Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
DJI 0086
Det autentiske Vietnam – Deluxe
Se galleri

Det autentiske Vietnam – Deluxe

  • Historiske kvarterer og gadekøkkener i Hanoi
  • Fredfyldte bjerge og luksusophold i Mai Chau
  • Vandreture og landsbyliv i Pu Luong Naturreservat
  • Kalkstenslandskaber og boutique-charme i Ninh Binh
  • 3-dages cruise i Bai Tu Long Bay – væk fra alfarvej
  • Inkl. fly, håndplukkede hoteller, morgenmad, transport og krydstogt

Kontakt os for pris

Skriv til os og få et uforpligtende tilbud på jeres drømmerejse.

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

  • Autotilbud - DK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark - Hanoi t/r inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Privat transport fra Hanoi Lufthavn til hotel i Hanoi
  • 2 nætter i Hanoi på Meritel Hanoi**** Boutique i Executive Suite inkl. morgenmad
  • Privat transport fra hotel i Hanoi til hotel i Mai Chau
  • 2 nætter i Mai Chau på Avana Retreat***** i Bauhinia Mountain Suite inkl. morgenmad
  • Privat transport fra hotel i Mai Chau til hotel i Pu Luong
  • 2 nætter i Pu Luong på Pu Luong Retreat***+ i Deluxe Bungalow Room inkl. morgenmad
  • Privat transport fra hotel i Pu Luong til hotel i Ninh Binh
  • 3 nætter i Ninh Binh på Tam Coc Garden Resort**** Boutique i Premium Tonkin Garden Bungalow inkl. morgenmad
  • Privat transport fra hotel i Ninh Binh til Ha Long-bugten
  • 3 dage/2 nætter unikt krydstogt i Bai Tu Long Bay med Dragon Legend Luxury Cruise***** i dobbeltkahyt inklusiv alle måltider og udflugter
  • Transport fra Ha Long-bugten til hotel i Hanoi
  • 1 nat i Hanoi på Meritel Hanoi**** Boutique i Executive Suite inkl. morgenmad
  • Privat transport fra hotel i Hanoi til Hanoi Lufthavn

Prisen inkluderer ikke

  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider og udflugter udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. person)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 30 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Det er ikke nødvendigt med turistvisum på denne rejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Vietnam.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Vietnam eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

  • Få et tilbud på din rejse - DK

  • Her kan du uddype dine ønsker til rejsen. Fortæl os gerne om dine ønsker til indhold, hotel-standard og angiv evt. også jeres rejsebudget. Vi bruger informasonerne til at optimere rejsen.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere

Rejseplan

Drømmer I om at opleve Vietnam på en måde, der føles både ægte og eksklusiv? Så skal I vælge denne rejse, hvor I får det bedste fra de to verdener: nærværende møder med lokal kultur og natur – og ophold på nogle af Nordvietnams mest stemningsfulde hoteller.

Fra Hanois sanselige gadekøkkener og bjergrige dalstrøg til flodlandskaber og kalkstensbjerge i Ninh Binh – og det hele afrundet med et uforglemmeligt luksuskrydstogt, der tager jer til den fjerneste og mest uberørte del af Ha Long Bay. Området hedder Bai Tu Long Bay, og det er næsten som om, at man har de smukke landskaber for sig selv. Rejsen er tilrettelagt på en måde, så I kommer helt tæt på den vietnamesiske folkesjæl gennem et væld af forskelligartede oplevelser. 

HANOI - Den gamle bydel er en fascinerende labyrint af handelsgader, der kantes travle værksteder og butikker med varer fra gulv til loft, Check Point Travel
Det gamle kvarter i Hanoi.

Rejsen i korte træk

Rejsen begynder i Hanoi, hvor gadekøkkener, templer og kolonitidsarkitektur danner en intens og charmerende kulisse for jeres første møde med Vietnam. Her kan I opleve alt fra farverige markeder og stemningsfulde parker til brede boulevarder og små gader fulde af liv og dufte.

