Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Panoramic View Of The Great Mosque (Mezquita Cathedral) In Cordoba In A Beautiful Summer Day, Spain Shutterstock 641881555
Sevilla, Ronda & Córdoba - Andalusiens Gyldne Trekant
Se galleri

Rejseplan

Andalusiens Gyldne Trekant er en rejse, der bringer jer til tre af Sydspaniens mest berømte og stemningsfulde byer: Sevilla, Ronda og Córdoba. Først venter 3 nætter i Sevilla, hvor brolagte gader, paladser, tapasbarer og folkeliv sætter scenen. Dernæst går turen til romantiske Ronda med 2 nætter og tid til at opleve byens berømte broer, de spektakulære udsigter og Spaniens smukkeste tyrefægterarena. På vejen til Córdoba kan I tage på vandretur på Caminito del Rey eller besøge Setenil de las Bodegas, hvor husene ligger bygget ind under klipperne. Rejsen rundes af med 2 nætter i Córdoba, hvor den mauriske kulturarv stadig lever i den gamle bydel, og hvor Mezquitaen bliver et af højdepunkterne på jeres rundrejse.

Sevilla Barrio Santa Cruz Shutterstock 1322035481
Sevillas hyggelige centrum

Rejsen kort fortalt

Denne rejse er for jer, der gerne vil opleve og opdage Andalusien, som på mange måder er en eventyrlig del af Spanien. Her venter historiske byer med smalle gader og mauriske paladser, bølgende landskaber med korkege og oliventræer, vandreruter gennem dramatiske kløfter, bjerge med hvide landsbyer og lune aftener på torvepladser med tapas og folkeliv.

I indleder rejsen med tre nætter i Sevilla, som er en af de mest stemningsfulde byer i Andalusien. Her bor I på et charmerende hotel i hjertet af den gamle bydel. Når I træder ud af døren, venter et virvar af brolagte gader kantet af butikker, smukke gamle huse med smedejernsbalkoner og porte, der leder ind til gårdhaver i maurisk stil med søjlegange og springvand. Sevilla er en by med mange store seværdigheder, men det er ikke sikkert, at I har lyst til at skynde jer fra den ene seværdighed til den næste. For Sevilla er også en stemning, som I får lyst til bare at synke ned i. Ved et bord på en torveplads med et glas vin og udsigt til byens liv. På en tapasbar, hvor I klemmer jer ind mellem de lokale og bestiller tinto de verano og en håndfuld af husets småretter. Det er stemningen i de gamle gader og på byens levende torvepladser. Det er de lune aftner, duften fra køkkenerne, lyden af glas og stemmer fra de små restauranter og den særlige måde, byen folder sig ud på, når dagen går på hæld.

Ronda, Andalusien, Spanien
Rondas dramatiske setting

Kurs mod Ronda

Efter nogle skønne dage i Sevilla afhenter I jeres lejebil og sætter kurs mod Ronda. Undervejs ændrer landskabet karakter. De flade åbne vidder afløses af bakkede landskaber med vældige korkege og knudrede oliventræer. Bjergene rejser sig i baggrunden, og vejene bugter sig gennem landskabet. Og så dukker Ronda op, dramatisk beliggende på toppen af en klippe og med broen spændt ud over den dybe kløft. Det er et syn, der gør indtryk.

Her bor I på et hotel med sjæl i den historiske del af byen. Ronda er en af de byer, der gør indtryk med det samme. Der er en atmosfære af historie, romantik og nostalgi, som giver byen en ganske særlig charme. Og så er der byens store seværdigheder, de små skjulte skatte og den fabelagtige udsigt til landskabet.

Photo Of Cordoba And The Mesquita Cathedral At Sunset Time Shutterstock 1905793693
Cordobas skyline

Eventyr i Córdoba

På vejen fra Ronda til Córdoba kan I vælge mellem to meget forskellige oplevelser. Den ene er den aktive naturoplevelse, hvor I tager på vandretur på Caminito del Rey. Den anden er mere klassisk med et besøg i den maleriske by Setenil de las Bodegas og et stop ved ruinerne af romernes Acinipo.

