★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Bali og Nusa Lembongan
Skriv til os og få et uforpligtende tilbud på jeres drømmerejse.
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Man skal selv sørge for at ansøge om visum til Bali. Husk, at passene skal være gyldige i 6 måneder efter afgang fra Bali.
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Bali eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere
5 overnatninger
...
Afstand by
15 minutter med bil
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Balkon/terr.
Ja
Afstand by
15 minutter med bil
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Balkon/terr.
Ja
4 overnatninger
...
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Spa
Ja
Balkon/terr.
Ja
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Spa
Ja
Balkon/terr.
Ja
5 overnatninger
...
Afstand strand
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
6
Spa
Ja
Afstand strand
0 meter
Pool/Børnepool
Ja / Ja
Restauranter
6
Spa
Ja
Denne varierede og spændende kombinationsrejse er særdeles velegnet for jer, der gerne vil opleve det klassiske Bali i Ubud, blive introduceret til et nyt og spændende ø-område på Nusa Lembongan, uden at gå på kompromis med en afsluttende 5-stjernet badeferie i Nusa Dua.
I starter med 5 overnatninger i Balis kulturelle hjerte, Ubud, hvor I har god tid til at gå på opdagelse i byens hyggelige butikker og stemningsfulde restauranter – og tage på udflugter til smukke vandfald og imponerende risterrasser i området omkring byen.
Herefter går turen med færge til Nusa Lembongan, hvor ø-livet venter. Med 4 overnatninger har I god tid til at slappe af, besøge de små landsbyer, se de aktive tangplantager, snorkle, udforske mangroven – og tage på udflugt til øgruppens storebror, Nusa Penida, som lokker med spektakulær klippekyst, skjulte strande og glimrende snorkling.
Afslutningsvis venter 5 overnatninger ved stranden i Nusa Dua, hvor I kan koble helt fra, slappe af ved poolen, nyde det 5-stjernede badehotels mange faciliteter – eller tage på opdagelse på det sydlige Bali, hvis I får lyst til en sidste udflugt.
Afrejsedag, og endelig er det blevet tid til at sætte kursen mod Bali - undervejs vil der være minimum et flyskifte og rigelig med tid til at slappe af med en god film.
Ankomst til Bali og privat transfer til Ubud
Når I ankommer til Bali, står jeres private chauffør parat til at køre jer mod øens grønne centrum og hotellet i Ubud. Udenfor vinduerne glider de første indtryk af Bali forbi, og I vil opleve, hvordan omgivelserne skifter karakter fra det tætbebyggede sydlige Bali til spredte landsbyer, grønne rismarker og skovbeklædte bjergsider, jo tættere I kommer på Ubud.
Ubud er på mange måder en ualmindeligt charmerende og nuanceret by, med omgivelser der ofte betegnes som lige netop det Bali, I som rejsende havde set frem til. Midt i disse spektakulære og fredfyldte landskaber, med velplejede rismarker som nærmeste nabo, ligger jeres stemningsfulde hotel og danner base for nogle unikke dage i Ubud.
I kan roligt glæde jer til en helt særlig oplevelse – og eventuelt tage hul på det hele med en gåtur mellem rismarkerne til nogle af de små landsbyer i nærheden. Alternativt kan I slappe af ved poolen med udsigt til rismarkerne og hvile ud ovenpå udrejsen.
Ubud er kendt for sine mange hyggelige restauranter, og turen ind til centrum er ikke lang, så hvorfor ikke dykke ned i det balinesiske køkken og prøve nogle af de velsmagende lokale specialiteter? Alternativt kan I nyde aftenen i hotellets stemningsfulde restaurant, akkompagneret af cikadernes kor og frøernes kvækken.
Den første hele dag i Ubud er perfekt til at mærke byens puls og dens helt særlige blanding af tradition, kreativitet og natur. Efter morgenmaden kan I besøge markedspladsen i Ubud, hvor kvinder i farverige saronger sælger frugt, blomster og håndlavede brugsgenstande. De kraftige dufte af citrongræs, røgelse og durian fylder luften, og der er livligt mylder fra tidlig morgen. Husk at prutte om prisen, hvis I får lyst til at prøve nogle af de eksotiske frugter.