Herefter går turen til Mai Chau, en fredelig dal omgivet af bjerge og rismarker, hvor I bor på det luksuriøse Avana Retreat – en fredfyldt perle, der byder på natur, komfort og ro i smukke omgivelser. Her venter cykelture og landsbybesøg i jeres eget tempo, samt mulighed for spa, udsigt og pool.

DJI 0086
Avana Retreat i Mai Chau.

Blandt rismarker og bjerge

Videre mod syd venter Pu Luong Naturreservat, hvor landskabet bliver vildere og mere uberørt. Her bor I midt i rismarkerne på det stemningsfulde Pu Luong Retreat og oplever alt fra bambusvandhjul og små floder til markeder og autentiske landsbyer, hvor tiden går langsommere.

Fra bjergene kører I mod øst til Ninh Binh, hvor kalkstensbjerge rejser sig dramatisk over rismarker og floder. Her bor I på det billedskønne Tam Coc Garden, og kan tage på sejlture gennem smalle kanaler til skjulte huler, cykle til landsbyer og besøge templer og kirker – eller bare nyde roen og den grønne udsigt fra jeres terrasse.

Indochina Junk 21 53579525632 O
Minikrydstogt i Bai Tu Long Bay.

Ekslusivt minikrydstogt

Højdepunktet på rejsen er et 3-dages cruise i Bai Tu Long Bay – Ha Long-bugtens ukendte tvillingebror. I sejler rundt blandt kalkstensbjerge og fiskerlandsbyer, spiser veltillavede måltider på dækket, udforsker huler og bugter, og falder i søvn til lyden af vand, der klukker mod skibets skrog. Og det er som om, at I har det hele for jer selv her i Bai Tu Long Bay.

Rejsen slutter med en sidste overnatning på Meritel i Hanoi, hvor I kan reflektere over indtrykkene, købe de sidste gaver – eller bare sætte jer ved et gadekøkken og lade duften af vietnamesisk kaffe og nyristet chili runde det hele af.

Kurs mod Vietnam

Rejsen begynder med fly fra Danmark med en mellemlanding undervejs på rejsen til Hanoi. I har hele eventyret foran jer – med ro, rummelighed og oplevelser i vente.

Hanoi (2)
Train Street i Hanoi

Velkommen til Hanoi

I lander i Hanois lufthavn, hvor en repræsentant fra vores lokale samarbejdspartner tager imod jer. Herefter går turen direkte til det stilfulde Meritel Hanoi, der ligger centralt nær Hoan Kiem-søen og den gamle bydel. Hotellets klassiske detaljer, den skønne tagterrasse med pool og udsigt til byens tage og de komfortable værelser skaber den perfekte ramme for jeres første døgn i Vietnam.

Efter check-in har I resten af dagen til at tage hul på oplevelserne i jeres eget tempo. Måske frister det med en cyclotur gennem de snævre gader, hvor scootere, smil og duften fra byens gadekøkkener blander sig i ét sanseligt førstehåndsindtryk. I kan også spadsere rundt om Hoan Kiem-søen, hvor de lokale drikker iste, dyrker tai chi og spiller brætspil under træernes skygge.

Hanoi Hoan Kiem (2)
Hoan Kiem søen i Hanois centrum

Tag en pause på en lille café med udsigt til byens tage, eller lad jer forføre af det gamle kvarters charme med håndværksgader, markedshaller og små boder med frisk frugt og dampende nudler. Velkommen til Hanoi – byen der både larmer og forfører. Efter vores mening er det en af de mest charmerende storbyer i Asien. 

HANOI - En cykel og en stor kurv, så har man rullende blomsterbutik og kan tage opstilling i markedsgaderne i det gamle Hanoi, Check Point Travel
Kvinde med kurs mod blomstermarkedet.

