Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
shutterstock_512230474 TRINIDAD, CUBA - APRIL 06, 2014 Group of Latino American men of musicians play on maracases, guitar and small drums a.jpg
Det bedste af Cuba Pakken inkluderer fly, hoteller, morgenmad og lokal transport
Se galleri

Program & kort

1

Havana

3 nætter:

Kolonitidsbygninger, dollargrin og masser af sjæl

2

Viñales

3 nætter:

Tobaksmarker mellem dramatiske kalkstensbjerge

3

Cienfuegos

2 nætter:

Fransk kolonitid og smuk beliggenhed

4

Trinidad

4 nætter:

Cubas hyggeligste kolonitidsby og lækker strand

5

Havana

1 nat:

Kolonitidsbygninger, dollargrin og masser af sjæl

Rejseplan

Denne budgetvenlige rejse gennem charmerende Cuba giver jer mulighed for at opleve det bedste af Cuba på komfortabel vis. Transporten foregår med bus, så det er både nemt og bekvemt. Undervejs på rejsen bliver I indkvarteret på håndplukkede hoteller med god beliggenhed.

Unge cubanere hænger ud langs Maleconen i Havanna

Rejsen kort

Denne Cubarejse giver jer mulighed for at opleve det bedste af Cuba. Transporten foregår med bus, så det er både nemt og bekvemt.

Rejsen indledes med to hele dage i Cubas fascinerende hovedstad, Havana. I bor på et hyggeligt Bed & Breakfast (casa particulares) i den gamle bydel, med gåafstand til stemningsfulde restauranter og en række af byens store seværdigheder. På resten af rejsen bor I på charmerende turistklassehoteller, inden rejsen slutter med endnu en nat på Bed & Breakfast i Havana. 

Fra Havana rejser I ind i Viñales-dalen, hvor I til fods, på cykel eller hesteryg kan møde lokale tobaksbønder i markerne mellem pittoreske kalkstensbjerge.

Videre til havnebyen Cienfuegos, der overrasker med sin franske charme, smukke gamle villaer og hyggelige byliv.

Herefter følger nogle vidunderlige dage i Cubas smukkeste by, Trinidad. Byen er en perle fra den spanske kolonitid med pastelfarvede huse, brolagte gader, små hyggelige restauranter og livlige spillesteder med god traditionel cubansk musik og danseglade cubanere.

HAVANNA - de gamle amerikanerbiler kører forbi Capitolio i det centrale Havanna, Check Point Travel

I rejser fra Danmark, og efter en mellemlanding ankommer I til Cubas hovedstad, Havana.

Transport til Bed & Breakfast

I lufthavnen venter chaufføren på at køre jer til jeres hyggelige Bed & Breakfast, der ligger i hjertet af den gamle bydel. Her indlogeres I for tre nætter med morgenmad. Stedet er indrettet i et af de historiske huse, der har både charme, sjæl og patina. Alle værelser har aircondition, samt eget bad og toilet.

KULTUR - en rejse til Cuba vil altid blive ledsaget af salsa musik og dans. Alle kan være med, så spring ud i det, Check Point Travel

Der er noget ganske særligt over Havana. En nærmest magisk atmosfære, som man ikke finder noget andet sted. Det er svært at sige, om det skyldes byens beliggenhed ved havet, eller om det er synet af de gamle amerikanerbiler, der holder parkeret i gaderne med huse fra den spanske kolonitid.

shutterstock_329292377 Soviet tank destroyer in front of the Museum of the Revolution, Havana.jpg

Når I har fået morgenmad er det tid til nye eventyr i Havana. Fra jeres Bed & Breakfast er der ikke langt til Revolutionsmuseet, Museo de la Revolución, der giver jer historien om Fidel Castro og hans vej til magten. Museet har til huse i den tidligere diktators Fulgencio Batistas præsidentpalads, og foran museet står båden ”Granma”, som i 1956 fragtede Che Guevara, Fidel Castro og en mængde andre revolutionære fra Mexico til Cuba. Båden er i dag et nationalt klenodie.

Læs om flere oplevelser i Havana.

VIÑALES - imponerende kalkstensbjerge skyder op mellem de frodige tobaksmarker og indbyder til skønne vandreture, Check Point Travel

Tiden er inde til at forlade Havana og drage videre til Viñales. Efter morgenmaden afhentes I med bus ved det nærliggende Hotel Armadores de Santander på det aftalte tidspunkt. (Afhentningen er som udgangspunkt ved dette hotel - er der ændringer, vil det stå i jeres afrejsepapirer). Transporten foregår i gode, komfortable busser med aircondition.

