Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
GRAND CANYON - man kan bruge flere timer på at sidde og nyde udsigten og det mægtige kløftlandskab ved Grand Canyon, Check Point Travel

Grand Canyon - Tag på opdagelse

Dorte.jpg
Artiklen er skrevet af
Dorte Kuula
Marketingansvarlig i Check Point Travel og stor USA-entusiast

Grand Canyons dimensioner siger det hele: 446 kilometer lang, op til 1,6 kilometer dyb og 15 km bred på det smalleste sted. Læs her, hvordan I får mest muligt ud af jeres besøg og snus til til historien om menneskets udforskning af den gigantiske kløft.

USA - Arizona - Grand Canyon (3).JPG

Det er ganske enkelt svært at forestille sig Grand Canyons gigantiske dimensioner. Men det siger sig selv, at det er en helt særlig oplevelse at stå på kanten og kigge ned i det uendelige dyb til Colorado-floden, der snor sig gennem kløften op til 1.600 meter under jer.
Dermed hører Grand Canyon ubetinget til i superligaen, når det kommer til naturoplevelser i USA, og kløften kan da også snildt måle sig med andre store attraktioner som for eksempel Yellowstone, Yosemite og Zion National Park.
Særlig smuk er Grand Canyon omkring solnedgang og solopgang, hvor det røde landskab gløder i gyldne nuancer. Vi anbefaler derfor, at I har mindst en overnatning i nærheden af Grand Canyon, så I kan få både morgen og aften med.

Opdagelsen af Grand Canyon

De første hvide mennesker, som så Grand Canyon, var de spanke conquistadorer. De troede i almindelighed, at der i den nye verden lå guld og andre ædle metaller direkte på jorden. Faktisk ledte de efter et særligt guldland, et "El Dorado", og det var der intens kamp om af finde.
Francisco Vásquez de Coronado søgte ligeledes efter guld og rigdom, da han 1540 forlod det nordlige Mexico for at udforske og erobre landet mod nord. Franciscos soldater indså dog hurtigt, at historierne om de utrolige mængder guld var rene skrøner – for i stedet for rigdom fandt de fattige indianere, som forsvarede sig indædt mod de fremmede.
Rygtet, mændene havde hørt, om en enorm flod, viste sig dog at være sandt. Francisco sendte nemlig en ekspedition af sted for at finde den store flod, og efter 20 dages hård vandring gennem de tørre landskaber kom gruppen til en kant af en helt særlig slags, nemlig Grand Canyons sydlige kant, the South Rim.
Og så kom de ikke længere. På trods af adskillige forsøg på at nå floden (og vandet – de var tørstige!) i bunden af kløften, måtte gruppen give op og vende om.

John Wesley Powells ekspeditioner

USA - Arizona - Grand Canyon - Powell (2).jpg
USA - Arizona - Grand Canyon - Powell (1).jpg

Der skulle gå mange år, før den hvide mand vendte tilbage. Faktisk var det først efter Borgerkrigen, at Grand Canyon blev udforsket for alvor.
I spidsen for den mest kendte ekspedition stod den enarmede krigsveteran major John Wesley Powell - og han havde en helt anden tilgang til området end spanierne mange år tidligere. Han begyndte nemlig rejsen på Colorado-floden i bunden af kløften. Med sig havde han 9 mænd fordelt i fire små træbåde. Powell og hans mænd var dermed de første som gav sig i kast med rafting på Colorado River.

Udforsk selv Grand Canyon

USA - Arizona - Grand Canyon (1).jpg

Grand Canyon kan følges over en strækning på ca. 350 km fra Lake Powell ved grænsen til Utah til Lake Mead ved grænsen til Nevada. Den mest imponerende og uspolerede del ligger i Grand Canyon National Park, der blev dannet i 1919 og nu omfatter i alt 4.900 kvadratkilometer.
Grand Canyon kan opleves fra både syd- og nordsiden. De fleste rejsende nyder udsigten fra sydsiden, fordi det er nemmest. Vil I til Grand Canyon fra nordsiden, så kræver det en køretur på mindst 250 km.

USA - Arizona - Grand Canyon (5).JPG
USA - Arizona - Grand Canyon (4).jpg

Grand Canyon Village

Grand Canyon Village er det naturlige omdrejningspunkt for et besøg i Grand Canyon. Det er her, I finder de fleste faciliteter som hoteller, restauranter og souvenirbutikker. Det er også fra herfra, at turene langs Grand Canyons sydlige kant udgår. I Grand Canyon Village finder I også cykeludlejning, så I kan opleve Grand Canyon fra en mountainbike.
For at beskytte naturen er det ikke tilladt at køre i egen bil langs den vestlige kant. Til gengæld er der lavet en god busservice med mange stop, så I kan stå af og evt. gå tilbage langs kløften.
Øst for Grand Canyon Village må man gerne køre i bil, og her findes også en række flotte udsigtspunkter.

The North Rim - Grand Canyon fra den nordlige side

Kun 10 procent af alle besøgende i Grand Canyon oplever kløften fra den nordlige kant. Årsagen er mestendels, at vejen hertil er lang. Desuden er vejene lukket i vintermånederne på grund af sne.

Men har I muligheden, så er det det hele værd. Fra nord bliver i mødt af et helt enestående syn, da nordsiden er højere end sydsiden – og så er her så godt som mennesketomt.

Til bunds i Grand Canyon

Mange drømmer om en tur til bunden af Grand Canyon. Det kan også lade gøre, men det kræver forberedelse og god fysik. Erfarne guider anbefaler, at man afsætter to dage til turen. Nede i bunden er der mulighed for overnatning, og man kan komme over Colorado-floden via en hængebro. Husk godt med vand – uanset, om I planlægger at gå kort eller langt.

Grand Canyon med helikopter

Skal man have det hele med, så kan man booke en uforglemmelig helikoptertur, hvor man både flyver hen over og ned i den dybe kløft. Turene i helikopter er meget efterspurgte, så husk at få bestilt i god tid inden afrejse.

USA - Arizona - Grand Canyon - Helikopter.jpg

Adgang og entre

Grand Canyon Nationalpark er åbent for besøg hele året. Det koster 25 dollars at komme ind i bil (billet er gyldig i 7 dage). Med et National Park Pass, som koster 80 dollars, får I adgang i et helt år og kan også besøge USA’s andre parker som for eksempel nærtliggende Zion og Bryce uden ekstra omkostning.

Nyttige links:

Rejser til Grand Canyon

Har I fået lyst til at rejse til Grand Canyon og det øvrige USA? Så tag et kig på vores rejser USA her. I er også velkomne sende os en rejseforespørgsel. Vi kvitterer med et godt og helt uforpligtende tilbud på jeres næste rejse til USA og Grand Canyon. 

Send rejseforespørgsel

I kan også se vores rejser til det vestlige USA og Grand Canyon her:

ZION NATIONALPARKEN - vandreture i alle sværhedsgrader fører dig rundt i de fascinerende landskaber og giver udfordringer til de aktive rejsende, Check Point Travel

21

dage
Storbyer og nationalparker i vest
  • Oplev San Francisco, Los Angeles og Las Vegas
  • Gå på opdagelse i Grand Canyon, Bryce og Zion
  • Bo tæt på nationalparkerne og få mere oplevelsestid
  • Tag på vandretur i Yosemite's storslåede natur
  • Nyd Stillehavskysten og dyrelivet på Highway 1
  • Inkl. fly, hoteller og billeje

Fra kr. 15.500

Pr. person ved 2 voksne og 2 børn.

Andre nationalparker i USA