Sri Lanka kan opleves året rundt, men det bedste sted at rejse hen afhænger af årstiden. Øen påvirkes af forskellige monsuner, og derfor kan I opleve sol og gode rejseforhold i én del af landet, mens der falder mere regn i en anden.
Vil I have strandferie ved Bentota, Galle eller Tangalle, er vinterhalvåret normalt det bedste valg. Rejser I om sommeren, er kulturstederne omkring Dambulla og safariområder som Yala, Udawalawe og Wilpattu derimod interessante. Det samme gælder Trincomalee på Sri Lankas østkyst.
Her får I vores guide til vejret på Sri Lanka om vinteren, foråret, sommeren og efteråret – og hvilke af vores rejsemål der passer bedst til årstiden.
| Årstid | Særligt gode valg | Vær opmærksom på |
|---|---|---|
| Vinter december–februar |
Bentota, Galle, Tangalle, Negombo, Ella, Hatton, Kandy og Dambulla | En af de bedste perioder til den klassiske rundrejse med højland, kultur, safari og strand. |
| Forår marts–maj |
Dambulla, Kandy, Ella, Hatton, Yala, Udawalawe og Wilpattu | Marts og april er gode allround-måneder. Fra maj tiltager regnen typisk på vest- og sydvestkysten. |
| Sommer juni–august |
Trincomalee, Dambulla, Yala, Udawalawe, Wilpattu og Kandy | God periode til kultur og safari. Mere skiftende vejr på vest- og sydkysten og i dele af højlandet. Badeferie på østkysten ved Trincomalee er ideelt. |
| Efterår september–november |
Yala, Udawalawe, Wilpattu og Dambulla især tidligt på efteråret | Oktober og november kan være regnfulde mange steder. Mod slutningen af november forbedres forholdene normalt på syd- og vestkysten. |
Vinteren er en af de bedste perioder til den klassiske rundrejse på Sri Lanka. Fra december til februar er forholdene normalt bedst langs vest- og sydkysten, og perioden passer derfor godt til rejser, der kombinerer kultur, højland, safari og afsluttende badeferie.
Det er et godt tidspunkt til strandene omkring Bentota og Tangalle, et ophold i Galle samt de første eller sidste rejsedage i Negombo. Vinteren passer også godt til højlandet. Omkring Ella og Hatton er temperaturerne lavere end ved kysten, og perioden giver normalt gode forhold til vandreture, togrejser og ture gennem teplantagerne.
Marts og april er blandt de mest alsidige måneder på Sri Lanka. Vest- og sydkysten ligger stadig i en god periode, samtidig med at forholdene normalt er fine til både højland, kultur og safari.
Marts er derfor oplagt til en rundrejse, der kombinerer Dambulla, Kandy, Ella og højlandet med nogle dage ved kysten.
April er mere en overgangsmåned. Der kan komme flere tropiske eftermiddagsbyger, men måneden fungerer stadig godt til rundrejser, hvor I bevæger jer mellem forskellige dele af øen.
I løbet af maj begynder sydvestmonsunen normalt at få større betydning. Det betyder mere regn omkring blandt andet Bentota og Galle, mens safariområder som Yala og Udawalawe går ind i en tørrere del af året.
Man hører nogle gange, at man ikke bør rejse til Sri Lanka om sommeren. Det er misvisende. Sommeren er faktisk en rigtig god rejseperiode – hvis I vælger de rigtige områder.
Mens sydvestmonsunen giver mere regn på vest- og sydvestkysten, er forholdene ofte langt bedre på østkysten.
På østkysten ligger Trincomalee, hvor juni, juli og august normalt er blandt de bedste måneder. Her er vejret typisk tørt og solrigt, og havet er roligere end på vestkysten. Det gør Trincomalee og strandene omkring Nilaveli og Uppuveli oplagte til badeferie, snorkling og afslapning i sommerferien. Det er en vigtig pointe ved Sri Lanka: Når vejret er mindre stabilt på én kyst, kan forholdene være rigtig gode på den anden.
Sommeren er samtidig en spændende periode til safari i Sri Lanka. Yala, Udawalawe og Wilpattu kan alle være gode valg, og det tørrere landskab betyder ofte, at dyr søger mod vandhuller og søer. Også Dambulla og kulturtrekanten passer godt ind i en sommerrejse med templer, Sigiriya og de gamle kongebyer. Højlandet omkring Ella, Kandy og Hatton kan stadig besøges, men her skal I være forberedte på mere skiftende vejr og flere byger.
