Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
USA - Wyoming - Yellowstone - El.jpg
dag 10.shutterstock_154772894 Grizzly bear in Yellowstone National Park, Wyoming.jpg
YELLOWSTONE - de enorme grizzly bjørne er især synlige i sommerhalvåret, hvor de samler honning i skovene og jager fisk i floderne, Check Point Travel

Yellowstone. Gejsere og vilde dyr

Dorte.jpg
Artiklen er skrevet af
Dorte Kuula
Marketingansvarlig i Check Point Travel og stor USA-entusiast

Yellowstone er kongen af alle amerikanske nationalparker. Før det første er Yellowstone den første af sin slags i USA. For det andet kan ingen andre nationalparker i USA byde på en sådan variation af natur og skønhed som Yellowstone.

USA - Wyoming - Yellowstone - bison.jpg

Yellowstone er i sagens natur et paradis for friluftsmennesker med sine canyons, floder, gejsere og vandfald. Læg dertil det rige, vilde dyreliv, som består af bison, elg, ulv, bjerggeder og ikke mindst den store, brune grizzly bjørn.

Gamle, trofaste Old Faithful

shutterstock_47311708 A herd of bison moves quickly along the Firehole River in Yellowstone National Park (near Midway Geyser Basin)..jpg

Old Faithful Geyser er Yellowstones største og mest trofaste gejser. Den udlader sin energi circa hvert 90. minut og det er værd at vente på. Udbruddet sender nemlig 15-30.000 liter kogende vand op i 55 meters højde med kolossal kraft. I kan holde øje med Old Faithful på webcam her. I vil måske bemærke, at Old Faithful faktisk ikke er præcisionen selv. Det var hun tidligere, men nu er hun blevet overhalet af mindre gejsere i området hvad punktligheden angår. Men hun er stadig en af de flotteste gejsere, og så er hun - trods sin høje alder - fortsat meget aktiv.

USA - Wyoming - Yellowstone - El.jpg

Yellowstone har verdens største koncentration af gejsere, og hele området omkring Old Faithful er da også en gigantisk, kogende mudderpøl. Faktisk er Yellowstone et de mest vulkansk aktive områder i verden. Nogle forskere mener endog, at parken om nogle tusinde år kan blive scene for et af voldsommeste vulkanudbrud i Jordens historie.

Yellowstones Grand Canyon

USA - Wyoming - Yellowstone - vandfald.jpg

En anden Yellowstone klassiker er Grand Canyon of the Yellowstone, som ligger i den østlige del af parken. Her har Yellowstone-flodens massive strøm gennem årene skåret sig ned i den porøse klippeundergrund og blotlagt de gule klipper, der har givet Yellowstone sit navn.
Grand Canyon of the Yellowstone kan nydes fra flere forskellige vinkler. En af de bedste udsigtspunkter er Artist’s Point, hvorfra utallige malere gennem årene har foreviget vandfaldet Lower Falls, som er det største vandfald i Yellowstone.

Bison, ulv og bjørne

I den enorme park, som er på hele 8.983 kvadratkilometer, kan I gå på opdagelse efter alle de spændende dyr, som Yellowstone huser. I kan blandt andet støde på ulve, grizzlybjørne og bisoner. Dyrelivet er rigest i parkens nordlige kløfter og dale.

Dyrene færdes frit i hele parken. Lamar Valley regnes for at være et godt sted at spotte ulve, bison og bjørne. Madison og Hayden Valleys er også gode steder. Elge er almindelige i åbne enge og skove i Bechler-området og langs Gallatin River.

USA - Wyoming - Yellowstone - bison på vejen.jpg

I kommer næppe til at køre langt, inden i støder på den første firbenede indbygger, nemlig bisonen – eller buffaloen, som amerikanerne kalder det enorme dyr. Den store bison har nemlig fattet kærlighed til asfalterede veje og foretrækker - på trods af trafikken - at færdes på vejene, når den skal langt.

De fleste besøgende ser bisoner. Derimod skal man være mere ret heldig for at se bjørn og ulv. Chancerne er størst omkring solopgang og ved skumringstid. Ser du en bjørn, så lad være at nærme jer det vilde dyr. Nyd synet på sikker afstand og lad også være med at flygte.

USA - Wyoming - Yellowstone - Grizly Bear.jpg

Rundt i Yellowstone

Yellowstone-området blev i 1872 erklæret som nationalpark. Den er dermed USA’s første nationalpark og skulle efter sigende også være den ældste nationalpark i verden.
Yellowstone er på størrelse med Sjælland og Lolland-Falster og det meste af parken er henstår som vild, utæmmet natur. En række veje formet som et gigantisk ottetal fører hen til parkens største seværdigheder.

Hvornår er det bedst at besøge Yellowstone?

Yellowstone er en del af Rocky Mountains, og det sætter sit aftryk på parkens kalender. Parken har fem indgange, som alle er åbne om sommeren. Parkens nordlige beliggenhed betyder dog, at snemængderne spærrer de fleste veje allerede i oktober eller november. Herefter er kun den nordligste indgang fra Montana åben. Juni, juli og august er højsæson med flest gæster.

Fakta om Yellowstone National Park

  • Parken er åben for besøgende hele året og kan besøges hele døgnet.
  • Det koster 25 dollars pr. bil at komme ind. Billetten er gyldig i otte dage og gælder også Grand Teton mod syd.
  • Køb evt. et National Park Pass, som giver adgang til alle USA’s nationalparker i et år. Det koster 80 dollars.
  • Parkens areal: 8.987 kvadratkilometer
  • Højeste punkt: 3.462 meter (Eagle Peak)
  • Asfalterede veje i parken: 378 kilometer

Nyttige links

Rejser til Yellowstone

Har I fået lyst til at rejse til Yellowstone og det øvrige USA? Så tag et kig på vores rejser til USA her. I er også velkomne sende os en rejseforespørgsel. Vi kvitterer med et godt og helt uforpligtende tilbud på jeres næste rejse til USA og Yellowstone. 

Send rejseforespørgsel

I kan også tage et kig på vores rejse til Yellowstone National Park her:

YELLOWSTONE - store bisonflokke præger lanskabet i nationalparken, ligesom de termiske kilder og sprudlende gejsere, Check Point Travel

19

dage
Yellowstone og Rocky Mountains
  • Oplev smukke Yellowstone og Rocky Mountains
  • Nyd fantastisk natur i flere nationalparker
  • Besøg legendariske Mount Rushmore
  • Se store klippeformationer og tørre sletter
  • Mærk stemningen i gamle westernbyer
  • Inkl. fly, hoteller og billeje

Fra kr. 18.700

Pr. person ved 2 voksne og 2 børn.

USAs nationalparker

Læs også vores guide til nogle af de andre store nationalparker i USA: