Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Elk + Hst Sieam Reap
Mød Ellen Rejsekonsulent hos Check Point Travel

Ellen Kuula Særmark-Thomsen

Kort om Ellen

Ellen blev en del af Check Point Travel i 2023 efter et udvekslingsår i Berlin. Selvom hun stadig er ung, har hun allerede sat nåle mange steder på verdenskortet – og haft en livslang passion for både at rejse og sammensætte rejser. Hun startede i vores kundeserviceafdeling, hvor hun hurtigt viste talent og nysgerrighed for rejsebranchen. Det førte hende videre til vores online-team, som blandt andet står for opbooking af rejser. I dag er Ellen rejsekonsulent og arbejder med at skræddersy rejser til vores gæster – en rolle, hun er landet naturligt og engageret i.

Når hun ikke er på kontoret, rejser hun ofte ud i verden i længere perioder. Ofte kombinerer hun flere lande og kulturer på én og samme tur og er væk i flere måneder ad gangen.

De seneste 12 måneder har hun tilbragt hele fem måneder uden for Danmark – blandt andet i Italien, Vietnam, Cambodja, Thailand og Bali.

Ellen er allerede i gang med at planlægge sit næste store eventyr i 2026. Her drømmer hun om at tage af sted i 3–4 måneder med besøg i Sri Lanka, Japan, Filippinerne og Thailand.

ELK + Jakob Hai Giang

Mine største rejseoplevelser

Det er ikke let at udpege de mest indflydelsesrige rejseoplevelser.

Nogle rejser har stået i afslapningens tegn med sol og strand, mens andre har været fyldt med program og oplevelser fra morgen til aften.

En af de rejser, der har gjort størst indtryk på mig, var min seneste tur til Vietnam. Landet overraskede mig positivt på alle tænkelige måder – fra det varme og imødekommende folk til de majestætiske bjerge i nord og de stemningsfulde badebyer i syd. Flere gange måtte vi knibe os selv i armen. Det hele føltes som en scene fra National Geographic. 

Vietnam er uden tvivl et af de mest alsidige lande, jeg har besøgt – oplagt til en rundrejse, hvor man kombinerer kultur, natur og afslapning.

Mine seneste rejser

Min seneste rejse gik til Vietnam, Cambodja og Thailand fra april til juni 2025. Forinden, i september 2024, var jeg på en lignende to måneders rejse gennem Thailand og Bali.

I Vietnam tog jeg på en fuld rundrejse fra Ha Giang i nord til Ho Chi Minh City i syd. Jeg var afsted i fem uger og havde ni stop undervejs, hvor jeg virkelig fik mulighed for at fordybe mig i alt det, Vietnam har at byde på. Mine favoritdestinationer var især Mai Chau, Ninh Binh og Hoi An – tre steder, der hver især kombinerer smuk natur, lokalt byliv, strande, udflugter og kultur på fineste vis.

Opholdet i Cambodja var kortere, men ikke mindre mindeværdigt. Jeg brugte fem dage i Siem Reap på at udforske det imponerende Angkor Wat-kompleks – en anderledes, men enestående oplevelse, der fungerede som et perfekt bindeled mellem Vietnam og det nordlige Thailand.

I Thailand gik turen senest til Chiang Mai, hvor jeg deltog i en tuk-tuk-tur rundt i Nordthailand. Derefter rejste jeg videre til Siam-bugten og besøgte øerne Koh Chang, Koh Kood og Koh Samed, før vi rundede af i Bangkok. På min tidligere rejse i september oplevede jeg Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao. Øerne og byerne i Thailand rummer så stor variation, at det altid er muligt at finde noget, der passer præcis til ens ønsker og humør.

Bali var også et højdepunkt. Her rejste jeg rundt med Freyja fra Check Point Travel, og vi besøgte blandt andet Jimbaran, Ubud, Gili-øerne, Nusa Penida, Canggu, Uluwatu og Seminyak. Især Gili og Nusa Penida gjorde et stort indtryk – her snorklede vi blandt skildpadder og majestætiske djævlerokker i noget af det smukkeste vand, jeg har oplevet.