Morgen i Hanoi

Tidligt om morgenen – før solen for alvor står op – kan I besøge Quang Ba-blomstermarkedet, hvor tusindvis af blomster skifter hænder i et poetisk, kaotisk skær fra scooterlygter. Herefter venter roen i Thong Nhat-parken, hvor ældre mænd bruger formiddagene på at spille skak, og hvor man om aftenen kan se grupper af kvinder dyrke aerobics og par danse ballroom i fint tøj og høje hæle.

Litteraturens Tempel
Temple of Literature i Hanoi.

Oplev Hanois seværdigheder

På dagens sightseeing-program bør I også overveje et besøg i Litteraturtemplet, Vietnams ældste universitet og et arkitektonisk vidunder omgivet af lotusdamme, århundredgamle stentavler og en helt håndgribelig fredfyldt stemning. Fortsæt til Ho Chi Minhs mausoleum og det gule præsidentpalads, inden I slentrer tilbage gennem gader med gamle villaer, gadekøkkener og lokale livsrytmer.

Brug eftermiddagen på egen hånd eller læg vejen forbi det fremragende Kvindemuseum, hvor personlige historier og genstande tegner et nuanceret billede af vietnamesiske kvinders liv gennem tiderne.

Meritel Hanoi (21)
Jeres rooftop bar på hotellet.

Aftenstemning i Hanoi

Når mørket falder på tændes gadelysene og kaster et ekstra stemningsfuldt skær over Hanois gader, og så er det oplagt at slutte dagen med en skål dampende varm pho eller en tallerken friskrullede forårsruller på en af byens mange hyggelige restauranter.

DJI 0086
Avana Retreat i Mai Chau.

Avana - En skjult perle i Mai Chau

Efter morgenmad sætter I kursen vestpå – væk fra storbyens og ud på landet, hvor livet leves i et andet tempo. Vejen snor sig gennem dale og forbi sukkerrørsmarker, og efter cirka fire timers kørsel ankommer I til det eksklusive Avana Retreat i Mai Chau-dalen.

Retreatet er en skjult perle omgivet af bjerge, rismarker og vandfald. Det er bygget i harmoni med naturen og med øje for detaljer og komfort. Jeres bungalow er indrettet med træ, sten og tekstiler i varme toner og har udsigt til den grønne dal. Her finder I infinitypool, spa, restaurant med udsigt og den ro, man ikke vidste, man manglede.

VBK8403
Risterasser ved Avana Retreat.

Efter indkvartering kan I slentre en tur på området, tage en dukkert eller blot finde jer til rette på terrassen. Når aftenen nærmer sig, dækkes bordet til middag i lodgens restaurant, hvor der serveres lokale retter i raffineret form. Stilheden, bjergene og måneskinnet sætter scenen for jeres første aften i det grønne.

MAI CHAU - Fra Hanoi går turen til de frodige dalstrøg i Mai Chau.
Rismarkerne i Mai Chau.

Oplev Mau Chau på cykel

Avana Retreat stiller cykler til rådighed, og det er den oplagte måde at gå på opdagelse i det omkringliggende landskab. Trill stille afsted mellem rismarker og små landsbyer, hvor livet leves tæt på jorden, afgrøder og husdyr – med risbundter på skuldrene, vandbøfler i grøften og børn, der hilser jer med et grin.

I kan cykle mod landsbyerne Xam Khoe og Buoc eller bare lade vejene føre jer derhen, hvor nysgerrigheden trækker I jer. Husk at gøre stop undervejs. Hils på hos de lokale, der ofte - af lige dele nysgerrighed og gæstfrihed - inviterer indenfor på te eller brændevin. Der er små lokale spisesteder, så det er oplagt at lave et frokoststop undervejs. Husk at have kontanter med på cykelturen.

Spa 5
Avanas flotte spa.

