Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Shutterstock 694146337
Kongebyer og badeferie i Trincomalee
Se galleri

Rejseplan

Denne rejse er en perfekt sommerrejse, der kombinerer spændende dage blandt nogle af Sri Lankas største seværdigheder med afslappende dage på østkystens mindre besøgte strande. Turen egner sig både til voksne par og familier, der ønsker en ferie med oplevelser og afslapning i eget tempo.

SH7683~1

Rejsen kort:

Turen begynder med fem dage i Dambulla-området, hvor flere af Sri Lankas gamle kongebyer og vigtigste historiske og kulturelle seværdigheder ligger. Med fire hele dage til rådighed får I god tid til at dykke ned i Sri Lankas spændende historie og opleve nogle af landets største seværdigheder. Besøg blandt andet Løveklippen Sigiriya, de imponerende stupaer i Anuradhapura og ruinerne i Polonnaruwa – og kombiner de historiske oplevelser med safari blandt vilde elefanter og afslappende timer i naturskønne omgivelser.

Dernæst venter seks afslappende dage på Sri Lankas østkyst, hvor I bor på et dejligt strandhotel helt ud til Det Indiske Ocean. Dagene ved stranden kan kombineres med spændende udflugter, hvalsafari, snorkling samt besøg på farverige markeder og ved hinduistiske templer.

Turen slutter i kystbyen Negombo, hvor I har en eftermiddag til shopping, afslapning og de sidste indtryk af Sri Lanka inden hjemrejsen.

Kurs mod Sri Lanka

Afrejse mod Sri Lanka, hvor I undervejs kan se en god film, lytte til afslappende musik eller bruge tiden på at få de sidste detaljer i rejseplanen på plads.

Shutterstock 1346399756 (The Southerly View From The Top Of The Rock Fortress Of Sigiriya, Sri Lanka)

Fra Colombo til Dambulla

Ved ankomsten til lufthavnen i Colombo bliver I budt velkommen til Sri Lanka af jeres chauffør, der står klar til at ledsage jer på den første del af rundrejsen. Dagens mål er Dambulla, hvor jeres hotel bliver en naturlig base for udflugter til nogle af Sri Lankas vigtigste historiske og religiøse seværdigheder.

Gamle kulturelle kraftcentre som Sigiriya, Anuradhapura og Polonnaruwa byder på spektakulære og uforglemmelige oplevelser. Samtidig gemmer der sig væsentlige naturområder og nationalparker i det frodige landskab omkring Dambulla.

På vejen fra Colombo på vestkysten og ind mod den centrale del af landet vil I langsomt lægge storbyens kaos og tætte trafik bag jer og opleve, hvordan landskabet skifter karakter. Mindre byer dukker frem mellem rismarker og træklædte klipper, og midt i de frodige omgivelser ligger jeres hotel. Her kommer naturen helt tæt på, så bliv ikke overraskede, hvis I ser aber og egern lege i trækronerne eller påfugle spankulere gennem haven og på markerne.

137128830

Afslapning og srilankanske smagsoplevelser

Vel fremme på hotellet kan I bruge resten af dagen på at slappe af ved poolen eller gå en lille tur, inden det er tid til at dykke ned i det spændende, farverige og særdeles velsmagende srilankanske køkken. Det bliver næsten en rejse i rejsen, hvor krydderier, karryretter, grøntsager og søde desserter byder på nye smagsoplevelser og spændende kombinationer.

Shutterstock 195168572

Fire dage i Sri Lankas kulturelle trekant

De kommende dage har I hotellet i Dambulla som et perfekt udgangspunkt for at opleve nogle af Sri Lankas mest sagnomspundne historiske og kulturelle seværdigheder. De fleste af dem har helt fortjent fundet vej til UNESCOs verdensarvsliste.

Dagene behøver dog ikke at være tætpakkede med udflugter fra morgen til aften. Husk, at I har bil og egen chauffør til rådighed, så det er nemt at planlægge dagene og vælge oplevelser til og fra efter jeres ønsker.

Mulighederne er mange, og med fire hele dage i området, der ofte kaldes Sri Lankas kulturelle trekant, kan I både opleve de store klassikere og nyde dage, hvor oplevelserne får lov til at udfolde sig i et roligere tempo.

> Læs mere om Sri Lankas kulturelle trekant

Shutterstock 551932441

Historie, natur og tid til afslapning

Området omkring Dambulla rummer også store naturområder, hvor elefanter, aber, påfugle og et rigt fugleliv er en naturlig del af omgivelserne. Dagene kan derfor nemt komme til at veksle mellem historie, natur og rolige timer ved swimmingpoolen på hotellet.

Det er netop de mange kombinationsmuligheder, der gør opholdet i Dambulla så spændende – men også lidt udfordrende, for der skal vælges. Her venter mange uforglemmelige oplevelser inden for forholdsvis korte afstande, men husk, at I også har god tid til at slappe af undervejs og fordøje de mange indtryk.

Shutterstock 2528509005 (Sigiriya Rock Fortress Sri Lanka)

Sigiriya – paladset på Løveklippen

En morgen kunne for eksempel begynde tidligt med en bestigning af den imponerende Løveklippe ved Sigiriya. Tidlig afgang anbefales, så I undgår den kraftigste sol og varme. Den næsten lodrette klippe rejser sig omkring 180 meter over det grønne landskab, og opstigningen egner sig ikke til gangbesværede eller personer med højdeskræk.

På vej mod toppen kommer I til en stor terrasse, hvor to enorme løvepoter stadig markerer indgangen til den sidste og stejleste del af opstigningen. Belønningen på toppen er først og fremmest den fantastiske udsigt over det grønne landskab, men også muligheden for at forestille sig livet i det gamle palads, hvis fundamenter og ruiner stadig kan ses på toppen af klippen.

> Læs mere om Sigiriya

Shutterstock 309230492, 2011 The Ruwanwelisaya Stupa In Anuradhapura.

Anuradhapura – Sri Lankas første store hovedstad

Nogle arkæologiske områder kan virke lidt statiske og føles som stillestående udstillingsgenstande, men sådan er det ikke i Anuradhapura. Her fyldes området med liv, brændende olielamper, blomsterofringer og spirituel energi. I århundreder var byen centrum for et af Sydasiens mest betydningsfulde kongeriger, og for mere end tusind år siden blev der opført en række imponerende helligdomme og gigantiske stupaer, som stadig dominerer landskabet.

Her finder I også Sri Maha Bodhi, det hellige bodhitræ, som er et af den buddhistiske verdens vigtigste pilgrimssteder. Hvert år besøges stedet af buddhistiske pilgrimme fra hele Sri Lanka, hvilket giver jer en enestående mulighed for at møde srilankanere fra mange forskellige egne af landet.

Buddha Statues In Dambulla Cave Temple, Srilanka

Dambullas huletempler

Ikke langt fra jeres hotel ligger Dambulla Cave Temple, der har været en vigtig buddhistisk helligdom i mere end 2.000 år. En trappe fører op ad klippen til fem gamle tempelhuler, hvor vægge og lofter er dækket af farverige malerier, og omkring 150 statuer står og ligger side om side i hulernes dæmpede lys.

Sidst på eftermiddagen er et godt tidspunkt at besøge templet. Her er temperaturen mere behagelig, og efter besøget kan I nyde udsigten over det omkringliggende landskab i det bløde aftenlys.

> Læs mere om Dambullas huletempel

Shutterstock 680953087 (1)

Safari blandt vilde elefanter

Kultur og historie behøver ikke at fylde hele opholdet i Dambulla. I området ligger også nationalparkerne Minneriya og Kaudulla, hvor I kan tage på jeepsafari og opleve vilde asiatiske elefanter samt aber, påfugle og et rigt fugleliv.

Husk også at finde tid til blot at nyde det naturskønne område. Tilbring måske en eftermiddag ved poolen, bestil en afslappende massage i spaen eller find en plads på terrassen med en god podcast og en kop srilankansk te.

Pool 04

Fra gamle kongebyer til østkystens strande

Efter morgenmaden er det tid til at lægge Sri Lankas gamle kongebyer bag jer og fortsætte mod nye eventyr ved strandene omkring Trincomalee og Det Indiske Ocean. Jeres chauffør står klar, og snart går turen mod øst til en del af Sri Lanka, der besøges af langt færre turister end mange andre områder af landet.

Allerede ved ankomsten mærker I temposkiftet, for livet ved østkysten leves i et roligere tempo. Her finder I fortsat historiske ruiner og templer, men de kommende dage vil først og fremmest byde på palmer, brede sandstrande og varme dage ved havet.

Efter køreturen og indtjekningen på jeres strandhotel går der sandsynligvis ikke længe, før badetøjet findes frem, og en velfortjent dukkert i havet eller swimmingpoolen kommer på programmet. Gå eventuelt en tur langs stranden, lyt til bølgerne og mærk sandet mellem tæerne – de kommende dage handler først og fremmest om afslapning, hygge og selvforkælelse.

Nilaveli Beach 02

Afslappende dage i jeres eget tempo

De kommende dage er jeres egne, og I bestemmer selv tempoet. Måske begynder dagen med en gåtur i sandet, mens solopgangen fylder landskabet med gyldent lys, efterfulgt af en rolig morgenmad på terrassen i hotellets restaurant.