Herefter er det nemt at finde begyndelsen på stien, der leder til den populære Campuhan Ridge Walk – en smuk rute gennem bølgende, grønne bakker med udsigt til palmer og små risterrasser. Det er en gåtur, der ikke stiller de store fysiske krav, men som alligevel giver en glimrende introduktion til naturen og stemningen omkring Ubud.
Frokosten kan nydes på en lokal café eller warung med udsigt over dalen, inden I begiver jer tilbage mod byens små gader fyldt med gallerier, værksteder, designbutikker og skønne kaffebarer, der serverer friskbrygget balinesisk kaffe. Ubud er et sandt mekka for kunstnere og kunsthåndværkere, og mange steder kan I møde kunstnerne selv, som gerne fortæller om de klassiske teknikker, traditioner og tankerne bag værkerne – traditioner, der ofte er gået i arv gennem generationer.
Om eftermiddagen frister en dukkert i hotellets pool og en stille stund med udsigt til grønne rismarker og blå himmel. Når mørket falder på, vågner byen igen med musik, gadelys og restauranter, hvor både lokale retter og moderne balinesisk fusion er på menuen.
I dag kan I overveje at dykke lidt dybere ned i landskabet, kulturerne og traditionerne omkring Ubud. En stille start på dagen kan være en guidet vandretur gennem små landsbyer, hvor et sirligt stisystem fører jer forbi bananpalmer, kokoslunde og et hav af rismarker, hvor lokale bønder arbejder fra solopgang til solnedgang. Stilheden er næsten meditativ, kun afbrudt af børnenes friske “hello” og hanegal.
Senere kan I besøge Tirta Empul, et af Balis mest betydningsfulde hinduistiske templer. Her kommer balinesere fra hele øen for at rense sig i de hellige kilder, lægge små offergaver, tænde røgelsespinde og bede til guderne. Atmosfæren er andægtig og samtidig varm og jovial. Som gæst er det muligt at deltage i ritualerne, så husk korrekt påklædning og et håndklæde. De fleste vælger dog at følge det fascinerende ritual på behørig afstand.
På vejen tilbage til Ubud kan I stoppe ved en lille kaffeplantage, hvor de ansatte gerne fortæller om dyrkningen af balinesisk kaffe og den kommercielle succes, det har medført. Naturligvis tilbydes der også smagsprøver på forskellige bønner og forarbejdninger.
Tilbage i Ubud kan aftenen passende tilbringes på en lokal restaurant, hvor lanterner og levende lys skaber en stemningsfuld ramme om jeres middag.
I dag venter en af de oplevelser, der for mange bliver et af rejsens højdepunkter: en dag i de ikoniske risterrasser omkring Ubud. I kan vælge mellem de berømte terrasser ved Tegalalang, der ligger tæt på byen og byder på dramatiske udsigter, eller den mere rolige og langt større, UNESCO-beskyttede Jatiluwih, hvor landskabet bølger ud i alle retninger som et grønt tæppe. Jatiluwih byder på længere vandreruter, hvor I kan bevæge jer rundt ad stier og trapper mellem rismarkerne i jeres eget tempo. Her kommer I forbi små vandløb, arbejdende risbønder og udsigtspunkter, hvor marker og bjerge smelter sammen i et dragende panorama.
Begge steder giver en dyb indsigt i den traditionelle balinesiske dyrkningsform, subak, hvor vandet ledes gennem små kanaler, som har forsynet markerne i århundreder. Det er et smukt samspil mellem natur og menneske, og bevæger I jer ud ad de snørklede stier mellem markerne, ser I hurtigt, hvor imponerende subak-systemet er konstrueret. Frokosten kan I nyde på en lille warung med udsigt over landskabet – et roligt øjeblik, hvor I kan lade synet af de bløde, grønne kurver synke helt ind.
Læs mere om Bali's rismarker her!
Resten af dagen kan I fortsætte udforskningen af området eller vende tilbage til hotellet og nyde en svømmetur, en massage eller lidt afslapning på terrassen.
Den sidste dag i Ubud er oplagt til at udforske byens kreative sjæl. Området omkring Ubud er kendt for sit kunstnerkollektiv og de mange små værksteder, hvor generationer har arbejdet med batik, træskæring, sølvsmykker og keramik. I kan besøge et keramikstudio og se, hvordan ler formes til smukke skåle og vaser, eller et batikværksted, hvor farver og mønstre håndmales på stof med stor præcision. Flere steder kan I selv prøve kræfter med håndværket – en hyggelig aktivitet for både voksne og større børn.