Tilbage på retreatet kan I nyde eftermiddagen ved poolen, i spaen eller med en cocktail i hånden på terrassen. Og når mørket falder på, glider landskabet langsomt ind i natten, mens cikaderne overtager scenen. Det er tid til endnu en middag med udsigt og ro i kroppen.

Landscape (2)
Landskab i Pu Luong.

Kurs mod Pu Luong

Efter en rolig morgen og god morgenmad i Mai Chau, går rejsen videre mod sydvest – og landskabet bliver gradvist mere vildt og uberørt. Turen til Pu Luong tager et par timer, og vejen snor sig gennem skovklædte bjerge, dale og landsbyer, hvor risterrasserne breder sig som grønne mosaikker.

Puluong_retreat_Vietnam_pool2.jpg
Pu Luong Retreat

Indkvartering med formidabel udsigt

Vel fremme indlogeres I på det stemningsfulde Pu Luong Retreat, der ligger spektakulært placeret på en bjergskråning med udsigt over floddale, bambusskove og grønne rismarker. Retreatet er bygget i naturlige materialer og har både pool og restaurant med panoramaudsigt – og en ro, der straks sænker skuldrene.

Resten af dagen er fri til at nyde omgivelserne. Tag en tur på egen hånd gennem nærliggende landsbyer, eller slap af på terrassen med en bog og en kop urtete, mens solen bevæger sig hen over landskabet. Når mørket falder på, tændes lanternerne i restauranten, og duften af vietnamesiske krydderier breder sig.

Puluong_retreat_Vietnam_view0.jpg
Morgendis over Pu Luongs smukke landskaber.

Nyd solopgangen i Pu Luong

Morgenstunden i Pu Luong er noget særligt. Disen ligger let over risterrasserne, og landskabet bades i blødt morgenlys. Efter morgenmaden har I dagen til at udforske området – enten på egen hånd eller med en lokal, engelsktalende guide, som I kan arrangere gennem retreatet.

Pu Luong byder på et væld af naturoplevelser: I kan tage på vandretur ad snørklede stier mellem små landsbyer, besøge lokale vævere og bønder, krydse floder via bambusbroer og se de traditionelle bambusvandhjul, der bruges til kunstvanding. Det er muligt at tage en kort vandretur – eller en længere dagstur med picnicfrokost under palmer og udsigt til bjergene.

Puluong_retreat_Vietnam_trekking1.jpg
Oplev Pu Luong til fods.

Om eftermiddagen vender I tilbage til jeres bjerglodge, hvor poolen og en velfortjent pause venter. Måske frister det med en massage eller en kop te i skyggen. Aftenen byder igen på middag med lokale specialiteter – og måske en lille risvin under stjernerne.

Adobestock 93548974
Ninh Binhs fortryllende landskaber.

Eventyret venter i Ninh Binh

Efter morgenmad tager I afsked med Pu Luongs bjerglandskaber og begiver jer østpå. Turen til Ninh Binh tager omkring fire timer og går fra grønne dale og spredte landsbyer til et landskab, hvor floder og karstbjerge tegner scenen i dramatiske silhuetter.

Ved ankomsten indlogeres I på det elegante og naturskønne Tam Coc Garden Resort, som ligger midt i rismarkerne – med bungalows omgivet af palmer, lotusdamme og med kalkstensbjergene, der tårner sig op i horisonten. Det er et af Vietnams smukkeste boutiquehoteller – og det perfekte sted at lande efter køreturen fra Pu Luong.

Landscape(1)
Tam Coc Garden - Boutique

Udforsk Ninh Binh til fods eller cykel

Resten af dagen er til fri disposition. Gå en tur i haven, lån en cykel på resortet og tril afsted ad små stier mellem rismarker og landsbyer – eller slap af ved hotellets pool eller nyd en stund i deres spa. Her får I ikke bare komfort, men også en særlig ro og nærhed i smukke omgivelser.
Hotellets restaurant leverer mad fra den øverste hylde, så overvej at spise "hjemme" den første aften. Så kan I altid overveje, om I skal spise ude i morgen. Men I vil helt sikkert ikke gå glip af maden på Tam Coc Garden Resort.

