★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Denne rejse tager jer fra Bangkoks gyldne templer og livlige gadekøkkener til tropiske øjeblikke ved havet på to af Thailands mest stemningsfulde øer. I udforsker hovedstadens kanaler, markeder og byliv, inden I fortsætter til Koh Chang, hvor junglen møder stranden, og hverdagen slipper sit tag. Til sidst venter fredelige Koh Samet med hvidt sand, snorkling og solnedgange i en stille bugt. En rejse med oplevelser, ro og god tid til at nyde det hele.
Rejsen begynder i hjertet af Bangkok, hvor I bor komfortabelt tæt på floden med nem adgang til byens højdepunkter – fra Grand Palace og kanalerne i Thonburi til Chinatown og Bangkoks skjulte templer. I har tre nætter og god tid til både gadekøkkener, longtailbåde og blomstrende markeder.
Herefter går turen til Koh Chang, hvor I bor fem nætter på Santhiya Koh Chang – et stemningsfuldt boutiquehotel med pool, strand og tropisk have. Koh Chang byder på snorkling, vandreture til vandfald, udflugter til små landsbyer og bådture til ubeboede øer.
Til sidst sejler I til Koh Samet og checker ind på Le Vimarn Cottages & Spa, hvor I har fire nætter i en fredelig bugt med hvidt sand og turkisblåt vand. Her kan I slappe af i skyggen, få massage i spaen, snorkle direkte fra stranden eller tage en tuk-tuk til den livlige Sai Kaew-bugt med restauranter og strandbarer. En fin afslutning på en oplevelsesrig rejse.
I flyver fra Danmark og har en god rejse foran jer – fuld af kontraster, sanseindtryk og afslappende øliv. På flyet kan I læne jer tilbage, finde roen og glæde jer til at opleve Bangkoks farverige gadeliv, stille tempelgårde og den særlige rytme, som kun findes i Thailand.
Ved ankomst til Bangkok bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel, det 4-stjernede Centre Point Silom. Hotellet ligger i hjertet af det stemningsfulde Silom-kvarter med gadekøkkener, markeder og butikker lige uden for døren. Her bor I komfortabelt med pool og nem adgang til både flodbåde og byens højbane, Skytrain, der gør det let at komme omkring til byens seværdigheder, shoppingområder og spændende kvarterer.
Fem minutter fra hotellet kan I løse billet til en af de lokale flodbåde og sejle op ad Chao Phraya. Det er fantastisk at se byen fra vandsiden. I sejler forbi smukke templer med svungne tage og gyldne pagoder, skyskrabere i glas og stål, klassiske træhuse på pæle, travle kajer, der myldrer med liv, og både, der passerer forbi i alle retninger.
Hop af ved Tha Chang og spadser forbi gadekøkkener og frugtboder til det betagende kongepalads Grand Palace, hvor guldet glimter, og pagoder strækker sig mod himlen. Her troner Smaragdbuddhaen i det helligste af alle templer i Thailand. Det er en lille statue med stor betydning, omgærdet af historie, røgelse og messende stemmer.
Herfra er der ikke langt til det stemningsfulde, gamle tempel Wat Pho, der huser den storslåede, liggende Buddha – 46 meter lang og 15 meter høj med et afslappet smil på læben. Overvej også en velgørende massage på Wat Pho, hvor teknikken er blevet forfinet gennem generationer.
Hvis trætheden er begyndt at melde sig oven på flyrejsen og de mange indtryk, så tag en flodbåd eller en taxa tilbage til hotellet. Der er skønt ved hotellets pool.
Hen mod aften kan I gå den korte tur fra hotellet til Jack’s Bar – en uformel lille perle med bliktag og udsigt til Chao Phraya og Bangkoks oplyste skyline. Maden er enkel, smagfuld og autentisk – og atmosfæren uformel og afslappet. En stemningsfuld og jordnær måde at runde jeres første dag i Bangkok af på.