Mit rejse CV

Maj 2026 - Albanien

I maj 2026 rejste jeg til Albanien med en gruppe venner. Vi landede i Tirana og kørte derfra sydpå mod Mursi, en lille by tæt på Sarandë og den albanske riviera. Her havde vi lejet en villa og brugte dagene på afslapning, badeture, gode middage og små ture i området. Det var primært en privat ferie, men gav alligevel et fint indtryk af Albanien som en spændende og stadig forholdsvis uopdaget destination med smuk natur, gode priser og en afslappet lokal stemning.

April, Maj og Juni 2025 - Vietnam, Cambodia og Thailand

Vietnam: I 2025 drog jeg ud på en længerevarende rejse med min gode ven, hvor jeg besøgte 3 forskellige lande. Her var det bl.a. min første rejse til Vietnam, som siden da er blevet en af mine absolut favoritdestinationer. I Vietnam brugte jeg 5 uger og rejste fra det helt nordlige Ha Giang til Saigon i syd. Undervejs gjorde jeg stop i bl.a. Hanoi, Halong bay, Ninh Binh, Hue, Hoi An og Mui Ne. Rejsen bød på masser af uforglemmelige oplevelser: sejlture blandt grønklædte bjerge, cykelture i rismarkerne, besøg ved lokale stammer, markedsbesøg og stemningsfulde byer, med masser af kultur og historie. 

Cambodia: Efter Vietnam gik turen til Cambodia, hvor jeg mødtes med min far og kollega Henrik. For mig fungerede Cambodia perfekt som bindeled mellem Vietnam og Nordthailand – og på den måde fik jeg mulighed for at se og opleve noget helt anderledes. I Cambodia bruget vi sammen 5 dage på at udforske Siam Reap og det helt igennem imponerende tempelkompleks ved Angkor Wat. Flere gange måtte vi knibe os selv i armen. De tilvoksede templer som stod tilbage, indgraveret med gamle fortællinger fra en anden tid, lignede noget fra et filmstudie i Hollywood. Men der er intet kommercielt eller uægte over Cambodia. Det er råt, autentisk og rørende på den helt rigtige måde. Og på trods af landets svære historie har jeg sjældent mødt et mere imødekommende og gæstfrit folk. Fuld af oplevelser, spændende fortællinger og en oprigtig kærlighed for Cambodia, rejste vi fra Siam Reap til Chiang Mai i Thailand. 

Thailand: Selvom jeg tidligere har rejst meget i Thailand, var det min første rejse til Chiang Mai, men bestemt ikke den sidste. Her boede vi centralt i byen på Banthai Village, med kort afstand til den gamle bydel, templerne og markederne. Chiang Mai har en fantastisk, autentisk stemning med både liv, charme og en mere lokal atmosfære end mange af Thailands stranddestinationer. Bevæger man sig lidt uden for selve Chiang Mai, finder man Doi Inthanon, Thailands højeste bjerg, som er et oplagt udgangspunkt for vandfald, trekking, elefantreservater, bambusrafting og naturoplevelser.

Under opholdet i Chiang Mai var jeg også på en 5 dages tuk tuk-tur med The Tuk Tuk Club. Turen tog os med væk fra de klassiske ruter og ud i det mere lokale Nordthailand, hvor vi kørte gennem små landsbyer, mellem grønne dale, smukke vandfald og bjergrige områder. Det var en sjov og anderledes måde at opleve området på, fordi man kommer tættere på både naturen, lokallivet og de små steder, man ellers nemt ville køre forbi. Turen gav en rigtig god “off the beaten track”-oplevelse og blev et af højdepunkterne i Nordthailand.

Efter en uges tid i Chiang Mai og omegn rejste vi videre til Siambugten og sluttede af med velfortjent badeferie på de stadig lidt mere uopdagede øer Koh Chang, Koh Kood og Koh Samet. Her boede vi blandt andet på Santhiya Tree Koh Chang Resort, High Season Pool Villa & Spa på Koh Kood og Paradee på Koh Samed. Alle tre hoteller og øer gjorde stort indtryk på os. Koh Chang med sin frodige natur, Koh Kood med sine rolige strande og Koh Samed med den afslappede ø-stemning. Vi blev begge enige om, at det er steder, vi en dag vil vende tilbage til.