Vestpå gennem bjergene

Fra Havana kører I vestpå gennem Rosario-bjergenes skovklædte terrasser ind i provinsen Pinar del Rio, der på mange områder er anderledes end resten af Cuba. Landskabet domineres af en kæde enestående kalkstensbjerge, der skyder op gennem den frugtbare slette omkring byen Viñales. I bjergenes skygge ligger et vidtstrakt kludetæppe af frodiggrønne marker. Det er her, de dyrker verdens fineste tobak, der bliver til Cubas berømte cigarer.

Indlogering på turistklassehotel

Ved ankomst til Viñales indlogeres I på et turistklassehotel for to nætter med morgenmad. Det bliver enten Hotel Los Jazmines, Hotel La Ermita eller Hotel Rancho San Vicente. Det er områdets tre bedste hoteller. Men I er ude på landet, så stilen er enkel og rustik med gode værelser, restaurant, bar og swimmingpool.

IMG_1465.JPG

Stemningsfuldt landsbyliv

Viñales er en hyggelig by med en landlig stemning og en afslappet atmosfære. En by uden den store trafik. Her kører bønder i stråhat til markerne på ramponerede knallerter eller ses til hest på gaderne i byen, der præges af pastelfarvede huse med røde tegltage og skyggefulde verandaer.

shutterstock_253726642  The main street of Vinales with street stalls.jpg
VINALES - mød de hårdarbejdende cubanske tobaksbønder på markerne omkring Vinales, Check Point Travel

Ønsker I at opleve dalens største seværdigheder, kan I tage med på en bustur, der varer fra omkring kl. 09.00 til midt på eftermiddagen. På denne tur kommer I ud på de små veje i Viñales-dalen. Her møder I solbrændte tobaksbønder pulsende på hjemmerullede cigarer, mens de pløjer den røde jord med oksen spændt for ploven eller tilser de kostbare planter.

shutterstock_175196054 colonial buildings in Cienfuegod.jpg

Fra tobakkens højborg kører I med bus mod Cienfuegos-provinsen, der er præget af skovklædte bjerge, kaffe- og sukkerrørsplantager, strande og små søvnige landsbyer. Hen på eftermiddagen ankommer I til Cienfuegos, der ligger ud til bugten Bahia de Cienfuegos.

Læs mere om hvad I kan lave i Cienfuegos.

Tomas Terry Teater,Cienfuegos, Cuba.jpg

Cienfuegos charmerer med sin forfaldne, men alligevel fornemme arkitektur. Tag en cykeltaxa ind til byens centrale park, Parque José Marti, der er det perfekte udgangspunkt for en vandretur rundt i den gamle bydel. Læg eventuelt vejen forbi byens teater, Teatro Tomas Terry. Det er et overdådigt udsmykket operateater fra 1895 med plads til 900 tilskuere. Smut også indenfor i Casa de la Cultura, hvor der er mulighed for at se opslag om aktuelle koncerter eller udstillinger. Og så kan I, for en ganske beskeden entre, få adgang til kuplen på taget, hvorfra der er en flot udsigt.

Efter morgenmaden kører I med bus fra Cienfuegos op langs kysten til Trinidad. Byen er et absolut højdepunkt på enhver rejse til Cuba. Trinidad er en af Latinamerikas bedst bevarede byer fra den spanske kolonitid og vel nok Cubas smukkeste by. I Trinidad indlogeres I for fem nætter med all inklusive (morgenmad, frokost, aftensmad, lokale drikkevarer og snacks) på enten Hotel Brisas Trinidad del Mar, Hotel Costazur eller Hotel Ancon. Hotellerne ligger lidt uden for byen, helt ned til de hvide sandstrande ved Det Caribiske Hav. Hotellerne har swimmingpool, restaurant, bar og fine værelser. Spring en tur i bølgerne og spis en let frokost på hotellet, så er der tanket energi til en eftermiddag med eventyr.

Læs mere om hvad I kan opleve i Trinidad.