I runder rejsen af i Córdoba, som med sin lidt underspillede og nærmest poetiske facon på mange måder er essensen af Andalusien. Her lever den mauriske kulturarv i den gamle bydels labyrint af smalle gader, der fører jer til smukke gårdhaver og historiske moskéer og paladser. I bor midt i det hele på et stemningsfuldt hotel med tagterrasse, hvor I kan lade dagens indtryk falde på plads, mens eftermiddagssolens sidste stråler kaster et nærmest magisk skær ud over byens tage og tårne.

Glæd jer til at opleve Andalusiens Gyldne Trekant.

Sevilla Barrio Santa Cruz Shutterstock 2331477005
Sevillas bymidte

Ankomst til Sevilla

I flyver til Sevilla og tager en taxa fra lufthavnen ind til jeres hotel i centrum. Det er en let og ubesværet start på rejsen, og kort efter står I midt i Sevillas gamle bydel foran et charmerende hotel, der ligger gemt mellem snørklede gader og historiske facader. ITC Sevilla by Soho Boutique er indrettet i et gammelt andalusisk palæ med en smuk indre gård, og allerede ved ankomsten får I fornemmelsen af, at rejsen er begyndt på den helt rigtige måde.

Hvis I ankommer tidligt, er det oplagt at stille bagagen og gå på opdagelse i den gamle bydel. Her kommer de første indtryk hurtigt. Brolagte gader, små butikker, tapasbarer og byliv, der summer omkring jer. Første stop kunne være en sen frokost på en lokal restaurant i selskab med lokale, der nyder dagens rolige timer, eller et glas vin i solskinnet på en fortovscafé med udsigt til byens liv. Om eftermiddagen kan I tage hul på nogle af byens seværdigheder eller bare slentre rundt i de historiske gader og nyde stemningen i Sevilla. Og oplevelsen bliver kun bedre, når aftenen falder på, og folk samles på restauranter, torvepladser og tætpakkede tapasbarer for at spise, hygge og sludre.

Velkommen til Sevilla!

Real Alcazar Sevilla Shutterstock 2363159885
Real Alcazar de Sevilla

Oplevelser i Sevilla

De næste to dage har I god tid til at opleve Sevilla. Det er her, I kan begynde med de store seværdigheder og siden lade byen tage over. Sevillas katedral og Real Alcázar hører naturligvis til blandt de helt store oplevelser. Katedralen er verdens største gotiske katedral og rejst på stedet, hvor Sevillas store moské engang lå. Giralda-tårnet bærer dog stadig tydelige spor af sin fortid som minaret. Real Alcázar er byens kongelige palads og noget ganske andet: en eventyrlig verden af mønstre, gårdrum, springvand og haver, hvor den mauriske arv stadig mærkes overalt.

Men oplevelsen af Sevilla bliver først rigtig helstøbt, når I også bruger lidt tid på det, der foregår mellem seværdighederne. Så gå på opdagelse i Santa Cruz-kvarterets smalle gader, der fører jer til skjulte gårdhaver og hyggelige torvepladser indrammet af hvidkalkede huse og duftende appelsintræer. Slå jer ned ved et bord foran en lokal restaurant, bestil en tinto de verano og lidt at spise, og nyd atmosfæren i en af de mest stemningsfulde byer i Andalusien. Overvej også en tur over til Triana, det gamle arbejderkvarter på den anden side af floden Guadalquivir. Her ligger de små huse side om side, og dørene står åbne til både hjem, værksteder og butikker. Det er hyggeligt, autentisk og uprætentiøst, og bliver I sultne, er her masser af små spisesteder at vælge imellem.

Der er naturligvis mange flere store seværdigheder og små perler i Sevilla, som I kan læse mere om i vores artikel om 10 oplevelser i Sevilla.

Om aftenen finder I hurtigt ud af, at Sevilla lever sent. Når solen går ned og varmen letter, fyldes restauranterne og de små tætpakkede tapasbarer. Duften af mad siver ud i gaderne sammen med tonerne af spansk guitar og flamenco. Det summer af liv. Det er knashyggeligt. Og aftenstemningen er et af de helt store minder, som I kommer til at tage med hjem fra Sevilla.