September og oktober 2024: Thailand og Bali

Thailand: I september 2024 tog jeg på en to måneders rejse med flere venner hjemmefra. For flere af mine medrejsende var det første gang i Thailand, men bestemt ikke den sidste. Rejsen blev en kæmpe succes, og flere af os er allerede ved at arrangere en lignende tur i slutningen af 2026.

Rejsestilen var en kombination af backpacking, oplevelser og badeferie, hvilket passede perfekt til os som unge rejsende. Vi startede i Bangkok, hvor dagene gik med shopping, tempelbesøg, markeder, sejlture på floden og masser af storbystemning. Herefter satte vi kursen mod River Kwai, hvor vi fik natur, historie og et helt andet tempo end i Bangkok.

Derefter gik turen videre til badeferie på øerne Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao. Her brugte vi dagene på snorkling, sejlture, god mad, små udflugter og rundture på øerne. Vi afsluttede Thailand-rejsen i stor stil med ophold i en 2 Bedroom Pool Villa på det smukke og autentiske Santhiya Koh Phangan, som blev en perfekt afslutning på måneden i Thailand.

Bali: Efter en måned i Thailand rejste jeg videre til Bali med min veninde og kollega Freyja. Her havde vi knap en måned til at opleve Bali, som ingen af os tidligere havde besøgt. Vi startede i Ubud på skønne Hotel Dinara, som blev et rigtig godt udgangspunkt for at opleve den grønne og kulturelle del af Bali. Fra Ubud besøgte vi markeder, tog på riverrafting på Ayung-floden, vandrede op til Mount Batur ved solopgang og oplevede rismarker, templer og små landsbyer.

Herefter rejste vi blandt andet videre til Gili Trawangan og Nusa Penida, som blev udgangspunkt for nogle af vores største rejseoplevelser. Her snorklede vi med havskildpadder og djævlerokker, hvilket er en oplevelse, vi sent glemmer.

Vi rundede rejsen af på fastlandet og besøgte blandt andet Canggu, hvor vi boede på Zin Canggu, og Jimbaran, hvor vi boede på The Open House. Her sluttede vi passende af med afslapning, gode restauranter, gåture og tid til at fordøje alle oplevelserne fra næsten to måneder på farten.

August 2024 - Ischia, Italien

I august 2024 besøgte jeg, sammen med mine forældre Henrik og Dorte, den lille naturskønne vulkanø Ischia. Øen ligger i kort afstand fra Napoli og er derfor et oplagt valg, da man kan flyve direkte fra både København og Billund. Selvom Ischia har en fantastisk beliggenhed og er fuld af charme, føles øen stadig forholdsvis uopdaget. Stemningen er lokal og autentisk, og når man bevæger sig rundt på øen, opdager man hurtigt, at mange af turisterne er italienere fra fastlandet. Det skaber en helt særlig atmosfære, som man mærker i de små stemningsfulde kystbyer, på strandene og på de lokale restauranter.

På vores rejse kombinerede vi Semiramis Hotel De Charme i Forio med Villa Maria i Sant’Angelo. Begge hoteller er familiedrevne og har gået i arv gennem generationer, så de drives med både sjæl og hjerte. Man mærker det med det samme ved ankomst. Her er der ikke tale om klassiske store hoteller, men steder hvor man føler sig som gæst hos familien.

Januar 2024 - Thailand

I januar 2024 rejste jeg til Thailand med min mor, Dorte. Vi startede på Santhiya Koh Yao Yai, som ligger kort fra Phuket, men har en helt anden og langt roligere stemning. Både øen og hotellet har en særlig lokal charme, og Santhiyas smukke thailandske stil gjorde stort indtryk på mig. Opholdet blev faktisk startskuddet på mit ønske om at besøge alle Santhiyas hoteller i Thailand, hvilket også vil kunne ses på mine senere rejser. Herefter rejste vi videre til Paradise Koh Yao Noi, hvor vi fik hideaway-ferie i rolige og naturskønne omgivelser. Rejsen sluttede på Outrigger Khao Lak med smukke strande, markeder, streetfood og hyggelige aftener i byen.