Efter frokost kan I besøge Monkey Forest, hvor stier fører jer gennem tæt jungle med lianer og gamle tempelruiner. Aberne svinger sig mellem træerne, og stedet har en helt særlig, næsten eventyrlig stemning.
Slut dagen af med lidt shopping i Ubuds små butikker eller en stille stund ved poolen, før I nyder jeres sidste middag i området – måske på en restaurant med udsigt over rismarkerne i det varme aftenlys.
Jeres private chauffør henter jer på hotellet i Ubud og kører jer til færgelejet i Padang Bai. Sejlturen til Nusa Lembongan er kort, og i klart vejr kan I nyde udsigten til Balis høje vulkaner – ikke mindst Gunung Agung (3.031 m), der dominerer horisonten.
Ved ankomsten til Nusa Lembongan bliver I hentet ved færgelejet og kørt det sidste stykke til jeres hotel. Resten af dagen kan I tage i jeres eget tempo: nyd udsigten fra hotellet, kig nærmere på de lokale restauranter og små caféer, tag en tur til stranden for en velfortjent dukkert – eller slap af ved poolen.
De næste dage har I alle muligheder for at fylde programmet med store naturoplevelser, snorkling, dykning og besøg på nogle af de mest spektakulære strande i området.
Mange rejsende fokuserer på den populære nabo Nusa Penida, men Nusa Lembongan byder på en mere rolig og lokal atmosfære, som på mange måder kan minde om landsbyerne omkring Ubud. Øen er perfekt at udforske i et langsomt tempo og har en helt særlig charme med små strande, afslappede caféer og fredelige laguner.
Start eventuelt dagen i mangroveskoven, hvor små både glider lydløst gennem grønne tunneller af rødder og blade. Det er en stille og stemningsfuld oplevelse, hvor fuglelivet og vandets spejlinger skaber en næsten meditativ ro. Senere kan I tage på snorkeltur ved de farverige koralrev omkring Lembongan og naboøen Ceningan. Her er der ofte klart vand og gode chancer for at møde både farvestrålende fisk og nysgerrige havskildpadder.
Om eftermiddagen kan I udforske øen på scooter eller cykel, som nemt lejes lokalt. Besøg Devil’s Tear, hvor bølgerne brager mod klipperne og sender vandet højt til vejrs, eller find en lille strandbar med udsigt over lagunen og nyd en stille stund i solnedgangen.
Aftenen egner sig perfekt til middag ved stranden, hvor lyden af havet og øens afslappede stemning danner rammen om friskgrillet seafood og en iskold Bintang i sandet.
I dag kunne I vælge at stå tidligt op og tage på udflugt til Nusa Penida, som byder på nogle af de mest dramatiske kystlandskaber i hele Indonesien. Her rejser klipperne sig stejlt fra havet og skaber et næsten ubeskriveligt eventyrlandskab, hvor udsigterne kan få tiden til at stå stille.
Dagen kan begynde ved det sagnomspundne Kelingking Viewpoint, højt over stranden af samme navn. Stedet er kendt for den karakteristiske T-rex-formede klippe, som næsten ser ud som noget fra en anden verden. Udsigtspunktet ligger højt, og havets farver skifter i takt med solen. Mange vælger blot at nyde udsigten herfra, mens de eventyrlystne kan følge den stejle sti ned ad klippen til den smukke strand.
Når I har brug for en pause, kan I gøre stop ved Crystal Bay, hvor det klare vand indbyder til snorkling. Er I heldige, kan I i sæsonen opleve den imponerende mola mola (solfisk). Det er også et skønt sted bare at slappe af, mærke ø-stemningen og nyde strandlivet.
Dagen kan rundes af ved Broken Beach og Angel’s Billabong, to fascinerende naturfænomener skabt af havets kræfter. Her spejler sollyset sig i små klippebassiner, og bølgerne slår dramatisk mod de naturlige buer i stenformationerne. Sidst på eftermiddagen kan I slutte af med en kold drik på en af øens små warungs, inden turen går tilbage til Nusa Lembongan.
Læs mere om oplevelser på Nusa Penida her!
Efter to dage med store naturoplevelser er det tid til at udforske Nusa Lembongan og den lille naboø Nusa Ceningan på to hjul. Tempoet er lavt, vejene smalle og ujævne, men cykelturen giver jer mulighed for at komme helt tæt på ø-livet og møde de lokale i deres vante omgivelser.