Solen stiger op over byen, og efter morgenmaden har I hele dagen til at opleve nye facetter af Bangkok – væk fra hovedgaderne og tættere på hverdagslivet.
Praj en longtailbåd og tag på opdagelse i bydelen Thonburi, hvor det gamle Bangkok folder sig ud langs kanalerne. Her sejler I ad smalle vandveje forbi træhuse på pæle, lokale templer, haver med bananpalmer og blomstrende træer, flydende gadekøkkener med dampende nudelsuppe og børn, der leger tagfat på vakkelvorne gangbroer.
På land kan I besøge et af de lokale markeder – Wang Lang er et godt bud – og smage jer gennem alt fra grillet svinekød og stegte nudler til søde kokosdesserter. Duften af citronmelisse, hvidløg og frisk frugt fylder næseborene, og indtrykkene står i kø.
Herfra kan I fortsætte til Museum of Floral Culture – en lille, skjult perle, hvor thailandsk blomsterkunst og kulturhistorie smelter sammen i smukke rammer. Eller I kan lægge vejen forbi Wat Paknam Phasi Charoen – et moderne og næsten futuristisk tempel i Thonburi med en 69 meter høj Buddha-statue og en glitrende glaskuppel i templets stupa. Templet er stadig lidt overset, men virkelig betagende og kombinerer arkitektonisk wow-effekt med fredfyldt stemning.
Om eftermiddagen kan I gå på opdagelse i Chinatown, hvor livet aldrig står stille. Gaderne er snævre, tætpakkede og fulde af farver, røgelse, madboder, værksteder og butikker med varer fra gulv til loft. Gå gennem labyrinten af gader og stop for en stund i det ydmyge tempel Wat Traimit, der er det beskedne hjemsted for verdens største Buddha i massivt guld – 5.500 kg! Læs i øvrigt den overraskende historie om, hvordan den blev fundet.
Inden I tager hul på aftenens oplevelser, er tiden måske inde til en velfortjent pause ved poolen hjemme på hotellet. Så kan I lade lidt op og samle energi.
Når mørket falder på, bliver gaderne oplyst af neonskilte og gasblus. Hop på en tuk-tuk og sæt igen kursen mod Chinatown. Det er hjertet i Bangkoks gadekøkkenkultur. Find en plastikstol hos Fikeaw Yao Wa Rat – et af byens mest ikoniske gadekøkkener – og bestil seafood tom yum, stegte ris med krabbe eller hvad I nu lige har lyst til på det omfattende menukort. Maden er fremragende, stemningen høj, og Bangkoks sjæl og folkeliv føles helt tæt på.
Start dagen med farver og dufte på Pak Klong Talad – Bangkoks store blomstermarked, hvor morgenens leverancer af friske lotusblomster, orkidéer og roser lige er landet. Her summer byen på sin egen måde, og I får et kig ind i det tidlige morgenliv.
Overvej at booke en guidet cykeltur til Koh Kret – en lille ø i Chao Phraya-floden nord for Bangkok, som føles som en helt anden verden. I cykler ad smalle stier gennem grønne omgivelser og fredelige landsbyer, hvor pottemagere arbejder i skyggen, og små templer åbner sig ud mod stien. På markedet kan I smage lokale snacks og opleve et roligt tempo, der står i skarp kontrast til storbyens myldrende liv.
Tilbage i byen er det måske tid til at slappe lidt af ved hotellets pool – eller tage på shoppingtur til ICONSIAM, der er et af Bangkoks mest spektakulære shoppingcentre. Det ligger lige på den anden side af floden (I kan tage en flodbåd dertil) og rummer et væld af modebutikker, caféer og restauranter.
Når mørket falder på, er det oplagt at vælge en middag med udsigt til floden. I kan nyde den på terrassen ved det nærliggende Shangri-La Hotel eller spise på Supanniga Eating Room ved Tha Tian. Her serveres moderne og klassiske thailandske retter med udsigt til Wat Arun og de glidende flodbåde. En stemningsfuld afslutning på jeres ophold i Bangkok.