Oktober 2023 - Sicilien

I oktober 2023 rejste jeg til Sicilien med mine forældre og kollegaer, Dorte og Henrik. Vi kombinerede Cefalù og Palermo, hvilket gav en rigtig god blanding af kyst, kultur og storby. I Cefalù boede vi på Hotel Kalura, som ligger smukt ved vandet lidt uden for den gamle bydel. Her fik vi både afslapning ved kysten og ture ind til byens små gader, restauranter og udsigtspunkter. Efterfølgende fortsatte vi til Palermo og Hotel Ambasciatori. Palermo er intens, historisk og fuld af liv, og byen gav et spændende modspil til de rolige dage ved kysten.

September 2023 - Toscana med Vespa

I september 2023 var jeg på studietur med Check Point Travel til Toscana, hvor vi boede på Villa Ducci ved San Gimignano. Det blev en fantastisk rejse med vinmarker, cypresser, små byer og klassisk toscansk landskab. Vi lejede Vespaer og kørte mellem historiske byer, udsigtspunkter, lokale restauranter og vingårde. Det var en skøn måde at opleve Toscana på, fordi man kommer tættere på landskabet og de små steder undervejs. Om eftermiddagen nød vi det lune efterårsvejr ved poolen på Villa Ducci med udsigt mod San Gimignano. Rejsen gav et stærkt indtryk af Toscana som både aktiv ferie, madrejse og kulturrejse.

November 2022 - Thailand

I november 2022 rejste jeg til Thailand med mine forældre, Dorte og Henrik. Rejsen kombinerede storby, kultur, historie, natur og badeferie. Vi startede i Bangkok, hvor vi boede på Shangri-La Bangkok ved floden, et rigtig godt udgangspunkt for templer, markeder, shopping og sejlture. Herefter rejste vi videre til River Kwai med tre dages program og glamping ophold i junglen. Her fik vi en helt anden side af Thailand med frodig natur, flodlandskaber og historiske oplevelser. Rejsen sluttede i Khao LakLa Vela Khao Lak med strand, pool, marked, streetfood og afslappet feriestemning.

Juli 2021 - Grækenland

I juli 2021 rejste jeg på familieferie til Grækenland, hvor vi kombinerede Paxos og Corfu. Paxos gjorde særligt indtryk med sin rolige atmosfære, små havnebyer, bugter og klare badevand. Øen er oplagt til afslapning, god mad og små udflugter i et roligt tempo. Herefter fortsatte vi til Corfu, som gav lidt mere variation med flere byer, strande og oplevelsesmuligheder. Kombinationen fungerede rigtig godt, fordi Paxos gav ro og nærvær, mens Corfu tilførte mere liv og flere muligheder. Rejsen var en dejlig klassisk græsk familieferie med ø-hop, badeture og afslapning.

Juli 2020 - Sicilien 

I juli 2020 rejste jeg igen til Sicilien på familieferie. Her kombinerede vi Villa Sonia i Castelmola med Hotel Kalura i Cefalù, hvilket gav en rigtig fin blanding af bjergstemning, kyst, kultur og strand. Villa Sonia ligger smukt højt over Taormina og var et godt udgangspunkt for at opleve det østlige Sicilien. Et af højdepunkterne var besøget ved Etna, som gav et stærkt indtryk af øens dramatiske natur. Efterfølgende fortsatte vi til Cefalù og Hotel Kalura, hvor dagene stod på afslapning ved vandet og ture ind til den charmerende gamle bydel.

Juli 2019 - Cuba

I juli 2019 rejste jeg på familieferie til Cuba, hvor vi blandt andet besøgte Havana, Viñales, Trinidad, Varadero og Cayo Santa Maria. Cuba gjorde stort indtryk, fordi landet adskiller sig så meget fra mange andre destinationer. I Havana oplevede vi farverige bygninger, gamle amerikanerbiler, musik og et helt særligt byliv. Viñales gav en roligere og mere naturskøn kontrast med grønne dale, kalkstensklipper og lokalt landliv. I Varadero stod dagene i afslapningstegn og vi fik badet i timevis i det glasklare hav. Rejsen var fuld af kultur, historie, kontraster og oplevelser, man ikke finder mange andre steder.