Bai Dinh Pagoda
Bai Dinh-pagoden

Kultur og natur i Ninh Binh

I dag anbefaler vi en heldagstur med det lokale bureau Ninh Binh Footprint Travel, som vi selv har testet og varmt kan anbefale. Det er en af de bedste måder at opleve områdets magiske kombination af natur, spiritualitet og lokalliv.

Dagen begynder ved det storslåede Bai Dinh-pagodekompleks, hvor I bevæger jer gennem lange søjlegange fyldt med stenskulpturer, gyldne Buddhafigurer og frodige gårdhaver. Her mærker man historiens vingesus og en særlig ro, der indbyder til eftertænksomhed.

Adobestock 103109417
Sejltur ved Trang An.

Spektakulær sejltur og grottebesøg

Efterfølgende spiser I frokost med lokale specialiteter, inden I fortsætter til Trang An, hvor I sejler i små bambusbåde ad snævre kanaler mellem kalkstensklipper og ind under lavthængende huler. Stilheden her er nærmest meditativ – kun afbrudt af vandets klukken og pagajens sagte rytme.

Sidst på dagen bestiger I de 500 trappetrin til toppen af Mua Cave, hvor belønningen er en af Vietnams mest ikoniske udsigter: et panorama af grønne rismarker, floder og takkede klippetoppe i gyldent eftermiddagslys.

Adobestock 269647657
Mua Cave

Tilbage på Tam Coc Garden kan I nyde aftenen med et velfortjent måltid på en af områdets gode restauranter – eller på hotellets terrasse, hvor mørket falder på, cikaderne tager over, og dagens indtryk får lov at bundfælde sig.

Garden(10)
Tam Coc Garden har en fantastisk have.

På egen hånd i Ninh Binh

Efter en dag fyldt med indtryk er det oplagt at sænke tempoet og lade kroppen og sindet finde ro. Dagen starter med morgenmad i Tam Coc Gardens frodige have, hvor lotusblade spejler sig i vandet, og fuglesang blander sig med lyden af vind i træerne.

I har hele dagen til rådighed. Lej en cykel og trille en tur gennem rismarker og små landsbyer, hvor livet går sin vante gang med markarbejde, høns i vejkanten og børn på vej hjem fra skole. Stop undervejs og nyd en kop te, eller lad jer invitere indenfor til en uformel snak med de lokale.

Spa2
Tam Coc Gardens flotte spa.

Nyd livet på Tam Coc Garden

Bliver I på hotellet, venter afslapning ved poolen, en traditionel urtemassage i spaen eller måske bare en stille stund med en bog på jeres private terrasse. Her er roen en luksus i sig selv – og udsigten det bedste bagtæppe, man kan ønske sig.

Om aftenen kan I runde dagen af med en middag i stearinlysets skær – enten på Tam Coc Gardens egen restaurant eller en af områdets små, lokale spisesteder, hvor maden tilberedes med omhu og smagene bringer jer endnu tættere på landet.

Restaurant5
Tam Coc Gardens køkken kan varmt anbefales.
Drone 53363655960 O
I oplever både Bai Tu Long og Ha Long Bay på krydstogtet.

Minikrydstogtet begynder

I dag forlader I Ninh Binhs frodige floddale og kører mod kysten, hvor jeres luksuriøse eventyr til søs begynder. Efter cirka fire timers kørsel ankommer I til Hon Gai-havnen, hvor besætningen på Dragon Legend byder jer velkommen ombord. Skibet er en elegant, traditionel junke med moderne komfort og store kahytter med panoramaudsigt over bugten.
Efter en velkomstdrink og introduktion til skibet sejler I ud i det fredelige landskab i Bai Tu Long Bay – Ha Long-bugtens mere uberørte lillebror. Kalkstensbjerge rejser sig dramatisk fra havet, og stilheden brydes kun af vandets sagte skvulp. I spiser frokost i skibets restaurant med udsigt til landskabet, inden eftermiddagens udflugt begynder.

