Seværdigheder i Canada
På denne side finder du fakta om Canadas størrelse, beliggenhed, flag, religion og meget mere.
Canda ligger i Nordamerika og strækker sig fra Atlanterhavet i øst til Stillehavet i vest og op mod Det Arktiske Ocean i nord. Landet grænser kun op til ét land, USA, og er kendt for sine enorme afstande og store naturvariation, fra bjergkæden Rocky Mountains og fantastiske sølandskaber til kystbyer og øde arktiske egne.
> Se vores rejser til Canada
Canada dækker et samlet areal på cirka 9.984.670 km², hvilket gør det til verdens næststørste land målt på areal. Det betyder, at klima og landskaber kan skifte markant fra region til region, selv på samme rejse.
Canadas størrelse i forhold til Danmark
Danmark har et areal på cirka 42.944 km². Det betyder, at Canadas areal er omkring 230 gange større end Danmark.
Canada er kendt for sin storslåede natur, nationalparker, søer og bjerge, men også for storbyer som Vancouver, Toronto og Montréal, hvor kultur, mad og kvarterstemning fylder lige så meget som naturen. Mange rejser kombinerer roadtrip, togstrækninger eller kystoplevelser med korte ophold i byerne.
Canadas flag kaldes ofte “Maple Leaf” og består af to røde felter og et hvidt midterfelt med et stiliseret ahornblad. Ahornbladet er et nationalt symbol, der i dag forbindes tæt med canadisk identitet.
Canada er opdelt i 10 provinser og 3 territorier, som tilsammen udgør verdens næststørste land. Provinserne har relativt stor selvbestemmelse og egne regeringer, mens territorierne styres mere direkte af den føderale stat i Ottawa.
De ti provinser er Newfoundland og Labrador, Prince Edward Island, Nova Scotia, New Brunswick, Québec, Ontario, Manitoba, Saskatchewan, Alberta og British Columbia.
De tre territorier i nord er Yukon, Northwest Territories og Nunavut.
Ottawa er Canadas hovedstad og ligger i provinsen Ontario tæt på grænsen til Québec. Byen er kendt for Parliament Hill, museer og en mere rolig storbystemning end landets største metropoler.
Canada har omkring 41,6 millioner indbyggere. En stor del bor i de sydlige dele af landet, især omkring de store byområder i Ontario, British Columbia og Québec.
Canadiere opleves ofte som imødekommende og uformelle, og servicekulturen er generelt venlig og afslappet. I hele Canada har indbyggerne en tydelig respekt for naturen og man dyrker og nyder friluftslivet, som fylder meget i hverdagen.
Canada har to officielle sprog, engelsk og fransk. I praksis dominerer engelsk i de fleste provinser, mens fransk står stærkt i Québec. Religionsbilledet er blandet, og landet er generelt præget af stor kulturel og religiøs mangfoldighed.
Valutaen i Canada er canadiske dollars (CAD).
Danske kroner til canadiske dollars
Når du konverterer danske kroner (DKK) til canadiske dollars (CAD), varierer kursen løbende. Som tommelfingerregel svarer 100 DKK til omkring 18-22 CAD, men tjek altid den aktuelle kurs tæt på afrejse.
Canada har flere tidszoner. De mest brugte for rejsende er ofte Atlantic, Eastern, Central, Mountain og Pacific, afhængigt af hvor i landet I rejser.
Hvad er klokken i Canada?
Som tommelfingerregel ligger Canada typisk 5 til 9 timer bag Danmark, afhængigt af region og om der er sommer eller vintertid.
Flyvetiden afhænger af destinationen. Til det østlige Canada ligger flyvetiden ofte omkring 7 til 9 timer direkte, mens vestkysten typisk ligger omkring 10 til 11 timer med direkte fly.
Med mellemlanding er rejsetiden længere.
Canada har flere internationale lufthavne, som forbinder landet med resten af verden. De største er Toronto Pearson International Airport, Vancouver International Airport og Montréal–Trudeau International Airport, som alle fungerer som vigtige hubs for både indenrigs- og oversøiske flyvninger. Også Calgary International Airport spiller en central rolle – især for rejser til Rocky Mountains. Derudover har byer som Ottawa, Edmonton, Halifax og Winnipeg internationale lufthavne.
Tilsammen gør de det nemt at rejse til både storbyer og naturoplevelser i hele Canada.
Canadas madkultur er præget af både lokale råvarer og stærke internationale påvirkninger. I møder alt fra seafood på kysterne til franske traditioner i Québec, café og food markets i storbyerne og mere rustikke specialiteter i de mindre byer. Kulturmæssigt spænder Canada bredt, og regionernes særpræg kan mærkes tydeligt i både sprog, stemning og hverdagsliv.
Længe før europæerne ankom, var det nuværende Canada beboet af mange forskellige oprindelige folk. I dag bruges fællesbetegnelsen "Indigenous peoples" (oprindelig befolkning), som dækker over tre grupper: First Nations, Inuit og Métis.
Disse folk har hver deres sprog, kultur og historie og lever i dag i både byer og traditionelle områder over hele landet.
Ifølge den canadiske folketælling fra 2021 identificerer omkring 1,8 millioner mennesker – cirka 5% af befolkningen – sig som oprindelige folk.
Canada er i høj grad formet af indvandring. Efter landets dannelse i 1867 opfordrede myndighederne aktivt europæere til at bosætte sig i landet – især i de store, tyndtbefolkede områder i vest.
Mellem 1867 og 1914 kom millioner af immigranter, mange fra Storbritannien, Skandinavien, Tyskland og Østeuropa, til Canada for at arbejde i landbrug, minedrift og industri.
I dag er Canada fortsat et af verdens mest indvandringsvenlige lande, og landets kultur er en blanding af oprindelige traditioner og påvirkninger fra mange forskellige indvandrergrupper.
Ja. Danske statsborgere skal som udgangspunkt have en Electronic Travel Authorization (eTA), hvis man flyver til Canada eller transiterer via canadisk lufthavn.
Krav og undtagelser kan variere efter rejseform, så tjek altid reglerne før afrejse.
Canada opleves generelt som et trygt rejsemål. Som alle steder anbefales almindelig forsigtighed i storbyer og på travle steder, og det er en god idé at holde sig opdateret via officielle rejsevejledninger før og under rejsen.
Når du færdes i vild natur, skal du være opmærksom på farlige dyr. Selvom bjørne kun sjældent angriber, bør du medbringe bjørnespray.
> Mere om Canadas vilde dyr
Du kan finde flere fakta om Canada på vores side om Canada vejr og klima.
Information om rejsevejledning i forbindelse med praktiske forhold finder du under praktisk information om rejser til Canada.
Drømmer du om at opleve det skønne Canada? Så tag et kig på et udvalg af vores rejser til Canada nedenunder eller find alle rejserne her.
17
dageFra kr. 15.925
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Billund
Oktober
16
dageFra kr. 12.700
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Billund
Oktober
21
dageFra kr. 15.825
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
København
Oktober
17
dageFra kr. 14.675
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Billund
Oktober