Balis historie – En dramatisk fortælling om fred og harmoni

Balis kultur og åndsliv er enestående. Det samme er øens dramatiske historie, som du får et sammendrag af her.

Bali er båret af en helt særlig åndelighed og kultur, der har formet øens historie gennem årtusinder. Balis fortælling er rig på religion, tradition, kamp og mødet med verden udenfor – en historie, hvor både kolonimagter, uafhængighedsdrømme og europæiske kunstnere spiller vigtige roller.

De tidligste tider – Et møde mellem kulturer

Bali var beboet længe før de første skriftlige kilder. Arkæologiske fund tyder på bosættelser helt tilbage til stenalderen. Omkring det 1. årtusinde e.Kr. begyndte indflydelser fra det indiske subkontinent at præge øen. Gennem handel og søfart bragte indiske købmænd ikke blot varer, men også religion, filosofi og kunst. Hinduismen og buddhismen fandt vej til Bali og skabte grundlaget for den blandingskultur, der siden har gjort øen så unik.

I 900-tallet blev Bali en del af det mægtige Majapahit-rige fra Java. Med rigets fald i 1400-tallet flygtede mange javanesiske adelige, præster og kunstnere til Bali. De bragte hinduismen, men også en sofistikeret hofkultur med sig, som stadig præger øen i dag.

Religionens betydning på Gudernes Ø

Når man taler om Bali, kan man ikke komme uden om religionen. Øen kaldes ofte “Gudernes ø”, og det er ikke uden grund. Mens resten af Indonesien i dag overvejende er muslimsk, har Bali bevaret hinduismen som dominerende religion – dog i en særlig balinesisk udgave.

Den balinesiske hinduisme er forskellig fra hinduismen i Indien. Den er snarere en syntese af indisk hinduisme, buddhistiske tanker og oprindelige animistiske traditioner. Balineserne tror på en kosmisk balance mellem godt og ondt, orden og kaos. Livet er en evig søgen efter harmoni, og denne søgen afspejler sig i alt fra arkitektur og kunst til dagligdagens små ceremonier.

Levende religion

Overalt på øen ser man de små offergaver, canang sari, der placeres foran huse, på gader og i templer: små fletkurve med blomster, røgelse og ris. De er udtryk for taknemmelighed og bønner om beskyttelse. Templerne – pura – findes i tusindvis, fra små familietempler til de store komplekser som Besakih, der ligger på skråningerne af vulkanen Agung.

Religionen har skabt en stærk fællesskabsfølelse, organiseret omkring banjar, de lokale landsbyfællesskaber. Hver landsby har sit tempel, sine ceremonier og sit ansvar for at bevare den åndelige og sociale balance.

Mødet med Vesten – portugisere, hollændere og kolonitid

Europæerne fik øje på Bali allerede i 1500-tallet. Portugiserne forsøgte at etablere en base, men det lykkedes aldrig for alvor. Hollænderne var mere vedholdende. Fra 1600-tallet begyndte de gradvist at udvide deres magt i Indonesien gennem det mægtige handelskompagni, VOC.

Bali viste sig dog svær at underlægge. Øens kongedømmer havde stærke militære traditioner, og den balinesiske kultur var præget af en stolthed og uafhængighed. Først i slutningen af 1800-tallet lykkedes det hollænderne at erobre øen – men prisen var høj.

Rituelt selvmord i kampens hede

I 1906 og 1908 udspillede der sig tragiske begivenheder i Denpasar og Klungkung. Balinesiske konger, hoffolk og krigere valgte puputan – et rituel masse-selvmord i kamp – frem for at underkaste sig kolonimagten. Klædt i hvide ceremonielle dragter marcherede de ubevæbnede ud mod hollændernes kanoner, vel vidende at de ville dø.

For balineserne var det en måde at bevare ære og værdighed på.
Selvom hollænderne derefter fik fuld kontrol, førte tragedien til en ny respekt for den balinesiske kultur. Kolonimagten begyndte at beskytte og fremme øens traditioner i stedet for at undertrykke dem. Denne beskyttende tilgang kom senere til at spille en vigtig rolle for Balis ry som et kulturelt centrum.

1900-tallet – Kunstnernes paradis

I begyndelsen af 1900-tallet opdagede verden Bali som et sted af usædvanlig skønhed og kreativitet. Øen tiltrak ikke kun koloniale embedsmænd og forskere, men også kunstnere, forfattere og eventyrere fra hele verden.

En af de første var den belgiske maler Adrien-Jean Le Mayeur de Merprès. Han bosatte sig i Sanur i 1932, hvor han levede med sin hustru, den balinesiske danserinde Ni Pollok. Le Mayeurs hus blev fyldt med malerier af balinesiske kvinder, natur og ceremonier – og hans hjem er i dag et museum.

Endnu større indflydelse fik den tyske kunstner Walter Spies. Han kom til Bali i 1927 og slog sig ned i Ubud. Spies blev en central figur i en kunstnerkoloni, der talte navne som forfatteren Vicki Baum og den mexicanske maler Miguel Covarrubias. Han inspirerede de lokale balinesiske kunstnere og var med til at skabe en ny kunstretning, der kombinerede traditionelle balinesiske motiver med moderne, vestlige udtryk.

Det var også i denne periode, at Ubud for alvor blev centrum for Balis kunst og kultur. Dans, musik, maleri og teater blomstrede, og mange af de traditioner, man i dag forbinder med Bali, blev styrket og formidlet til verden gennem disse møder.

Anden Verdenskrig og vejen til uafhængighed

Da Japan invaderede Indonesien under Anden Verdenskrig, blev Bali besat i 1942. Krigen bragte nød og undertrykkelse, men den blev også et vendepunkt. Japanernes tilstedeværelse svækkede hollændernes greb, og da krigen sluttede i 1945, udråbte Indonesien sin uafhængighed.

For Bali betød det nye kampe. Hollænderne forsøgte at genvinde kontrollen, og i 1946 udkæmpede balineserne et blodigt slag ved Marga, hvor tusindvis af lokale bønder og krigere deltog under ledelse af oberst I Gusti Ngurah Rai. Slaget endte i endnu en puputan, men Ngurah Rai blev senere hædret som nationalhelt, og Balis internationale lufthavn bærer i dag hans navn.

I 1949 måtte Holland endelig anerkende Indonesiens uafhængighed, og Bali blev en integreret del af den nye republik.

Bali åbner sig mod verden

Efter uafhængigheden begyndte Bali langsomt at åbne sig for verden. Øen forblev fattig i mange år, men dens ry som en eksotisk kulturø voksede. I 1960’erne begyndte turister i stigende grad at besøge Bali, og med åbningen af Ngurah Rai-lufthavnen i Denpasar tog udviklingen fart.

I dag er turismen Balis største indtægtskilde. Mennesker fra hele verden rejser hvert år til øen for at opleve dens strande, templer og kultur. Det har naturligvis ændret øen, men samtidig har turismen også skabt velstand og bevaret mange af de traditioner, der ellers kunne være gået tabt.