Bagefter er det oplagt at fortsætte ned til stranden eller poolområdet, finde en solseng og læne jer tilbage. Her kan timerne hurtigt gå med badeture, en god bog i skyggen, lette snacks og lange pauser, hvor der ikke behøver at stå noget som helst på programmet.

Shutterstock 1834792459 Trincomalee, Sri Lanka 16.10.2020 Shri Badrakali Amman Temple

Oplevelser omkring Trincomalee

Når lysten til lidt mere aktivitet melder sig, byder området omkring Trincomalee på både natur, historie og lokale oplevelser. Nogle ture kan klares på få timer og kombineres med resten af dagen ved stranden, mens andre kræver en tidlig start og lidt mere tid undervejs.

Det er netop det, der gør dagene her så behagelige. I behøver ikke at vælge mellem badeferie og oplevelser, men kan i stedet lade de to dele flyde naturligt sammen. Den ene dag kan være helt uden planer, mens den næste måske byder på en tur ud på havet, et besøg i byen eller et møde med en anden side af østkysten.

Trincomalee er med andre ord et sted, hvor I roligt kan tage dagene, som de kommer, og lade vejret, humøret og nysgerrigheden bestemme tempoet.

Shutterstock 550768060 PIGEON ISLAND, SRI LANKA JULY 25, 2016 People On A Beach In Pigeon Island National Park Near Nilaveli Village In Sri Lanka.

Snorkeltur til Pigeon Island

En af de mest oplagte udflugter fra Nilaveli er en bådtur til Pigeon Island National Park, som I kan se fra stranden. Sejlturen tager omkring 20 minutter, og ved øen kan I snorkle på lavt vand blandt tropiske fisk og koraller – og med lidt held opleve små sorttippede revhajer og havskildpadder.

Det er en oplagt halvdagstur, som nemt kan kombineres med nogle afslappende timer på stranden enten om morgenen eller om eftermiddagen.

Hvalsafari

På jagt efter de gigantiske blåhvaler

Trincomalee er desuden et af Sri Lankas bedste områder for hvalsafari i sommerhalvåret. Der er afgang tidligt om morgenen, og turene varer normalt omkring fire timer.

På havet kan I være heldige at opleve blåhvalen, verdens største dyr, og kaskelothvalen, der er verdens største tandhval og et af havets mest imponerende rovdyr. I kan også møde flokke af legesyge delfiner.

Husk dog, at det er havet og de vilde dyr, der bestemmer dagens program, så der er naturligvis aldrig garanti for, hvad I kommer til at se.

Shutterstock 2349312733 Trincomalee, Sri Lanka, February 6, 2022 Fish Market At Trincomalee Sri Lanka

En tidlig morgen på fiskemarkedet

Står I tidligt op, kan I også opleve en helt anden side af byen på Trincomalees fiskemarked. Her kommer dagens fangst ind fra havet, og I har mulighed for at opleve fiskere og handlende i livlige og til tider højrøstede forhandlinger om rejer, hummer, blæksprutter, tun, barracuda, rokker og andre fisk. Det er ikke poleret for turister – og netop derfor er det et spændende lille indblik i hverdagen på Sri Lankas østkyst.

SHUTTE~4 (1)

Templer, fort og udsigt over havet

I forlængelse af fiskemarkedet kan I gå videre til det gamle Fort Frederick. Her kan I gå gennem porten, opleve de gamle ruiner, læse om Sri Lankas kolonihistorie og slutte turen af ved Koneswaram-templet på Swami Rock. Det farverige hindutempel ligger dramatisk placeret over havet, og udsigten langs kysten er hele turen værd.

Kan I ikke få nok af farvestrålende hindutempler, kan I eventuelt lægge vejen forbi Pathirakali Amman Temple, hvor farverige gudefigurer dækker den høje tempelfacade.

Afstandene omkring Trincomalee er forholdsvis korte, så der er ingen grund til at have en stor plan på forhånd. Lad i stedet vejret og lysten styrer dagene. Derved får I både plads til timer under palmerne, gåture langs stranden, svømmeture i Det Indiske Ocean, kolde forfriskninger fra baren, afstressende massage og de udflugter, som passer bedst til jer.

> Læs mere om oplevelser i Trincomalee

Shutterstock 176552132 Negombo Beach, Sri Lanka

Fra østkysten til Negombo

Der er tid til at nyde en sidste gåtur på stranden i solopgangen inden morgenmaden og den efterfølgende afsked med Sri Lankas afslappede østkyst. Jeres chauffør står klar til at køre jer tværs over landet til den travle kystby Negombo, der ligger lige nord for Colombo og kun en kort køretur fra lufthavnen.