Juni 2019: Spanien (Mallorca)

I juni 2019 rejste jeg på familieferie til Spanien, nærmere bestemt Mallorca, hvor vi kombinerede Palma med badeferie ved kysten. Palma overraskede positivt med sin smukke gamle bydel, hyggelige gader, gode restauranter, shopping og den imponerende katedral. Byen fungerer rigtig godt som start på en rejse, fordi man får både kultur, byliv og middelhavsstemning. Efter dagene i Palma fortsatte vi til kysten, hvor fokus var på strand, afslapning og klassisk ferie. Mallorca er en meget alsidig destination med kort afstand mellem byliv, bjergbyer, strande, natur og gode hoteller.

Mine hotel-favoritter

Nogle hoteller er noget helt særligt. Her er de hoteller, der har gjort størst indtryk på mig.

Santhiya Koh Chang – Thailand

Santhiya vil altid være min favorit hotelkæde, og jeg har besøgt deres hoteller på hele 3 forskellige øer. Særligt Koh Chang var jeg vild med. Hotellet ligger som et tropisk fristed mellem junglens grønne skråninger og det klare hav. Her bor man i smukt udskårne trævillaer med udendørs bad og private pools, omgivet af fuglesang og sus i palmerne. Det hele føles fredeligt, varmt og lidt eventyrligt – som at bo midt i naturen med et strejf af luksus.

S 16416772
BEACH STKC 4
Villa Pool Access 4
01 Main Pool
BEACH STKC 2
STKC Landscape 1
Fitness STKC5
Saaitara Pool 1
Saaitara Pool 0
BEACH STKC 1
01Signature
Villa Pool Access
Saaitara Pool 2
STKC Speedboat
Main Pool 3
Bird Eye View 2
Ayurvana Spa2
S 16416772
BEACH STKC 4
Villa Pool Access 4
01 Main Pool
BEACH STKC 2
STKC Landscape 1
Fitness STKC5
Saaitara Pool 1
Saaitara Pool 0
BEACH STKC 1
01Signature
Villa Pool Access
Saaitara Pool 2
STKC Speedboat
Main Pool 3
Bird Eye View 2
Ayurvana Spa2

Santhiya Koh Chang

Klong Prao Beach, Koh Chang
Atmosfæren på Santhiya Koh Chang er helt unik: Santhiya Koh Chang er noget helt særligt. Jeg er her sammen med min voksne datter Ellen, og vi bemærker det begge med det samme, vi ankommer: Atmosfæren på Santhiya Koh Chang er helt unik. Vi vågner hver morgen med et kæmpe smil – for vi ved, at det b

...

Mere information om hotellet her
  • Afstand strand
    0 meter

  • Afstand by
    5 min i bil

  • Restauranter
    2

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Afstand strand
    0 meter

  • Afstand by
    5 min i bil

  • Restauranter
    2

  • Balkon/terr.
    Ja

Mai Chau Eco Lodge – Vietnam

Midt i de grønne rismarker og med kig til bjergene ligger Mai Chau Eco Lodge som et fredfyldt åndehul. Her bor man i smukke, traditionelle bungalows, omgivet af naturens lyde og duft. Stemningen er afslappet og autentisk – og man falder hurtigt ind i det langsomme tempo.

