Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Pool V13692830
Hotel Goldi Sands
Pool V13692830
Hotel Goldi Sands

Goldi Sands Hotel

Negombo

  • Afstand strand
    0 meter meter

  • Afstand by
    0 meter

  • Fitness
    -

  • Pool/Børnepool
    Ja / Ja

  • Restauranter
    1

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    Ca 20 min til Colombo lufthavn

Dejlig beliggenhed tæt på lufthavn og strand

Goldi Sands Hotel ligger blot 20 minutters kørsel fra Colombos internationale lufthavn, og er derfor vores foretrukne hotelvalg, når jeres rundrejse starter eller slutter med en enkelt overnatning i Negombo. Goldi Sands Hotel har en glimrende beliggenhed ved stranden i Negombo, kun få meters gang gennem sandet det forfriskende Indiske Ocean samt Negombos fine udvalg af restauranter, småbutikker og seværdigheder.

Hotellets værelser er alle indrettet i et fint miks af det moderne og det traditionelle Sri Lanka, hvilket er med til at skabe en fin stemning og afslappende ramme om jeres ophold. Hotellets restaurant ligger i stuetagen, og her kan I nyde jeres måltider med udsyn til palmer, sand og Det Indiske Ocean. Restauranten serverer et bredt udvalg af srilankanske specialiteter, seafood samt vestlige, såvel som asiatiske retter.

Hotellets pool er det naturlige mødested for hotellets gæster, og her kan I ligge i solen på en af de mange solsenge, i kort afstand fra forfriskninger i baren, en kølig dukkert i poolen eller en tur i havet. Der er også solsenge placeret mellem palmerne helt ud til stranden, hvis I hellere vil nyde udsigten herfra.

En gåtur langs med stranden er en god måde at starte dagen på, men helt perfekt i forbindelse med solnedgangen, da stranden er vestvendt. Slap af med en kølig drink i baren eller på balkonen i solnedgangen, inden det går mod restauranten.

Sådan bor I

Under opholdet på Gold Sands Hotel vil I som udgangspunkt blive indlogeret i et Standard Sea View Room. De rummelige værelser er flotte og smagfuldt indrettede med kølige flisegulve, lyse vægge, kvalitetsmøbler og lokale tekstiler i klassiske srilankanske farvenuancer. Her får I to dejlige twin beds eller en stor kingsize seng. Værelset er udstyret med et skrivebordsarrangement, køleskab med minibar, kaffe- og te faciliteter, aircondition, TV, safetyboks og gratis wi-fi. Derudover er der et lækket badeværelse med bruser, hårtørrer, toiletartikler, badekåber og hvad der ellers hører sig til. Fra værelset har I adgang til egen terrasse eller balkon med udsigt til haven og stranden samt Det Indiske Ocean bag palmerne i haven.

Rejser I som familie, så er der mulighed for at installere en ekstra seng/sovesofa eller mulighed for at opgradere til et Standard Sea View Room med connecting door, hvis I ønsker mere plads.