. Og med jeres overnatning i området, har I mulighed for at opleve Grand Canyon både ved solnedgang og ved solopgang.

Udsigten fra Grand Canyon South Rim - shutterstock_270627851.jpg
Et af mange flotte udsigtspunkter langs den 450 km lange kløft.

Udforsk isolerede dele af parken

Der er flere gode vandreture langs kløften, og med bilen til rådighed kan I lægge menneskemængderne bag jer og køre ud til mere isolerede dele af parken. Husk at proviantere lidt, inden I begiver jer ud på stierne. Der bliver varmt om sommeren, så det er vigtigt både at have mad og drikke med.

Hvis I holder af at være aktive, men gerne vil have lidt afveksling fra vandreturene, så overvej at leje cykler eller tage med på en guidet cykeltur.

Læs Check Point Travels artikel om Grand Canyon

Squire Resort At The Grand Canyon BW Signature Collection 1
Jeres hotel for natten har ideel beliggenhed.

I indlogeres på hotel lige uden for nationalparken og får på den måde mest mulig tid til at opleve Grand Canyon.

USA - Arizona - Grand Canyon (1).jpg
Solopgang over Grand Canyon.

Videre mod Sedona

Dagens etape: Grand Canyon – Sedona - Phoenix / 360 km / Køretid ca. 3,5 timer

Det er måske denne ene gang I livet, at I får mulighed for at se solen stå op over Grand Canyon. Så stå tidligt op og kør retur til Grand Canyon, så I er der i tide til at opleve solopgangen. I kan eventuelt proviantere lidt dagen i forvejen og spise morgenmad til den smukke udsigt - eller tage morgenmaden senere. Det er under alle omstændigheder en smuk oplevelse at se solen stå op over Grand Canyon.

Oplev de røde klipper i Sedona

Fra Grand Canyon går turen nu sydover mod Sedona. I har ikke specielt travlt i dag, så efter Flagstaff er det værd at tage landevejen, 89A, der er flottere end alternativet.

Sedona er en virkelig hyggelig by, der ligger i et naturskønt område. Nyd stemningen i byen og find en god frokost restaurant. Klimaet er skønt, så mon ikke I kan finde en restaurant med udeservering. Mange restauranter i denne del af USA er virkelig dygtige til mexicansk mad, så overvej om I skal prøve et par klassiske mexicanske retter og en kold øl.

Red Rock Scenic Byway

Når I forlader Sedona så vælg AZ-179 - også kaldet Red Rock Scenic Byway. Det er den maleriske vej sydpå med kobberrøde bjerge i et grønklædt landskab og med en knaldblå himmel som bagtæppe.

På turen sydover bør I lægge vejen forbi kirken, Chapel of the Holy Cross. En moderne kirke opført i 50'erne midt i det spektakulære røde bjerglandskab. Det ligner en arkitektonisk genistreg.

Hvis I har lyst til en kulturel oplevelse efter frokost, så overvej et besøg på Verde Valley Archaeology Center and Museum, der fortæller historien om de tidligste indianere i dette område. Det er et relativt lille og beskedent museum, men det fortæller en virkelig spændende historie om de indianere, der levede her for mere end 800 år siden. Museet ligger på vejen mod Phoenix.

 

Montezuma Castle

Og så må I ikke gå glip af Montezuma Castle, der ligger blot 10 minutters kørsel fra muséet. Montezuma Castle er en oprindelig indiansk landsby. Den blev opført af Sinaguafolket omkring år 700, hvilket svarer nogenlunde til begyndelsen af vikingetiden i Skandinavien. 

Byggeriet er lidt af en bedrift. For landsbyen hænger på en lodret klippeside. 30 meter oppe! Den er delvist hugget ud af klippevæggen, hvorefter man med sten og mørtel har opført en bebyggelse med 20 værelser i fem etager. For at komme op til eller ned fra landsbyen, har Sinaguafolket benyttet stiger. Stiger der kunne trækkes op i tider med ufred, og som gjorde deres landsby til en uindtagelig borg.

Landsbyen blev forladt omkring 1425. Den præcise årsag kendes ikke med sikkerhed. Men man gætter på tørke og krig med Yavapaifolket, der var trængt ind i området.

Hyatt Place Tempe Phoenix P008 Exterior.16X9 (1)
Jeres hotel for natten.

Fra Montezuma Castle fortsætter I sydover til Phoenix. Vi har valgt et hotel til jer i lufthavnen, da det gør det let for jer, når I skal med fly til Florida i morgen. 

Stranden ved Clearwater Beach - shutterstock_470744495.jpg
Strandene langs Floridas vestkyst er enestående smukke.

Badeferie i Florida

Dagens etape: Tampa Airport - Madeira Beach / 40 km / Køretid ca. 40 min.

Fra Phoenix flyver I til Tampa i Florida. Her får I jeres lejebil og kan køre til jeres hotel i Madeira Beach. 