Og skal den have hele armen, kan I overveje at slutte aftenen af med en drink på en af byens rooftop-barer – med panoramaudsigt til lysene fra Bangkoks skyline.
Efter morgenmaden bliver I hentet og kørt til Laem Ngop – en køretur på ca. 5,5 timer. Herfra sejler færgen jer det sidste stykke til øen Koh Chang. Ved ankomst venter en kort transfer til Santhiya Koh Chang, hvor I skal bo i fem nætter i en suite eller villa med adgang til stranden og hotellets frodige, tropiske have.
Santhiya Koh Chang emmer af ro og nærvær. Haven er frodig, personalet hilser med smil, og stemningen er afslappet. I vågner til fuglesang og bevæger jer ad små stier gennem haven til morgenmad med udsigt til bjergene. Dagene glider afsted mellem afslapning ved poolen, svømmeture i havet og lette frokoster på restaurantens terrasse med udsigt til stranden.
I har god tid til at nyde livet på resortet, men også mulighed for at tage på udflugt. I kan tage en båd til naboøer med gode snorkelsteder, tage på vandretur til Khlong Plu-vandfaldet, besøge Bang Bao-fiskerlandsbyen med sine huse på pæle eller udforske selve Koh Changs indre med jungle, templer og lokale spisesteder.
Om aftenen er det oplagt at nyde solnedgangen med en drink i hånden, inden I sætter jer til bords og spiser middag til lyden af bølgerne og cikaderne i træerne.
I sejler retur til fastlandet og fortsætter med bil og båd til Koh Samet (ca. 4 timer). I checker ind for 4 nætter på Le Vimarn Cottages & Spa i en fredelig bugt, hvor det føles, som om man har det hele for sig selv.
Le Vimarn ligger i en stille bugt med hvidt sand og turkisblåt vand. I bor i en hyggelig bungalow med stråtag, mørkt træ og terrasse med udsigt til haven eller havet. Her er en fred, man sjældent møder på thailandske strande – og det smitter af på dagene.
I kan snorkle direkte fra stranden, tage på en lille bådtur til nærliggende bugter, bestille en massage i hotellets lille spa eller læse en god bog i skyggen af en parasol. Stranden egner sig perfekt til svømmeture, og det lave, rolige vand indbyder til lange badedage.
Når sulten melder sig, ligger restauranten få skridt væk, direkte på stranden. Her serveres frisk fisk, thailandske klassikere og kolde drikke med havudsigt. Vil I opleve lidt mere, kan I tage en lokal taxa til Sai Kaew – øens lille hovedby med butikker, gadekøkkener og lidt mere leben.
Om aftenen falder roen over bugten, og I kan slutte dagen med et glas vin i strandbaren og kig til solnedgangen. Her er det let bare at være.
I sejler tilbage til fastlandet, hvor jeres chauffør venter på jer. Herfra bliver I kørt til Bangkok Lufthavn og ankommer i god tid til indtjekning og afgang.
I vender hjem med ro i kroppen og mange minder fra en rejse med både oplevelser og afslapning.
1
Centre Point Silom
3 nætter:
4-stjernet hotel med central beliggenhed nær floden – tæt på skytrain, shopping og Siloms restauranter.
2
Santhiya Koh Chang
5 nætter:
4-stjernet hideaway med unik atmosfære – skøn beliggenhed, smuk natur og ægte thailandsk charme.
3
Le Vimarn Cottages & Spa
4 nætter:
4-stjernet boutiquehotel i fredelig bugt på Koh Samed – med spa, havudsigt og strandidyl i særklasse.
Bangkok, Koh Chang og Koh Samed
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Afrejse: København d. 12. maj 2026
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.
Det er ikke nødvendigt med visum på denne rejse. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Thailand.
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Thailand eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)
Tilpas ferie
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere