Beach View
Playa del Carmen og Isla Mujeres Pakken inkluderer fly, hoteller, privat transport og morgenmad
Se galleri

Playa del Carmen og Isla Mujeres

  • 5 nætter på 4-stjernet hotel i Playa del Carmen
  • Stemningsfuld badeby med flotte strande
  • Masser af spændende udflugter og aktiviteter
  • 5 nætter på 4-stjernet strandresort på Isla Mujeres
  • Afslappet ø-liv med hvide sandstrande og snorkling
  • Inkl. flyrejse, hotel, privat transport og morgenmad

12 dage fra kr. 10.950,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: København d. 15. apr 2021

HM Playa Del Carmen 47
Home-Grid-Images-Big-Main-Feature.jpg

Kort om rejsen

På denne rejse får I to badeferier på én rejse. Først bor I på et godt 4-stjernet hotel i badebyen Playa del Carmen med let adgang til stranden og det hyggelige byliv. Dernæst går turen til øen Isla Mujeres, hvor I indlogeres på et 4-stjernet resort, der ligger helt ned til stranden.

Rejseplan

I den stemningsfulde badeby Playa del Carmen får I smukke strande og byliv med masser af restauranter og butikker. Her tilbringer I 5 nætter på et godt 4-stjernet hotel, der ligger tæt på stranden og byens hyggelige strøggade. Får I lyst til at opleve noget, så er der masser af gode udflugtsmuligheder. I kan besøge mayaernes imponerende kongeby Chichén Itza, svømme rundt i underjordiske grotter, gå på opdagelse i de brolagte gader i kolonitidsbyen Valladolid eller tage på snorkeltur til et af de store koralrev og opleve et farverigt mylder af fisk.

Fra Playa del Carmen går turen til øen Isla Mujeres, hvor I får 5 nætter på et 4-stjernet resort, der ligger helt ned til den kridhvide sandstrand. Efter vores mening den bedste strand på Isla Mujeres. Her kan I slappe af, nyde livet på stranden, den gode mexicanske mad, ø-livet, stemningen og måske en kølig drink.

I rejser fra Danmark med kurs mod Cancun i Mexico. Flyrejsen er typisk med en mellemlanding og der er både mad og drikkevarer inkluderet. Om aftenen samme dag ankommer I til Cancun Lufthavn. Her venter jeres chauffør på jer i ankomsthallen. Fra lufthavnen tager det kun omkring en time at køre til hotellet i Playa del Carmen. Her indlogeres I for 5 nætter på det 4-stjernede Hotel HM Playa del Carmen, der ligger tæt på både strand, butikker og restauranter.

Playa del Carmen er en hyggelig badeby, der ligger på den mexicanske østkyst også kendt som Riviera Maya. Det er her man finder nogle af de flotteste strande i Mexico. En af dem ligger ved Playa del Carmen. Stranden er kilometerlang, sandet er kridhvidt og vandet turkisblåt. Det er som taget ud af et postkort. Rundt omkring på stranden er der beach clubs, hvor man kan leje liggestole og parasoller og få sig en kølig drink. I kan læse lidt mere om strand- og bylivet i Playa del Carmen her.

Playa del Carmen har et væld af gode restauranter fra de små lokale spisesteder med borde på stranden til de internationale restauranter på byens hovedstrøg. Fra jeres hotel har I har let adgang til det hele. I bor dejligt centralt og i kort gåafstand til både strand, butikker og restauranter.

Her kommer et par tips til nogle af de restauranter i Playa del Carmen, som vi holder af. Og skal badeferien krydres med oplevelser, så er der mange fine udflugtsmuligheder fra Playa del Carmen. Både til lands og til vands. Læs vores anbefaling til udflugter i Playa del Carmen og omegn.

Når I ankommer fra fastlandet til Isla Mujeres, mærker I det sikkert med det samme. Her leves livet i et adstadigt tempo. Ingen synes at have rigtigt travlt, og det er meget let at falde ind i samme rytme. Her kommer I virkelig ned i gear, og så er det jo skønt, at det kan ske med udsigt til en af de flotteste strande i Mexico. Den ligger lige uden for jeres hotel. Her kan de for øvrigt både lave mad og gode drinks, så det er måske ikke så mærkeligt, at de fleste bare vælger at nyde livet på stranden.

 

 

Vi vil dog gerne komme med en lille anbefaling. Der arrangeres nemlig fine snorkelture fra Isla Mujeres, hvor I udover et farverigt mylder af fisk kan være heldig at se rokker og havskildpadder. I sommermånederne kan I sågar tage med på tur til den nærliggende ø Isla Contoy, hvor store flokke af hvalhajer kommer for at mæske sig i plankton - man kan endda snorkle med hvalhajer i de måneder. I kan læse mere om den oplevelse her.

I dag er det farvel til Mexico for denne gang. Fra Isla Mujeres sejler I med båd til fastlandet og herfra kører I med bil op til lufthavnen i Cancun. På flyrejsen til Danmark flyver I henover natten, og der serveres derfor både aftensmad og morgenmad ombord.

Om morgenen eller formiddagen ankommer I til Danmark efter en skøn badeferie krydret med oplevelser.