Mai Chau Ecolodge (11)
Mai Chau Ecolodge (9)
Mai Chau Ecolodge (13)
Deluxe Room (3)
IMG_5789.JPG
Deluxe Room (5)
Mai Chau Ecolodge (1)
Mai Chau Ecolodge (12)
Mai Chau Ecolodge (3)
Mai Chau Ecolodge (8)
Mai Chau Ecolodge (10)
Mai Chau Ecolodge (2)
Mai Chau Ecolodge (4)
MAI CHAU - Her kan I opleve landlivet på nærmeste hold. Nætterne tilbringer i på Mai Chau Eco Lodge, som I kan se på billedet, Check Point Travel
Mai Chau Ecolodge (6)
Mai Chau Ecolodge (7)
IMG 5767
Mai Chau Ecolodge (5)
Mai Chau Ecolodge (11)
Mai Chau Ecolodge (9)
Mai Chau Ecolodge (13)
Deluxe Room (3)
IMG_5789.JPG
Deluxe Room (5)
Mai Chau Ecolodge (1)
Mai Chau Ecolodge (12)
Mai Chau Ecolodge (3)
Mai Chau Ecolodge (8)
Mai Chau Ecolodge (10)
Mai Chau Ecolodge (2)
Mai Chau Ecolodge (4)
MAI CHAU - Her kan I opleve landlivet på nærmeste hold. Nætterne tilbringer i på Mai Chau Eco Lodge, som I kan se på billedet, Check Point Travel
Mai Chau Ecolodge (6)
Mai Chau Ecolodge (7)
IMG 5767
Mai Chau Ecolodge (5)

Mai Chau Ecolodge

Mai Chau
Bungalow med udsigt til rismarker og landsbyliv: Midt i den fredelige Mai Chau-dal, omgivet af rismarker, grønne bjerge og små landsbyer med palmebladsbeklædte hytter, ligger Mai Chau Ecolodge – et sted, hvor tiden går lidt langsommere, og hvor naturen får lov at fylde. Allerede på vej ind i dalen

...

Mere information om hotellet her
  • Afstand by
    0 meter

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Wifi
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Afstand by
    0 meter

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Wifi
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

Semiramis Hotel De Charme – Italien

Et lille familieejet hotel fyldt med italiensk sjæl og charme, gemt væk på en bjergskråning med udsigt over Ischias kyst. Her er blomstrende terrasser, citrontræer og termiske pools, der får én til at føle sig hjemme fra første øjeblik. Semiramis er ægte, uformelt og helt uimodståeligt.

4 swimmingpools, smukke haver og udsigt til havet på Semiramis
For Mareka og resten af familien Mazza er Semiramis deres hjerteblod
Eksotiske haver og pools i flere niveauer på Semiramis
Hver pool er sin egen lille oase
Små stier fører fra den ene have og pool til den næste
Semiramis Hotel de Charme er en skøn grøn oase
Den hyggelige reception på Semiramis
Værelserne har egen terrasse eller balkon. Her er det ud mod haven
Charmerende og klassisk italiensk indretning
Badeværelserne er flotte og har alt, hvad I har brug for
Værelserne er hyggelige og med håndmalede fliser på gulvet
Semiramis kan også tilbyde værelser med havudsigt
Morgenmad på den skyggefulde terrasse på Semiramis
Fra de øverste pools på Semiramis er der udsigt til havet
Semiramis bugner af eksotiske blomster og træer
Semiramis har et wellness center der tilbyder en række behandlinger bla. massage
Tid til lidt forkælelse på Semiramis
Pool og velvære på Semiramis
Der er skønt på Semiramis - Her fra pool med kig til havet
Solnedgangen set fra Semiramis
4 swimmingpools, smukke haver og udsigt til havet på Semiramis
For Mareka og resten af familien Mazza er Semiramis deres hjerteblod
Eksotiske haver og pools i flere niveauer på Semiramis
Hver pool er sin egen lille oase
Små stier fører fra den ene have og pool til den næste
Semiramis Hotel de Charme er en skøn grøn oase
Den hyggelige reception på Semiramis
Værelserne har egen terrasse eller balkon. Her er det ud mod haven
Charmerende og klassisk italiensk indretning
Badeværelserne er flotte og har alt, hvad I har brug for
Værelserne er hyggelige og med håndmalede fliser på gulvet
Semiramis kan også tilbyde værelser med havudsigt
Morgenmad på den skyggefulde terrasse på Semiramis
Fra de øverste pools på Semiramis er der udsigt til havet
Semiramis bugner af eksotiske blomster og træer
Semiramis har et wellness center der tilbyder en række behandlinger bla. massage
Tid til lidt forkælelse på Semiramis
Pool og velvære på Semiramis
Der er skønt på Semiramis - Her fra pool med kig til havet
Solnedgangen set fra Semiramis