Ancon-strand.jpg

I har fire hele dage til at nyde stemningen i Trinidad, bade i Det Caribiske Hav og udforske egnen omkring byen. En mulighed kunne være en udflugt til Sukkermøllernes Dal, der ligger lidt udenfor byen. Her i de store sukkerrørsplantager tog spanierne hurtigt livet af de indfødte indianere. Siden hentede de slaver hertil fra Afrika og skabte en sukkerproduktion, der gjorde Trinidad til en af Cubas rigeste og smukkeste byer. De lokale guider vil fortælle om slavehandlen, sukkerbaronerne og den afrikanske kulturarv på turen til Sukkermøllernes Dal, hvor I blandt andet besøger ruinerne af den gamle plantageejendom Manaca Iznaga. Turen dertil kan gøres med bus eller med det næsten 100 år gamle damplokomotiv, der er blevet sat i stand og i adstadigt tempo pruster sig vej gennem det grønne landskab.

shutterstock_201710795 Valle de los Ingenios (Valley sugar mills).jpg
shutterstock_165040451 Astonishing dancers performing in Tropicana, Havana.jpg

I afhentes på hotellet på det aftalte tidspunkt og kører i bus tilbage til Havana. Bussen stopper ved Hotel Armadores de Santander, hvorfra der er kort gåtur til det hyggelige Bed & Breakfat i den gamle bydel. I indlogeres for en enkelt nat. Hvis I har lyst til, at der skal ske noget særligt denne sidste aften i Havana, så kan I overveje at besøge byens legendariske natklub, Tropicana.

Natklubben åbnede i 1939 og har præsenteret en lang række internationale og cubanske stjerner gennem tiderne. Stedet er berømt for det farverige og stort opsatte cabaretshow med mere end 200 dansere. Middagen kan I indtage i forbindelse med showet.

Bed eventuelt de gæstfrie værter på jeres Bed & Breakfast om at ringe til Tropicana og bestille bord.

I afhentes på jeres Bed & Breakfast tidligt om morgenen og køres til lufthavnen. Hjemrejsen til Danmark kan begynde.

I lander i Danmark efter en fantastisk rundrejse i Cuba.

Om rejsen

"Det bedste af Cuba" er en individuel rundrejse på Cuba, hvor transporten mellem byerne foregår i gode airconditionerede busser. I afhentes i lufthavnen ved ankomst til Havana og køres til pensionatet. I Havana bor I på et hyggeligt pensionat med en god placering i den gamle bydel. På resten af rejsen bor I på charmerende turistklassehoteller, og I kan forvente at blive indlogeret på et af de i programmet beskrevne hoteller. I sjældne tilfælde kan der blive tale om et andet hotel, hvis det beskrevne viser sig optaget. Men det vil vi naturligvis give besked om. Derudover er ganske mange måltider inkluderet i rejsens pris, og de sidste dage i Trinidad er med all inclusive. Programmet er uden rejseleder, men det er fyldt med forslag til byvandringer, sightseeing og attraktioner, der gør det let at fylde dagene med oplevelser og indhold. Den dag I påbegynder hjemrejsen afhentes I på hotellet og køres til lufthavnen.

Mulighed for stop i Toronto

På nogle afgange kan I se frem til at flyve med Air Canada, der flyver fra København via Toronto til Havana. På udrejsen er der kun et ganske kort stop i Toronto, inden I flyver videre til Havana. På hjemrejsen er der, på nogle af afgangene, et stop i Toronto på ca. 8 timer. På disse afgange ankommer I om formiddagen og skal først af sted sidst på dagen igen. Det åbner mulighed for, at I kan tage en tur ind til Toronto og opleve byen. Der går tilmed et tog fra Toronto Lufthavn til Toronto centrum, hvilket betyder, at I kan komme fra lufthavnen til downtown Toronto på omkring 20 minutter. Bagagen skal I ikke tænke på. Den er tjekket ind hele vejen til København. Toronto er en spændende by, der bestemt er værd at opleve, når I nu alligevel er der. Derfor har vi lavet denne lille folder, der fortæller om de mange muligheder. Læs folderen her

eTA-registrering

OBS: For danskere er der ikke noget krav om visum i Canada, men når I flyver via Canada, skal der udfyldes en eTA registrering – pris CAD 7 (ca. DKK 35,-) se mere på følgende link: www.canada.ca/eta.  

Bestiller I jeres rejse til Cuba hos os, så er visum inkluderet i rejsens pris.