> Find de bedste tapasbarer i Sevilla

Ronda Shutterstock 2437978379
Smukke Ronda

Kurs mod Ronda i Andalusiens bjerge

Dagens etape: ca. 130 km

Efter morgenmad tjekker I ud og tager til udlejningskontoret i centrum, hvor I afhenter jeres lejebil. Herefter sætter I kurs mod Ronda, og allerede undervejs mærker I, hvordan Andalusien skifter karakter. Sevilla forsvinder bag jer, landskabet åbner sig, og snart bugter vejene sig gennem bølgende bakker med oliventræer og mægtige korkege. Bjergene rejser sig i horisonten, og så dukker Ronda pludselig op, dramatisk beliggende på toppen af en klippe med den berømte bro spændt ud over den dybe kløft.

> Få mere at vide om kør-selv ferie i Spanien

Ved ankomsten til Ronda tjekker I ind på Soho Boutique Palacio San Gabriel, der ligger i hjertet af den gamle bydel. Hotellet har til huse i et palæ fra 1736, og allerede når I skubber den tunge trædør op og træder indenfor, er det tydeligt, at dette er et sted med sjæl. Antikke møbler, gamle billeder, svungne trapper og små stuer gør hotellet til en oplevelse i sig selv. Når I har fået bagagen indenfor, kan receptionen forklare jer, hvor bilen kan parkeres. I kan vælge mellem betalt parkering ganske tæt på hotellet eller gratis parkering lidt længere væk.

Hotel Soho Boutique Palacio San Gabriel Ronda Photo 4
Jeres hotel har masser af charme og atmosfære - præcis som Ronda

Udforsk Ronda

Brug resten af dagen på at udforske Ronda i roligt tempo. Gå ud i de gamle gader og mærk stemningen. Søg derefter mod Puente Nuevo, hvor udsigten over kløften og landskabet omkring byen er så storslået, at den kan være svær at løsrive sig fra. Når sulten melder sig, kan I slå jer ned på en af restauranterne tæt på broen og nyde udsigten, eller finde et hyggeligt sted i en af de smalle gader.

Når I skal ud i aften, så læg vejen forbi receptionen og bed om deres anbefalinger til gode restauranter. Her gør det faktisk en forskel, at I bor et sted, hvor værterne kender byen og gerne deler ud af deres tips.

> Mere om Rondas historie

Ronda Shutterstock 2428399159
Rondas tyrefægterarena

Oplev tyrefægterarenaen i Ronda

I har en hel dag i Ronda, så der er god tid til at opleve de store seværdigheder, nyde stemningen og søge de oplevelser, som ligger lidt gemt. Om formiddagen er det oplagt at lægge vejen forbi Rondas berømte tyrefægterarena, som er en af de ældste og smukkeste i Spanien. Når I træder ud under de lyse stenbuer og ser den store sandfarvede arena åbne sig, er det let at forestille sig dramaet i ringen og stemningen på tribunerne. Hvis I skal have det hele med, ligger der under tribunerne et spændende museum, hvor I får indblik i tyrefægtningens oprindelse i Spanien, fra de tidlige militærøvelser til hest, hvor rytterne skulle afværge angreb fra tyre på lukkede torvepladser, til den tradition, der senere blev en del af landets kulturhistorie.

20251025 183945
På vandretur langs Rondas flotte bymur

Se de 3 broer

Brug resten af dagen på at gå på opdagelse i Ronda i jeres eget tempo.

De gamle gader fører jer forbi torvepladser med kirker og fortovscaféer, små butikker og historiske bygninger, og pludselig står I et sted, hvor Ronda endnu engang åbner sig mod landskabet med en udsigt, som I er nødt til liiige at dvæle lidt ved. Hvis I vil opleve noget, som ikke alle får med, så bed receptionen tegne ruten ind på et kort. Det er turen på bagsiden af byen, den der går forbi de arabiske bade og videre forbi Ronda’s tre broer. Herfra følger en sti den dramatiske klippekløft op mod byen igen, og undervejs får I nogle af de flotteste kig til Puente Nuevo og landskabet omkring Ronda. Det er en virkelig flot tur, og i det gyldne eftermiddagslys bliver oplevelsen endnu bedre.

Solnedgang Ronda
Solnedgang fra Hotel Catalonia i Ronda

Solnedgang fra en roof top bar

Når eftermiddagen glider over i aften, kan I overveje at lægge vejen forbi Hotel Catalonia Ronda og tage elevatoren op til tagterrassen. Her kan I nyde en drink og se solen gå ned med udsigt til en af Spaniens smukkeste tyrefægterarenaer og bjergene i baggrunden. Det er et skønt sted at lade dagen falde på plads. Bagefter kan I finde et godt sted at spise i byen, måske et af dem, I har fået anbefalet i receptionen.