I starter på Nusa Lembongan, hvor små veje snor sig forbi landsbyer, templer og udsigtspunkter med havet som bagtæppe. Undervejs passerer I farverige både langs kysten, små åbne caféer og lokale, der arbejder i de store tangplantager – et af øens vigtigste erhverv.
Når I når til den ikoniske Yellow Bridge, krydser I over til Nusa Ceningan. Broen gynger let, når man går eller cykler over den, og udsigten ned over det turkisblå vand er et lille højdepunkt i sig selv. På Nusa Ceningan kan I cykle langs klippekanten, hvor havet bruser ind mod de mørke klipper. Stop eventuelt ved Blue Lagoon, hvor vandet har en næsten uvirkelig blå farve, og tag en pause på en af de små caféer med hængekøjer og udsigt over havet, inden turen går tilbage mod Lembongan i roligt tempo.
Resten af eftermiddagen kan bruges på afslapning ved poolen med en kølig cocktail, mens I nyder udsigten over Nusa Ceningan og Lombokstrædet.
Fra Nusa Lembongan går turen tilbage mod Bali med færgen, og igen kan I overveje at sidde på dækket og blive fascineret af Balis smukke vulkaner. Fra færgelejet er der ikke langt til turens næste spændende destination, Nusa Dua.
Fremme ved stranden og hotellet i Nusa Dua kan I – efter et hurtigt check-in – slappe af ved det fantastiske poolområde, nyde en kop friskbrygget kaffe i den imponerende have, gå en tur langs stranden eller se nærmere på nogle af hotellets mange faciliteter.
I har nu fire hele dage ved stranden i Nusa Dua, og området er ideelt til at runde rejsen af i et roligt tempo. Her er stranden bred og gylden, havet roligt og indbydende, og hotellet byder på smukke haver, gode restauranter og hyggelige kroge, hvor I kan trække jer tilbage og nyde stilheden.
Start dagene med en rolig morgentur på stranden – måske en svømmetur i det lune hav – efterfulgt af en kop kaffe på terrassen ved morgenmadsrestauranten. Mange vælger at bruge formiddagen ved poolen, hvor solsengene er omgivet af palmer og grønne plæner, og hvor der altid er en stille plads til at læse eller bare slappe af.
I kan også vælge at gå på opdagelse i lokalområdet, hvor I finder smukke strandafsnit, fine udkigspunkter og små templer, ofte i mere rolige omgivelser end ved de store seværdigheder.
Når I får lyst til lidt variation, ligger Uluwatu inden for kort rækkevidde. Her giver klippekanten jer et af Balis smukkeste udsigtspunkter, og I ser surferne som små prikker på havoverfladen. I de sene eftermiddagstimer bader solnedgangen horisonten i varme farver og skaber en helt særlig stemning.
Læs mere om oplevelser omkring Uluwatu her!
Foretrækker I noget mere hyggeligt og afslappet, kan I køre til Sanur, hvor strandpromenaden er fyldt med caféer, små butikker og en rolig atmosfære. Her kan I spise frokost på en strandrestaurant eller leje cykler og trille langs den flade kyststrækning og få en fin fornemmelse af hverdagslivet i området.
Pool, spa og langsomme eftermiddage
Eftermiddagene kan bruges på stranden, hvor tidevandet langsomt trækker sig tilbage og skaber små spejlinger i sandet, eller ved poolen med en kold drink i hånden. Hotellets spa tilbyder behandlinger inspireret af balinesiske traditioner – en skøn måde at forkæle sig selv på sidst i ferien.
Aftenerne er lune og milde, og i hotellets restauranter serveres alt fra friskfanget fisk til balinesiske specialiteter krydret med lokale urter. Mange steder er der levende musik eller havets blide lyd som baggrund, og stemningen er både rolig og indbydende.
De fire dage giver jer tid til at koble helt fra, lade oplevelserne fra Ubud og øerne synke ind og nyde Bali i dets mest afslappede tempo – præcis som afslutningen på en rejse bør være.
Læs mere om udflugter fra Nusa Dua her!
Det er tid til en sidste tur i poolen eller til at få overstået de sidste indkøb, inden turen går mod lufthavnen for påbegyndelse af hjemrejsen mod Danmark.
Tilbage i Danmark med bagagen fyldt med spændende rejseoplevelser fra Bali.