Negombo var oprindeligt en fiskerlandsby, men udviklede sig siden til en vigtig handelsby. Som i Trincomalee satte flere europæiske kolonimagter deres præg på byen – først portugiserne, siden hollænderne og til sidst briterne. I dag er Negombo blandt andet kendt for Lellama, et af Sri Lankas største fiskemarkeder, og for sin koloniale arv, som stadig kan ses i byens ældre bygninger og langs de gamle kanaler.

I har eftermiddagen til at gå på opdagelse i byens butikker, købe de sidste gaver og souvenirs eller blot slappe af ved poolen med udsigt til stranden og havet.

Hjemrejsen begynder

I bliver hentet på hotellet og kørt den korte vej til Colombo Lufthavn, hvorfra I begynder hjemrejsen efter en ferie, der har kombineret nogle af Sri Lankas største kulturskatte med afslappende dage på stranden ved østkysten.

Program & kort

Kort over rejsen

1

Elephas Resort & Spa

5 nætter:

Hyggeligt resort i naturskønne omgivelser nær Sigiriya. Hotellet er omgivet af grønne marker og har komfortable værelser, restaurant, spa samt en dejlig swimmingpool med have. Det er et roligt og afslappende udgangspunkt for oplevelser i Sri Lankas kulturelle trekant.

2

Sigiriya Lion Rock - Den ikoniske løveklippe med det berømte fort og spektakulære udsigt over det omkringliggende landskab.

3

Minneriya Nationalpark - Berømt for sine elefantflokke og smukke sø, perfekt til safari- og dyrelivseventyr.

4

Anaradhapura - Hovedstad i mere end 1000 år og en af Asiens flotteste ruinbyer

5

Trincomalee - Ferie på østkysten. Uturistede strande med perfekt klima i sommermånederne

6

Nilaveli Beach Hotel

6 nætter:

Afslappet strandhotel med en fredelig beliggenhed direkte ved den brede, hvide sandstrand i Nilaveli. Hotellet har en hyggelig, tropisk atmosfære og er et oplagt valg til rolige feriedage ved havet samt udflugter til blandt andet Pigeon Island.

7

Goldi Sands Hotel Negombo

1 nat:

Hyggeligt strandhotel med en central beliggenhed direkte ved stranden i Negombo. Hotellet har to swimmingpools med udsigt over Det Indiske Ocean, spa, restaurant og værelser med balkon eller terrasse. Den korte afstand til lufthavnen gør hotellet ideelt til rejsens første eller sidste overnatning.

Kongebyer og badeferie i Trincomalee

  • UNESCO Verdensarv i kongebyerne Polonnaruwa og Anuradhapura
  • Uforglemmelig udsigt fra den sagnomspundne løveklippe i Sigiriya
  • Vilde naturoplevelser blandt store elefantflokke og gigantiske blåhvaler
  • Badeferie på charmerende 3-stjernet strandhotel ved Trincomalee
  • Farverige lokale markeder og overraskende hindu-templer
  • Inkl. fly, hoteller, private transporter og udvalgte måltider

Kontakt os for pris

Skriv til os og få et uforpligtende tilbud på jeres drømmerejse.

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Din rejse Kongebyer og badeferie i Trincomalee

Pris i alt
Gem rejsen
Klik her og få rejsen tilsendt på mail.
Eller
Bestil rejsen nu
Du kan reservere rejsen her. Du skal først betale, når vi sender en endelig ordrebekræftelse. Det tager 0-2 hverdage.
Sender oplysninger...
Der skete en fejl under behandlingen af din ordre.

Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular

Kontakt os her

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

  • Autotilbud - DK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse til Sri Lanka t/r inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Privat transport fra lufthavnen i Colombo til hotellet i Dambulla
  • 5 nætter i Dambulla på Elephas Resort & Spa i et Standard Room inkl. morgenmad
  • I.f.m. opholdet i Dambulla har I privat transport med engelsktalende chauffør til rådighed
  • Privat transport fra hotellet i Dambulla til hotellet i Trincomalee
  • 6 nætter på Nilaveli Beach Hotel*** i et Deluxe Room inkl. morgenmad
  • Privat transport fra hotellet i Trincomalee til hotellet i Negombo
  • 1 nat Negombo på Goldi Sands i et Deluxe Room inkl. morgenmad
  • Privat Transport fra hotellet i Negombo til Lufthavnen

Prisen inkluderer ikke

  • ETA (Visum) til Sri Lanka
  • Entrébilletter (ca. 225 USD pr. person)
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider udover de anførte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. person).

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Der er krav om turistvisum i Sri Lanka. Dette kan købes online inden afrejse eller i lufthavnen ved ankomst til Sri Lanka. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Sri Lanka.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Sri Lanka eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os

Siden er sidst opdateret 14. september 2026