Efteråret er den periode, hvor det især giver mening at se på den enkelte måned.
September ligger i slutningen af sydvestmonsunen. Det kan stadig være vådt på vest- og sydvestkysten, mens safariområder som Yala, Udawalawe og Wilpattu fortsat kan være interessante.
Oktober og november er mere omskiftelige. I denne periode kan regnbyger og torden ramme mange dele af landet, og vejret er generelt mindre forudsigeligt. Det betyder ikke, at I ikke kan rejse. Tropisk regn falder ikke nødvendigvis hele dagen, og der kan sagtens være lange perioder med sol. Men oktober og november er de måneder, hvor vi mindst ville planlægge rejsen ud fra en forventning om stabilt solskinsvejr.
Hen mod slutningen af november forbedres forholdene normalt på vest- og sydkysten, og Bentota, Galle og Tangalle bevæger sig igen mod deres bedste sæson.
Det vigtigste at vide om Sri Lankas klima er, at landet ikke har én samlet regntid.
Den sydvestlige monsun påvirker især vest, sydvest og dele af højlandet fra cirka maj til september. Nordøstmonsunen påvirker især de nordlige og østlige områder omkring vinteren. Mellem monsunerne ligger overgangsperioder, hvor især oktober og november kan give regn mange steder på øen.
Derfor er det bedste spørgsmål ikke kun:
"Hvornår er det bedst at rejse til Sri Lanka?"
Men snarere:
"Hvor på Sri Lanka er det bedst at rejse på det tidspunkt, hvor vi har ferie?"
Vil I primært have sol, strand og gode badeforhold ved de rejsemål, vi tilbyder, er perioden fra cirka december til marts det oplagte valg.
I rejser I om sommeren, er Trincomalee er virkelig godt bud.
Safari kan opleves året rundt, men maj til september er særlig interessant i Yala og Udawalawe, fordi perioden ofte er tørrere. Når vand bliver en mere begrænset ressource, søger mange dyr mod søer og vandhuller.
Wilpattu i den nordvestlige del af landet har et lidt andet vejrmønster og kan være et interessant safarivalg gennem store dele af året. Safari er derfor en af de gode grunde til at overveje en rejse til Sri Lanka uden for den klassiske vinterhøjsæson.
Vil I vandre, besøge teplantager og opleve bjergområderne omkring Ella og Hatton, er perioden fra cirka december til marts eller april normalt den mest stabile. I sommerhalvåret kan I stadig rejse gennem højlandet, men forvent mere skiftende vejr. Regnen er samtidig med til at skabe det frodige landskab, de grønne teplantager og de mange vandfald, som gør området så smukt.
Sinharaja er regnskov, og her skal man næsten vende tankegangen på hovedet: Regnen er en del af oplevelsen.
Der falder nedbør året rundt, men de mere tørre perioder er normalt de letteste til vandreture. I de vådere måneder bliver stierne mere udfordrende – og regnskoven tilsvarende frodig.
December–marts:
Det stærkeste valg til den klassiske rundrejse med kultur, højland, safari og strand på vest- og sydkysten.
Marts–april:
En rigtig god allround-periode med gode muligheder i store dele af landet.
Maj–september:
Interessant til kultur og safari, især Dambulla, Yala, Udawalawe og Wilpattu. Mindre oplagt, hvis badeferie ved Bentota eller sydvestkysten er rejsens hovedformål.
Oktober–november:
Den mest omskiftelige periode. I kan sagtens rejse, men vær forberedt på tropiske byger og mere uforudsigeligt vejr.
Og husk: Sri Lanka er tropisk. Selv i den tørre sæson kan der komme en kraftig regnbyge – og selv i regntiden kan I opleve mange timer med sol.
> Se vores rejser til Sri Lanka




Den store naturrejse på Sri Lanka
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Afrejse: København d. 25. nov. 2026
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Der er krav om turistvisum i Sri Lanka. Dette kan købes online inden afrejse eller i lufthavnen ved ankomst til Sri Lanka. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Sri Lanka.
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Sri Lanka eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere
Siden er sidst opdateret 27. april 2026