Caminito del Rey
Caminito del Rey

Dagens etape: ca. 165 km uden stop undervejs

I dag fortsætter rejsen mod Córdoba, men undervejs kan I vælge mellem to meget forskellige oplevelser.

Caminito del Rey

Den ene mulighed er Caminito del Rey, hvis I har lyst til en aktiv dag og en stor naturoplevelse. Det kræver en tidlig start og billetter bestilt på forhånd, men til gengæld venter en af Andalusiens mest spektakulære vandreture. Her følger I en rute med smalle gangbroer langs klippesiderne højt over slugten, mens udsigterne åbner sig i alle retninger. Det er en oplevelse, der både giver lidt sug i maven og gør indtryk længe efter.

> Mere om vandreturen Caminito del Rey

Setenil de las Bodegas
Setenil de las Bodegas

Setenil de las Bodegas

Den anden mulighed er en mere klassisk andalusisk dag med et besøg i Setenil de las Bodegas og siden et stop ved ruinerne af Acinipo.

Setenil er en af de byer, man næsten ikke tror findes, før man står midt i den. Huse, gader og små restauranter ligger bygget ind under de overhængende klipper, og byen har en karakter, som er helt sin egen. Her kan I godt bruge et par timer. 

Acinipo er noget ganske andet. Her ligger resterne af en romersk bosættelse fredfyldt og åbent i landskabet med udsigt over bakker og vidder, og midt i ruinerne finder I også byens gamle amfiteater, som stadig træder tydeligt frem. Gå helt til toppen af bakken ved amfiteatret, så får I en fabelagtig udsigt.

> Mere om Setenil de las Bodegas

Photo Of Cordoba And The Mesquita Cathedral At Sunset Time Shutterstock 1638326002
Den Spanske Bro i Cordoba

Ankomst til Cordoba

Senere på dagen fortsætter I til Córdoba og tjekker ind på Soho Boutique Atalia, der ligger i det gamle jødiske kvarter. Her træder en ny side af Andalusien frem.

Córdoba har en underspillet og nærmest poetisk atmosfære, som får den mauriske kulturarv til at føles levende og nærværende. Den gamle bydel er en labyrint af smalle gader og hvidkalkede huse med blomsterkrukker på væggene. Træporte og smedejernsgitre åbner op til betagende gårdhaver med svalegange og skyggefulde patioer. I kirkerummene finder I søjler, buer og arabiske ornamenter fra dengang, flere af bygningerne fungerede som moskeer. Når man går rundt i Córdobas historiske kvarter, føles det næsten som en rejse tilbage i tiden og til et helt andet Spanien, end det de fleste forestiller sig. Så når I er kommet på plads på hotellet og har fået bilen parkeret, er det oplagt at gå på opdagelse i den gamle bydel.

Mezquita-Catedral de Córdoba
Mezquita-Catedral de Córdoba

Oplevelser i Cordoba

I dag skal Córdoba opleves til fods, for det er netop sådan, byen opleves bedst. Begynd dagen ved Mezquitaen, Córdobas store moské-katedral og en af Spaniens mest betagende seværdigheder. Udefra virker den næsten lukket om sig selv, men indenfor åbner den sig i søjlerækker, buer, lys og skygge, som gør rummet både storslået og intimt, og man fornemmer tydeligt historiens vingesus. I sin storhedstid var Mezquitaen en af den muslimske verdens vigtigste helligdomme.

Herfra fortsætter turen til fods gennem den gamle bydel og det jødiske kvarter, hvor de smalle gader, de hvidkalkede huse og blomsterkrukkerne på væggene giver byen sin helt særlige karakter. Læg vejen forbi Calleja de las Flores, den lille blomstergyde, hvor Mezquitaens klokketårn pludselig rejser sig mellem væggene, og gå videre gennem kvarteret, hvor det særlige ved Córdoba hele tiden viser sig i de små detaljer: en halvt åben port, et skyggefuldt gårdrum, en patio med blomster og sval skygge.