Semiramis Hotel de Charme

Forio, Isola Ischia
4 swimmingpools, varme kilder og navn efter Babylons Dronning: Tænk på Babylons hængende haver. Fyldt med palmer, eksotiske træer og blomster i alle farver. Klukkende vandløb og trapper, der leder dig fra det ene haveanlæg til det næste i forskellige niveauer og med badebassiner og små fredfyldte

...

Mere information om hotellet her
  • Afstand strand
    100 meter

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Restauranter
    1

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Afstand strand
    100 meter

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Restauranter
    1

  • Balkon/terr.
    Ja

Ellen anbefaler

Ellen har udpeget tre rejser, som hun vil anbefale enhver med eventyr i blodet.

Vietnam: Storby, natur og strand

Drømmer I om en rejse, der kombinerer kultur, natur og strand, er Vietnam et oplagt valg. Her får man både variation og værdi for pengene – med alt fra kalkstenslandskaber og lokale landsbyer til pulserende byer og afslapning ved kysten. Rejsen passer perfekt til både par og familier – og kan nemt tilpasses jeres ønsker.

NINH BINH - Smukke flade rismarker kantes af majestætiske kalkstensklipper så langt øjet rækker.

15

dage
Vietnam: Storby, natur og strand
  • Sightseeing og folkeliv i charmerende Hanoi
  • Kalkstensbjerge, rismarker og ro i Ninh Binh
  • Cykelture, grotter og sejltur i eventyrligt landskab
  • Lanterner, markeder og kolonitidsstemning i Hoi An
  • Afslappet strandliv ved Sydkinesiske Hav
  • Inkl. fly, tog, lokale transporter og gode 3-stjernede hoteller med morgenmad

Fra kr. 12.600

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

København

September

Italien: Øhop i Syditalien

Hvis man længes efter smukke omgivelser og ægte italiensk stemning, uden at rejse for langt, er Italien ideelt. Jeg er især glad for Semiramis Hotel De Charme på den charmerende vulkanø Ischia. Øen er perfekt til afslapning, men kan også kombineres med Capri og Amalfikysten i et lille, stemningsfuldt øhop i Syditalien.

Smuk udsigt i alle retninger fra Monte Solaro

15

dage
Øhop i Syditalien
  • 4 nætter på Ischia på boutiquehotel med pool
  • 3 nætter på Capri på skønt hotel med pool
  • Oplev autentiske Ischia og den berømte ø Capri
  • 7 nætter i Minori på 4-stjernet hotel med pool
  • Oplev naturen og stemningen på Amalfikysten
  • Prisen inkluderer fly, hotel m. morgenmad, færger og transport

Fra kr. 14.550

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

København

April

Thailand: Khao Lak og Koh Yao Yai

Vil I opleve smukke strande og autentisk atmosfære i skøn forening, så er denne rejse et hit. Her kombineres to vidt forskellige egne af Sydthailand – Khao Lak og Koh Yao Yai – med hver deres særpræg, lokale liv og afslappede strandstemning. En rejse med masser af variation og sydthailandsk charme.

TRÆ - Indretningen og arkitekturen på Santhiya Koh Yao Yai er gennemført. Smukt håndværk i træ både inde og ude, Check Point Travel

15

dage

SKARP PRIS

Khao Lak og Koh Yao Yai - Deluxe
  • 7 nætter på strandresort i Khao Lak på 4-stjernet resort
  • Gåafstand til byliv – caféer, butikker og hyggelige spisesteder
  • Gode udflugtsmuligheder – fx Similan-øerne, Surin og Khao Sok
  • 5 nætter på unikt 4-stjernet resort på Koh Yao Yai
  • Smukke omgivelser og autentisk ø-liv i Phang Nga-bugten
  • Inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad

kr. 9.800

Fra kr. 9.250

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

København

August

Læs mere

Siden er sidst opdateret 08. juli 2026