Barefoot Beach Club (1)
Barefoot Beach Club, hvor I skal bo, ligger lige ned til vandet.

Strand, sol og feriestemning

Her indlogeres I for 5 nætter på et skønt strandhotel, der ligger helt ned til den brede, hvide sandstrand. I har jeres egen ferielejlighed med et skønt poolområde og kun få minutters gang til det stemningsfulde havneområde, Johns Pass, hvor der er god stemning og masser af hyggelige restauranter.

USA's flotteste strande

Strandene på Floridas golfkyst er gang på gang blevet kåret som nogle af de flotteste i USA. Og på jeres ferie i Madeira Beach ligger jeres hotel i første række til stranden. Det perfekte sted at lade de mange indtryk fra rundrejsen bundfælde sig. 

Shopping og forlystelsesparker i Tampa

Og skulle driverlivet ved pool og strand blive for kedeligt, så kan I med jeres lejebil til rådighed tage ud på eventyr. I kan tage på shoppetur i Tampa eller besøge nogle af byens store forlystelsesparker.

CRYSTAL RIVER - kom helt tæt på de finurlige søkøer i det krystalklare vand og hør om det fascinerende dyr, Check Point Travel
I kan svømme med søkøer ved Crystal River.

Sydstatsstemning og dyreliv i Crystal River

Eller I kan køre nordpå til Crystal River, der emmer af sydstatsstemning med skæggede egetræer, træhuse med verandaer og gyngestole og et vidunderligt vådområde, hvor I kan tage på tur med airboat og opleve områdets rige dyreliv med oddere, vaskebjørne, alligatorer og massevis af fugle.

På snorkeltur med søkøer

I Crystal River kan I også tage på tur med stedkendte lokalguider og snorkle med de fredelige søkøer, der græsser på flodbunden i det krystalklare vand. Turene er meget velorganiserede og gennemføres på en skånsom og respektfuld måde. Så det er en rigtig god oplevelse.

Istock 182507719
Tag på tur til Everglades og prøv en tur med jetboat.

Et andet hit blandt mange rejsende er muligheden for at se delfiner på nært hold. Har I lyst til det, så se på mulighederne, når I om aftenen går ned til Johns Pass for at spise middag. Her på havnen er der flere udbydere af bådture og delfinsafarier.

Farvel til Florida

Der vil typisk være afgang fra Tampa om eftermiddagen. Så der er tid til en sidste dukkert, inden I kører i lufthavnen og afleverer jeres lejebil.

Ankomst til Danmark

I flyver hen over natten og lander i Danmark næste dag, hvor I snart er retur efter en rejse, der både har budt på masser af oplevelser og dage med afslapning og hygge på stranden i Florida.

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

  • Autotilbud - DK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse København – Las Vegas e/t inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Indenrigsflyvning Phoenix – Tampa e/t
  • Flyrejse Tampa – København e/t inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • 2 nætter i Las Vegas på Hollywood Planet Resort & Casino**** (eller tilsvarende) i Ultra Hip Room
  • 2 nætter i Zion National Park på Best Western Plus Zion Canyon Inn*** (eller tilsvarende) i King Bed Room
  • 2 nætter i Lake Powell på Lake Powell Resort & Marinas*** i King Room
  • 1 nat ved Grand Canyon på Squire Resort at The Grand Canyon - BW Signature Collection**** (eller tilsvarende) i Queen Room
  • 1 nat i Phoenix på Hyatt Place Tempe*** (eller tilsvarende) i King Bed Room
  • 9 døgns billeje af typen Dodge Avenger eller tilsvarende. Lejen er inkl. 1 fører, fri kilometer samt forsikring. Afhentning i Las Vegas Lufthavn og aflevering i Phoenix Lufthavn
  • 5 nætter i Madeira Beach i Florida på Barefoot Beach Club**** i ferielejlighed med soveværelse, bad og toilet, køkken og stue
  • 5 døgns billeje af typen Chevrolet Malibu eller tilsvarende. Lejen er inkl. 1 fører, fri kilometer samt forsikring. Afhentning og aflevering i Tampa Lufthavn.

Prisen inkluderer ikke

  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)
  • Envejslejegebyr USD cirka 150 mellem Las Vegas og Phoenix 
  • Transport mellem Tampa Lufthavn og Clearwater Beach
  • Entréer, resort fees, parkerings fees, nationalpark fees og eventuelle weekendtillæg på hotellerne

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Alle danske statsborgere skal ansøge om indrejsetilladelse til USA senest 72 timer før afrejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af USA.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores USA eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

  • Få et tilbud på din rejse - DK

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
Hikers på vej ind i Antelope Slot Canyon - shutterstock_229304368.jpg
To piger på vej på stranden i Clearwater Beach - shutterstock_602555957.jpg
Se alle rejser til:
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os