Alcázar De Los Reyes Cristianos Cordoba Shutterstock 2134592359
Alcázar de los Reyes Cristianos

Andalusisk stemning og spansk historie

Når sulten melder sig, kan I finde et roligt sted til frokost i kvarteret omkring Judería. Her kan I slå jer ned i skyggen og lade byen falde lidt på plads, inden I fortsætter jeres vandretur gennem Córdoba.

Efter frokost kan I lægge vejen forbi Viana Palace, som giver et fint indblik i den del af Córdoba, der gemmer sig bag de historiske facader. Her træder I indenfor i et palæ fra det 15. århundrede med 12 smukke gårdhaver i hver sin stil med håndmalede fliser, rislende springvand og skyggefulde svalegange.

Fortsæt herefter ned mod den romerske bro over Guadalquivir. Herfra er udsigten tilbage mod den gamle by og Mezquitaen noget af det smukkeste i Córdoba, og det er et af de steder, hvor byens mange historiske lag samler sig i ét billede.

Har I lyst til at runde dagen af med endnu en markant seværdighed, kan I fortsætte til Alcázar de los Reyes Cristianos. Bag de gyldne stenmure åbner paladset sig med tårne, skyggefulde gange og haver, hvor slanke cypresser, springvand og lange vandbassiner giver stedet en næsten højtidelig ro. Det var herfra, det berømte kongepar, Isabella og Ferdinand, planlagde Granadas erobring i 1492, en begivenhed der blev afslutningen på næsten 800 års maurisk styre i Andalusien.

> Få historien om Ferdinand og Isabella 

Sidst på eftermiddagen kan I søge tilbage mod hotellets tagterrasse og nyde udsigten til byens tage og Mezquitaens klokketårn. Det er en smuk måde at lade op til jeres sidste aften i Córdoba.

> Få inspiration til flere oplevelser i Cordoba

Hjemrejsen begynder

Dagens etape: ca. 145 km

Når tiden er inde, sætter I kurs mod Sevilla Lufthavn. Her afleverer I lejebilen og påbegynder hjemrejsen. I rejser hjem med minder fra tre af Sydspaniens mest stemningsfulde byer: Sevilla med sine brolagte gader, paladser, tapasbarer og folkeliv, Ronda med den berømte bro, den dramatiske kløft og spektakulære udsigtspunkter. Og Córdoba, hvor den mauriske kulturarv stadig lever i de gamle gader.

Program & kort

Kort med jeres hoteller og seværdigheder på rejsen

1

Itaca Sevilla by Soho Boutique hotel - Jeres hotel i Sevilla

2

Hotel Soho Boutique Palacio San Gabriel - Jeres hotel i Ronda

3

Soho Boutique Atalia - Jeres hotel i Cordoba

Sevilla, Ronda & Córdoba

  • Sevilla er brolagte gader, paladser, tapas og folkeliv
  • Ronda er en af Andalusiens mest charmerende byer
  • Córdoba emmer af atmosfære og maurisk kulturarv
  • Oplev Caminito del Rey eller Setenil de las Bodegas undervejs
  • Andalusien i eget tempo med lejebil
  • Inkl. fly, hoteller med morgenmad og 4 dages lejebil

Kontakt os for pris

Skriv til os og få et uforpligtende tilbud på jeres drømmerejse.

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

  • Autotilbud - DK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse tur/retur til Sevilla inkl. bagage
  • Lufthavnsskatter og flyafgifter
  • 3 nætter på ITC Sevilla by Soho Boutique*** i Double Room
  • 2 nætter på Soho Boutique Palacio San Gabriel***+ i Double Room
  • 2 nætter på Soho Boutique Atalia*** i Double Room
  • Morgenmad alle dage
  • 4 døgns billeje af typen Ford Focus eller tilsvarende med afhentning i Sevilla centrum og aflevering i Sevilla Lufthavn. Lejen er inkl. 1 fører, fri kilometer samt kasko og tyveriforsikring

Prisen inkluderer ikke

  • Taxa fra Sevilla Lufthavn til hotellet i Sevilla
  • Måltider ud over de nævnte
  • Entréer og udflugter, herunder eventuel billet til Caminito del Rey
  • Brændstof, parkering og eventuelle vejafgifter
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (195 kr. pr. person)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Visum

Vi kontakter dig om dette

Rejsepapirer

Vi kontakter dig om dette

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Spanien eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os