Kayaking
Udforsk naturen på egen hånd i kajak.

Svømmeture og afslapning

Skibet lægger til ved Vung Dang-området, hvor I kan padle i kajak eller tage en dukkert fra en afsides strand. Senere kan I nyde spa og sauna ombord – en særlig luksus midt i naturen – eller bare finde en liggestol på dækket og nyde roen. Aftenen byder på middag med vietnamesiske specialiteter i stearinlysets skær, og måske en drink under stjernerne, mens skibet vugger blidt i en beskyttet bugt.

Drone 53363655960 O

Morgenstund i fortryllende omgivelser

I vågner til duften af friskbrygget kaffe og lyden af bølger mod skroget. Solen står op bag klipperne, og dagen starter med morgenmad i skibets restaurant. Herefter venter en ny dag i bugtens fortryllende landskab.
I går i land ved Thien Canh Son-grotten – en af bugtens smukkeste og mest stemningsfulde grotter, hvor drypsten og lysindfald skaber et næsten magisk rum. Efter besøget vender I tilbage til skibet og sejler videre gennem øgrupper og klippelabyrinter, hvor hvert nyt sving åbner for et nyt panorama.

Sundeck 53363207571 O
Fra soldækket kan I nyde landskabet.

Efter frokost er der mulighed for endnu en kajaktur eller afslapning i skibets spa. Alt foregår i roligt tempo, og skibets rolige kurs lader jer nyde stilheden og udsigten. Om aftenen nyder I endnu en middag under åben himmel – måske med friskfanget seafood og en kølig hvidvin, mens mørket falder på og lanternerne tændes på dækket.

Outdoor Dining 53363529024 O
Måltiderne kan nydes udenfor.

Tai Chi og morgenmad på dækket

Dagen begynder tidligt med mulighed for tai chi på dækket, mens morgensolen farver horisonten. Derefter venter morgenmad og stille sejlads tilbage mod fastlandet. Det er en god stund at nyde de sidste kig til kalkstenslandskabet og mærke roen, inden I tager afsked med skibet og dets venlige besætning. På den sidste del af sejladsen passerer I de ydre områder af den berømte Ha Long-bugt, hvilket giver et sidste glimt af de ikoniske klippeformationer, før I igen når havn.

PARKLIV I HANOI - I byens parker og omkring søerne er der liv fra morgen til aften, Check Point Travel
Gadescene i hyggelige Hanoi.

Sidste aften i Vietnam

Tilbage på land i havnebyen Halong går turen tilbage til Hanoi, hvor I igen indlogeres på Meritel Hanoi. Her har I resten af dagen til at tage hul på rejsens sidste kapitel – måske med en gåtur i det gamle kvarter, lidt shopping eller en vietnamesisk kaffe på fortovscafé.

Om aftenen kan I runde rejsen af med middag på en af Hanois gode restauranter – og lade rejsens mange indtryk bundfælde sig, inden det i morgen går hjemad.

Farvel til Vietnam

Efter morgenmad og måske en sidste kop vietnamesisk kaffe bliver I hentet på hotellet og kørt til lufthavnen. Rejsen går mod Danmark, men minderne bliver – om bjergdale og bambuslunde, blomstermarkeder i morgengry og bløde bølger under stjerneklar himmel.

Hjemme igen

I lander med hjertet fuldt af billeder og oplevelser – og med en rejse i bagagen, der har budt på natur, kultur og nærvær i luksuriøse rammer.

Tak for denne gang, Vietnam.

Indochina Junk 35 53580711364 O
Adobestock 93548974
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os